Jeremia 20:7

Original Norsk Bibel 1866

Herre! du haver overtalet mig, og jeg lod mig overtale, du haver været mig (for) stærk og haver faaet Overhaand; jeg er den ganske Dag til Latter, hver af dem spotter mig.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Klag 3:14 : 14 Jeg er alt mit Folk til Latter, (ja) deres Strængeleg den ganske Dag.
  • Esek 3:14 : 14 Og en Aand opløftede mig og tog mig, og jeg foer hen, beskeligen (bedrøvet) i min Aands Hastighed, og Herrens Haand var stærk over mig.
  • Sal 22:6-7 : 6 Til dig raabte de og undkom; de forlode sig paa dig og bleve ikke beskjæmmede. 7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragtelse.
  • Sal 69:9-9 : 9 Jeg er bleven fremmed for mine Brødre, og (som) en Udlænding for min Moders Børn. 10 Thi Nidkjærhed for dit Huus haver ædet mig, og deres Forhaanelser, som dig forhaane, ere faldne paa mig. 11 Og jeg græd med min Sjæls Fasten, men det blev mig til Forhaanelser. 12 Og jeg brugte en Sæk til mit Kledebon, men jeg var dem til et Ordsprog.
  • Sal 35:15-16 : 15 Men de glædede sig, at jeg haltede, og samlede sig; (ja, og) de Halte samledes til mig, og jeg vidste det ikke, de sønderreve (mig) og tiede ikke. 16 Iblandt Øienskalke, som bespotte for en Kages Skyld, skare de med deres Tænder over mig.
  • 2 Mos 5:22-23 : 22 Og Mose vendte sig til Herren igjen og sagde: Herre, hvi gjør du ilde imod dette Folk? hvi sendte du mig? 23 Thi fra den Tid, da jeg kom til Pharao, at tale i dit Navn, haver han gjort ilde imod dette Folk; og du haver ingenlunde friet dit Folk.
  • 4 Mos 11:11-15 : 11 Og Mose sagde til Herren: Hvi gjorde du (saa) ilde ved din Tjener? og hvi finder jeg ikke Naade for dine Øine, at du lægger alt dette Folks Byrde paa mig? 12 Mon jeg, jeg haver undfanget alt dette Folk? mon jeg haver født det? at du skulde sige til mig: Bær det i din Favn, ligesom en Fosterfader bærer et diende Barn, ind i det Land, som du haver svoret dets Fædre. 13 Hvorfra skal jeg (tage) Kjød, at give alt dette Folk? thi de græde for mig og sige: Giv os Kjød, at vi kunne æde. 14 Jeg, jeg kan ikke for mig alene bære alt dette Folk; thi det er mig for svart. 15 Og vil du saa gjøre ved mig, da slaa mig (heller) ihjel, dersom jeg haver fundet Naade for dine Øine, og lad mig ikke see paa min Ulykke.
  • 2 Kong 2:23 : 23 Og han gik derfra op til Bethel; men der han gik op paa Veien, da kom der Smaadrenge ud af Staden og bespottede ham og sagde til ham: Kom op, du Skaldede! kom op, du Skaldede!
  • Jer 1:18-19 : 18 Thi jeg, see, jeg vil idag gjøre dig til en fast Stad og til en Jernpille og til Kobbermuur for alt Landet imod Judæ Konger, imod dens Fyrster, imod dens Præster og imod Folket i Landet. 19 Og de skulle stride imod dig og ikke faae Overhaand over dig; thi jeg er med dig, siger Herren, til at redde dig.
  • Jer 15:10 : 10 Vee mig, min Moder! at du fødte mig, en Mand, mod hvem alt Landet kiver og trætter; jeg haver ikke sat paa Aager, og de have ikke sat paa Aager hos mig, dog forbander Enhver mig.
  • Jer 15:18 : 18 Hvorfor varer min Pine evindeligen, og min Plage er ulægelig, saa den ikke vil læges? du er vist bleven mig ligesom en skuffende (Kilde), (som) Vande, der ikke ere bestandige.
  • Jer 17:16 : 16 Men jeg, jeg hastede ikke fra (at være) Hyrde efter dig, jeg har og ikke begjæret en ulægelig Dag, du, du veed det; hvad der er udgaaet af mine Læber, det er for dit Ansigt.
