Verse 14

Derfor haver Herren afhugget af Israel Hoved og Hale, Green og Siv paa een Dag.

Referenced Verses

  • Jes 19:15 : 15 Og Ægypten skal Intet have at gjøre, som (enten) Hovedet eller Halen, Green eller Siv skal (kunne) gjøre.
  • Åp 18:8 : 8 derfor skulle hendes Plager komme paa een Dag: Død og Sorrig og Hunger, og hun skal opbrændes med Ild; thi stærk er den Herre Gud, som dømmer hende.
  • Åp 18:10 : 10 de skulle staae langt borte af Frygt for hendes Piinsel, sigende: Vee! vee! du store Stad! Babylon! du stærke Stad! thi paa een Time er din Dom kommen,
  • Åp 18:17 : 17 Og alle Styrmænd og den hele Hob paa Skibene og Søfolkene og Saamange, som befare Havet, stode langt borte
  • 2 Kong 17:6-9 : 6 I Hoseas niende Aar indtog Kongen af Assyrien Samaria og førte Israel bort til Assyrien; og han lod dem boe i Halah og i Habor ved den Flod Gosan og i de Meders Stæder. 7 Og det skede, fordi Israels Børn havde syndet mod Herren deres Gud, som førte dem op af Ægypti Land fra at være under Pharaos, Kongen af Ægyptens, Magt, og fordi de havde frygtet andre Guder. 8 Og de havde vandret i Hedningernes Skikke, hvilke Herren havde fordrevet fra Israels Børns Ansigt, og som Israels Konger havde gjort. 9 Og Israels Børn havde skjult (deres) Sager, som ikke var ret, for Herren deres Gud, og bygget sig Høie i alle deres Stæder, fra Vogternes Taarn indtil (hver) fast Stad. 10 Og de havde opreist sig Støtter og Lunde paa hver ophøiet Høi og under hvert grønt Træ. 11 Og de havde gjort Røgelse der paa alle Høie, ligesom Hedningerne, hvilke Herren havde bortført fra deres Ansigt, og de havde gjort onde Stykker til at opirre Herren. 12 Og de havde tjent de stygge Afguder, om hvilke Herren havde sagt til dem: I skulle ikke gjøre denne Ting. 13 Og Herren havde ladet vidne i Israel og i Juda formedelst alle Propheter, alle Seere, sigende: Vender om fra eders onde Veie og holder mine Bud, mine Skikke, efter al den Lov, som jeg bød eders Fædre, og som jeg sendte til eder om formedelst mine Tjenere, Propheterne. 14 Men de havde ikke været lydige; men de havde forhærdet deres Nakke, som deres Fædres Nakke, hvilke ikke troede paa Herren deres Gud. 15 Tilmed havde de forkastet hans Skikke og hans Pagt, som han havde gjort med deres Fædre, og hans Vidnesbyrd, som han havde vidnet for dem, og havde vandret efter Forfængelighed og vare blevne forfængelige, og efter Hedningerne, der vare trindt omkring dem, om hvilke Herren havde budet dem ikke at gjøre som de. 16 Ja, de havde forladt alle Herrens deres Guds Bud og gjort sig støbte Billeder, to Kalve, og de havde gjort Lunde og tilbedet for al Himmelens Hær og tjent Baal. 17 Og de havde ladet deres Sønner og deres Døttre gaae igjennem Ilden, og omgaaets med Spaadom og agtet paa Fugleskrig, og solgt sig til at gjøre det, som var ondt for Herrens Øine, til at opirre ham. 18 Derfor blev Herren saare vred paa Israel og borttog dem fra sit Ansigt; der blev Ingen tilovers uden Judæ Stamme alene. 19 Dertil holdt heller ikke Juda Herrens deres Guds Bud, men de vandrede efter Israels Skikke, som de gjorde. 20 Saa forkastede Herren al Israels Sæd og plagede dem og gav dem i Røveres Hænder, indtil han kastede dem bort fra sit Ansigt.
  • Jes 3:2-3 : 2 Vældige og Krigsmænd, Dommere og Propheter og Spaamænd og Gamle, 3 Fyrster over Halvtredsindstyve, og anseelige Personer og Raadsherrer og vise Mestere og de, som forstaae Besværgelse.
