Verse 9

Herren skal befale sin Miskundhed om Dagen, og om Natten skal hans Sang være hos mig, (ja) en Bøn til mit Livs Gud.

Referenced Verses

  • Sal 38:6 : 6 Mine Bylder lugte ilde, de ere forfulede for min Daarligheds Skyld.
  • Sal 43:2 : 2 Thi du er min Styrkes Gud, hvorfor forkaster du mig? hvorfor skal jeg gaae i Sørgeklæder, idet Fjenden trænger (mig)?
  • Sal 18:2 : 2 Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!
  • Job 30:26-31 : 26 Dog, der jeg forventede Godt, da kom det Onde, og der jeg haabede Lys, da kom Mørkhed. 27 Mine Indvolde syde og ere ikke stille; Elendigheds Dage ere komne mig tilforn. 28 Jeg gaaer sort, foruden Sol, jeg staaer op i Forsamlingen (og) skriger. 29 Jeg er Dragernes Broder, og de unge Strudsers Staldbroder. 30 Min Hud er bleven sort over mig, og mit Been er optændt af Tørhed. 31 Og min Harpe er bleven til Sorrig, og mit Orgel til de Grædendes Lyd.
  • Klag 5:1-9 : 1 Herre! kom ihu, hvad der er skeet os, sku og see vor Forhaanelse. 2 Vor Arv er vendt til Fremmede, vore Huse til Udlændinge. 3 Vi ere faderløse, uden Fader, vore Mødre ere som Enker. 4 Vi maae drikke vort Vand for Penge, vore Træer komme (til os) for (Penges) Værd. 5 Vi lide Forfølgelse paa vor Hals, vi arbeide, og vi have ikke Hvile. 6 Vi maae give Ægypterne Haand, (ja) Assyrerne, for at mættes af Brød. 7 Vore Fædre syndede, de ere ikke (mere, og) vi, vi bære deres Misgjerninger. 8 Tjenere herske over os, der er Ingen, som river (os) af deres Haand. 9 Vi hente vort Brød med vort Livs (Fare) for Sværdet i Ørken. 10 Vor Hud er forbrændt som en Ovn for Hungerens vældige Storm. 11 De krænke Qvinderne i Zion, Jomfruerne i Judæ Stæder. 12 Fyrster ere hængte ved deres Haand, de gamle Personer blive ikke ærede. 13 De toge unge Karle til at male, og Drenge snublede under (Byrden af) Ved. 14 De Gamle holdt op fra (at sidde i) Porten, (og) unge Karle fra deres Strængeleg. 15 Vort Hjertes Glæde holdt op, vor Dands er vendt til Sorrig. 16 Vort Hoveds Krone er affalden; vee os nu! thi vi have syndet.
  • Sal 55:3 : 3 Giv Agt paa mig og bønhør mig; jeg maa hyle i min Klage og blive forstyrret
  • Sal 62:2 : 2 Min Sjæl er aleneste stille til Gud; fra ham (kommer) min Frelse.
  • Sal 62:6-7 : 6 Dog, min Sjæl! vær stille for Gud; thi af ham er min Forventelse. 7 Han er alene min Klippe og min Frelse; min Ophøielse, jeg skal ikke rokkes.
  • Sal 77:9 : 9 Er hans Miskundhed ude evindelig? haver hans Tilsagn faaet Ende fra Slægt til Slægt?
  • Sal 78:35 : 35 Og de kom ihu, at Gud var deres Klippe, og den høieste Gud deres Gjenløser.
  • Sal 88:9 : 9 Du skilte mine Kyndinger langt fra mig, du gjorde mig meget vederstyggelig for dem; jeg er indelukket og kan ikke komme ud.
  • Fork 4:1 : 1 Derefter vendte jeg mig om og saae alle de Undertrykte, som ilde medhandles under Solen, og see, (der var) deres Graad, som vare undertrykte, og (der var) Ingen, som trøstede dem, og (der gik) Kraft af deres Haand, som undertrykte dem; derimod havde de Ingen, som trøstede dem.
  • Jes 40:27 : 27 Hvorfor vil du da sige, Jakob! og tale, Israel: Min Vei er skjult for Herren, og min Ret gaaer min Gud forbi.
  • Jes 49:15 : 15 Kan og en Qvinde glemme sit diende (Barn), at hun ikke forbarmer sig over sit Livs Søn? ja, om (Nogen af) dem kan glemme dem, da vil jeg, jeg (dog) ikke glemme dig.
  • Sal 44:23-24 : 23 Men vi blive ihjelslagne for din Skyld den ganske Dag, vi ere regnede som Slagtefaar. 24 Vaagn op! hvorfor vil du sove, Herre? vaagn op, forkast ikke evindeligen!
  • Sal 13:1 : 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
  • Sal 22:1-2 : 1 Til Sangmesteren; om en Hind, som blev jagen om Morgenen; Davids Psalme. 2 Min Gud, min Gud! hvorfor haver du forladt mig? du er langt fra min Frelse, fra min Hylens Ord.
  • Sal 28:1 : 1 Davids (Psalme). Herre! til dig vil jeg raabe; min Klippe! ti ikke for mig, at jeg ikke, (om) du tier for mig, skal blive lignet ved dem, som fare ned i Graven.