Verse 1

Til Sangmesteren; Davids (Psalme), som giver Underviisning;

Referenced Verses

  • Sal 94:4 : 4 (Hvorlænge) skulle de udgyde (deres Ord), skulle de tale haardt? (hvorlænge) skulle de tale om sig selv, Alle, som gjøre Uret?
  • 1 Sam 21:7 : 7 Men der var en Mand af Sauls Tjenere paa den samme Dag, som opholdtes for Herrens Ansigt, og hans Navn var Doeg, en Edomiter, den mægtigste af Sauls Hyrder.
  • Sal 103:17 : 17 Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed til Børnebørn,
  • Sal 107:1 : 1 Takker Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed er evindelig.
  • Sal 137:1-2 : 1 Ved Babylons Floder, der sadde vi, vi græd ogsaa, naar vi kom Zion ihu. 2 Paa Vidierne, (som) ere midt derudi, hængte vi vore Harper.
  • Ordsp 6:14 : 14 (Der ere saare) forvendte Ting i hans Hjerte, han optænker Ondt til hver Tid, han kommer Trætter afsted.
  • Ordsp 6:18 : 18 et Hjerte, som optænker uretfærdige Tanker, Fødder, som haste at løbe til det Onde,
  • Jes 59:4 : 4 (Der er) Ingen, som raaber paa Retfærdighed, og Ingen, som dømmer troligen; man forlader sig paa Intet og taler Forfængelighed, undfanger Møie og føder Uret.
  • 1 Sam 22:9-9 : 9 Da svarede Doeg, den Edomiter, som var sat over Sauls Tjenere, og sagde: Jeg saae Isai Søn komme til Nobe, til, Achimelech, Ahitubs Søn. 10 Og han adspurgte Herren for ham og gav ham Tæring, og den Philisters Goliaths Sværd gav han ham. 11 Da sendte Kongen hen at kalde Achimelech, Ahitubs Søn, Præsten, og hans Faders ganske Huus, Præsterne, som vare i Nobe; og de kom allesammen til Kongen. 12 Og Saul sagde: Kjære, hør, Ahitubs Søn! og han sagde: See, her er jeg, min Herre! 13 Da sagde Saul til ham: Hvorfor have I forbundet eder mod mig, du og Isai Søn, idet du gav ham Brød og Sværd, og adspurgte Gud for ham, at han staaer op imod mig til at lure, som (det skeer) paa denne Dag? 14 Og Achimelech svarede Kongen og sagde: Hvilken er og iblandt alle dine Tjenere trofast som David, og (han er) Kongens Svoger og er gaaen hen i din Lydighed, og er æret i dit Huus? 15 Har jeg begyndt idag at adspørge Gud for ham? det være langt fra mig! Kongen lægge ikke den Sag paa sin Tjener (eller) paa min Faders ganske Huus, thi din Tjener vidste Intet af alt dette, hverken Lidet eller Stort. 16 Da sagde Kongen: Achimelech! du skal visseligen døe, du og din Faders ganske Huus. 17 Og Kongen sagde til Drabanterne, som stode hos ham: Vender eder omkring og slaaer Herrens Præster ihjel, thi deres Haand er ogsaa med David, og der de vidste, at han flyede, da aabenbarede de det ikke for mine Øren; men Kongens Tjenere vilde ikke udrække deres Haand at falde an paa Herrens Præster. 18 Da sagde Kongen til Doeg: Vend du dig omkring og fald an paa Præsterne; og Doeg, den Edomiter, vendte sig omkring, og han faldt an paa Præsterne og ihjelslog paa den Dag fem og fiirsindstyve Mænd, som bare linned Livkjortel. 19 Han slog og Nobe, Præsternes Stad, med skarpe Sværd, baade Mand og Qvinde, baade spæt og diende Barn, og Oxe og Asen og Faar, med skarpe Sværd.
  • Sal 7:14 : 14 og han haver beredt dødelige Vaaben til ham; han skal bruge sine Pile mod dem, som saa (grummeligen) forfølge.
  • Sal 10:2-3 : 2 Den Ugudelige forfølger (grummelig) den Elendige af Hovmod; lad dem gribes i de Tanker, hvilke de tænkte. 3 Thi den Ugudelige roser sig af sin Sjæls Begjæring, og den Gjerrige velsigner sig, (skjøndt) han foragter Herren.
  • 1 Mos 6:4-5 : 4 Paa den Tid vare Kjæmper paa Jorden, ja ogsaa efterat Guds Sønner vare indgangne til Menneskens Døttre og havde avlet sig (Børn); de ere de Vældige, hvilke have fra fordum Tid været navnkundige Mænd. 5 Og Herren saae, at Menneskets Ondskab var stor paa Jorden, og alt hans Hjertes Tankers Paafund var ikkun ondt hver Dag.
  • 1 Mos 10:8-9 : 8 Men Chus avlede Nimrod: han, han begyndte at blive vældig paa Jorden. 9 Han, ja han var en vældig Jæger for Herrens Ansigt; derfor siges: (Han er) som Nimrod en vældig Jæger for Herrens Ansigt.
  • 2 Mos 22:9 : 9 Angaaende al Overtrædelses Handel om Oxe, om Asen, om Lam, om Klæder, om Alt, som tabt er, om hvilket Nogen siger, at dette er det, (som savnes,) da skal begge deres Sag komme for Dommerne; den, som Dommerne sige at være ugudelig, han skal betale sin Næste dobbelt.
  • Sal 36:3-6 : 3 Thi han smigrer for sig selv i sine Øine, til han finder paa sin Misgjerning, som (han skulde) hade. 4 Hans Munds Ord ere Uret og Svig; han haver ladet af at lade sig undervise til at gjøre Godt. 5 Han optænker Uret paa sit Leie, han stiller sig paa en Vei, som ikke er god; det Onde forkaster han ikke. 6 Herre! din Miskundhed er i Himlene, din Sandhed (naaer) indtil de (øverste) Skyer.
  • Sal 54:3 : 3 Frels mig, Gud! ved dit Navn, og skik mig Ret ved din Magt.
  • Sal 59:7 : 7 De komme igjen mod Aftenen, de tude som Hunde og løbe rundt omkring i Staden.
  • Sal 10:7 : 7 Hans Mund er fuld med Banden og Svig og Bedrageri; under hans Tunge er Møie og Uret.
  • Jer 9:8 : 8 Deres Tunge er en Slagtepiil, den talede Bedrageri; med sin Mund taler (Enhver vel) Fred med sin Ven, men i sit Hjerte ligger han paa Luur efter ham.
  • Mika 7:3 : 3 Foruden at de gjøre tilgavns Ondt med Hænderne, begjærer Fyrsten (Gaver), og Dommeren (dømmer) for Betaling, og den Mægtige taler (om det, som er) hans Sjæls Skade, han og de sammensnoe det.
  • Rom 1:30 : 30 Øretudere, Bagvaskere, Gudshadere, Voldsmænd, hovmodige, stortalende, kløgtige til Ondt, Forældre ulydige,
  • 2 Tim 3:2 : 2 Thi Menneskene skulle være egenkjærlige, pengegjerrige, overmodige, hoffærdige, Bespottere, ulydige mod Forældre, utaknemmelige, vanhellige,
  • 1 Joh 4:7-8 : 7 I Elskelige! lader os elske hverandre; thi Kjærligheden er af Gud, og hver den, som elsker, er født af Gud og kjender Gud. 8 Hvo, som ikke elsker, kjender ikke Gud; thi Gud er Kjærlighed.