Verse 15

Men du forlod dig paa din Deilighed, og du bedrev Horeri, fordi du var navnkundig, og udøste dit Horeri over hver, som gik forbi; ham blev (den til Deel).

Referenced Verses

  • Jes 57:8 : 8 Og du satte den Ihukommelse bag Døren og Dørstolpen; thi du blottede dig, (der du veg) fra mig, og gik op, du udvidede dit Leie og gjorde dig (Pagt) med (Nogle) af dem, du elskede deres Leie paa hver Plads, du saae (dem).
  • Jer 2:20 : 20 Da jeg havde fra fordum (Tid) sønderbrudt dit Aag, sønderrevet dine Baand, da sagde du: Jeg vil ikke tjene (dem mere); dog løb du om paa alle ophøiede Høie og under hvert grønt Træ (som) en Skjøge.
  • Esek 16:25 : 25 Foran paa alle Veie byggede du din Høi, og gjorde din Deilighed til Vederstyggelighed, og adskilte dine Fødder imod hver, som gik forbi, og bedrev dine mange Horerier.
  • Jer 7:4 : 4 Forlader eder ikke paa løgnagtige Ord, at de sige: Herrens Tempel, Herrens Tempel, Herrens Tempel ere disse (Ting).
  • Esek 23:3 : 3 Og de bedreve Horeri i Ægypten, i deres Ungdom bedreve de Horeri; der trykkedes deres Bryster, og der beføltes deres Jomfrudoms Vorter.
  • Esek 23:8 : 8 Og hun forlod ikke sit Horeri, (som hun førte med sig) af Ægypten, thi de havde ligget hos hende i hendes Ungdom, og havde befølt hendes Jomfrudoms Vorter, og de havde udøst deres Horeri over hende.
  • Jes 1:21 : 21 Hvorledes er en trofast Stad bleven til en Hore? den var fuld af Ret, Retfærdighed blev om Natten derudi, men nu Mordere.
  • Hos 1:2 : 2 Da Herren begyndte at tale ved Hoseas, da sagde Herren til Hoseas: Gak, tag dig en Horkone og Horebørn, fordi Landet bedriver ideligen Horeri, (idet det vender sig) fra (at vandre) efter Herren.
  • Hos 4:10 : 10 Og de skulle æde og ikke blive mætte, bedrive Hor og ikke udbryde (i Mangfoldighed), fordi de have forladt Herren (og) at tage vare (paa hans Bud).
  • Mika 3:11 : 11 Dens Hoveder dømme for Skjenk, og dens Præster lære for Betaling, og dens Propheter spaae for Penge; dog forlade de sig fast paa Herren, sigende: Er ikke Herren midt iblandt os? der skal ikke komme Ulykke over os.
  • Sef 3:11 : 11 Paa den samme Dag skal du ikke skamme dig for alle dine Handeler, med hvilke du haver gjort Overtrædelser imod mig; thi jeg vil da borttage midt ud fra dig dem, som ere lystige af din Høihed, og du skal ikke blive ved at ophøie dig ydermere for mit hellige Bjergs Skyld.
  • Matt 3:9 : 9 og mener ikke, at I ville sige ved eder selv: Vi have Abraham til Fader; thi jeg siger eder, at Gud kan opvække Abraham Børn af disse Stene.
  • Åp 17:5 : 5 Og paa hendes Pande var skrevet et Navn: Hemmelighed; Babylon den store, en Moder til Skjøgerne og Vederstyggelighederne paa Jorden.
  • Esek 16:36-37 : 36 Saa sagde den Herre Herre: Fordi du udøser dine Kobberpenge, og din Blusel er blottet i dine Horerier for dine Bolere, og for alle dine vederstyggelige (stygge) Afguder, og efter dine Børns Blod, som du haver givet dem, 37 derfor, see, jeg samler alle dine Bolere, hvilke du haver været behagelig, og alle dem, som du elskede, med alle dem, som du hadede, og jeg vil samle dem imod dig trindt omkring fra, og blotte din Blusel for dem, og de skulle see al din Blusel.
  • Esek 20:8 : 8 Men de vare gjenstridige imod mig og vilde ikke høre mig; Ingen af dem bortkastede deres Øines Vederstyggeligheder, og de forlode ikke deres (stygge) Ægypti Afguder; da sagde jeg, at jeg vilde udøse min Grumhed over dem, at fuldende min Vrede over dem, midt i Ægypti Land.
  • Jes 48:1 : 1 Hører dette, Jakobs Huus! I, som ere kaldte med Israels Navn, og de, som ere udgangne af Judæ Vand, de, som sværge ved Herrens Navn og ville ihukomme Israels Gud, (men) ikke i Sandhed og ei i Retfærdighed.
  • Jer 3:1 : 1 Man siger: See, om en Mand lader sin Hustru fare, og hun gaaer fra ham og bliver en anden Mands, mon han ydermere maa komme til hende igjen? mon ikke det samme Land (blev da) saare besmittet? men du haver bedrevet Horeri med mange Bolere; dog kom igjen til mig! siger Herren.