  • Jer 20:9 : 9 Og jeg sagde: Jeg vil ikke komme ham ihu, og ei tale ydermere i hans Navn, men det var i mit Hjerte, som en brændende Ild (havde været) indelukket i mine Been; og jeg søgte med Møie at fordrage det, men jeg kunde ikke.
  • Jer 29:26 : 26 Herren haver sat dig til Præst i Jojadas, Præstens, Sted, at være Tilsynsmand i Herrens Huus over hver Mand, som er gal, og som spaaer, at du skal lægge dem i Fængsel og i Stokken;
  • Hos 9:7 : 7 Hjemsøgelsens Dage ere komne, Betalingens Dage ere komne, de af Israel skulle fornemme (det); Propheten er en Daare, en Mand, som haver en Aand, er galen for din store Misgjernings og store Hads Skyld.
  • Mika 3:8 : 8 Men jeg, jeg er sandeligen fyldt af Herrens Aands Kraft og af Ret og Styrke, til at kundgjøre Jakob sin Overtrædelse, og Israel sin Synd.
  • Luk 16:14 : 14 Men alt dette hørte ogsaa Pharisæerne, som vare pengegjerrige, og de spottede ham.
  • Luk 22:63-64 : 63 Og de Mænd, som holdt Jesum, bespottede ham og sloge ham. 64 Og de kastede et Klæde over ham og sloge ham i Ansigtet, og spurgte ham og sagde: Spaa! hvo er den, som slog dig?
  • Luk 23:11 : 11 Men der Herodes med sine Krigsfolk havde forhaanet og bespottet ham, kastede han et hvidt Klædebon om ham og sendte ham til Pilatus igjen.
  • Luk 23:35-36 : 35 Og Folket stod og saae til. Men og de Øverste spottede ham tilligemed dem og sagde: Han haver frelst Andre, han frelse sig selv, dersom han er Christus, den Guds Udvalgte. 36 Men og Stridsmændene spottede ham, idet de traadte til og rakte ham Eddike og sagde:
  • Apg 17:18 : 18 Men nogle Philosopher, Epicuræer og Stoiker, disputerede med ham; og Nogle sagde: Hvad vil denne Ordgyder sige? men Andre: Det synes, han vil forkynde fremmede Guder; fordi han forkyndte dem ved Evangelium Jesum og Opstandelsen.
  • Apg 17:32 : 32 Men der de hørte om Dødes Opstandelse, spottede Nogle; men Andre sagde: Vi ville atter høre dig om dette.
  • 1 Kor 4:9-9 : 9 Thi mig synes, at Gud haver fremstillet os Apostler som de Ringeste, som overantvordede til Døden; thi vi ere blevne et Skuespil for Verden, baade for Engle og Mennesker. 10 Vi ere Daarer for Christi Skyld, men I ere kloge i Christo; vi skrøbelige, men I stærke; I herlige, men vi foragtede. 11 Indtil denne Time lide vi baade Hunger og Tørst, og ere nøgne, og faae Mundslag, og have intet vist Opholdssted, 12 og arbeide møisommeligen med vore egne Hænder. Overskjældede velsigne vi; forfulgte taale vi; 13 bespottede formane vi; vi ere blevne som Udskud i Verden, Alles Skovisk indtil nu.
  • 1 Kor 9:6 : 6 Eller haver alene jeg og Barnabas ikke Ret til ei at arbeide?
  • Hebr 11:36 : 36 Andre prøvede Bespottelser og Hudstrygelser, tilmed Lænker og Fængsel;
  • Jer 1:6-8 : 6 Men jeg sagde: Ak Herre Herre! see, jeg veed ikke at tale, thi jeg er ung. 7 Men Herren sagde til mig: Siig ikke: Jeg er ung; thi du skal gaae til alt det, som jeg sender dig til, og alt det, som jeg befaler dig, skal du tale. 8 Frygt ikke for deres Ansigt; thi jeg er med dig at redde dig, siger Herren.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 8 Thi naar jeg taler, maa jeg skrige (og) raabe om Vold og Ødelæggelse; thi Herrens Ord er blevet mig til Forhaanelse og Haanhed den ganske Dag.

