Verse 17

Herre! oplad mine Læber, saa skal min Mund kundgjøre din Priis.

Referenced Verses

  • Sal 34:18 : 18 Hine raabte, og Herren hørte, og han friede dem af alle deres Angester.
  • Jes 66:2 : 2 Og min Haand gjorde alle disse Ting, og de bleve allesammen til, siger Herren; men til denne vil jeg see, til den Elendige og til den, som haver en sønderbrudt Aand, og som er forfærdet for mine Ord.
  • Luk 15:10 : 10 Saaledes, siger jeg eder, skal der være Glæde for Guds Engle over een Synder, som omvender sig.
  • Luk 18:11-14 : 11 Pharisæeren blev staaende for sig selv og bad saaledes: Jeg takker dig, Gud! at jeg ikke er som de andre Mennesker, Røvere, Uretfærdige, Horkarle, eller og som denne Tolder. 12 Jeg faster to Gange om Ugen, jeg giver Tiende af alt det, jeg eier. 13 Og Tolderen stod langt borte og vilde end ikke opløfte Øinene til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud være mig Synder naadig! 14 Jeg siger eder: Denne gik retfærdiggjort ned i sit Huus fremfor den Anden; thi hvo sig selv ophøier, skal fornedres, men hvo sig selv fornedrer, skal ophøies.
  • Sal 147:3 : 3 Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder (dem i) deres Smerter.
  • Jes 57:15 : 15 Thi saa sagde den Høie og Ophøiede, som boer evindeligen, og hvis Navn er helligt: Jeg vil boe i det Høie og Hellige, og hos en Sønderknust og Fornedret i Aanden, til at gjøre de Fornedredes Aand levende, og at gjøre de Sønderknustes Hjerter levende.
  • Jes 61:1-3 : 1 Den Herres Herres Aand er over mig, derfor haver Herren salvet mig til at kundgjøre et (godt Budskab) for de Sagtmodige, han sendte mig til at forbinde dem, som have et sønderbrudt Hjerte, til at udraabe for de Fangne Frihed, og for de Bundne (Fængslets) Opladelse, 2 til at udraabe Herrens Velbehageligheds Aar og vor Guds Hevns Dag, til at trøste alle Sørgende, 3 at beskikke for de Sørgende i Zion, at dem skal gives Prydelse for Aske, Glædens Olie for Sorrig, priselige Klæder for en vansmægtet Aand, og at de skulle kaldes Retfærdighedens Ege, Herrens Plantelse, til at bevise mig selv herlig.
  • Sal 102:17 : 17 naar Herren haver bygget Zion (og) skal sees i sin Ære,
  • Sal 107:22 : 22 og offre Takoffers Offere, og fortælle hans Gjerninger med Frydesang.
  • 2 Kong 22:19 : 19 Fordi dit Hjerte er blevet blødt, og du er ydmyget for Herrens Ansigt, da du hørte, hvad jeg haver talet imod dette Sted og imod dets Indbyggere, at de skulle blive til en Ødelæggelse og til en Forbandelse, og du sønderrev dine Klæder og græd for mit Ansigt, saa haver jeg, jeg ogsaa hørt det, siger Herren.
  • 2 Krøn 33:12-13 : 12 Og der han var i Angest, bad han ydmygeligen for Herrens sin Guds Ansigt og ydmygede sig saare for sine Fædres Guds Ansigt. 13 Ja han bad til ham, og han bønhørte ham og hørte hans Bøn, og førte ham tilbage til Jerusalem, til hans Rige; da kjendte Manasse, at Herren han var Gud.
  • Sal 22:24 : 24 I, som frygte Herren, lover ham, al Jakobs Sæd, ærer ham; og frygter for ham, al Israels Sæd!
  • Amos 5:21 : 21 Jeg haver hadet, (ja) foragtet eders Høitider, og jeg vil ikke lugte eders Forbudsdage.
  • Matt 5:3 : 3 Salige ere de Fattige i Aanden, thi Himmeriges Rige er deres.
  • Mark 12:33 : 33 Og at elske ham af ganske Hjerte, og af ganske Forstand, og af ganske Sjæl, og af ganske Styrke, og at elske sin Næste ligesom sig selv, er mere end alle Brændoffere og Slagtoffere.
  • Luk 7:39-50 : 39 Men der Pharisæeren, som havde budet ham, saae det, talede han ved sig selv og sagde: Dersom denne var en Prophet, vidste han jo, hvo og hvordan en Qvinde denne er, som rører ved ham; thi hun er en Synderinde. 40 Og Jesus svarede og sagde til ham: Simon, jeg haver Noget at sige dig; men han sagde: Mester, siig frem! 41 (Jesus sagde:) En, som laante Penge ud, havde to Skyldnere; den ene var fem hundrede Penninge skyldig, men den anden halvtredsindstyve. 42 Men der de ikke havde at betale med, eftergav han dem begge det. Siig, hvilken af dem skal derfor elske ham meest? 43 Men Simon svarede og sagde: Jeg slutter, den, som han eftergav meest. Men han sagde til ham: Du dømte ret. 44 Og han vendte sig til Qvinden og sagde til Simon: Seer du denne Qvinde? Jeg kom ind i dit Huus, du haver ikke givet mig Vand til mine Fødder; men denne vædede mine Fødder med Taarer og tørrede dem af med sit Hovedhaar. 