Verse 5

Og han saae omkring paa dem med Vrede, bedrøvet over deres Hjertes Forhærdelse, og sagde til Mennesket: Ræk din Haand ud! Og han rakte den ud, og hans Haand blev karsk igjen som den anden.

Referenced Verses

  • Luk 6:10 : 10 Og han saae omkring paa dem alle og sagde til det Menneske: Ræk din Haand ud! men han gjorde saa; da blev hans Haand karsk igjen, som den anden.
  • Matt 12:13 : 13 Da sagde han til det Menneske: Udræk din Haand! og han rakte den ud, og den blev igjen sund som den anden.
  • Rom 11:25 : 25 Thi jeg vil ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om denne Hemmelighed, — paa det I skulle ikke troe eder selv kloge — at Forhærdelse er kommen over en Deel af Israel, indtil Hedningernes Fylde er gaaet ind;
  • Ef 4:18 : 18 formørkede i Forstanden, fremmedegjorte fra Guds Liv formedelst den Vankundighed, som er i dem, formedelst deres Hjertes Forhærdelse;
  • Ef 4:26 : 26 Blive I vrede, da synder ikke; Solen gaae ikke ned over Eders Fortørnelse;
  • Ef 4:30 : 30 og bedrøver ikke Guds den Hellig-Aand, med hvilken I ere beseglede til Forløsningens Dag.
  • Hebr 3:10 : 10 Derfor harmedes jeg paa hiin Slægt og sagde: De fare altid vild i Hjertet, og selv kjende de ikke mine Veie.
  • Hebr 3:17 : 17 Men paa hvilke harmedes han i fyrretyve Aar? Mon ikke paa dem, som syndede, hvis Legemer faldt i Ørkenen?
  • Hebr 5:9 : 9 og da han var bleven fuldendet, blev han alle dem, som ham lyde, Aarsag til evig Frelse,
  • Åp 6:16 : 16 og sagde til Bjergene og Klipperne: Styrter over os og skjuler os for hans Aasyn, som sidder paa Thronen, og for Lammets Vrede!
  • 2 Kor 3:14 : 14 Men deres Sind er forhærdet; thi det samme Dække vedbliver indtil denne Dag under det gamle Testamentes Læsning, uden at afdrages; thi det hæves (kun) ved Christum.
  • Matt 13:14-15 : 14 Og i dem fuldkommes Esaiæ Spaadom, som siger: Med Hørelsen skulle I høre og ingenlunde forstaae, og seende skulle I see og ingenlunde kjende. 15 Thi dette Folks Hjerte er blevet forhærdet, og de høre besværligen med Ørene, og tillukke deres Øine, at de ikke skulle komme til at see med Øinene, og høre med Ørene, og forstaae med Hjertet og omvende sig, at jeg maatte helbrede dem.
  • Luk 13:15 : 15 Derfor svarede Herren ham og sagde: Du Øienskalk! løser ikke hver iblandt eder sin Oxe eller sit Asen fra Krybben om Sabbaten og fører dem til Vands?
  • Luk 17:14 : 14 Og der han saae dem, sagde han til dem: Gaaer hen og beteer eder for Præsterne; og det skede, der de gik bort, bleve de rensede.
  • Luk 19:40-44 : 40 Men han svarede og sagde til dem: Jeg siger eder, at dersom disse taug, da skulde Stenene raabe. 41 Og der han kom nær til og saae Staden, græd han over den og sagde: 42 Dersom du dog vidste, endog paa denne din Dag, hvad der tjener til din Fred! men nu er det skjult for dine Øine. 43 Derfor skulle de Dage komme over dig, at dine Fjender skulle kaste en Vold op omkring dig og beleire dig rundt omkring og trænge dig allevegne. 44 Og de skulle lægge dig slet øde, og dine Børn i dig, og ikke lade Steen paa Steen i dig, fordi du ikke kjendte din Besøgelses Tid.
  • Joh 5:8-9 : 8 Jesus sagde til ham: Staa op, tag din Seng og gak. 9 Og strax blev Mennesket sundt, og tog sin Seng op og gik; men det var Sabbat paa den samme Dag.
