1 Mosebok 28:4
Må han gi deg Abrahams velsignelse – til deg og din ætt sammen med deg – så du kan ta i eie landet der du bor som fremmed, det Gud ga Abraham.
Må han gi deg Abrahams velsignelse – til deg og din ætt sammen med deg – så du kan ta i eie landet der du bor som fremmed, det Gud ga Abraham.
Må han gi deg Abrahams velsignelse, til deg og din ætt med deg, så du kan arve det landet du bor i som fremmed, det Gud ga Abraham.
Må han gi deg Abrahams velsignelse, deg og din ætt med deg, så du får eie det landet hvor du bor som fremmed, det Gud ga Abraham.
Måtte han gi deg Abrahams velsignelse, til deg og til din ætt sammen med deg, så du kan ta i eie det landet der du nå bor som fremmed, det som Gud ga til Abraham.»
Må Han gi deg Abrahams velsignelse, både til deg og din etterkommere, så du kan ta eierskap til det landet hvor du bor, som Gud ga til Abraham.
Måtte Han gi deg Abrahams velsignelse, til deg og din ætt, så du kan få arve det landet hvor du bor som fremmed, som Gud ga til Abraham.
Og gi deg Abrahams velsignelse, til deg og til dine etterkommere; at du må arve landet hvor du er fremmed, som Gud gav til Abraham.
Må han gi deg Abrahams velsignelse, deg og dine etterkommere, så du kan arve landet du nå er fremmed i, som Gud ga til Abraham.
Måtte Han gi deg Abrahams velsignelse, til deg og dine etterkommere, så du får eie landet hvor du nå bor som fremmed, det Gud ga til Abraham.
Og gi deg Abrahams velsignelse, til deg og til din ætt med deg, så du kan eie landet hvor du nå bor som fremmed, som Gud gav til Abraham.
Og gi deg Abrahams velsignelse, til deg og din ætt, slik at du kan arve landet hvor du nå er en fremmed, det landet Gud ga til Abraham.
Og gi deg Abrahams velsignelse, til deg og til din ætt med deg, så du kan eie landet hvor du nå bor som fremmed, som Gud gav til Abraham.
Må han gi deg Abrahams velsignelse, både deg og din slekt, så du kan ta i eie det land du nå bor i, som Gud ga til Abraham.
May he give to you and your descendants with you the blessing of Abraham, that you may take possession of the land where you now live as a foreigner, the land God gave to Abraham.
Og må han gi deg Abrahams velsignelse, til deg og din ætt med deg, så du får arven som inkluderer landet hvor du nå bor, som Gud ga til Abraham.
Og han give dig Abrahams Velsignelse, dig og din Sæd med dig, at du kan arve det Land, som du er fremmed udi, hvilket Gud gav Abraham
And give thee the blessing of Abraham, to thee, and to thy seed with thee; that thou mayest inherit the land wherein thou art a stranr, which God gave unto Abraham.
Måtte han gi deg Abrahams velsignelse, til deg og din ætt med deg, slik at du kan arve det landet hvor du nå er en fremmed, som Gud ga til Abraham.
And give you the blessing of Abraham, to you and to your descendants with you; that you may inherit the land where you are a stranger, which God gave to Abraham.
And give thee the blessing of Abraham, to thee, and to thy seed with thee; that thou mayest inherit the land wherein thou art a stranger, which God gave unto Abraham.
og gi deg Abrahams velsignelse, til deg og til din etterkommere, så du kan ta i eie det landet hvor du ferdes, som Gud ga til Abraham.»
og Han vil gi deg Abrahams velsignelse, til deg og din ætt med deg, så du kan eie landet der du bor, som Gud ga til Abraham.'
Og han gi deg Abrahams velsignelse, til deg og dine etterkommere med deg, så du kan arve landet der du er en fremmed, som Gud ga til Abraham.
Og måtte Gud gi deg Abrahams velsignelse, til deg og din ætt, så landet du vandrer i, som Gud gav til Abraham, blir din arv.
and geue the the blessynge of Abraham: both to the and to thy seed with the that thou mayst possesse the lade (wherein thou art a strangere) which God gaue vnto Abraham.
and geue the the blessynge of Abraham vnto ye & thy sede with the, that thou mayest possesse the lande, wherin thou art a straunger, which God gaue vnto Abraham.
And giue thee the blessing of Abraham, euen to thee & to thy seede with thee, that thou mayest inherite the lande (wherein thou art a stranger,) which God gaue vnto Abraham.
And geue the blessing of Abraham vnto thee, and to thy seede with thee, that thou mayest receaue to inherite ye lande wherein thou art a straunger, whiche God gaue vnto Abraham.
And give thee the blessing of Abraham, to thee, and to thy seed with thee; that thou mayest inherit the land wherein thou art a stranger, which God gave unto Abraham.
and give you the blessing of Abraham, to you, and to your seed with you, that you may inherit the land where you travel, which God gave to Abraham."
and He doth give to thee the blessing of Abraham, to thee and to thy seed with thee, to cause thee to possess the land of thy sojournings, which God gave to Abraham.'
And give thee the blessing of Abraham, to thee, and to thy seed with thee. That thou mayest inherit the land of thy sojournings, which God gave unto Abraham.
and give thee the blessing of Abraham, to thee, and to thy seed with thee; that thou mayest inherit the land of thy sojournings, which God gave unto Abraham.
And may God give you the blessing of Abraham, to you and to your seed, so that the land of your wanderings, which God gave to Abraham, may be your heritage.
and give you the blessing of Abraham, to you, and to your seed with you, that you may inherit the land where you travel, which God gave to Abraham."
