1 Korinterbrev 14:2
For den som taler i tunger, taler ikke til mennesker, men til Gud. Ingen forstår ham; i ånden taler han hemmeligheter.
For den som taler i tunger, taler ikke til mennesker, men til Gud. Ingen forstår ham; i ånden taler han hemmeligheter.
For den som taler i tunger, taler ikke til mennesker, men til Gud. Ingen forstår ham; i sin ånd taler han hemmeligheter.
For den som taler i tunger, taler ikke til mennesker, men til Gud; ingen forstår det, i Ånden taler han hemmeligheter.
For den som taler i tunger, taler ikke for mennesker, men for Gud. For ingen forstår ham, men i ånden taler han hemmeligheter.
For den som taler med en ukjent tunge, taler ikke til mennesker, men til Gud; for ingen forstår ham, men han taler mysterier i ånden.
For den som taler i tunger, taler ikke til mennesker, men til Gud; ingen hører ham, for han taler hemmeligheter i Ånden.
For den som taler med en ukjent tunge, taler ikke til mennesker, men til Gud; for ingen forstår ham; han taler i ånden mysterier.
Den som taler i et fremmed språk, taler ikke til mennesker, men til Gud, for ingen forstår ham; han taler hemmeligheter i Ånden.
For den som taler i en tunge, taler ikke for mennesker, men for Gud; for ingen forstår ham, men han taler hemmeligheter i Ånden.
For den som taler i en tunge, taler ikke til mennesker, men til Gud; ingen forstår ham, for ved Ånden taler han hemmeligheter.
For den som taler med en ukjent tunge, taler ikke til mennesker, men til Gud, for ingen forstår ham; men i Ånden taler han hemmeligheter.
For den som taler på et fremmed språk, taler ikke til mennesker, men til Gud, for ingen forstår ham; likevel forkyner han mysterier med ånden.
For den som taler i tunger, taler ikke til mennesker, men til Gud. Ingen forstår ham, for han taler hemmeligheter i ånden.
For den som taler i tunger, taler ikke til mennesker, men til Gud. Ingen forstår ham, for han taler hemmeligheter i ånden.
Den som taler i en tunge, taler ikke til mennesker, men til Gud, for ingen forstår ham; han taler hemmeligheter i ånden.
For the one who speaks in a tongue does not speak to people but to God, because no one understands; they speak mysteries by the Spirit.
For den som taler i en tunge, taler ikke til mennesker, men til Gud. Ingen skjønner det; han taler hemmeligheter i Ånden.
Thi den, som taler med et (fremmed) Tungemaal, taler ikke for Mennesker, men for Gud; thi Ingen forstaaer det, men han taler Hemmeligheder i Aanden.
For he that speaketh in an unknown tongue speaketh not unto men, but unto God: for no man understandeth him; howbeit in the spirit he speaketh mysteries.
For den som taler i en ukjent tunge, taler ikke til mennesker, men til Gud; ingen forstår ham, men i ånden taler han hemmeligheter.
For he who speaks in an unknown tongue speaks not to men, but to God; for no man understands him; however, in the spirit he speaks mysteries.
For den som taler i et annet språk, taler ikke til mennesker, men til Gud; for ingen forstår ham, men i Ånden taler han hemmeligheter.
For den som taler i en
Den som taler med tunger, taler ikke til mennesker, men til Gud; ingen forstår ham, men han taler hemmeligheter i ånden.
For den som taler i tunger, taler ikke til mennesker, men til Gud; ingen forstår ham nemlig, for han taler hemmeligheter ved Ånden.
For he that speaketh with toges speaketh not vnto men but vnto god for no man heareth him how be it in the sprete he speaketh misteries.
For he yt speaketh with tunges, speaketh not vnto men, but vnto God: for no man heareth him. Howbeit in ye sprete he speaketh misteries.
