Verse 9

Og det skal være dig til et Tegn paa din Haand og til en Ihukommelse imellem dine Øine, at Herrens Lov skal være i din Mund; thi Herren udførte dig af Ægypten med en stærk Haand.

Referenced Verses

  • 5 Mos 6:8 : 8 Og du skal binde dem til et Tegn paa din Haand, og de skulle være dig til Span imellem dine Øine.
  • 2 Mos 12:14 : 14 Og denne Dag skal være for eder til en Ihukommelse, og den skulle I høitideligholde til Høitid for Herren; hos eders Efterkommere, med en evig Skik, skulle I høitideligholde den.
  • 2 Mos 13:16 : 16 Og det skal være til et Tegn paa din Haand og til Span imellem dine Øine, at Herren udførte os af Ægypten med en vældig Haand.
  • 4 Mos 15:39 : 39 Og den skal være eder paa samme Trævler, og I skulle see den og ihukomme alle Herrens Bud, og gjøre dem; og I skulle ikke opsøge (Noget) efter eders (eget) Hjerte og efter eders Øine, efter hvilke I bedrive Hor;
  • Matt 23:5 : 5 Men de gjøre alle deres Gjerninger for at ansees af Menneskene; thi de gjøre deres Tankeremmer brede og Qvasterne store paa deres Klæder.
  • 2 Mos 13:3 : 3 Og Mose sagde til Folket: Kom denne Dag ihu, paa hvilken I ere udgangne af Ægypten, af Trælles Huus, thi med en vældig Haand udførte Herren eder herfra; og syret Brød skal ikke ædes.
  • 5 Mos 11:18-19 : 18 Men I skulle lægge disse mine Ord paa eders Hjerte og paa eders Sjæl, og binde dem til et Tegn paa eders Haand, at de kunne være til Span imellem eders Øine. 19 Og I skulle lære eders Børn dem, ved at tale derom, naar du sidder i dit Huus, og naar du gaaer paa Veien, og naar du lægger dig, og naar du staaer op.
  • 5 Mos 30:14 : 14 Thi det Ord er saare nær hos dig, i din Mund og i dit Hjerte, at du skal gjøre det.
  • Jos 1:8-9 : 8 Denne Lovs Bog skal ikke vige fra din Mund, men du skal grunde derpaa Dag og Nat, paa det du kan tage vare paa at gjøre efter alt det, som skrevet er i den; thi da skal det gaae dig vel i dine Veie, og da skal du faae Forstand. 9 Haver jeg ikke befalet dig: Vær frimodig og stærk, forfærdes ikke og ræddes ikke; thi. Herren din Gud er med dig paa al (den Vei), som du skal vandre paa.
  • Neh 1:10 : 10 De ere dog dine Tjenere og dit Folk, som du haver forløst med din den store Kraft og med din den stærke Haand.
  • Sal 89:13 : 13 Du, du skabte Norden og Sønden; Thabor og Hermon skulle fryde sig i dit Navn.
  • Ordsp 1:9 : 9 Thi de ere en Naades Smykke paa dit Hoved og Kjæder om din Hals.
  • Ordsp 3:21 : 21 Min Søn! lad dem ikke vige fra dine Øine, bevar det bestandige (Gode) og (kloge) Anslag.
  • Ordsp 6:20-23 : 20 Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov. 21 Bind dem stedse paa dit Hjerte, bind dem (tæt) om din Hals. 22 Naar du vandrer, skal den lede dig, naar du lægger dig, skal den bevare dig, og naar du opvaagner, skal den tale til dig. 23 Thi Budet er en Lygte, og Loven er et Lys, og Tugtens (idelige) Overbeviisninger ere Livets Vei,
  • 5 Mos 6:6 : 6 Og disse Ord, som jeg byder dig idag, skulle være paa dit Hjerte.
  • Jes 27:1 : 1 Paa den samme Dag skal Herren hjemsøge med sit det haarde og det store og stærke Sværd over Leviathan, (som er) en Stangslange, ja over Leviathan, (som er) en bugtet Slange, og han skal ihjelslaae Dragen, som er i Havet.
  • Jes 40:10 : 10 See, den Herre Herre skal komme imod den Stærke, og hans Arm skal herske over ham: see, hans Løn er hos ham, og hans Gjerning er for hans Ansigt.
  • Jes 49:16 : 16 See, jeg tegnede dig paa begge Hænder; dine Mure ere idelig for mig.
  • Jes 51:9 : 9 Vaagn op, vaagn op, ifør dig Styrke, du Herrens Arm! vaagn op, ligesom i gamle Dage, iblandt de forrige Slægter; er du ikke den, som haver afhugget en Hovmodig, (den), som saarede Dragen?
  • Jes 59:21 : 21 Og mig (anlangende), denne er min Pagt med dem, siger Herren: Min Aand, som er over dig, og mine Ord, som jeg haver lagt i din Mund, skulle ikke vige fra din Mund eller fra din Sæds Mund eller fra din Sæds Sæds Mund, siger Herren, fra nu og indtil evig (Tid).
  • Jer 22:24 : 24 (Saa vist som) jeg lever, siger Herren, om Chonias, Jojakims, Judæ Konges, Søn, var en Signetring paa min høire Haand, da vil jeg (dog) afdrage dig derfra.
  • Joel 2:11 : 11 Thi Herren udgiver sin Røst for sin Hær, thi hans Leir er saare stor, thi den er mægtig, som skal udrette hans Ord; thi Herrens Dag er stor og saare forfærdelig, og hvo kan taale den?
