Verse 12

Men der det var blevet Dag, sloge nogle af Jøderne sig sammen, og forpligtede sig under Forbandelse og sagde, at de vilde hverken æde, ei heller drikke, inden de havde slaget Paulus ihjel.

Referenced Verses

  • Apg 23:21 : 21 Lad du dig derfor ikke overtale af dem; thi flere end fyrretyve Mænd af dem lure paa ham, hvilke have under Forbandelse forpligtet sig til, hverken at æde, ei heller at drikke, inden de have slaget ham ihjel; og de ere nu rede og forvente Besked fra dig.
  • Apg 23:30 : 30 Men da det blev mig tilkjendegivet, at der skulde udføres et hemmeligt Anslag af Jøderne imod Manden, haver jeg strax sendt ham til dig og befalet Anklagerne at fremføre for dig, hvad de have imod ham. Far vel!
  • Apg 23:14 : 14 Disse gik til de Ypperstepræster og de Ældste og sagde: Vi have under Forbandelse forpligtet os til, ikke at smage Noget, førend vi have slaget Paulus ihjel.
  • Apg 25:3 : 3 og bade om den Gunst imod hiin, at han vilde lade ham hente til Jerusalem; thi de lurede paa ham for at ihjelslaae ham paa Veien.
  • 1 Kor 16:22 : 22 Dersom Nogen ikke elsker den Herre Jesum Christum, over ham være Forbandelse! Herren kommer.
  • Gal 3:13 : 13 Christus haver frikjøbt os fra Lovens Forbandelse, der han blev en Forbandelse for os; —thi der er skrevet: Forbandet er hver den, som henger paa et Træ —
  • 3 Mos 27:29 : 29 Intet Forbandet, som vorder forbandet af Mennesker, skal løses, det skal visseligen dødes.
  • Jos 6:26 : 26 Og paa den samme Tid svoer Josva og sagde: Forbandet være den Mand for Herrens Ansigt, som opstaaer og bygger denne Stad Jericho; naar han lægger dens Grundvold, koste det (ham) hans Førstefødte, og naar han sætter dens Porte, koste det (ham) hans yngste (Søn).
  • Jos 7:1 : 1 Men Israels Børn forgrebe sig saare paa det bandsatte (Gods); thi Achan, Søn af Charmi, Søn af Sabdi, Søn af Serah, af Judæ Stamme, tog af det Bandsatte, og Herrens Vrede optændtes imod Israels Børn.
  • Jos 7:15 : 15 Og det skal skee, den, som bliver rammet (at være) i Band, han skal opbrændes med Ild, han og alt det, han haver, fordi han haver overtraadt Herrens Pagt, og fordi han haver gjort en Daarlighed i Israel.
  • 1 Sam 14:24 : 24 Og Israels Mænd bleve udmattede paa den samme Dag; thi Saul besvoer Folket og sagde: Forbandet være den Mand, som æder nogen Mad indtil Aftenen! at jeg kan hevne mig paa mine Fjender; derfor smagte det ganske Folk ingen Mad.
  • 1 Sam 14:27-28 : 27 Men Jonathan havde ikke hørt det, der hans Fader besvoer Folket, og udrakte det Yderste af Kjeppen, som han havde i sin Haand, og dyppede den i en Honningkage; og han vendte sin Haand til sin Mund, og hans Øine saae klart. 28 Da svarede en Mand af Folket og sagde: Din Fader besvoer Folket haardeligen og sagde: Forbandet være hver Mand, som æder nogen Mad idag; og Folket var træt.