  • 14 Jeg er alt mit Folk til Latter, (ja) deres Strængeleg den ganske Dag.

  • 74%

    10 Thi jeg hørte Manges Fortalelse, (ogsaa af) Magor Missabib, (som sagde:) Forkynder (os det), saa ville vi forkynde det; alle de Mænd, (som skulde holde) Fred med mig, toge vare paa, om jeg haltede, (og sagde:) Han maatte maaskee lade sig overtale, og vi kunde faae Overhaand over ham og hevne os paa ham.

    11 Men Herren er hos mig som en vældig (og) forfærdelig (Stridskjæmpe); derfor skulle de støde sig, som forfølge mig, og ikke faae Overhaand; de ere saare beskjæmmede, thi de handlede ikke klogeligen, en evig Skam skal ikke glemmes.

  • 10 Og jeg sagde: Ak Herre, Herre! sandeligen, du haver saare ladet bedrage dette Folk og Jerusalem, at man sagde: Fred skal være med eder; og Sværdet er (dog) kommet indtil Sjælen.

  • 73%

    6 Til dig raabte de og undkom; de forlode sig paa dig og bleve ikke beskjæmmede.

    7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragtelse.

  • 6 Og du, Paschur, og alle de, som boe i dit Huus, skulle gaae i Fængsel, og du skal komme til Babel og der døe og der begraves, du og alle dine Elskere, som du haver spaaet Løgn for.

  • 73%

    13 Han sendte en Ild af det Høie i mine Been, og han herskede over den; han udstrakte Garn for mine Fødder, førte mig tilbage, han gjorde mig øde (og) svag den ganske Dag.

    14 Mine Overtrædelsers Aag er tilbundet ved hans Haand, de ere sammenviklede, de ere komne op over min Hals, han lod min Kraft falde; Herren haver givet mig i (deres) Hænder, jeg kan ikke opkomme.

  • 6 Han haver stillet mig til at være et Ordsprog iblandt Folket, og jeg bliver offentlig til Spot (iblandt dem).

  • 72%

    17 Jeg sad ikke i hemmeligt Raad med Bespottere eller frydede mig (med dem); jeg sad alene for din Haands Skyld, thi du haver fyldt mig med Harm.

    18 Hvorfor varer min Pine evindeligen, og min Plage er ulægelig, saa den ikke vil læges? du er vist bleven mig ligesom en skuffende (Kilde), (som) Vande, der ikke ere bestandige.

  • 3 I have nu ti Gange forhaanet mig, I skamme eder ikke, at I ere (saa) forhærdede imod mig.

  • 11 Han lod mine Veie bortvende og huggede mig smaa, lagde mig øde.

  • 19 Vee mig for min Forstyrrelse! mit Saar er (meget) svagt; men jeg, jeg sagde: Visseligen, denne er en Sygdom, og jeg maa bære den.

  • 71%

    19 Og jeg var som et Lam, ja en Oxe, der føres hen til at slagtes, og jeg vidste ikke, at de havde betænkt Anslag imod mig (og sagt): Lader os fordærve Træet med dets Føde og udrydde ham af de Levendes Land, at hans Navn skal ikke ydermere ihukommes.

    20 Men, Herre Zebaoth! du retfærdige Dommer, som prøver Nyrer og Hjerte, jeg skal see din Hevn paa dem, thi jeg haver aabenbaret for dig min Sag.

  • 21 Du haver forvendt dig til at være grum imod mig, du imodstaaer mig (af Had) ved din Haands Styrke.

  • 19 Herre! min Styrke og min Befæstning og min Tilflugt paa Nøds Dag! Hedningerne skulle komme til dig fra Jordens Ender og sige: Vore Fædre eiede dog Falskhed, (ja) Forfængelighed, og det kunde intet gavne dem.

  • 15 Du, du veed (det), Herre! kom mig ihu og besøg mig og hevn dig for mig paa mine Forfølgere, at du ikke skal tage mig bort i din Langmodighed; kjend, at jeg bærer Forhaanelse for din Skyld.

  • 70%

    20 See, Herre! at jeg haver Angest, mine Indvolde ere rørte, mit Hjerte haver vendt sig inden i mig, thi jeg haver været meget gjenstridig; udentil haver Sværdet gjort (mig) barnløs, i Huset var Døden.

