Verse 4
Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger de Budne: See, jeg haver beredt mit Maaltid, mine Øxne og mit fede Qvæg er slagtet, og Alting er rede; kommer til Bryllup!
Referenced Verses
- Matt 21:36 : 36 Han sendte atter andre Tjenere, flere end de første; og de gjorde ligesaa med dem.
- Matt 22:8 : 8 Da sagde han til sine Tjenere: Brylluppet er vel beredt, men de Budne vare det ikke værd.
- Luk 10:1-9 : 1 Men derefter beskikkede Herren og halvfjerdsindstyve Andre, og sendte dem ud To og To foran sig til hver Stad og (hvert) Sted, hvor han vilde selv komme hen. 2 Derfor sagde han til dem: Høsten er vel stor, men Arbeiderne ere faa; beder derfor Høstens Herre, at han uddriver Arbeidere i sin Høst. 3 Gaaer bort; see, jeg sender eder som Lam midt iblandt Ulve. 4 Bærer ikke Pung, ei heller Taske, ei heller Skoe, og hilser Ingen paa Veien. 5 Men hvorsomhelst I komme ind i et Huus, der siger først: Fred være med dette Huus! 6 Og dersom en Fredens Søn er der, skal eders Fred hvile paa ham; men er der ikke, da skal den vende til eder igjen. 7 Men bliver i det samme Huus, æder og drikker, hvad af dem (foresættes); thi en Arbeider er sin Løn værd. I skulle ikke gaae fra Huus til Huus. 8 Og hvor I komme ind i en Stad, og de annamme eder, da æder, hvad eder foresættes, 9 og helbreder de Skrøbelige, som der ere, og siger dem: Guds Rige er kommet nær til eder. 10 Men hvor I komme ind i en Stad, og de ikke annamme eder, da gaaer ud paa dens Gader og siger: 11 Vi afstryge for eder endog det Støv, som hængte ved os af eders Stad; dog skulle I dette vide, at Guds Rige haver været nær hos eder. 12 Men jeg siger eder: Det skal gaae Sodoma taaleligere paa hiin Dag end den Stad. 13 Vee dig, Chorazin! vee dig, Bethsaida! thi vare de kraftige Gjerninger gjorte i Tyrus og Sidon, som ere gjorte hos eder, havde de længe siden siddet i Sæk og Aske og omvendt sig. 14 Dog skal det gaae Tyrus og Sidon taaleligere i Dommen end eder. 15 Og du Capernaum, som er ophøiet indtil Himmelen, du skal nedstødes indtil Helvede. 16 Hvo, som eder hører, hører mig, og hvo, som eder foragter, foragter mig; men hvo mig foragter, foragter den, som mig udsendte.
- Luk 14:17 : 17 Og han udsendte sin Tjener paa Nadverens Time, at sige til de Budne: Kommer; thi nu ere alle Ting beredte.
- Luk 24:46-47 : 46 Og han sagde til dem: Saaledes er skrevet, og saaledes burde det Christum at lide og at opstaae fra de Døde paa den tredie Dag, 47 og at prædikes i hans Navn Omvendelse og Syndernes Forladelse for alle Folk, hvilket skulde begynde fra Jerusalem af.
- Joh 6:50-57 : 50 Dette er det Brød, som kommer ned af Himmelen, at man skal æde af det og ikke døe. 51 Jeg er det levende Brød, som kom ned af Himmelen; om Nogen æder af dette Brød, han skal leve til evig Tid; og det Brød, som jeg vil give, er mit Kjød, hvilket jeg vil give for Verdens Liv. 52 Da kivedes Jøderne indbyrdes og sagde: Hvorledes kan denne give os sit Kjød at æde? 53 Derfor sagde Jesus til dem: Sandelig, sandelig siger jeg eder: Dersom I ikke æde Menneskens Søns Kjød og drikke hans Blod, have I ikke Livet i eder. 54 Hvo, som æder mit Kjød og drikker mit Blod, haver et evigt Liv; og jeg skal opreise ham paa den yderste Dag. 55 Thi mit Kjød er sandelig Mad, og mit Blod er sandelig Drikke. 56 Hvo, som æder mit Kjød og drikker mit Blod, han bliver i mig, og jeg i ham. 57 Ligesom den levende Fader udsendte mig, og jeg lever ved Faderen, ligesaa skal og den, som mig æder, leve ved mig.
- Apg 1:8 : 8 Men I skulle annamme den Hellig-Aands Kraft, som skal komme over eder; og I skulle være mine Vidner baade i Jerusalem og i det ganske Judæa og Samaria, og indtil Jordens Ende.
