Jobs bok 3:18

Original Norsk Bibel 1866

Der have de Bundne Ro tillige, de høre ikke Trængerens Røst.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 39:7 : 7 Deres Unger blive stærke, de blive store paa Marken; de gaae ud og komme ikke tilbage til dem.
  • Jes 14:3-4 : 3 Og det skal skee paa den Dag, naar Herren skaffer dig Rolighed af din Smerte og af din Uro og af den haarde Tjeneste, med hvilken man kom dig til at tjene, 4 da skal du tage paa dette Sprog imod Kongen af Babel, og sige: Hvorledes ophørte Plageren, (ja, hvorledes) ophørte den Guldstav?
  • 2 Mos 5:6-8 : 6 Og Pharao befoel samme Dag Plagerne iblandt Folket og dets Fogeder, og sagde: 7 I skulle ikke ydermere give Folket Halm at brænde Tegl med, som tilforn; lader dem selv gaae at sanke sig Halm. 8 Og lægger dem (alligevel) paa (at gjøre) det samme Tal Stene, som de have gjort hidtildags; formindsker Intet deraf; thi de ere efterladne, derfor skrige de og sige: Vi ville gaae hen, vi ville offre til vor Gud.
  • 2 Mos 5:15-19 : 15 Da kom Israels Børns Fogeder, og raabte til Pharao og sagde: Hvi gjør du saa med dine Tjenere? 16 Dine Tjenere gives ikke Halm, og de sige til os: Gjører Tegl; og see, dine Tjenere faae Hug, dog dit Folk haver Skyld deri. 17 Og han sagde: I ere efterladne, ja efterladne, derfor sige I: Vi ville gaae hen, vi ville offre til Herren. 18 Og nu, gaaer, arbeider, og ingen Halm skal eder gives; men I skulle dog forskaffe Tallet paa Teglene. 19 Da saae Israels Børns Fogeder, at de vare ilde deran, idet der sagdes: I skulle Intet formindske af eders Tegl, af (hver) Dags Forretning paa sin Dag.
  • Dom 4:3 : 3 Og Israels Børn raabte til Herren; thi han havde ni hundrede Jernvogne, og han havde undertrykket Israels Børn med Magt tyve Aar.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 17Der have Ugudelige afladt (at gjøre) Uro, og der hvile de Kraftesløse.

  • 83%

    19Der er Liden og Stor, og Tjeneren fri for sin Herre.

    20Hvorfor giver han en Ussel Lyset, og dem Livet, som ere beskeligen bedrøvede i Sjælen?

  • 20Thi han saae ned af sin Helligdoms Høihed, Herren saae af Himmelen til Jorden,

  • 74%

    3Og det skal skee paa den Dag, naar Herren skaffer dig Rolighed af din Smerte og af din Uro og af den haarde Tjeneste, med hvilken man kom dig til at tjene,

    4da skal du tage paa dette Sprog imod Kongen af Babel, og sige: Hvorledes ophørte Plageren, (ja, hvorledes) ophørte den Guldstav?

  • 7Al Jorden hviler og er stille; de raabe med frydefuldt Skrig.

  • 15(Men) han skal frie en Elendig i hans Elendighed, og aabne deres Øre i Trængsel.

  • 9Ved (Volds) Mangfoldighed komme de (Ugudelige) dem, som lide Vold, til at raabe; de skrige for de Stores Arm.

  • 14Den, som gaaer (herfra) til fremmed Sted, skal hastig lades løs og skal ikke døe i Graven, og hans Brød skal ikke fattes.

  • 22Men det er et Folk, som er berøvet og plyndret, de ere allesammen besnærede i Hulerne og skjulte i Fængslers Huse; de ere blevne til Bytte, og der er Ingen, som frier, til et Rov, og der er Ingen, som siger: Giv (hid) igjen.

  • 8Tjenere herske over os, der er Ingen, som river (os) af deres Haand.

  • 20En Ugudelig, han bæver alle Dage, og (faa) Aar i Tallet ere henlagte til en Tyran.

  • 11Lad den Bundnes Jamren komme for dit Ansigt, lad den: blive (i Live), som ere Dødens Børn, efter din store Arm.

  • 34til at knuse under sine Fødder alle Bundne paa Jorden,

  • 13at skaffe ham Hvile fra de onde Dage, indtil der bliver gravet en Grav til den Ugudelige.

  • 69%

    13Thi (da) havde jeg nu ligget og været stille; jeg havde sovet, (og) da havde jeg hvilet,

    14med Kongerne og Raadsherrerne paa Jorden, som byggede sig de øde Stæder,

  • 1Derefter vendte jeg mig om og saae alle de Undertrykte, som ilde medhandles under Solen, og see, (der var) deres Graad, som vare undertrykte, og (der var) Ingen, som trøstede dem, og (der gik) Kraft af deres Haand, som undertrykte dem; derimod havde de Ingen, som trøstede dem.

