| Bibelvers

Verse 10

I ere Vidner, og Gud, til, hvor helligen og retfærdigen og ustraffeligen vi omgikkes med eder, I Troende!

Referenced Verses

1 Tess 1:5 : 5 Thi vort Evangelium hos eder var ikke i Ord alene, men ogsaa i Kraft og i den Hellig-Aand og i fuld Overbeviisning; ligesom I og vide, hvorledes vi have været iblandt eder for eders Skyld.
2 Kor 1:12 : 12 Thi dette er vor Ros, vor Samvittigheds Vidnesbyrd, at vi i Eenfoldighed og Retsindighed for Gud, ikke i kjødelig Viisdom, men i Guds Naade, have vandret i Verden og fornemmelig hos eder.
Apg 20:18 : 18 Men der de kom til ham, sagde han til dem: Fra den første Dag af, jeg kom til Asien, vide I, hvorledes jeg haver været hos eder den ganske Tid igjennem,
2 Tim 3:10 : 10 Men du haver efterfulgt mig i Lærdom, Vandel, Forsæt, Tro, Langmodighed, Kjærlighed, Taalmodighed,
Tit 2:7-8 : 7 idet du viser dig selv i alle Maader som et Mønster paa gode Gjerninger, og i din Lære Reenhed, Alvorlighed, 8 sund, ulastelig Tale, saa at Modstanderen maa beskjæmmes, naar han intet Ondt haver at sige om eder.
1 Pet 5:3 : 3 ikke som de, der ville herske over (Herrens) Arv, men som de, der blive Mønstre for Hjorden;
Apg 20:26 : 26 Derfor vidner jeg for eder paa denne Dag, at jeg er reen fra Alles Blod.
Apg 20:33-34 : 33 Jeg haver ikke begjæret Nogens Sølv eller Guld eller Klædebon; 34 men I vide selv, at disse Hænder have tjent for mine Nødtørftigheder og for dem, som ere med mig.
Apg 24:16 : 16 Men i det Samme øver jeg mig selv at have altid en uskadt Samvittighed for Gud og Menneskene.
4 Mos 16:15 : 15 Da blev Mose saare vred og sagde til Herren: Vend dig ikke til deres Madoffer; jeg haver ikke taget eet Asen fra dem, og jeg haver ikke gjort Een ondt iblandt dem.
1 Sam 12:3-5 : 3 See, her er jeg, svarer imod mig for Herren og for hans Salvede: Hvis Oxe har jeg taget, og hvis Asen har jeg taget, og hvem har jeg gjort Vold, hvem har jeg fortrykt, og af hvis Haand har jeg taget Gave og derfor skjult mine Øine? — saa vil jeg give eder det igjen. 4 Da sagde de: Du har hverken gjort os Vold, ei heller fortrykt os, og ei taget Noget af Nogens Haand. 5 Da sagde han til dem: Herren er Vidne imod eder, og hans Salvede er Vidne paa denne Dag, at I have ikke fundet Noget i min Haand; og (Folket) sagde: (Han skal være) Vidne.
Job 29:11-17 : 11 Naar et Øre hørte (mig), da prisede det mig salig, og naar et Øie saae mig, da gav det mig Vidnesbyrd. 12 Thi jeg reddede den Fattige, som skreg, og en Faderløs, som havde ingen Hjælper. 13 Hans Velsignelse, som (ellers) maatte omkommet, kom over mig, og jeg frydede Enkers Hjerte. 14 Jeg iførte mig Retfærdighed, og den beklædte mig; min Ret var som en Kappe og en (fyrstelig) Hue. 15 Jeg var den Blindes Øine, og jeg var den Lammes Fødder. 16 Jeg var de Fattiges Fader, og den Tvistighed, som jeg ikke vidste, den undersøgte jeg. 17 Og jeg sønderbrød den Uretfærdiges Kindtænder, og jeg gjorde, at han maatte kaste Rovet af sine Tænder.