For hee that speaketh a strange tongue, speaketh not vnto men, but vnto God: for no man heareth him: howbeit in the spirit he speaketh secret things.
For he that speaketh with the tongue, speaketh not vnto men, but vnto God: For no man heareth hym. Howbeit, in the spirite he speaketh misteries.
For he that speaketh in an [unknown] tongue speaketh not unto men, but unto God: for no man understandeth [him]; howbeit in the spirit he speaketh mysteries.
For he who speaks in another language speaks not to men, but to God; for no one understands; but in the Spirit he speaks mysteries.
for he who is speaking in an `unknown' tongue -- to men he doth not speak, but to God, for no one doth hearken, and in spirit he doth speak secrets;
For he that speaketh in a tongue speaketh not unto men, but unto God; for no man understandeth; but in the spirit he speaketh mysteries.
For he that speaketh in a tongue speaketh not unto men, but unto God; for no man understandeth; but in the spirit he speaketh mysteries.
For he who makes use of tongues is not talking to men but to God; because no one has the sense of what he is saying; but in the Spirit he is talking of secret things.
For he who speaks in another language speaks not to men, but to God; for no one understands; but in the Spirit he speaks mysteries.
For the one speaking in a tongue does not speak to people but to God, for no one understands; he is speaking mysteries by the Spirit.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3Men den som profeterer, taler til mennesker til oppbyggelse, formaning og trøst.
4Den som taler i tunger, bygger opp seg selv; men den som profeterer, bygger opp menigheten.
5Jeg skulle ønske at dere alle talte i tunger, men enda mer at dere profeterte. For større er den som profeterer enn den som taler i tunger, med mindre han også tyder, så menigheten kan bli bygget opp.
6Men, brødre, om jeg kommer til dere og taler i tunger, hva gagn har dere av det, dersom jeg ikke også taler til dere ved en åpenbaring, eller kunnskap, eller profeti, eller lære?
7Selv livløse ting som gir lyd, enten det er fløyte eller harpe, hvis de ikke gir forskjell i tonene, hvordan kan en da vite hva som spilles på fløyten eller harpen?
8For om basunen gir en uklar lyd, hvem vil da gjøre seg klar til kamp?
9Slik også dere: Dersom dere ikke med tungen uttaler ord som er lette å forstå, hvordan skal det da bli kjent hva som blir sagt? Dere vil jo tale ut i luften.
10Det fins nok mange slags språk i verden, og ikke ett av dem er uten betydning.
11Derfor, hvis jeg ikke kjenner meningen med språket, blir jeg som en fremmed for den som taler, og den som taler, blir som en fremmed for meg.
12Slik også dere: siden dere er ivrige etter åndelige gaver, søk å utmerke dere i det som tjener til menighetens oppbyggelse.
13Derfor, den som taler i tunger, skal be om å kunne tyde.
14For hvis jeg ber i tunger, ber min ånd, men forstanden bærer ingen frukt.
15Hva så? Jeg vil be i ånden, og jeg vil også be med forstanden. Jeg vil synge i ånden, og jeg vil også synge med forstanden.
16Ellers, når du velsigner i ånden, hvordan skal den ukyndige kunne si Amen til din takkebønn, siden han ikke forstår hva du sier?
17For du takker riktignok godt, men den andre blir ikke bygget opp.
18Jeg takker min Gud: Jeg taler mer i tunger enn dere alle.
19Men i menigheten vil jeg heller tale fem ord med forstanden, så jeg også kan undervise andre, enn ti tusen ord i tunger.
20Brødre, vær ikke barn i forstanden; når det gjelder ondskap, vær som spedbarn, men i forstanden vær voksne.
21I loven står det skrevet: Ved folk med andre tunger og andre lepper vil jeg tale til dette folket, og likevel vil de ikke høre på meg, sier Herren.
22Derfor er tungene et tegn, ikke for dem som tror, men for de vantro; men profetisk tale er ikke for de vantro, men for dem som tror.