    21 De hørte, at jeg sukkede, jeg havde (dog) ingen Trøster; alle mine Fjender hørte min Ulykke, de glædede sig, fordi du, du gjorde det; men naar du lader det komme, du kalder ad en Dag, da skulle de være ligesom jeg.

  • 6 Forstaaer nu, at Gud har forvendt mig, og haver ladet sit Garn omringe mig.

  • 8 See, de udgyde (meget) af deres Mund, (der ere) Sværd i deres Læber; thi hvo hører det?

  • 4 Jeg er (som den, der er) til en Latter for sin Ven, som raaber til Gud, og han skal svare ham; en Retfærdig, en Fuldkommen er til Latter.

  • 7 Visseligen, nu gjør han mig træt; du ødelagde al min Forsamling.

  • 2 Ere der ikke Spottere hos mig, saa mit Øie maa ligge (vaagent) om Natten, naar de have forbittret (mig)?

  • 70%

    10 De gabe med deres Mund over mig, de slaae mine Kindbeen med Forhaanelse, de opfylde sig selv tilhobe imod mig.

    11 Gud overantvordede mig til en Uretfærdig, og lod mig komme i de Ugudeliges Hænder.

    12 Jeg var rolig, men han sønderrev mig, og tog fat paa min Nakke og sønderslog mig, og opreiste mig sig til et Maal.

  • 2 Thi du er min Styrkes Gud, hvorfor forkaster du mig? hvorfor skal jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?

  • 15 Du gjør os til et Ordsprog iblandt Hedningerne, saa man ryster Hovedet (ad os) iblandt Folkene.

  • 51 De Hovmodige bespotte mig saa saare; jeg bøiede mig ikke af fra din Lov.

  • 27 Thi mon Israel ikke var dig en Latter? mon han var funden iblandt Tyve, siden du, saa tidt du talede imod ham, rystede med Hovedet?

  • 3 Ja, han omvendte sig imod mig, han vendte sin Haand den ganske Dag.

  • 24 Jeg stillede Snarer for dig, og du er ogsaa fangen, Babel! og du, du vidste det ikke; du er funden, ja ogsaa greben, thi du haver befattet dig med Krig imod Herren.

  • 61 Herre! du hørte deres Forhaanelse, alle deres Tanker over mig,

  • 14 efterdi jeg er plaget den ganske Dag, og min Straf er hver Morgen (der).

  • 15 See, de, de sige til mig: Hvor er Herrens Ord? Kjære, lad det komme.

  • 18 Og jeg sagde: Min Seier er borte, og min Forventelse fra Herren.

  • 18 De skulle beskjæmmes, som mig forfølge, og jeg, jeg skal ikke beskjæmmes; de, de skulle forskrækkes, og jeg, jeg skal ikke forskrækkes; lad en ond Dag komme paa dem, og forstyr dem med dobbelt Forstyrrelse.

  • 15 Men de glædede sig, at jeg haltede, og samlede sig; (ja, og) de Halte samledes til mig, og jeg vidste det ikke, de sønderreve (mig) og tiede ikke.

  • 4 Thi saa sagde Herren: See, jeg vil gjøre dig til Rædsel for dig og for alle dine Elskere, og de skulle falde ved deres Fjenders Sværd, og dine Øine skulle see det; og jeg vil give al Juda i Kongen af Babels Haand, og han skal bortføre dem til Babel og slaae dem med Sværdet.

  • 22 Dette er det Ord, som Herren haver talet imod ham: Jomfruen, Zions Datter, hun foragter dig (og) bespotter dig, Jerusalems Datter ryster Hovedet efter dig.

  • 15 Jeg er udøst som Vand, og alle mine Been adskille sig; mit Hjerte er som Vox, der smeltes midt i mit Liv.

  • 19 Han haver kastet mig i Leret, og jeg er lignet ved Støv og Aske.

  • 29 Hvorfor ville I trætte imod mig? I have alle gjort Overtrædelse imod mig, siger Herren.

  • 19 Og Kong Zedekias sagde til Jeremias: Jeg frygter for Jøderne, som ere faldne til Chaldæerne, at de maaskee skulle give mig i deres Haand, og de skulle handle (skjændeligen) med mig.

  • 9 Han afførte mig min Ære og borttog mit Hoveds Krone.