4 Mosebok 34:5
Fra Asmon skal grensen svinge til Egypterbekken, og den skal ende ved havet.
Fra Asmon skal grensen svinge til Egypterbekken, og den skal ende ved havet.
Fra Asmon skal grensen svinge til Egypterbekken, og dens endepunkt skal være ved havet.
Fra Asmon skal grensen dreie mot Egypterbeken, og den skal ende ved havet.
Og grensen skal svinge fra Asmon til Egypts bekk, og den skal ende ved havet.
Fra Azmon skal grensen svinge til Egyptbekken og ende ved havet.
Grensen skal svinge fra Azmon til Egyptelven, og dens utløp skal være ved havet.
Og grensen skal strekke seg fra Azmon til Egyptelven, og utgangene skal være ved havet.
Fra Asmon skal grensen svinge mot Egypts bekk og ende ved havet.
Fra Asmon skal grensen svinge mot elven Egypt og ende ved havet.
Grensen skal derfra slå en bue fra Asmon til Egypt-elven, og ende ved havet.
Grensen skal strekke seg fra Azmon til Egypts elv, og den skal utløpe ved havet.
Grensen skal derfra slå en bue fra Asmon til Egypt-elven, og ende ved havet.
Derfra skal grensen svinge mot Egypts bekk, og dens endepunkt skal være ved havet.
From Azmon, the boundary will turn to the Wadi of Egypt and end at the Mediterranean Sea.
Så skal grensen fra Azmon svinge mot Egypts bekk og ende ved havet.
Og Landemærket skal gaae omkring fra Azmon til Ægypti Bæk, og Udgangen derpaa skal være til Havet.
And the border shall fetch a compass from Azmon unto the river of Egypt, and the goings out of it shall be at the sea.
Deretter skal grensen gå fra Asmon til Egypts bekken, og slutte ved havet.
And the border shall turn from Azmon to the river of Egypt, and the termination of it shall be at the sea.
And the border shall fetch a compass from Azmon unto the river of Egypt, and the goings out of it shall be at the sea.
og grensen skal svinge fra Azmon til Egyptens bekk, og dens ende skal være ved havet.
og grensen skal svinge fra Azmon til Egyptbekken, og dens utløp skal være ved havet.
og grensen skal bøye seg fra Asmon til Egypterbekken, og utgangen skal være ved sjøen.
Fra Asmon skal den svinge til Egypt-elven og ende ved havet.
And shall fet a copasse from Azmon vnto the ryuer of Egipte and shall goo out at the see.
and stretch out from Azmona vnto the ryuer of Egipte, and that the ende therof be at the greate see.
And the border shall compasse from Azmon vnto the riuer of Egypt, and shall goe out to the Sea.
And fet a compasse agayne from Azmon, vnto the riuer of Egypt, and shall go out at the sea.
And the border shall fetch a compass from Azmon unto the river of Egypt, and the goings out of it shall be at the sea.
and the border shall turn about from Azmon to the brook of Egypt, and the goings out of it shall be at the sea.
and the border hath turned round from Azmon to the brook of Egypt, and its outgoings have been at the sea.
and the border shall turn about from Azmon unto the brook of Egypt, and the goings out thereof shall be at the sea.
and the border shall turn about from Azmon unto the brook of Egypt, and the goings out thereof shall be at the sea.
And from Azmon it will go round to the stream of Egypt as far as the sea.
and the border shall turn about from Azmon to the brook of Egypt, and the goings out of it shall be at the sea.
There the border will turn from Azmon to the Stream of Egypt, and then its direction is to the sea.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2Sørgrensen begynte ved enden av Dødehavet, fra bukten som vender sørover.
3Derfra gikk den ut sør for Akrabbimpasset, dro over til Zin, steg opp sør for Kadesj-Barnea, gikk videre til Hesron, steg opp til Addar og svingte av mot Karka.
4Så gikk den over til Asmon og kom ut ved Egypterbekken. Utløpene av grensen gikk mot havet. Dette blir sørgrensen deres.
5Østgrensen var Dødehavet fram til enden av Jordan. Nordgrensen begynte ved sjøtungen ved enden av Jordan.
2Gi Israels barn dette påbud og si til dem: Når dere kommer inn i landet Kanaan, er dette landet som skal tilfalle dere som arv, landet Kanaan med dets grenser.
3Sørgrensen skal for dere gå fra Sins ørken langs Edom. Sørgrensen skal begynne ved den østlige enden av Saltsjøen.
4Derfra skal grensen svinge sørover til Akrabbim-hellingen og gå over til Zin. Den skal ha sine endepunkter sør for Kadesj-Barnea. Så skal den gå ut til Hasar-Addar og gå videre over til Asmon.
6Vestgrensen: Det store havet skal være deres grense. Dette skal være deres vestgrense.
7Dette skal være deres nordgrense: Fra Det store havet skal dere trekke en linje til Hors fjell.
8Fra Hors fjell skal dere trekke en linje til inngangen til Hamat, og grensen skal få sitt endepunkt ved Sedad.
9Så skal grensen gå til Sifron og ende ved Hasar-Einan. Dette skal være deres nordgrense.
10Deretter skal dere trekke opp østre grense fra Hasar-Einan til Sefam.
11Grensen skal gå ned fra Sefam til Ribla, på østsiden av kilden. Deretter skal grensen gå ned og nå bort til skråningen ved Kinneretsjøen på østsiden.
12Så skal grensen gå ned langs Jordan og ende ved Saltsjøen. Dette skal være deres land med sine grenser rundt om.
17Grensen skal gå fra havet til Hasar-Enon, grensen mot Damaskus, videre nordover langs nordsiden og grensen mot Hamat. Dette er nordsiden.
