Salmenes bok 88:17
Dine Grumheder ere gangne over mig, dine Forfærdelser have (næsten) udryddet mig.
Dine Grumheder ere gangne over mig, dine Forfærdelser have (næsten) udryddet mig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
12De staae op paa den høire Side, (der ere som) en ung Dreng, de udstøde mine Fødder, og de bane deres Fordærvelses Veie imod mig.
13De opbryde min Sti, de hjælpe til min Ulykke, de have ingen Hjælper (behov).
14De komme som ad et vidt Gab, de vælte sig (ind paa mig) under Ødelæggelse.
15Forskrækkelser vendte sig imod mig og forfulgte min Herlighed som Veir, og min Frelse er gaaen forbi som en Sky.
9for de Ugudeliges Ansigt, som ødelægge mig, (ja) min Sjæls Fjenders, som omringe mig.
10Alle Hedninger omkringgave mig; i Herrens Navn (er det), at jeg vil nedhugge dem.
11De omkringgave mig, ja, de omkringgave mig; i Herrens Navn (er det), at jeg vil nedhugge dem.
12De omkringgave mig som Bier, de ere udslukte som Ild i Torne; i Herrens Navn (er det), at jeg vil nedhugge dem.
16Af Ungdom er jeg elendig, og (som den, der) opgiver Aanden; jeg bærer dine Forfærdelser, jeg maa tvivle (om Fremtiden).
5I Gud vil jeg prise hans Ord; jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad skulde Kjød gjøre mig?
6De gjøre (mig) Smerte i mine Handeler den ganske Dag; alle deres Tanker ere imod mig til det Onde.
7Du lagde mig i en Hule i de nederste Stæder, i mørke, i dybe Stæder.
8Din Hastighed ligger paa mig, og du trænger (mig) med alle dine Bølger. Sela.
3Og de omkringgave mig med hadefulde Ord, ja, de strede imod mig uden Aarsag.
5Og jeg, jeg sagde: Jeg er udkastet fra dine Øine; dog vil jeg blive ved at see til dit hellige Tempel.
12Hans Tropper kom tillige og banede deres Vei imod mig, og de leirede sig trindt omkring mit Paulun.
4Jeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
5Dødens Reb omspændte mig, og Belials Bække forfærdede mig;
8Jeg vaager og er bleven som en eenlig Spurv paa Taget.
5Han byggede imod mig, og omringede mig med Galde og Møie.
3Ja, han omvendte sig imod mig, han vendte sin Haand den ganske Dag.
16Min Kraft er tørret som et Skaar, og min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig i Dødens Støv.
5Thi Dødens Bølger omspændte mig, Belials Bække forfærdede mig.
6Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer forekom mig.
12Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper.
13Mange Øxne have omkringgivet mig, de stærke (Øxne) af Basan have omringet mig.
14De oplode deres Mund imod mig, (som) en Løve, der river og brøler.
10De gabe med deres Mund over mig, de slaae mine Kindbeen med Forhaanelse, de opfylde sig selv tilhobe imod mig.
18De omkringgave mig som Vand den ganske Dag, de omringede mig tilsammen.
11I vor Gang have de nu omkringgivet os; de sætte deres Øine (til os) at bøie (os ned) til Jorden.
15Men de glædede sig, at jeg haltede, og samlede sig; (ja, og) de Halte samledes til mig, og jeg vidste det ikke, de sønderreve (mig) og tiede ikke.
13Hans Skytter omringede mig, han sønderskar mine Nyrer og sparede ikke; han udgød min Galde paa Jorden.
1Til Sangmesteren; om en stum Due i de langt fraliggende (Stæder); Davids gyldne (Smykke); der Philisterne havde grebet ham i Gath.
2Gud! vær mig naadig, thi et Menneske (søger at) opsluge mig; han vil den ganske Dag fortrænge mig med Strid.
12Mine Venner og mine Staldbrødre staae tvært over for (og see paa) min Plage, og mine Nærmeste staae langt borte.
19Alle de Mænd, (som) vare i mit hemmelige Raad, have Vederstyggelighed til mig, og de, som jeg elskede, ere vendte imod mig.
53De udryddede mit Legeme i en Hule og kastede Stene paa mig.
54Der flød Vand over mit Hoved, jeg sagde: Jeg er afhuggen.
14Jeg er alt mit Folk til Latter, (ja) deres Strængeleg den ganske Dag.
17Han udrakte (sin Haand) fra det Høie, han hentede mig; han drog mig op af mange Vande.
18Han friede mig fra min stærke Fjende og fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.
3Giv Agt paa mig og bønhør mig; jeg maa hyle i min Klage og blive forstyrret
7Han tilmurede for mig, og jeg kan ikke komme ud, han gjorde mine Kobberlænker svare.
3Jeg vil udøse min Klage for hans Ansigt, jeg vil give min Nød tilkjende for hans Ansigt.
62deres Læber, som stode op imod mig, og deres Betænkning imod mig den ganske Dag.
11Han lod mine Veie bortvende og huggede mig smaa, lagde mig øde.
21De hørte, at jeg sukkede, jeg havde (dog) ingen Trøster; alle mine Fjender hørte min Ulykke, de glædede sig, fordi du, du gjorde det; men naar du lader det komme, du kalder ad en Dag, da skulle de være ligesom jeg.
2Gud! frels mig, thi Vandet er kommet indtil Sjælen.
19De toge mig med Fordeel i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.
14efterdi jeg er plaget den ganske Dag, og min Straf er hver Morgen (der).