Verse 17
At bevare Tugt er Vei til Livet, men den, som forlader Straffen, forvilder sig.
Referenced Verses
- Ordsp 3:1-2 : 1 Min Søn! glem ikke min Lov, men lad dit Hjerte bevare mine Bud. 2 Thi et langt Liv og (mange) Aar at leve (udi) og Fred skulle de formere dig.
- Ordsp 3:18 : 18 Den er Livsens Træ for dem, som tage fat paa den, og (hver af) dem, som holde den, skal prises salig.
- Ordsp 1:25-26 : 25 og I have ladet alt mit Raad fare, og I vilde ikke (lide) min Straf, 26 da vil jeg, jeg og lee i eders Ulykke, jeg vil spotte, naar det kommer, som I frygte for,
- Ordsp 5:12 : 12 og du skal sige: Hvorledes hadede jeg Tugt, og mit Hjerte foragtede Straf,
- Ordsp 6:23 : 23 Thi Budet er en Lygte, og Loven er et Lys, og Tugtens (idelige) Overbeviisninger ere Livets Vei,
- Ordsp 15:10 : 10 Tugt er ond for den, som forlader en Sti; den, som hader Straf, skal døe.
- Ordsp 22:17-19 : 17 Bøi dit Øre og hør de Vises Ord, og sæt dit Hjerte til min Kundskab. 18 Thi (det skal være) lifligt, dersom du bevarer dem i din Bug, de skulle stadfæstes tilsammen paa dine Læber. 19 Paa det at din Tillid skal være i Herren, haver jeg kundgjort dig det idag, og (mærk) du (det).
- Ordsp 29:1 : 1 En Mand, som er (tidt) straffet og (dog) forhærder (sin) Nakke, skal hasteligen sønderbrydes, og (der skal) ingen Lægedom (være).
- Fork 5:6 : 6 Thi (ligesom) hvor mange Drømme ere, (der ere) og Forfængeligheder, (saa) og i mange Ord; men frygt Gud.
- Matt 7:24-27 : 24 Derfor, hver den, som hører disse mine Ord, og gjør efter dem, den vil jeg ligne ved en forstandig Mand, som byggede sit Huus paa en Klippe. 25 Og en Skylregn nedfaldt, og Vandløbene kom, og Vindene blæste og faldt an paa samme Huus, og det faldt ikke; thi det var grundfæstet paa en Klippe. 26 Og hver, som hører disse mine Ord og gjør ikke efter dem, skal lignes ved en daarlig Mand, som byggede sit Huus paa Sand. 27 Og en Skylregn nedfaldt, og Vandløbene kom, og Vindene blæste og stødte an paa samme Huus, og det faldt, og dets Fald var stort.
- Luk 11:28 : 28 Men han sagde: Ja, salige ere de, som høre Guds Ord og bevare det.
- Hebr 2:1 : 1 Derfor bør det os desmere at holde fast ved det, vi have hørt, at vi ikke skulle bortrives.
- Hebr 12:25 : 25 Vogter eder, at I ikke forskyde den, som taler. Thi undflyede de ikke, som forskjøde ham, der talede Guds Ord paa Jorden, da skulle vi meget mindre (undflye), dersom vi ere gjenstridige mod ham fra Himlene,
- 2 Pet 1:5-9 : 5 saa anvender al Flid just herpaa og beviser i eders Tro Dyd, men i Dyden Kundskab, 6 men i Kundskaben Afholdenhed, men i Afholdenheden Taalmodighed, men i Taalmodigheden Gudfrygtighed, 7 men i Gudfrygtigheden Broderkjærlighed, men i Broderkjærligheden Kjærlighed (til Alle). 8 Thi naar disse (Dyder) findes hos eder og i Overflødighed, lade de eder ikke blive ørkesløse eller ufrugtbare i vor Herres Jesu Christi Erkjendelse. 9 Thi den, som ikke haver disse (Dyder), er blind, tillukker Øinene og haver glemt Renselsen fra sine forrige Synder. 10 Derfor, Brødre! anvender desmere Flid paa at befæste eders Kald og Udvælgelse; thi naar I gjøre dette, skulle I ikke nogensinde støde an. 11 Thi saaledes skal rigeligen gives eder Indgang i vor Herres og Frelsers Jesu Christi evige Rige.
- Ordsp 12:1 : 1 Hvo, som elsker Tugt, elsker Kundskab, men hvo, som hader Straf, er ufornuftig.
- Ordsp 1:30 : 30 de samtykkede ikke mit Raad, de foragtede al min Straf,
- Ordsp 4:4 : 4 Og han lærte mig og sagde til mig: Lad dit Hjerte holde ved mit Ord, bevar mine Bud, saa skal du leve.
- Ordsp 4:13 : 13 Tag fat paa Tugt, lad (den) ikke fare, bevar den, thi den er dit Liv.
- 2 Krøn 25:16 : 16 Men det skede, der han talede til ham, da sagde han til ham: Mon man har sat dig til Kongens Raad? lad af, dig (selv til Bedste); hvorfor skulle de slaae dig? da lod Propheten af og sagde: Jeg fornemmer, at Gud haver (i sit Raad) besluttet at fordærve dig, fordi du gjorde dette og ikke adlød mit Raad.