Verse 36

Og Abigail kom til Nabal, og see, han havde et Gjæstebud i sit Huus, som en Konges Gjæstebud, og Nabals Hjerte var vel (tilmode) hos sig selv, og han var saare drukken, men hun kundgjorde ham ikke et Ord, lidet eller stort, indtil det blev lyst om Morgenen.

Referenced Verses

  • 1 Sam 25:19 : 19 Og hun sagde til sine Drenge: Gaaer frem for mit Ansigt, see, jeg kommer efter eder; men hun gav ikke Nabal, sin Mand, det tilkjende.
  • 2 Sam 13:23 : 23 Og det skede to ganske Aar derefter, da havde Absalom dem, som klippede (Faar) i Baal-Hazor, som er ved Ephraim, og Absalom indbød alle Kongens Børn.
  • 2 Sam 13:28 : 28 Da bød Absalom sine unge Karle og sagde: Kjære, seer til, naar Amnons Hjerte er vel (tilmode) af Vinen, og jeg siger til eder: Slaaer Amnon og dræber ham, da frygter ikke; mon (I) ikke (tør gjøre det), da jeg, jeg har befalet eder det? værer frimodige og værer duelige Folk.
  • Ordsp 20:1 : 1 Viin (gjør) en Spotter, stærk Drik (gjør, at) En larmer, og hver, som forvildes derved, bliver ikke viis.
  • 1 Kong 20:16 : 16 Og de droge ud om Middagen; og Benhadad drak (og var) drukken i Paulunerne, han og Kongerne, (nemlig) de to og tredive Konger, som hjalp ham.
  • Est 1:3-7 : 3 i hans Riges det tredie Aar, gjorde han alle sine Fyrster og sine Tjenere et Gjæstebud; Magten af Persien og Medien, de Fornemste og Fyrsterne i Landskaberne (stode) for hans Ansigt, 4 der han lod see sit Riges herlige Rigdom (og) sin Majestæts prægtige Ære mange Dage, (nemlig) hundrede og fiirsindstyve Dage. 5 Og der disse Dage vare opfyldte, gjorde Kongen alt Folket, som fandtes i det Slot Susan, baade Store og Smaae, et Gjæstebud i syv Dage i Forgaarden ved Haven ved Kongens Palads. 6 (Der hængte) hvide, grønne og blaae (Tapeter), heftede (tilsammen) med kostelige linnede og Purpur-Snorer, i Sølvringe og paa Marmorstøtter; Bænkene vare af Guld og Sølv, paa Gulvet var Porphyr og Marmor-(Steen) og Pari-(Steen) og fiolblaa (Steen). 7 Og man gav (dem) at drikke i Guldkar, og Karrene vare af adskillig (Dannelse), og der var megen kongelig Viin, som Kongen formaaede.
  • Sal 112:5 : 5 En god Mand forbarmer sig og udlaaner; han skal komme afsted med sine Sager for Dommen.
  • Fork 2:2-3 : 2 Jeg sagde til Latter: Du er galen, og til Glæde: Hvorfor gjør du det? 3 Jeg opsøgte i mit Hjerte at fremdrage mit Kjød med Vinen, dog ledede jeg mit Hjerte til Viisdommen, og at tage fat paa Daarlighed, indtil jeg kunde see, hvad Menneskens Børn bedst (monne være), som de skulle gjøre under Himmelen i deres Livs Dages Tal.
  • Fork 10:19 : 19 Man gjør Maaltid til at lee, og Vinen glæder de Levende, og Penge svare til Alting.
  • Jes 5:11 : 11 Vee dem, som staae aarle op om Morgenen og jage efter stærk Drik, som tøve (længe), til Tusmørket, at Viin maa brænde dem!
  • Jes 28:3 : 3 Den hovmodige Krone, de Drukne af Ephraim, de skulle nedtrædes med Fødder.
  • Jes 28:7-8 : 7 Dog ogsaa disse fare vild af Vinen, og ere forvildede af den stærke Drik, Præst og Prophet fare vild af den stærke Drik, de ere opslugte af Vinen, forvildede af den stærke Drik, de fare vild i Synet, de vakle i Dommen. 8 Thi alle Borde ere fulde af Spy (og) Skarn, (saa der er) ikke Sted (mere).
  • Jer 51:57 : 57 Og jeg vil gjøre dens Høvedsmænd og dens Vise, dens Fyrster og dens Forstandere og dens Stærke drukne, og de skulle sove en evig Søvn og ikke opvaagne, siger Kongen, hvis Navn er Herre Zebaoth.