Job 31:1-9 : 1 Jeg gjorde en Pagt med mine Øine, hvad skulde jeg da agte paa en Jomfru? 2 Thi hvad er den Deel, (som) Gud (giver her) oven af, og den Arv, (som) den Almægtige (giver) af de høie Steder? 3 Mon ikke Ulykke (er beredt) for den Uretfærdige, ja en usædvanlig (Straf) for den, som gjør Uret? 4 Monne han, han ikke see mine Veie, og tælle alle mine Gange? 5 Dersom jeg haver vandret med Forfængelighed, eller min Fod haver hastet til Svig, 6 saa maa han veie mig i Retfærdigheds Vægtskaaler, og Gud skal kjende min Fuldkommenhed. 7 Dersom min Gang har bøiet sig af Veien, og mit Hjerte er gaaet efter mine Øine, og hængte der Noget ved mine Hænder, 8 da maa jeg saae, men en Anden æde det, og min Afkom maa oprykkes med Rod. 9 Dersom mit Hjerte er forlokket til en Qvinde, eller jeg haver luret ved min Næstes Dør, 10 da maa min Hustru male med en Anden, og Andre bøie sig over hende. 11 Thi det er en Skjændsel, og det er en Misgjerning for Dommerne. 12 Thi det er en Ild, hvilken fortærer til Fordærvelse, og skulde have oprykket med Rod alt mit Indkomme. 13 Dersom jeg havde foragtet min Tjeners eller min Tjenestepiges Ret, naar de trættede med mig, 14 hvad vilde jeg da gjøre, naar Gud vilde opstaae? og naar han vilde hjemsøge, hvad vilde jeg svare ham? 15 Haver han, som gjorde mig i (Moders) Liv, ikke (ogsaa) gjort hiin? og haver (ikke) den Ene beredt os (begge) i Moderslivet? 16 Dersom jeg haver negtet de Ringes Begjæring og fortæret Enkernes Øine, 17 og haver jeg ædet min Mundbid for mig alene, saa at den Faderløse ikke aad deraf, 18 — thi han er opvoxen hos mig af min Ungdom som hos en Fader, og af min Moders Liv haver jeg ledet hende — 19 dersom jeg haver seet En omkomme, fordi (han) ikke (havde) Klæder, og (gav) ikke den Fattige et Dække, 20 dersom hans Lænder ikke have velsignet mig, da han varmede sig af mine Faars Uld, 21 dersom jeg haver rørt min Haand imod en Faderløs, naar jeg saae Hjælp for mig i Porten, 22 da falde min Skulder fra Skulderbladet, og min Arm sønderbrydes fra Armpiben. 23 Thi den Fordærvelse, (som kommer) fra Gud, var en Frygt for mig, og at jeg kunde ikke (frie mig) for hans Høihed. 24 Dersom jeg haver sat Guld til mit Haab, eller sagt til det (kostelige) Guld: Du er min Tillid, 25 dersom jeg haver glædet mig, at mit Gods var meget, og at min Haand havde forhvervet mangfoldigt, 26 dersom jeg haver seet til Lyset, naar det skinnede, eller til Maanen, naar den gaaer herlig, 27 og haver mit Hjerte ladet sig forlokke i Løndom, at min Mund haver kysset min Haand, 28 — det er ogsaa en Misgjerning for Dommerne; thi (dermed) havde jeg negtet Gud, (som er) oven af — 29 dersom jeg haver glædet mig over min Haders Fordærvelse, og opvakt mig til Glæde, da Ulykke rammede ham, 30 — jeg tilstedede ikke min Gane at synde, at begjære ved Forbandelse hans Sjæl — 31 dersom ikke Mændene i mit Paulun have sagt: Hvor finder man Nogen, som ikke er bleven mæt af hans Kjød? 32 — (ja) en Fremmed maatte ikke ligge udenfor om Natten, jeg lod mine Døre op for den Veifarende — 33 dersom jeg haver skjult mine Overtrædelser, saasom Adam, og dulgt min Misgjerning i min Barm, 34 sandelig, jeg kunde have forfærdet en stor Hob, men en Foragtelig iblandt Slægterne kunde forskrækket mig, at jeg skulde tiet og ikke gaaet ud af en Dør. 35 Hvo giver mig den, som vil høre mig? see, min Begjæring er, at den Almægtige vilde svare mig, og at den, som trætter med mig, skrev en Bog. 36 (Hvad gjælder,) om jeg ikke (da) vilde optage den paa min Axel, (ja,) binde den omkring mig som Kroner? 37 Jeg vilde give ham Tallet paa mine Gange tilkjende, jeg vilde komme nær til ham som en Fyrste. 38 Dersom mit Land raaber imod mig, og dets Furer græde tilsammen, 39 dersom jeg haver ædet dets Formue uden Penge, og gjort, at dets Eiermænd maatte udblæse Sjælen,