23Hvis derfor hele menigheten kommer sammen på ett sted og alle taler i tunger, og det kommer inn ukyndige eller vantro, vil de ikke si at dere er gale?
24Men hvis alle profeterer, og det kommer inn en som ikke tror, eller en ukyndig, blir han overbevist av alle, han blir dømt av alle,
25og hjertets hemmeligheter blir åpenbart. Da faller han på sitt ansikt, tilber Gud og bekjenner at Gud i sannhet er hos dere.
26Hva så, brødre? Når dere kommer sammen, har den ene en salme, en annen en lære, en har tungetale, en har en åpenbaring, en har en tydning. La alt skje til oppbyggelse.
27Om noen taler i tunger, så la det være to, eller i høyden tre, og én om gangen, og la én tyde.
28Men er det ikke noen som kan tyde, skal han tie i menigheten og tale til seg selv og til Gud.
1Søk kjærligheten, og vær ivrige etter de åndelige gaver, men mest etter å profetere.
38Men hvis noen ikke vil vite av det, får han være uvitende.
39Derfor, brødre, legg vinn på å profetere, og forby ikke å tale i tunger.
13Dette taler vi også om, ikke med ord som menneskers visdom lærer, men med det som Den Hellige Ånd lærer, idet vi utlegger åndelige ting for åndelige mennesker.
14Men det naturlige mennesket tar ikke imot det som hører Guds Ånd til; for det er dårskap for ham, og han kan ikke kjenne det, fordi det bedømmes åndelig.
15Men den som er åndelig, bedømmer alt, men selv blir han ikke bedømt av noen.
10Men Gud har åpenbart det for oss ved sin Ånd. For Ånden ransaker alt, ja, også Guds dyp.
11For hvem blant mennesker vet hva som er i et menneske, uten menneskets ånd som er i ham? Slik kjenner heller ingen det som hører Gud til, uten Guds Ånd.
10Til en annen kraft til å gjøre under, til en annen profeti, til en annen evnen til å skjelne ånder, til en annen ulike slags tungemål, til en annen tydning av tungemål.
11Men alt dette virker den ene og samme Ånd, som deler ut til hver enkelt slik han vil.
1Når det gjelder de åndelige gavene, søsken, vil jeg ikke at dere skal være uvitende.
11Ja, med stammende lepper og et fremmed språk skal han tale til dette folket,
1Om jeg taler med både menneskers og englers tunger, men ikke har kjærlighet, er jeg bare drønnende malm eller en klingende cymbal.
20For det er ikke dere som taler, men Ånden fra deres Far taler i dere.
4at han ble rykket opp til paradiset og hørte ord som det ikke er tillatt for et menneske å uttale.
30Men hvis noe blir åpenbart for en annen som sitter der, skal den første tie.
31For dere kan alle profetere, én etter én, så alle kan lære og alle bli trøstet.
32Og profetenes ånder er underlagt profetene.
26På samme måte hjelper også Ånden vår svakhet; for vi vet ikke hva vi bør be om slik vi burde, men Ånden selv går i forbønn for oss med sukk som ikke kan uttrykkes med ord.
30Har alle gaver til helbredelser? Taler alle i tungemål? Tyder alle?
3Derfor gjør jeg det klart for dere: Ingen som taler ved Guds Ånd, sier at Jesus er forbannet; og ingen kan si at Jesus er Herren uten ved Den Hellige Ånd.
4Da ble de alle fylt med Den Hellige Ånd og begynte å tale i andre tungemål, etter som Ånden ga dem å tale.
7Men vi taler Guds visdom som en hemmelighet, den skjulte visdommen, som Gud før verden begynte bestemte til vår herlighet.
10Han sa: Dere er det gitt å kjenne Guds rikes hemmeligheter, men de andre får det i lignelser, for at de, selv om de ser, ikke skal se, og selv om de hører, ikke skal forstå.