  • Esek 23:11-21 : 11 Der hendes Søster Oholiba det saae, da fordærvede hun sig ved sin Kjærlighed mere end den (anden), og hendes Horeri (var slemmere) end hendes Søsters Horeri. 12 Hun brændte af Kjærlighed mod de Assyrers Børn, (som vare) Fyrster og Forstandere, som vare nær, klædte med fuldkommen (Prydelse), Ryttere, som rede paa Heste, allesammen yndige unge Karle. 13 Og jeg saae, at hun var besmittet; de havde begge een Vei. 14 Og hun lagde til sit Horeri; (thi) der hun saae malede Mænd paa Væggen, de Chaldæers Billeder, malede med den røde (Farve), 15 ombundne med Bælte om deres Lænder, som havde overhængende, farvede (Huer) paa deres Hoveder, allesammen af Udseende som Høvedsmænd, efter Babels Børns, de Chaldæers, Lignelse, (som de bære i) deres Fædreneland, 16 da brændte hun af Kjærlighed mod dem, saasnart hun ansaae dem med sine Øine; og hun sendte Bud til dem til Chaldæa. 17 Og Babels Børn kom til hende, at ligge (hos hende) af Kjærlighed, og de besmittede hende med deres Horeri; og hun besmittede sig med dem, derefter blev hendes Sjæl dragen fra dem. 18 Og hun aabenbarede sit Horeri, og aabenbarede sin Blusel, og min Sjæl blev dragen fra hende, ligesom min Sjæl var dragen fra hendes Søster. 19 Dog formerede hun sit Horeri, i det hun kom ihu sin Ungdoms Dage, der hun bedrev Horeri i Ægypti Land. 20 Og hun brændte mere af Kjærlighed end deres Medhustruer, hvis Kjød var (som) Aseners Kjød, og deres Udflod (som) Hestes Udflod. 21 Saa besøgte du (igjen) din Ungdoms Skjændsel, der de af Ægypten befølte dine Vorter for din Ungdoms Brysters Skyld.
  • Esek 27:3 : 3 Og du skal sige til Tyrus, som boer der, hvor Nedgangen er til Havet, som handler med Folk paa mange Øer: Saa sagde den Herre Herre: O Tyrus! du, du sagde: Jeg er fuldkommen i Deilighed.
  • Esek 33:13 : 13 Naar jeg siger om den Retfærdige: Han skal visselig leve, og han, han forlader sig paa sin Retfærdighed og gjør Uret, da skal ingen af hans Retfærdigheder ihukommes, men han skal døe i sin Uretferdighed, som han gjorde.
  • 2 Mos 32:6-9 : 6 Og de stode aarle op om anden Dagen, og offrede Brændoffere, og fremførte Takoffere; og Folket satte sig ned til at æde og drikke, og stod op at lege. 7 Da sagde Herren til Mose: Gak, stig ned; thi dit Folk, som du førte op fra Ægypti Land, haver handlet fordærveligen. 8 De vege snart af fra den Vei, som jeg bød dem, de have gjort sig en støbt Kalv, og de have tilbedet den og offret til den, og sagt: Disse ere dine Guder, Israel, som førte dig op fra Ægypti Land. 9 Og Herren sagde til Mose: Jeg haver seet dette Folk, og see, det er et haardnakket Folk. 10 Og lad mig nu fare frem, at min Vrede maa optændes mod dem, og jeg vil fortære dem og gjøre dig til et stort Folk. 11 Og Mose bad ydmygeligen for Herrens sin Guds Ansigt, og sagde: Herre, hvorfor skal din Vrede optændes imod dit Folk, som du udførte af Ægypti Land med stor Kraft og med en stærk Haand? 12 Hvorfor skulle Ægypterne tale og sige: Han haver udført dem til det Onde, for at ihjelslaae dem paa Bjergene og ødelægge dem af Jorderige? vend om fra din grumme Vrede, og lad det Onde fortryde dig, hvormed du haver truet dit Folk. 13 Kom dine Tjenere, Abraham, Isak og Israel, ihu, hvilke du haver tilsvoret ved dig selv og tilsagt dem: Jeg vil gjøre eders Sæd mangfoldig, som Stjernerne paa Himmelen, og alt det Land, som jeg haver sagt, vil jeg give eders Sæd, og de skulle eie det evindeligen. 14 Saa fortrød det Onde Herren, som han havde truet at gjøre sit Folk. 15 Og Mose vendte sig og gik ned af Bjerget, og havde to Vidnesbyrdets Tavler i sin Haand, Tavler, som vare beskrevne paa begge deres Sider, de vare beskrevne baade paa den ene og paa den anden. 16 Og de Tavler vare Guds Arbeide, og den Skrift var Guds Skrift, som var graven i Tavlerne. 17 Der Josva hørte Folkets Lyd, at de raabte, da sagde han til Mose: Der er en Krigslyd i Leiren. 18 Og han sagde: Det er ikke en Lyd af dem, som raabe, naar de vinde, og ikke en Lyd af dem, som raabe, naar de tabe; men jeg hører en syngende Lyd. 19 Og det skede, der han kom nær til Leiren og saae Kalven og Dands, da optændtes Mose Vrede, og han kastede Tavlerne af sine Hænder, og sønderbrød dem neden ved Bjerget. 