- Apg 11:19-20 : 19 De da, som vare adspredte formedelst den Trængsel, som opkom over Stephanus, gik omkring indtil Phoenicien og Cypern og Antiochia, og talede Ordet til Ingen, uden til Jøderne alene. 20 Men iblandt dem vare nogle Mænd fra Cypern og Cyrene, som kom til Antiochia og talede til de Græske, og forkyndte Evangeliet om den Herre Jesum.
- Apg 13:46 : 46 Men Paulus og Barnabas talede frimodigen og sagde: Det var fornødent, at det Guds Ord skulde først tales for eder; men efterdi I forskyde det og agte eder selv ikke værdige til det evige Liv, see, saa vende vi os til Hedningerne;
- Apg 28:17-31 : 17 Men det skede efter tre Dage, at Paulus sammenkaldte dem, som vare de Fornemste iblandt Jøderne; men der de vare forsamlede, sagde han til dem: I Mænd, Brødre! jeg, som haver Intet gjort mod Folket eller Fædrenes Skikke, er overantvordet fangen fra Jerusalem i de Romeres Hænder, 18 hvilke vilde ladet mig løs, der de havde forhørt mig, efterdi der var ingen Dødssag imod mig; 19 men der Jøderne talede derimod, nødtes jeg til at indskyde min Sag for Keiseren, dog ikke som den, der havde Noget at anklage mit Folk for. 20 For denne Sags Skyld lod jeg eder kalde hid, at see og tale med eder; thi jeg er sluttet i denne Lænke for Israels Haabs Skyld. 21 Men de sagde til ham: Vi have hverken faaet Brev fra Judæa om dig, ikke heller er nogen af Brødrene kommen, som haver forkyndt eller sagt noget Ondt om dig; 22 men vi ønske vel at høre af dig, hvad du mener; thi det er os vitterligt om denne Sect, at den allevegne finder Modsigelse. 23 Men der de havde bestemt ham en Dag, kom Mange til ham i Herberget, for hvilke han udlagde og vidnede om Guds Rige, og søgte at overbevise dem om Læren om Jesu baade af Mose Lov og af Propheterne, fra aarle om Morgenen indtil Aften. 24 Og Nogle lode sig overbevise af det, som blev sagt, men Andre troede ikke. 25 Men der de vare usamdrægtige indbyrdes, skiltes de ad, der Paulus havde sagt det ene Ord: Retteligen haver den Hellig-Aand talet ved Propheten Esaias til vore Fædre og sagt: 26 Gak hen til dette Folk og siig: Med Hørelsen skulle I høre og ingenlunde forstaae, og seende skulle I see og ingenlunde kjende; 27 thi dette Folks Hjerte er blevet forhærdet, og de høre besværligen med Ørene og tillukke deres Øine, at de ikke skulle komme til at see med Øinene og høre med Ørene, og forstaae med Hjertet og omvende sig, at jeg maatte helbrede dem. 28 Derfor være det eder vitterligt, at Guds Frelse er sendt til Hedningerne; de skulle og høre. 29 Og der han havde sagt dette, gik Jøderne bort og havde en stor Trætte indbyrdes. 30 Men Paulus blev to fulde Aar i sit leiede Herberge og tog imod Alle, som kom ind til ham, 31 og prædikede Guds Rige og lærte om den Herre Jesu med al Frimodighed, uforhindret.
- Rom 8:32 : 32 Han, som ikke sparede sin egen Søn, men gav ham hen for os alle, hvorledes skulde han ikke ogsaa skjenke os alle Ting Med ham?
- 1 Kor 5:7-8 : 7 Derfor udrenser den gamle Suurdeig, at I kunne være en ny Deig, ligesom I ere usyrede; thi og for os er vort Paaskelam slagtet, Christus. 8 Derfor lader os holde Høitid, ikke med gammel Suurdeig, ei heller med Ondskabs og Skalkheds Suurdeig, men med Reenheds og Sandheds usyrede Brød.
- Neh 9:17 : 17 Ja de vægrede sig for at høre dem og kom ikke dine underlige Ting ihu, som du gjorde med dem, men forhærdede deres Nakke og satte en Høvedsmand for at vende tilbage til deres Trældomstjeneste i deres Gjenstridighed; men du er Forladelsers Gud, naadig og barmhjertig, langmodig og af megen Miskundhed, og forlod dem ikke;
- Sal 86:5 : 5 Thi du, Herre! er god og forlader, og (haver) megen Miskundhed imod Alle, som kalde paa dig.
- Ordsp 9:1-2 : 1 Viisdommen byggede sit Huus, udhuggede sine syv Piller. 2 Den slagtede sit Slagtefæ, blandede sin Viin og tilberedte sit Bord.
- Høys 5:1 : 1 Jeg er kommen, min Søster, o Brud! i min Have, jeg haver afbrudt min Myrrha med min kostelige Urt, jeg haver ædet min Honningkage med min Honning, jeg haver drukket min Viin med min Melk; æder, I Venner! drikker og bliver drukne, I Elskelige!