  • Dan 5:1-5 : 1 Kong Beltsazar gjorde sine tusinde Vældige et stort Gjæstebud, og drak Viin for de Tusinde. 2 Der Beltsazar havde smagt Vinen, sagde han, at de skulde bære frem de Kar af Guld og Sølv, som hans Fader Nebucadnezar havde udtaget af Templet, som var i Jerusalem, at Kongen og hans Vældige, hans Hustruer og hans Medhustruer kunde drikke af dem. 3 Da bleve Guldkarrene frembaarne, som de havde udtaget af Templet, af Guds Huus, som var i Jerusalem; og de drak af dem, Kongen og hans Vældige, hans Hustruer og hans Medhustruer. 4 De drak Viin og prisede Guderne af Guld og Sølv, Kobber, Jern, Træ og Steen. 5 I den samme Time gik Fingre frem (som) af et Menneskes Haand, og skreve tvært over for Lysestagen paa Kalken paa Væggen i det kongelige Palads, og Kongen saae Haandbladet, som skrev.
  • Hos 4:11 : 11 Horeri og Viin og Most borttage Hjertet.
  • Nah 1:10 : 10 Fordi de ere i hverandre forviklede som Torne, og ere drukne efter deres (sædvanlige) Drukkenskab, ere de fortærede som et tørt Straa fuldkommeligen.
  • Hab 2:15-16 : 15 Vee den, som giver sin Næste (for meget) at drikke! (ja dig,) som frembærer din Flaske og gjør ogsaa drukken, for at see paa deres Blusel! 16 Du skal (ogsaa) mættes med Skam mere end med Ære; drik du ogsaa, og lad see Forhuden; Herrens høire Haands Bæger skal gaae omkring til dig, og et skammeligt Spy (skal komme) over din Ære.
  • Matt 10:16 : 16 See, jeg sender eder som Faar midt iblandt Ulve; vorder derfor snilde som Slanger og eenfoldige som Duer.
  • Luk 14:12 : 12 Men han sagde og til den, som havde budet ham: Naar du gjør Middags- eller Aftens-Maaltid, da indbyd ikke dine Venner, ei heller dine Brødre, ei heller dine Frænder, ei heller rige Naboer, paa det at ikke ogsaa de skulle indbyde dig igjen, og dig skal vorde Vederlag.
  • Luk 21:34 : 34 Men vogter eder selv, at ikke eders Hjerter nogen Tid besværes med Fraadseri og Drukkenskab og med Sorg for Næring, og (saaledes) hiin Dag skulde komme uforvarende over eder.
  • Rom 13:13 : 13 Lader os vandre skikkeligen, som om Dagen, ikke i Fraadseri og Drukkenskap, ikke i Løsagtighed og Uteerlighed, ikke i Kiv og Avind.
  • Ef 5:14 : 14 Derfor siger (Skriften): Vaagn op, du, som sover, og staa op fra de Døde, og Christus skal lyse for dig.
  • Ef 5:18 : 18 Og drikker Eder ikke drukne af Viin, i hvilket der er Ryggesløshed, men bliver fulde af Aanden;
  • 1 Tess 5:7-8 : 7 Thi de, som sove, sove om Natten, og de, som ere drukne, ere drukne om Natten. 8 Men lader os, som ere Dagens (Børn), være ædrue, iførte Troens og Kjærlighedens Pantser og som en Hjelm Saliggjørelsens Haab.
  • Ordsp 23:29-35 : 29 Hvem (vederfares) Vee? hvem Fattigdom? hvem Trætter? hvem Klage? hvem Saar uden Aarsag? hvem røde Øine? 30 Dem, som tøve (længe) ved Vinen, dem, som komme at søge efter blandet (Drik). 31 See ikke til Vinen, naar den er rød, naar den fremviser sin Farve, i Bægeret, naar den retteligen bevæges. 32 Det Sidste deraf skal bide som en Slange og stikke som en Basilisk; 33 dine Øine maatte see efter fremmede (Qvinder), og dit Hjerte tale forvendte Ting, 34 og du skulde blive som En, der ligger midt i Havet, og som den, der ligger øverst paa Masten. 35 De sloge mig, (skal du sige,) det smertede mig ikke; de stødte mig, jeg fornam det ikke; naar skal jeg opvaagne? jeg skal fremdeles søge den mere.