20 Og han tog Kalven, som de havde gjort, og opbrændte den med Ild, og malede den til Pulver, og strøede det ovenpaa Vandet, og gav Israels Børn at drikke. 21 Og Mose sagde til Aron: Hvad haver dette Folk gjort dig, at du haver ført en saa stor Synd over det? 22 Og Aron svarede: Min Herres Vrede forhaste sig ikke; du, du kjender Folket, at det (ligger) i det Onde. 23 Og de sagde til mig: Gjør os Guder, som kunne gaae for os; thi denne Mose, Manden, som førte os op fra Ægypti Land, vide vi ikke, hvad er skeet. 24 Da sagde jeg til dem: Hvo, som haver Guld, de maae rive det af, og de gave mig det; og jeg kastede det i Ilden, og denne Kalv kom ud. 25 Der Mose saae Folket, at det var blottet, thi Aron havde blottet det, til en Spot for deres Modstandere, 26 da stod Mose i Leirens Port og sagde: Hvo, der hører Herren til, (han komme) til mig; da forsamledes alle Levi Børn til ham. 27 Og han sagde til dem: Saa siger Herren, Israels Gud: Hver binde sit Sværd ved sin Side; gaaer igjennem og kommer tilbage fra (den ene) Port i Leiren til den anden, og ihjelslaaer hver sin Broder, og hver sinVen, og hver sin Næste. 28 Og Levi Børn gjorde, som Mose havde sagt, og der faldt af Folket paa den samme Dag henved tre tusinde Mænd. 29 Og Mose havde sagt: Fylder eders Haand idag for Herren, hver paa sin Søn og paa sin Broder, for at (Gud kan) give Velsignelse over eder idag. 30 Og det skede om anden Dagen, da sagde Mose til Folket: I, I have syndet en stor Synd; dog nu vil jeg stige op til Herren, om jeg maaskee kan gjøre Forligelse for eders Synd. 31 Der Mose kom igjen til Herren, sagde han: Ak! dette Folk haver syndet en stor Synd, og de have gjort sig Guder af Guld. 32 Og nu, gid du vilde forlade deres Synd: men hvis ikke, da udslet mig nu (ogsaa) af din Bog, som du haver skrevet. 33 Og Herren sagde til Mose: Hver den, som synder imod mig, den vil jeg udslette af min Bog. 34 Og nu, gak, før Folket did, som jeg sagde dig; see, min Engel skal gaae for dit Ansigt; men naar min Tid (kommer) at hjemsøge, da vil jeg hjemsøge deres Synd over dem. 35 Og Herren slog Folket, fordi de havde gjort den Kalv, hvilken Aron havde gjort.
  • 4 Mos 25:1-2 : 1 Og Israel boede i Sittim; og Folket begyndte at bedrive Hor med Moabiternes Døttre. 2 Og de indbøde Folket til deres Guders Offere; og Folket aad, og de tilbade for deres Guder.
  • 5 Mos 32:15 : 15 Men der den Rette blev fed, da slog han bag op, du blev fed, blev tyk, blev fyldig; og han forlod Gud, som havde gjort ham, og ringeagtede sin Saligheds Klippe.
  • Dom 2:12 : 12 Og de forlode Herren, deres Fædres Gud, som havde udført dem af Ægypti Land, og vandrede efter andre Guder af de Folks Guder, som vare trindt omkring dem, og tilbade for dem; og de opirrede Herren.
  • Dom 3:6 : 6 Og de toge deres Døttre sig til Hustruer, og deres Sønner gave de deres Døttre, og de tjente deres Guder.
  • Dom 10:6 : 6 Og Israels Børn bleve ved at gjøre Ondt for Herrens Øine, og tjente Baalim og Astharoth, og de Guder i Syria, og de Guder i Zidon, og Moabs Guder, og Ammons Børns Guder, og Philisternes Guder; og de forlode Herren og tjente ham ikke.
  • 1 Kong 11:5 : 5 Thi Salomo vandrede efter Asthoreth, de Zidoniers Gud, og efter Milchom, de Ammoniters Vederstyggelighed.
  • 1 Kong 12:28 : 28 Derfor holdt Kongen et Raad og gjorde to Guldkalve; og han sagde til dem: Det er eder for meget at gaae op til Jerusalem; see, dine Guder, Israel! som opførte dig af Ægypti Land.
  • 2 Kong 17:7 : 7 Og det skede, fordi Israels Børn havde syndet mod Herren deres Gud, som førte dem op af Ægypti Land fra at være under Pharaos, Kongen af Ægyptens, Magt, og fordi de havde frygtet andre Guder.
  • 2 Kong 21:3 : 3 Thi han byggede igjen de Høie, som Ezechias, hans Fader, havde fordærvet, og opreiste Baal Altere, og gjorde en Lund, ligesom Achab, Israels Konge, gjorde, og tilbad for al Himmelens Hær og tjente dem.
  • Sal 106:35 : 35 Men de blandede sig iblandt Hedningerne og lærte deres Gjerninger.