  • Joh 9:7 : 7 Og han sagde til ham: Gak bort, to dig i Siloams Dam, — hvilket er udlagt: en Udsendt. — Da gik han bort og toede sig og kom seende tilbage.
  • Rom 11:7-9 : 7 Hvad altsaa? Det, Israel søger efter, haver det ikke erholdt, men de Udvalgte have erholdt det; de Øvrige bleve forhærdede, 8 — som skrevet er: Gud gav dem en Dorskheds Aand, Øine til ikke at see, og Øren til ikke at høre —indtil denne Dag. 9 Og David siger: Deres Bord vorde dem til en Snare og til en Fælde og til et Anstød og til et Vederlag; 10 deres Øine vorde mørke, saa at de ikke see, og bøi altid deres Ryg.
  • 1 Mos 6:6 : 6 Da angrede Herren, at han havde gjort Mennesket paa Jorden, og det bekymrede ham i hans Hjerte
  • Dom 10:16 : 16 Og de bortkastede de Fremmedes Guder midt ud fra sig og tjente Herren; og hans Sjæl blev bekymret over Israels Møie.
  • 1 Kong 13:6 : 6 Da svarede Kongen og sagde til den Guds Mand: Kjære, bed ydmygelig til Herrens din Guds Ansigt, og bed for mig, at min Haand maa komme til mig igjen; da bad den Guds Mand ydmygelig til Herrens Ansigt, og Kongens Haand kom tilbage til ham og blev, som den var tilforn.
  • Neh 13:8 : 8 Og det gjorde mig meget ondt, og jeg kastede alle Redskaber af Tobias Huus hen udenfor af Kammeret.
  • Sal 95:10 : 10 Fyrretyve Aar kjededes jeg ved den Slægt og sagde: De ere et Folk, som farer vild med Hjertet; men de, de kjendte ikke mine Veie;
  • Jes 6:9-9 : 9 Og han sagde: Gak hen, og du skal sige til dette Folk: Hører flitteligen og forstaaer ikke, og seer flitteligen og fornemmer ikke. 10 Gjør dette Folks Hjerte fedt, og gjør deres Øren tunghørende, og tilstryg deres Øine, at det ikke seer med sine Øine og hører med sine Øren, og forstaaer med sit Hjerte og omvender sig, at man kunde læge det.
  • Jes 42:18-20 : 18 I Døve, hører, og seer til, I Blinde, at I kunne see! 19 Hvo er blind, uden min Tjener, og døv (som den), jeg udsendte som mit Bud? hvo er (saa) blind som den Fuldkomne, og (saa) blind som Herrens Tjener? 20 Du seer (vel) mange Ting, men du bevarer (dem) ikke; (om) han end oplader Ørene, hører han dog ikke.
  • Jes 44:18-20 : 18 De fornemme ikke og forstaae ikke; thi han haver tilstrøget deres Øine, at de ikke see, og deres Hjerter, at de ikke forstaae. 19 Og Ingen tager sig til Hjerte, og der er hverken Kundskab eller Forstand, at (han skulde) sige: Jeg haver opbrændt Halvdelen deraf med Ild, og bagt ogsaa Brød paa Kul deraf, jeg haver stegt Kjød og ædet; skulde jeg (da) gjøre det Øvrige deraf til en Vederstyggelighed? skulde jeg falde paa Knæ for en Trægreen? 20 Han føder sig med Aske, (hans) Hjerte er bedraget, og det haver bøiet ham (af Veien), og han skal ikke redde sin Sjæl og ei sige: Er det ikke Bedrageri, som er gjort ved min høire Haand?
  • Jes 63:9-9 : 9 I al deres Angest var ikke Angest, og hans Ansigts Engel frelste (dem); han, han gjenløste dem for sin Kjærligheds Skyld, og fordi han sparede (dem), og han lagde dem paa (sig selv) og bar dem alle Dage fra gammel (Tid). 10 Men de, de vare gjenstridige og bedrøvede hans Hellig-Aand; derfor omvendtes han for dem til en Fjende, han, han stred imod dem.