4 Mosebok 34:5
Fra Asmon skal grensen dreie mot Egypterbeken, og den skal ende ved havet.
Fra Asmon skal grensen dreie mot Egypterbeken, og den skal ende ved havet.
Fra Asmon skal grensen svinge til Egypterbekken, og dens endepunkt skal være ved havet.
Fra Asmon skal grensen svinge til Egypterbekken, og den skal ende ved havet.
Og grensen skal svinge fra Asmon til Egypts bekk, og den skal ende ved havet.
Fra Azmon skal grensen svinge til Egyptbekken og ende ved havet.
Grensen skal svinge fra Azmon til Egyptelven, og dens utløp skal være ved havet.
Og grensen skal strekke seg fra Azmon til Egyptelven, og utgangene skal være ved havet.
Fra Asmon skal grensen svinge mot Egypts bekk og ende ved havet.
Fra Asmon skal grensen svinge mot elven Egypt og ende ved havet.
Grensen skal derfra slå en bue fra Asmon til Egypt-elven, og ende ved havet.
Grensen skal strekke seg fra Azmon til Egypts elv, og den skal utløpe ved havet.
Grensen skal derfra slå en bue fra Asmon til Egypt-elven, og ende ved havet.
Derfra skal grensen svinge mot Egypts bekk, og dens endepunkt skal være ved havet.
From Azmon, the boundary will turn to the Wadi of Egypt and end at the Mediterranean Sea.
Så skal grensen fra Azmon svinge mot Egypts bekk og ende ved havet.
Og Landemærket skal gaae omkring fra Azmon til Ægypti Bæk, og Udgangen derpaa skal være til Havet.
And the border shall fetch a compass from Azmon unto the river of Egypt, and the goings out of it shall be at the sea.
Deretter skal grensen gå fra Asmon til Egypts bekken, og slutte ved havet.
And the border shall turn from Azmon to the river of Egypt, and the termination of it shall be at the sea.
And the border shall fetch a compass from Azmon unto the river of Egypt, and the goings out of it shall be at the sea.
og grensen skal svinge fra Azmon til Egyptens bekk, og dens ende skal være ved havet.
og grensen skal svinge fra Azmon til Egyptbekken, og dens utløp skal være ved havet.
og grensen skal bøye seg fra Asmon til Egypterbekken, og utgangen skal være ved sjøen.
Fra Asmon skal den svinge til Egypt-elven og ende ved havet.
And shall fet a copasse from Azmon vnto the ryuer of Egipte and shall goo out at the see.
and stretch out from Azmona vnto the ryuer of Egipte, and that the ende therof be at the greate see.
And the border shall compasse from Azmon vnto the riuer of Egypt, and shall goe out to the Sea.
And fet a compasse agayne from Azmon, vnto the riuer of Egypt, and shall go out at the sea.
And the border shall fetch a compass from Azmon unto the river of Egypt, and the goings out of it shall be at the sea.
and the border shall turn about from Azmon to the brook of Egypt, and the goings out of it shall be at the sea.
and the border hath turned round from Azmon to the brook of Egypt, and its outgoings have been at the sea.
and the border shall turn about from Azmon unto the brook of Egypt, and the goings out thereof shall be at the sea.
and the border shall turn about from Azmon unto the brook of Egypt, and the goings out thereof shall be at the sea.
And from Azmon it will go round to the stream of Egypt as far as the sea.
and the border shall turn about from Azmon to the brook of Egypt, and the goings out of it shall be at the sea.
There the border will turn from Azmon to the Stream of Egypt, and then its direction is to the sea.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2Sørlig grense for dem var fra enden av Saltsjøen, fra den bukten som vender mot sør.
3Den gikk ut sørover ved Akrabbim-stigningen, krysset inn i Zin, steg opp sør for Kadesj-Barnea, passerte Hesron, gikk opp til Addar og svingte mot Karka.
4Derfra passerte den Asmon og gikk ut ved Egypterbekken. Grensens utløp endte ved havet. Dette skal være deres sørlige grense.
5Østgrensen var Saltsjøen fram til enden av Jordan. Nordgrensen begynte ved sjøtungen ved enden av Jordan.
2Gi israelittene dette påbudet og si til dem: Når dere kommer inn i Kanaans land, er dette landet som skal tilfalle dere som arv, Kanaans land med sine grenser.
3Sørsiden deres skal være fra ørkenen Sin langs Edom. Den sørlige grensen skal gå fra enden av Saltsjøen, østover.
4Grensen skal bøye av mot Akrabbim-hellingen, gå videre til Sin og sørover til Kadesj-Barnea. Så skal den gå ut til Hasar-Addar og videre til Asmon.
6Som grense mot vest skal dere ha havet, det store havet. Det skal være grensen deres mot vest.
7Dette skal være nordgrensen for dere: Fra det store havet skal dere trekke grensen til Horfjellet.
8Fra Horfjellet skal dere trekke grensen til veien mot Hamat, og endepunktet for grensen skal være Sedad.
9Så skal grensen gå til Sifron og ende ved Hasar-Enan. Dette skal være nordgrensen for dere.
10Østgrensen skal dere trekke opp fra Hasar-Enan til Sefam.
11Grensen skal gå ned fra Sefam til Ribla, østenfor Ajin. Så skal grensen gå ned og slå inn mot skråningen ved Kinneretsjøen i øst.
12Deretter skal grensen gå ned til Jordan og ende ved Saltsjøen. Dette skal være landet deres med dets grenser rundt om.
17og grensen fra havet til Hasar-Enon, grensen mot Damaskus i nord, og grensen mot Hamat. Dette er nordsiden.