  • Jes 10:17 : 17 Og Israels Lys skal være en Ild, og hans Hellige skulle være en Lue, og den skal brænde og fortære hans Riis og hans Torne paa een Dag.
  • Jes 30:13 : 13 derfor skal denne Misgjerning blive eder som en Rift i en faldende (Muur), som giver sig ud paa en høi Muur, der brister hasteligen i et Øieblik.
  • Hos 1:4 : 4 Og Herren sagde til ham: Kald hans Navn Jisreel; thi (det er) endnu et Lidet, saa vil jeg hjemsøge Blodskyld i Jisreel over Jehus Huus, og lade ophøre Israels Huses Rige.
  • Hos 1:6 : 6 Og hun undfangede atter og fødte en Datter, og han sagde til ham: Kald hendes Navn Lo-Rychama; thi jeg vil ikke ydermere forbarme mig over Israels Huus, dog jeg vil i sin Tid vist tilgive dem.
  • Hos 1:9 : 9 Og han sagde: Kald hans Navn Lo-Ammi; thi I ere ikke mit Folk, og jeg, jeg vil ikke være eders.
  • Hos 4:5 : 5 Derfor skal du støde dig om Dagen, og en Prophet skal ogsaa støde sig med dig om Natten, og jeg vil udrydde din Moder.
  • Hos 5:12-14 : 12 Og jeg, jeg var som Møl for Ephraim, og som Raaddenhed (i Benene) for Judæ Huus. 13 Der Ephraim saae sin Sygdom, og Juda sin Byld, da gik Ephraim til Assyrien, og sendte til Kong Jareb; men han, han kunde ikke læge eder, og ei hele eders Byld for eder. 14 Thi jeg er som en grum Løve for Ephraim, og som en ung Løve for Judæ Huus; jeg, jeg vil sønderrive og gaae, borttage, og Ingen skal redde (dem).
  • Hos 8:8 : 8 Israel er opslugt; nu ere de iblandt Hedningerne som et Kar, hvortil Ingen haver Lyst.
  • Hos 9:11-17 : 11 (Anlangende) Ephraim, deres Herlighed skal bortflyve som en Fugl, at de skulle ikke føde eller (bære) i Livet eller undfange. 12 Thi om de end opføde deres Børn, vil jeg dog berøve dem deres Børn, at (der skal) ikke (blive) en Mand (tilbage); thi vee ogsaa dem, naar jeg viger fra dem! 13 Ephraim er, saasom jeg seer Tyrus, plantet i en skjøn Bolig; men Ephraim maa føre sine Børn ud til Manddraberen. 14 Giv dem, Herre! — hvad skal du give? — giv dem ufrugtsommeligt Liv og udtørrede Bryster! 15 Al deres Ondskab er i Gilgal, thi der haver jeg hadet dem for deres Idrætters Ondskabs Skyld, jeg vil udstøde dem af mit Huus, jeg vil ikke blive ved at elske dem, alle deres Fyrster ere modvillige. 16 Ephraim er slagen, deres Rod er bleven tør, de skulle ikke bære Frugt; og om de end føde, vil jeg dog dræbe deres Livs ønskelige (Frugt). 17 Min Gud skal forkaste dem, thi de høre ham ikke; og de skulle vanke hid og did iblandt Hedningerne.
  • Hos 10:15 : 15 Ligesaa skal han gjøre ved eder, Bethel! for Ondskabs, ja eders Ondskabs Skyld; Israels Konge er aldeles udryddet i Morgenrøden.
  • Hos 13:3 : 3 Derfor skulle de være som en Sky om Morgenen, og som den Dug, der kommer aarle (og) gaaer (snart) bort, som Avnen, der drives ved en Storm af en Lo, og som Røg af en Skorsteen.
  • Amos 2:14-16 : 14 saa en Let skal ikke kunne flye, og den Stærke ikke bestyrke sig ved sin Kraft, og en Vældig ikke redde sit Liv. 15 Og den, som tager fat paa Buen, skal ikke staae, og den, som er let paa sine Fødder, skal ikke redde sig, og den, som rider paa Hesten, skal ikke redde sit Liv. 16 Og den, som er stærk i sit Hjerte iblandt de Vældige, den skal flye nøgen paa den samme Dag, siger Herren.