  • 8Og om de blive bundne i Lænker, blive grebne med Elendigheds Strikker,

  • 68%

    28at han maa lade den Ringes Skrig komme over ham, og han maa høre de Elendiges Skrig.

    29Naar han gjør stille, hvo vil da dømme at være ugudelig? naar han skjuler Ansigtet, hvo vil da beskue ham? (dette siger jeg) baade om et Folk og om et Menneske tillige;

  • 18Og mit Folk skal boe i Freds Bolig, og i (megen) Trygheds Boliger, og i (meget) stille rolige (Steder).

  • 33Saa sagde den Herre Zebaoth: Israels Børn ere fortrykte, og Judæ Børn tillige, og Alle, som toge dem fangne, holde paa dem, de vægre sig for at lade dem fare.

  • 5Vi lide Forfølgelse paa vor Hals, vi arbeide, og vi have ikke Hvile.

  • 10De, som sadde i Mørke og i Dødens Skygge, bundne i Elendighed og i Jern,

  • 12til hvilke han sagde: Denne er Roligheden, lader den Trætte hvile, og denne er Vederqvægelsen; men de vilde ikke høre.

  • 33De Sagtmodige saae det, de skulle glæde sig; og eders Hjerte skal leve, som søge Gud.

  • 18at skaffe den Faderløse og Ringe Ret, (at) man skal ikke ydermere blive ved (med Vold) at udstøde et Menneske af Landet.

  • 22Og de skulle samles (tilhobe), som Bundne samles til en Hule, og blive lukkede i Fængsel; men de skulle hjemsøges mange Dage derefter.

  • 17som gjorde Jorderige som en Ørk og nedbrød Stæderne deri? som ikke løste sine Bundne (at lade dem gaae) hjem?

  • 16De skulle nedfare til Gravens Porte, eftersom (der skal være) Ro tillige i Støvet.

  • 21De hørte, at jeg sukkede, jeg havde (dog) ingen Trøster; alle mine Fjender hørte min Ulykke, de glædede sig, fordi du, du gjorde det; men naar du lader det komme, du kalder ad en Dag, da skulle de være ligesom jeg.

  • 5De have ikke Møie som (et andet) Menneske, og de blive ikke plagede som (andre) Mennesker.

  • 28Han kan sidde alene og tie, naar man lægger (Noget) paa ham.

  • 3Giv Agt paa mig og bønhør mig; jeg maa hyle i min Klage og blive forstyrret

  • 7Ti for Herren og forvent ham; lad (din Vrede) ikke optændes over den (Mand), hvis Vei lykkes, over den Mand, som udfører (skalkagtige) Anslag.

  • 16Thi der er Haab for den Ringe, og Uretfærdighed maa lukke sin Mund.

  • 39Derefter bleve de formindskede, og nedbøiede af ond Trængsel og Bedrøvelse.

  • 4Lad mine Fordrevne have Herberge hos dig, Moab! vær dem et Skjul for Forstyrrerens Ansigt, thi Undertrykkeren er borte, Ødelæggelsen har faaet Ende, de ere omkomne af Landet, (hver), som nedtraadte (Andre).

  • 14Men jeg er som en Døv (og) vil ikke høre, og som en Stum, der ikke vil oplade sin Mund.

  • 122Vær Borgen for din Tjener til det Gode, at de Hovmodige ikke maae gjøre mig Vold.

  • 3paa den Dag, Vogterne i Huset bæve, og de stærke Mænd omkastes, og Møllerne holde op, fordi de ere blevne faa, og de, som see igjennem Vinduerne, blive mørke,

  • 9at sige til de Bundne: Gaaer ud! til dem, som ere i Mørke: Aabenbares! de skulle føde sig hos Veiene, og deres Føde skal være paa alle høie (Stæder).

  • 17De have Øren, men kunne ikke høre, og der er ingen Aande i deres Mund.

  • 2Han skal gaae ind med Fred, de skulle hvile sig i deres Sovekammere, (hver,) som vandrer for ham.

  • 24Vaagn op! hvorfor vil du sove, Herre? vaagn op, forkast ikke evindeligen!

  • 3Og deres Øine, som see, skulle ikke see hen (til Andre), og deres Øren, som høre, skulle mærke.

  • 5Det seer end ikke Solen, kjender den ei heller; dette haver større Rolighed end han.

  • 9Deres Huse have Fred uden Frygt, og Guds Riis er ikke over dem.