  • Rom 10:8 : 8 Men hvad siger den? Ordet er dig nær, i din Mund og i dit Hjerte; det er det Troens Ord, som vi prædike.
  • Åp 18:8 : 8 derfor skulle hendes Plager komme paa een Dag: Død og Sorrig og Hunger, og hun skal opbrændes med Ild; thi stærk er den Herre Gud, som dømmer hende.
  • 2 Mos 6:1-9 : 1 Og Herren sagde til Mose: Nu skal du see, hvad jeg vil gjøre Pharao; thi ved en stærk Haand skal han lade dem fare, og ved en stærk Haand skal han uddrive dem af sit Land. 2 Og Gud talede til Mose og sagde til ham: Jeg er Herren. 3 Og jeg er aabenbaret Abraham, Isak og Jakob som en almægtig Gud; men ved mit Navn: Herre, er jeg ikke kjendt af dem. 4 Og jeg haver ogsaa oprettet min Pagt med dem, at give dem Canaans Land, deres Udlændigheds Land, i hvilket de have været Udlændinge. 5 Og jeg, jeg haver ogsaa hørt Israels Børns Suk, hvilke Ægypterne have gjort til Trælle, og jeg haver ihukommet min Pagt. 6 Derfor siig til Israels Børn: Jeg er Herren, og vil udføre eder fra (at være) under de Ægypters Byrder, og frie eder af deres Trældom; og jeg vil forløse eder med en udrakt Arm og ved store Domme. 7 Og jeg vil tage eder mig til et Folk, og jeg vil være eder en Gud, og I skulle fornemme, at jeg er Herren eders Gud, den, som udfører eder fra (at være) under de Ægypters Byrder. 8 Og jeg vil indføre eder i Landet, om hvilket jeg haver opløftet min Haand (og svoret) at give Abraham, Isak og Jakob det; og jeg vil give eder det til Eiendom, jeg er Herren. 9 Og Mose sagde saaledes til Israels Børn; men de hørte ikke Mose for Aands Angest og for den haarde Trældom. 10 Da talede Herren til Mose og sagde: 11 Gak ind (og) tal til Pharao, Kongen af Ægypten, at han lader Israels Børn fare af sit Land. 12 Og Mose talede for Herrens Ansigt og sagde: See, Israels Børn høre mig ikke, og hvorledes skulde Pharao høre mig? og (dertil med) er jeg uomskaaren paa Læberne. 13 Og Herren talede til Mose og Aron, og gav dem Befaling til Israels Børn og til Pharao, Kongen af Ægypten, at udføre Israels Børn af Ægypti Land. 14 Disse vare Hovederne i deres Fædres Huus: Rubens, Israels Førstefødtes, Sønner vare: Hanoch og Pallu, Hezron og Charmi; disse vare Rubens Slægter. 15 Og Simeons Sønner vare: Jemuel og Jamin og Ohad og Jachin og Zohar og Saul, den Cananæiskes Søn; disse vare Simeons Slægter. 16 Og disse vare Levi Børns Navne i deres Slægter: Gerson og Kahath og Merari; men Levi blev hundrede og syv og tredive Aar gammel. 17 Gersons Børn vare: Libni og Simei i deres Slægter. 18 Og Kahaths Børn vare: Amram og Jizehar og Hebron og Ussiel; og Kahath blev hundrede og tre og tredive Aar gammel. 19 Og Merari Børn vare: Maheli og Musi; disse ere Levi Slægter i deres Afkom. 20 Og Amram tog sin Faders Søster Jochebed sig til Hustru, og hun fødte ham Aron og Mose; og Amram blev hundrede og syv og tredive Aar gammel. 21 Og Jizehars Sønner vare: Korah og Nepheg og Sichri. 22 Og Ussiels Sønner vare: Misael og Elzaphan og Sithri. 23 Og Aron tog Eliseba, Amminadabs Datter, Nahessons Søster, sig til Hustru, og hun fødte ham Nadab og Abihu, Eleasar og Ithamar. 24 Og Korahs Børn vare: Assir og Elkana og Abiasaph; disse ere de Korhiters Slægter. 25 Men Eleasar, Arons Søn, tog sig (en) af Putiels Døttre sig til en Hustru, og hun fødte ham Pinehas; disse ere Hovederne iblandt Leviternes Fædre, efter deres Slægter. 26 Dette er Aron og Mose, som Herren sagde til: Fører Israels Børn ud af Ægypti Land, efter deres Hære. 27 De ere de, som talede til Pharao, Kongen af Ægypten, om at udføre Israels Børn af Ægypten, denne Mose og Aron. 28 Og det skede paa den Dag, at Herren talede til Mose i Ægypti Land. 29 Og Herren talede til Mose, sigende: Jeg er Herren, tal til Pharao, Kongen af Ægypten, Alt, hvad jeg taler til dig. 30 Og Mose sagde for Herrens Ansigt: See, jeg er uomskaaren paa Læberne, og hvorledes skulde Pharao høre mig?
  • Ordsp 7:23 : 23 indtil en Piil sønderskjærer hans Lever, ligesom en Fugl skynder sig til en Snare, og veed ikke, at det (gjælder) dens Liv.
  • Høys 8:6 : 6 Sæt mig som et Indsegl paa dit Hjerte, som et Indsegl paa din Arm, thi Kjærlighed er stærk som Døden, Nidkjærhed er haard som Helvede; dens Gløder ere gloende Gløder, Herrens Lue.