  • Amos 3:12 : 12 Saa sagde Herren: Ligesom en Hyrde frier to Been eller en Ørelæp af Løvens Mund, saa skulle Israels Børn fries, som boe i Samaria i et Hjørne af en Seng og hos en Sengestolpe.
  • Amos 5:2-3 : 2 Israels Jomfru er falden, hun skal ikke opstaae mere; hun er forladt i sit Land, der er Ingen, som opreiser hende. 3 Thi saa sagde den Herre Herre: I den Stad, af hvilken udgaae Tusinde, skulle Hundrede blive tilovers, og i den, af hvilken Hundrede gaae ud, skulle blive Ti tilovers for Israels Huus.
  • Amos 6:11 : 11 Thi see, Herren haver budet (det), og skal slaae det store Huus, at det sprækker, og det lille Huus, at det revner.
  • Amos 7:8-9 : 8 Og Herren sagde til mig: Hvad seer du, Amos? og jeg sagde: En Blysnor; da sagde Herren: See, jeg vil lægge en Blysnor midt iblandt mit Folk Israel; jeg vil ikke ydermere blive ved at gaae det forbi. 9 Men Isaks Høie skulle ødelægges, og Israels Helligdomme skulle blive øde, og jeg vil gjøre mig rede imod Jeroboams Huus med Sværdet.
  • Amos 7:17 : 17 Derfor sagde Herren saaledes: Din Hustru skal bedrive Horeri i Staden, og dine Sønner og dine Døttre skulle falde ved Sværdet, og dit Land deles med Snoren, og du, du skal døe i et ureent Land, og Israel skal visseligen bortføres af sit Land.
  • Amos 9:1-9 : 1 Jeg saae Herren staae paa Alteret, og han sagde: Slaa Knappen, at Dørtærsklerne bæve, og slaa dem, ja dem alle, paa Hovedet, og det Sidste af dem vil jeg ihjelslaae med Sværdet; der skal Ingen, som flyer, undflye af dem, og Ingen, som er undkommen, reddes af dem. 2 Om de end grove sig ned i Helvede, skal (dog) min Haand hente dem derfra, og om de end opfore i Himmelen, vil jeg dog kaste dem ned derfra. 3 Og om de end skjulte sig paa Carmels Top, vil jeg oplede dem derfra og hente dem, og om de skjulte sig for mine Øine paa Havets Bund, vil jeg dog der befale Slangen, at den skal bide dem. 4 Og om de gik (end) i Fængsel for deres Fjenders Ansigt, vil jeg dog derfra befale Sværdet, at det skal ihjelslaae dem, og jeg vil sætte mit Øie over dem til det Onde og ikke til det Gode. 5 Thi den Herre, Herre Zebaoth, naar han rører ved Jorden, da maa den smelte, og alle Indbyggere derudi skulle sørge, og den skal altsammen fare op som en Strøm, og nedsænkes som (af) Ægypti Strøm. 6 Han er den, som bygger sine høie (Sale) i Himmelen og grundfæster sin Klynge paa Jorden, den, som kalder ad Vandene i Havet og udøser dem ovenpaa Jorden, Herren er hans Navn. 7 Mon I ikke være mig som Morianernes Børn, o Israels Børn? siger Herren; mon jeg ikke haver opført Israel af Ægypti Land, og Philisterne af Caphthor, og Syrerne af Kir? 8 See, den Herre Herres Øine (see) paa et syndigt Rige, og jeg vil udslette det fra (at være) paa Jorden; dog vil jeg ikke plat udslette Jakobs Huus, siger Herren. 9 Thi see, jeg befaler det, og vil lade Israels Huus fare hid og did iblandt alle Hedningerne, som Kornet farer hid og did i Soldet, og der skal ikke falde en liden Steen til Jorden.
  • Mika 1:6-8 : 6 Derfor vil jeg gjøre Samaria til en Steenhob paa Marken, for at plante en Viingaard, og jeg vil adsprede dens Stene i Dalen og blotte dens Grundvolde. 7 Og alle dens udskaarne Billeder skulle sønderslaaes, og al dens Horeløn opbrændes med Ild, og jeg vil gjøre alle dens Afguder til en Ødelæggelse; thi den samlede (dem) af Horeløn, og de skulle blive til Horeløn igjen. 8 Derfor maa jeg græde og hyle, jeg maa gaae røvet og blottet, jeg maa anstille en Hylen som Dragerne, og Sorg som Strudsungerne.