May he give you and your descendants the blessing he gave to Abraham so that you may possess the land God gave to Abraham, the land where you have been living as a temporary resident.”
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3Må Gud, Den Allmektige, velsigne deg, gjøre deg fruktbar og gjøre deg tallrik, så du blir til en forsamling av folk.
3Bo som fremmed i dette landet, så vil jeg være med deg og velsigne deg. For til deg og din ætt vil jeg gi alle disse landene, og jeg vil stadfeste den eden jeg sverget til Abraham, din far.
4Jeg vil gjøre din ætt tallrik som stjernene på himmelen og gi din ætt alle disse landene. I din ætt skal alle jordens folkeslag velsignes.
13Og se, Herren sto ved siden av ham og sa: Jeg er Herren, din far Abrahams Gud og Isaks Gud. Landet som du ligger på, vil jeg gi til deg og din ætt.
14Din ætt skal bli som jordens støv. Du skal bre deg ut mot vest og mot øst, mot nord og mot sør. I deg og i din ætt skal alle slekter på jorden velsignes.
12Det landet jeg ga Abraham og Isak, gir jeg til deg; og til din ætt etter deg vil jeg gi landet.
7Jeg vil opprette min pakt mellom meg og deg og din ætt etter deg, fra slekt til slekt, en evig pakt, og jeg vil være Gud for deg og for din ætt etter deg.
8Jeg vil gi deg og din ætt etter deg landet der du bor som fremmed, hele Kanaans land, til evig eiendom. Og jeg vil være deres Gud.
9Gud sa til Abraham: Du skal holde min pakt, du og din ætt etter deg, fra slekt til slekt.
4Han sa til meg: Se, jeg vil gjøre deg fruktbar og gjøre deg tallrik; jeg vil gjøre deg til en forsamling av folk, og jeg vil gi dette landet til din ætt etter deg som en evig eiendom.»
17vil jeg sannelig velsigne deg og gjøre dine etterkommere tallrike som stjernene på himmelen og som sanden på havets strand. Dine etterkommere skal innta sine fienders porter.
18Ved din ætt skal alle folkeslag på jorden velsigne seg, fordi du adlød min røst.»
14og sa: «Jeg vil rikt velsigne deg og gjøre din ætt tallrik.»
2Jeg vil gjøre deg til et stort folk. Jeg vil velsigne deg og gjøre navnet ditt stort. Du skal bli til velsignelse.
3Jeg vil velsigne dem som velsigner deg, og den som forbanner deg, vil jeg forbanne. I deg skal alle slekter på jorden velsignes.
28Må Gud gi deg av himmelens dugg og av jordens fruktbarhet, overflod av korn og ny vin.
29Folk skal tjene deg, og folkeslag skal bøye seg for deg. Vær herre over dine brødre, og din mors sønner skal bøye seg for deg. Forbannet være de som forbanner deg, og velsignet være de som velsigner deg.
15For hele landet som du ser, vil jeg gi deg og dine etterkommere for alltid.
3Jeg tok deres far Abraham fra bortenfor Eufrat, førte ham gjennom hele Kanaans land, gjorde hans ætt tallrik og gav ham Isak.
4Jeg gav Isak Jakob og Esau. Jeg gav Esau fjellet Se’ir til eiendom, men Jakob og sønnene hans dro ned til Egypt.
13Husk Abraham, Isak og Israel, dine tjenere, som du sverget ved deg selv og sa til dem: Jeg vil gjøre deres etterkommere tallrike som himmelens stjerner, og hele dette landet som jeg har sagt at jeg vil gi deres etterkommere, skal de få til evig eiendom.
24Den natten viste Herren seg for ham og sa: «Jeg er Abrahams, din fars, Gud. Vær ikke redd, for jeg er med deg. Jeg vil velsigne deg og gjøre din ætt stor for min tjener Abrahams skyld.»
4Nei, du skal gå til landet mitt og til min slekt og hente en kone til min sønn Isak.»
18Abraham skal jo helt sikkert bli til et stort og mektig folk, og alle jordens folkeslag skal velsignes i ham.
12Frels meg, jeg ber deg, fra min brors hånd, fra Esaus hånd! For jeg er redd for ham, så han ikke kommer og slår i hjel både mødre og barn.
25Dere er profetenes barn og den pakten som Gud sluttet med våre fedre da han sa til Abraham: I din ætt skal alle jordens slekter velsignes.
18han sa: Til deg vil jeg gi landet Kanaan som deres arvelodd.
39Da svarte faren hans Isak og sa til ham: Se, borte fra jordens fruktbarhet skal din bolig være, og uten himmelens dugg ovenfra.
17Reis deg, vandre gjennom landet, både i lengden og i bredden, for jeg vil gi det til deg.
19Da sa Gud: Nei, din kone Sara skal føde deg en sønn, og du skal kalle ham Isak. Jeg vil opprette min pakt med ham som en evig pakt for hans ætt etter ham.
7«Herren, himmelens Gud, som tok meg fra min fars hus og fra mitt fødeland, som talte til meg og som sverget for meg: ‘Til din ætt vil jeg gi dette landet,’ han skal sende sin engel foran deg, og du skal hente en kvinne til min sønn derfra.
18Det var om ham det var sagt: I Isak skal din ætt kalles.
6Esau så at Isak hadde velsignet Jakob og sendt ham til Paddan-Aram for å ta seg en kone derfra, og at han, da han velsignet ham, også ga ham dette påbudet: Du skal ikke ta en kone blant kanaanittenes døtre.