18Østsiden: mellom Hauran og Damaskus og mellom Gilead og Israels land ved Jordan; fra grensen til det østlige havet skal dere måle. Dette er østsiden.
19Sørsiden mot Negev: fra Tamar til Meribot-Kadesj-vannet, videre langs bekkefaret til det store havet. Dette er sørsiden, mot sør.
20Vestsiden: Det store havet er grensen, fra grensen rett imot til en kommer til inngangen til Hamat. Dette er vestsiden.
4Fra ørkenen og dette Libanon til den store elven, Eufrat, hele hettittenes land, og til det store havet mot solnedgangen, skal være deres grense.
34Grensen bøyde av vestover til Asnott-Tabor, gikk derfra til Hukok; den nådde Sebulon i sør, Asjer i vest og Juda ved Jordan, mot soloppgangen.
31Jeg vil sette grensen din fra Sivsjøen til havet ved filisterne og fra ørkenen til Eufrat. For jeg vil gi landets innbyggere i deres hånd, og du skal drive dem ut foran deg.
28Langs Gads grense, mot sør, sørover: Grensen går fra Tamar, via Meribat-Kadesj-vannet, langs elveløpet til Det store havet.
2Hele Naftali, Efraims og Manasses land og hele Judas land helt til havet i vest.
15Dette er landets grense mot nord: Fra det store havet, veien mot Hetlon, til en kommer til Sedad,
47Asjdod med sine småbyer og landsbyer, Gaza med sine småbyer og landsbyer, helt til Egypterbekken og Det store havet som grense.
10Fra Baala svingte grensen vestover mot Se’ir-fjellet, gikk over til nordsiden av fjellet Jearim – det er Kesalon – gikk ned til Bet-Sjemesj og videre til Timna.
11Derfra gikk grensen ut til nordsiden av Ekron, ble trukket til Sjikkeron, gikk over fjellet Baala, kom ut ved Jabneel, og grensen endte ved havet.
12Mot vest var grensen Det store havet med kysten. Dette er grensen som omkranser Judas sønner etter slektene deres.
19Grensen gikk videre til skråningen ved Bet-Hogla mot nord, og grensen endte ved bukten (tungen) av Saltsjøen mot nord, ved sørenden av Jordan. Dette er sørsiden.
4Fra sør, hele kanaaneernes land, Meara, som hører sidonittene til, helt til Afek, til amorittenes grense,
29Grensen bøyde av til Rama og til den befestede byen Tyros; så bøyde grensen av til Hosa. Endepunktene var ved havet, i området ved Aksib,
6Grensen gikk så vestover ved Mikmetat i nord, bøyde av østover mot Taanat-Sjilo og gikk videre forbi det, øst for Janoa.
7Fra Janoa gikk den ned til Atarot og Naarata, nådde Jeriko og endte ved Jordan.
8Fra Tappuah gikk grensen vestover til Kanabekken, og den endte ved havet. Dette var arven for Efraims stamme, etter deres slekter.
40Men dere, vend om og bryt opp, og dra mot ørkenen, veien mot Sivsjøen.
17Dessuten Arabaen og Jordan som grense, fra Kinneret og ned til Arabasjøen, Saltsjøen, ved foten av Pisgas skråninger mot øst.
3Så gikk det ned vestover til grensen for jaflettenes område, helt til grensen ved Nedre Bet-Horon og til Geser, og endte ved havet.
3Og over Jordan-sletten helt til Kinneretsjøen i øst og til Jordan-sletten, Saltsjøen, i øst, langs veien til Bet-Jesjimot, og fra sør, nedenfor Pisgas skråninger.
11gikk vestover til Marala, støtte på Dabbaset og kom til bekken som ligger foran Jokneam.
12Grensen på nordsiden gikk fra Jordan. Grensen steg opp til skråningen nord for Jeriko, opp i fjellene vestover, og den endte i ødemarken ved Bet-Aven.
5Vannene skal svinne bort fra havet, og elven tørker ut og blir tørr.
7Derfra gikk grensen opp til Debir fra Akor-dalen, og den vendte nordover mot Gilgal, som ligger rett over Adummimpasset, sør for dalføret. Så gikk grensen over til vannkilden En-Sjemesj, og dens endepunkt var En-Rogel.
36Amorittenes grense gikk fra Akkrabbim-hellingen, fra Sela og oppover.
7Bryt opp og dra av sted! Gå til amorittenes fjell og til alle naboene deres i Araba, i fjellandet, i lavlandet, i Negev og ved havkysten, til kanaaneerlandet og Libanon, helt til den store elven, Eufrat.
24Hvert sted dere setter foten, skal være deres. Fra ørkenen og Libanon, fra elven, Eufrat, og til havet i vest skal dette være grensene deres.
9Grensen gikk ned til Kana-bekken, sørover bekken. Disse byene tilfalt Efraim, midt blant Manasses byer. Manasses grense gikk nord for bekken, og den munnet ut i havet.
10Mot sør hørte det Efraim til og mot nord Manasse; havet var grensen. I nord grenset de mot Asjer og i øst mot Jisakar.
27og i dalen: Bet-Haram, Bet-Nimra, Sukkot og Safon – resten av Sihons kongerike, Hesjbons konge – Jordan var grense, helt til enden av Kinneretsjøen, på østsiden av Jordan.
19Kanaanittenes område strakte seg fra Sidon i retning Gerar, like til Gaza, og i retning Sodoma, Gomorra, Adma og Sebojim, like til Lasa.
13Derfra gikk den videre østover til Gitta-Hefer og Itta-Kasin og gikk ut til Rimmon og videre til Nea.