45 Du gav mig intet Kys; men denne lod ikke af at kysse mine Fødder, siden hun kom ind. 46 Du haver ikke salvet mit Hoved med Olie; men hun salvede mine Fødder med Salve. 47 Jeg siger dig: For den Sags Skyld, at hendes mange Synder ere forladte, er det, at hun elsker meget; men hvilken Lidet forlades, elsker lidet. 48 Men han sagde til hende: Dine Synder ere dig forladte. 49 Da begyndte de, som sadde tilbords med ham, at sige ved sig selv: Hvo er denne, som endog forlader Synder? 50 Men han sagde til Qvinden: Din Tro haver frelst dig, gak bort med Fred!
  • Luk 15:2-7 : 2 Og Pharisæerne og de Skriftkloge knurrede og sagde: Denne annammer Syndere og æder med dem. 3 Men han talede denne Lignelse til dem og sagde: 4 Hvilket Menneske af eder, som haver hundrede Faar og haver tabt eet af dem, forlader ei de ni og halvfemsindstyve i Ørkenen og gaaer bort efter det tabte, indtil han finder det? 5 Og naar han haver fundet det, lægger han det paa sine Skuldre med Glæde. 6 Og naar han kommer hjem, sammenkalder han Vennerne og Naboerne, og siger til dem: Glæder eder med mig; thi jeg haver fundet mit Faar, som var tabt. 7 Jeg siger eder: Saaledes skal der være Glæde i Himmelen over een Synder, som omvender sig, mere end over ni og halvfemsindstyve Retfærdige, hvilke ikke have Omvendelse behov.
  • Hebr 13:16 : 16 Men glemmer ikke at gjøre vel og at meddele; thi saadanne Offere behage Gud vel.
  • 1 Pet 2:5 : 5 og vorder selv, som levende Stene, opbyggede (til) et aandeligt Huus, (til) et helligt Præstedom, for at frembære aandelige Offere, (der ere) velbehagelige for Gud ved Jesum Christum.
  • Rom 12:1 : 1 Derfor formaner jeg eder, Brødre! ved Guds Barmhjertighed, at I fremstille eders Legemer som et levende, helligt og Gud velbehageligt Offer, (hvilket er) eders fornuftige Gudsdyrkelse;
  • Fil 4:18 : 18 Nu haver jeg fuldkommen nok og overflødigt; jeg fik rigeligen, der jeg annammede af Epaphroditus det fra eder, en god Lugt, et antaget Offer, velbehageligt for Gud.
  • Luk 15:21-32 : 21 Men Sønnen sagde til ham: Fader! jeg haver syndet imod Himmelen og for dig, og er ikke længere værd at kaldes din Søn. 22 Men Faderen sagde til sine Tjenere: Bærer frem det bedste Klædebon og ifører ham (det), og giver ham en Ring paa hans Haand og Skoe paa Fødderne; 23 og henter den fedede Kalv hid og slagter den, og lader os æde og være lystige. 24 Thi denne min Søn var død og er bleven levende igjen, og var fortabt og er funden. Og de begyndte at være lystige. 25 Men hans ældste Søn var paa Marken; og da han kom og var nær ved Huset, hørte han sammenstemmende Sang og Dands. 26 Og han kaldte en af Drengene til sig og udspurgte, hvad det var. 27 Men han sagde til ham: Din Broder er kommen, og din Fader slagtede den fedede Kalv, fordi han haver faaet ham karsk igjen. 28 Men han blev vred og vilde ikke gaae ind; derfor gik hans Fader ud og bad ham. 29 Men han svarede og sagde til Faderen: See, saa mange Aar tjener jeg dig og overtraadte end aldrig dit Bud, og du haver aldrig givet mig et Kid, at jeg kunde være lystig med mine Venner. 30 Men da denne din Søn er kommen, som haver fortæret dit Gods med Skjøger, slagtede du den fedede Kalv til ham. 31 Men han sagde til ham: Min Søn! du er altid hos mig, og alt det, som mit er, er dit. 32 Men man burde at være lystig og glæde sig, fordi denne din Broder var død og er bleven levende igjen, og var fortabt og er funden.
  • Esek 9:3-4 : 3 Og Israels Guds Herlighed opløftedes fra (at være) over Cherub, over hvilken den var, til Husets Dørtærskel; og han kaldte ad den Mand, som var klædt i de Linklæder, som havde det Skriverredskab paa sine Lænder. 4 Og Herren sagde til ham: Gak midt igjennem Staden, midt igjennem Jerusalem, og du skal tegne et Tegn paa de Folks Pander, som sukke og jamre over alle de Vederstyggeligheder, som ere gjorte midt derudi.
  • Esek 9:6 : 6 Gamle, unge Karle og Jomfruer og smaae Børn og Qvinder skulle I ihjelslaae (og) fordærve, men I skulle ikke komme nær til nogen Mand, som det Tegn er paa, og I skulle begynde fra min Helligdom; og de begyndte paa de gamle Folk, som vare foran Huset.