Sal 7:3-5 : 3 at han ikke skal slide min Sjæl som en Løve, ja rive (den), medens (der er) Ingen, som redder. 4 Herre, min Gud! dersom jeg haver gjort dette, dersom der er Uret i mine Hænder, 5 dersom jeg haver vederlagt den Ondt, som holder Fred med mig, — ja, jeg haver friet (den, som var) min Fjende uden Aarsag —
Sal 18:20-24 : 20 Og han udførte mig i (frit) Rum; han friede mig, thi han havde Lyst til mig. 21 Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Reenhed. 22 Thi jeg haver bevaret Herrens Veie, og jeg haver ikke handlet ugudeligen, (og vendt mig) fra min Gud. 23 Thi alle hans Domme ere for mig; og hans Skikke, derfra viger jeg ikke. 24 Men jeg var fuldkommen for ham, og vogtede mig for min Misgjerning.
Jer 18:20 : 20 Mon man skulde betale Ondt for Godt? thi de have gravet en Grav til min Sjæl; kom ihu, (hvorledes) jeg har staaet for dit Ansigt til at tale Godt for dem, til at vende din Grumhed fra dem.
2 Kor 4:2 : 2 men vi have afsagt det skjændige Væsens skjulte (Gjerninger) og omgaaes ikke i Trædskhed, forfalske og ikke Guds Ord, men ved Sandhedens Aabenbarelse anbefale vi os til alle Menneskers Samvittighed for Guds Aasyn.
2 Kor 5:11 : 11 Efterdi vi da kjende Herrens Frygt, søge vi at vinde Mennesker, men ere aabenbare for Gud; ja jeg haaber, at vi ogsaa ere blevne aabenbare for eders Samvittighed.
2 Kor 6:3-9 : 3 og vi give ikke i nogen Ting noget Anstød, paa det Tjenesten ikke skal blive lastet; 4 men vi bevise os selv i Alting som Guds Tjenere: med stor Taalmodighed, i Trængsler, i Nød, i Angester, 5 under Slag, i Fængsler, i Oprør, i Arbeide, i Vaagen, i Fasten, 6 med Reenhed, med Kundskab, med Langmodighed, med Velvillighed, med den Hellig-Aand, med uskrømtet Kjærlighed, 7 med Sandheds Ord, med Guds Kraft, ved Retfærdighedens Vaaben paa høire og Venstre Side, 8 under Ære og Vanære, under ondt Rygte og godt Rygte; som Forførere, og dog sanddrue; 9 som miskjendte, og dog erkjendte; som de, der døe, og see, vi leve; som de, der ere revsede, og dog ikke ihjelslagne; 10 som bedrøvede, dog altid glade; som fattige, der dog gjøre Mange rige; som de, der have Intet, og dog besidde Alt.
2 Kor 7:2 : 2 Giver os Indgang! vi have Ingen gjort Uret, vi have Ingen forført, vi have Ingen forfordelet.
2 Kor 11:11 : 11 Hvorfor? fordi jeg ikke elsker eder? — Det veed Gud!
2 Kor 11:31 : 31 Gud og vor Herres Jesu Christi Fader, hvilken være velsignet til evig Tid, veed, at jeg ikke lyver.
1 Tess 2:5 : 5 Thi hverken omgikkes vi nogensinde med smigrende Ord, som I vide, ei heller med Paaskud for Gjerrighed; Gud er Vidne.
2 Tess 3:7 : 7 Thi I vide selv, hvorledes det bør eder at efterfølge os; thi vi levede ikke uskikkeligen iblandt eder;
1 Tim 4:12 : 12 Lad Ingen (komme til at) foragte dig for din Ungdoms Skyld, men vær et Exempel for dem, som troe, i Tale, i Omgjængelse, i Kjærlighed, i Aand, i Tro, i Kydskhed.