  • 1 Sam 14:40-44 : 40 Og han sagde til al Israel: I skulle være paa een Side, men jeg og Jonathan, min Søn, vi ville være paa een Side; og Folket sagde til Saul: Gjør det, som godt er for dine Øine. 41 Og Saul sagde til Herren, Israels Gud: Bring Sandheden frem; og Jonathan og Saul bleve rammede, men Folket gik (frit) ud. 42 Da sagde Saul: Kaster (Lod) imellem mig og imellem Jonathan, min Søn; da blev Jonathan rammet. 43 Og Saul sagde til Jonathan: Giv mig tilkjende, hvad har du gjort? og Jonathan gav ham tilkjende og sagde: Jeg smagte med det Yderste af den Kjep, som er i min Haand, lidet Honning, see, her er jeg, skal jeg døe? 44 Da sagde Saul: Gud gjøre saa og lægge saa dertil, du skal visseligen døe, Jonathan!
  • 1 Kong 19:2 : 2 Da sendte Jesabel et Bud til Elias og lod sige: Guderne gjøre (mig) saa og lægge saa dertil, om jeg (ikke) sætter imorgen paa denne Tid din Sjæl ligesom Ens Sjæl af disse.
  • 2 Kong 6:31 : 31 Og han sagde: Gud gjøre mig saa og lægge saa dertil, om Elisas, Saphats Søns, Hoved skal staae idag paa ham.
  • Neh 10:29 : 29 de holdt sig fast til deres Brødre, de Ypperlige af dem, og de kom i Forbandelse og i Ed, at de vilde vandre i Guds Lov, som er given formedelst Mose, den Guds Tjener, og at de vilde holde og gjøre alle Herrens vor Herres Bud og hans Rette og hans Skikke,
  • Sal 2:1-3 : 1 Hvorfor fnyse Hedningerne, og grunde Folkene paa Forfængelighed? 2 Jordens Konger fremstille sig, og Fyrsterne raadslaae tilsammen imod Herren og imod hans Salvede, (sigende): 3 Lader os sønderrive deres Baand og kaste deres Reb fra os.
  • Sal 31:13 : 13 Jeg er glemt af Hjertet som en Død, jeg er som et fordærvet Kar.
  • Sal 64:2-6 : 2 Gud! hør min Røst i min Klage, bevar mit Liv fra Fjendens Frygt. 3 Skjul mig for de Ondes hemmelige Raad, for deres Forsamling, som gjøre Uret, 4 som skjærpe deres Tunge som et Sværd; de spende (Bue og skyde) deres Piil, (som er) et bittert Ord, 5 at skyde en Fuldkommen i Skjul; de skyde ham hastelig og frygte ikke. 6 De styrke sig i en ond Handel, de fortelle (hverandre, hvorledes de ville) skjule Snarer, de sige: Hvo kan see dem?
  • Jes 8:9-9 : 9 Gjører Selskab, I Folk! og bliver (dog) sønderknuste, og mærker med eders Øren, alle I, som ere i langt fraliggende Lande; omgjorder eder og bliver (dog) sønderknuste, omgjorder eder og bliver (dog) sønderknuste. 10 Beslutter et Raad, og det skal (dog) blive til Intet; taler et Ord, og det skal dog ikke bestaae, thi med os er Gud.
  • Jer 11:19 : 19 Og jeg var som et Lam, ja en Oxe, der føres hen til at slagtes, og jeg vidste ikke, at de havde betænkt Anslag imod mig (og sagt): Lader os fordærve Træet med dets Føde og udrydde ham af de Levendes Land, at hans Navn skal ikke ydermere ihukommes.
  • Matt 26:4 : 4 Og de holdt Raad, at de kunde gribe Jesum med List og ihjelslaae ham.
  • Matt 26:74 : 74 Da begyndte han at forbande sig og sværge: Jeg kjender ikke det Menneske. Og strax goel Hanen.
  • Matt 27:25 : 25 Og det ganske Folk svarede og sagde: Hans Blod (komme) over os og over vore Børn!
  • Mark 6:23-26 : 23 Og han svoer hende: Hvad du beder om, vil jeg give dig, indtil Halvdelen af mit Rige. 24 Men hun gik ud og sagde til sin Moder: Hvad skal jeg bede om? Men hun sagde: Johannis den Døbers Hoved. 25 Og hun gik strax hastelig ind til Kongen, bad og sagde: Jeg vil, at du skal strax give mig paa et Fad Johannis den Døbers Hoved. 26 Og Kongen blev bedrøvet; dog for Edernes Skyld og for deres Skyld, som sadde med tilbords, vilde han ikke afvise hende.