18På østsiden: Mellom Hauran og mellom Damaskus, mellom Gilead og mellom Israels land, danner Jordan grensen, fra grensen og ned til det østlige havet. Dette skal dere måle opp. Dette er østsiden.
19På sørsiden, sørover: Fra Tamar til Meribot-Kadesj, videre langs bekken til Det store havet. Dette er sørsiden, sørover.
20På vestsiden: Det store havet, fra grensen så langt som rett imot innkomsten til Hamat. Dette er vestsiden.
4Fra ørkenen og Libanon og helt til den store elven, Eufrat, hele hetittenes land, og til det store havet mot solnedgangen, skal være deres grense.
34Grensen vendte vestover til Asnot-Tabor, gikk derfra ut til Hukkok, støtte på Sebulon i sør og Asjer i vest, og på Juda ved Jordan, mot soloppgangen.
31Jeg vil fastsette grensene dine fra Sivsjøen til filisterhavet og fra ørkenen til elven. For jeg vil gi landets innbyggere i din hånd, og du skal drive dem ut foran deg.
28Langs Gads grense, på sørsiden mot sør, skal grensen gå fra Tamar til vannene ved Meribat-Kadesj, langs wadi-en til det store havet.
2hele Naftali, Efraims og Manasses land og hele Judas land, helt til havet i vest,
15Dette er landets grense: På nordsiden, fra Det store havet, langs veien til Hetlon til innkomsten ved Sedad,
47Asjdod med sine småbyer og landsbyer, Gaza med sine småbyer og landsbyer, like til Egypterbekken, og Det store havet med kystlinjen.
10Fra Baala svingte grensen vestover mot Se’ir-fjellet, gikk over til nordsiden av fjellet Jearim – det er Kesalon – gikk ned til Bet-Sjemesj og videre til Timna.
11Derfra gikk grensen ut til vestsiden av Ekron, ble trukket til Sjikkeron, passerte Baala-fjellet og gikk ut til Jabneel. Grensens utløp endte ved havet.
12Vestgrensen var Det store havet og kystlinjen. Dette er grensen for Judas sønner rundt om, etter deres familier.
19Grensen fortsatte til skråningen nord for Bet-Hogla; grensen endte ved viken nord i Saltsjøen, ved enden av Jordan mot sør. Dette er sørgrensen.
4I sør: hele kanaaneerlandet, og Meara, som tilhører sidonerne, til Afek, til grensen mot amorittene.
29svingte derfra til Rama og til den befestede byen Tyros. Deretter bøyde grensen av til Hosa, og dens utløp var ved havet, fra området Aksib,
6Derfra gikk grensen vestover til Mikmetat i nord; så bøyde grensen av østover mot Taanat-Sjilo og fortsatte forbi det, øst for Janoah.
7Deretter gikk den ned fra Janoah til Atarot og Na’ara, kom til Jeriko og endte ved Jordan.
8Fra Tappuah gikk grensen vestover til Kana-bekken og endte ved havet. Dette var arvelandet for Efraims stamme, etter deres familier.
40Men dere, vend dere og dra ut i ørkenen, veien mot Sivsjøen.
17Dessuten Arabadalen, Jordan og grensen fra Kinneret og helt til Arabasjøen, Saltsjøen, under Pisgas skråninger, mot øst.
3Derfra gikk den ned vestover til jaflettittenes grense, fram til grensen ved Nedre Bet-Horon og til Geser; og den endte ved havet.
3og Arabasletten til Kinneretsjøen i øst, og til havet i Araba, Salthavet, i øst, langs veien til Bet-Jeshimot, og i sør, under Pisgas skråninger.
11Grensen gikk vestover til Marala, berørte Dabbesjet og nådde bekken som ligger foran Jokneam.
12Nordsiden hadde grensen fra Jordan. Grensen gikk opp til skråningen nord for Jeriko, opp i fjellandet vestover, og endepunktene lå i ørkenen ved Bet-Aven.
5Vannene svinner fra havet, elven blir uttørket og helt tørr.
7Så gikk grensen opp til Debir fra Akor-dalen, vendte nordover mot Gilgal, som ligger rett overfor Adummim-stigningen, sør for bekken. Deretter gikk grensen over til Sjemesj-kilden, og dens utløp var ved En-Rogel.
36Amorittenes grense strakte seg fra Akrabbim-oppgangen, fra Sela og oppover.
7Vend dere og bryt opp; gå til amorittenes fjell-land og til alle deres naboer, i Araba, i fjell-landet, i lavlandet, i Negev og ved havkysten, landet til kanaaneerne og Libanon, helt til den store elven, elven Eufrat.
24Hvert sted der fotsålen deres trår, skal være deres. Fra ørkenen og Libanon, fra elven, Eufrat, og til havet i vest skal dette være grensen deres.
9Grensen gikk ned til bekken Kana, sørover langs bekken. Disse byene tilhørte Efraim midt blant Manasses byer. Manasses grense lå nord for bekken, og den endte ved havet.
10Mot sør tilhørte det Efraim og mot nord Manasse; havet var dets grense. I nord grenset de mot Asjer, og i øst mot Jissakar.
27og i dalen: Bet-Haram, Bet-Nimra, Sukkot og Safon – resten av kongeriket til Sihon, kongen i Hesjbon – Jordan som grense, helt til enden av Kinneretsjøen, på østsiden av Jordan.
19Kanaanittenes område strakte seg fra Sidon i retning av Gerar til Gaza, i retning av Sodoma, Gomorra, Adma og Sebojim, helt til Lasa.
13Derfra gikk den videre østover til Gitta-Hefer og Itta-Kasin, og den gikk ut til Rimmon, som er avgrenset mot Nea.