Verse 5

Saa sagde den Herre Gud, som skabte Himlene og udbredte dem, som udstrakte Jorden og dens Grøder, som giver Folket derpaa Aande, og dem en Aand, som gaae derpaa:

Referenced Verses

  • Jes 45:12 : 12 Jeg, jeg gjorde Jorden og skabte Mennesker derpaa, mine Hænder udbredte Himmelen, og jeg bød over al dens Hær.
  • Jes 45:18 : 18 Thi saa sagde Herren, som skabte Himmelen, han, den Gud, som dannede Jorden, som gjorde den, beredte den, skabte den ikke øde, men dannede den til at boe udi: Jeg er Herren, og der er Ingen ydermere.
  • Apg 17:25 : 25 han tjenes og ikke af Menneskens Hænder, som den, der haver Noget behov, efterdi han selv giver Alle Liv og Aande og alle Ting;
  • Jes 40:22 : 22 (Han er) den, som sidder over Jordens Kreds, og de, som boe derpaa, ere som Græshopper; (han er) den, som udstrækker Himlene som et tyndt (Tæppe), og udbreder dem som et Paulun at boe udi,
  • Jer 32:17 : 17 Ak Herre Herre! see, du, du gjorde Himmelen og Jorden ved din store Kraft og ved din den udrakte Arm; der er ingen Ting underlig for dig;
  • Dan 5:23 : 23 Men du haver ophøiet dig over Himmelens Herre, og man frembar hans Huses Kar for dig, og du og dine Vældige, dine Hustruer og dine Medhustruer drak Viin af dem, og du prisede Guder af Sølv og Guld, Kobber, Jern, Træ og Steen, som ikke see og ei høre og ei forstaae; men den Gud, i hvis Haand din Aande er, og hos hvilken al din Vei er, haver du ikke æret.
  • Amos 9:6 : 6 Han er den, som bygger sine høie (Sale) i Himmelen og grundfæster sin Klynge paa Jorden, den, som kalder ad Vandene i Havet og udøser dem ovenpaa Jorden, Herren er hans Navn.
  • Sak 12:1 : 1 Herrens Ords Byrde over Israel: (Saa) siger Herren, som udbreder Himmelen og grundfæster Jorden og danner Menneskets Aand inden i ham:
  • Jes 44:24 : 24 Saa sagde Herren, din Gjenløser, han, som haver dannet dig fra (Moders) Liv af: Jeg er Herren, som gjør Alting, som alene udbreder Himmelen, som udstrækker Jorden foruden (Hjælp) med mig,
  • Sal 102:25-26 : 25 Jeg sagde: Min Gud, optag mig ikke midt i mine Dage! dine Aar ere fra Slægt til Slægter. 26 Du grundfæstede fordum Jorden, og Himlene ere dine Hænders Gjerning.
  • Sal 136:6 : 6 han, som udstrakte Jorden paa Vandet, thi hans Miskundhed er evindelig;
  • Job 12:10 : 10 i hvis Haand Alles Sjæle ere, som leve, og hver Mands Kjøds Aand.
  • Job 33:4 : 4 Guds Aand haver gjort mig, og den Almægtiges Aande skal lade mig leve.
  • Sal 24:1-2 : 1 Davids Psalme. Jorden er Herrens, og dens Fylde, Jorderige og de, som boe derpaa. 2 Thi han, han grundfæstede den paa Havene, og beredte den paa Floderne.
  • Sal 33:6 : 6 Himlene ere gjorte ved Herrens Ord, og al deres Hær ved hans Munds Aand.
  • Job 34:14 : 14 Dersom han vilde sætte sit Hjerte dertil, da samlede han sin Aand og sin Aande til sig;
  • Job 27:3 : 3 alt saa længe min Aande er i mig, og Guds Aand i min Næse,
  • 1 Mos 1:10-12 : 10 Og Gud kaldte det Tørre Jord, og Vandenes Forsamling kaldte han Hav; og Gud saae, at det var godt. 11 Og Gud sagde: Jorden udgive Græs, Urter, som give Sæd, frugtbare Træer, som bære Frugt efter sit Slags og have sin Sæd i sig paa Jorden; og det skede saa. 12 Og Jorden udgav Græs, Urter, som udgave Sæd efter sit Slags, og Træer, som bare Frugt og havde sin Sæd i sig efter sit Slags; og Gud saae, at det var godt.
  • 1 Mos 1:24-25 : 24 Og Gud sagde: Jorden udgive levende Dyr efter sit Slags, Fæ og Orme og (vilde) Dyr paa Jorden efter sit Slags; og det skede saa. 25 Og Gud gjorde (vilde) Dyr paa Jorden efter sit Slags, og Fæ efter sit Slags, og allehaande Orme paa Jorden efter sit Slags; og Gud saae, at det var godt.
  • 1 Mos 2:7 : 7 Og Gud Herren havde dannet Mennesket (af) Støv, af Jorden, og blæst Livets Aande i hans Næse; og Mennesket blev til en levende Sjæl.
  • Jes 40:12 : 12 Hvo haver maalet Vandet med sin Næve, og afmaalet Himmelen med et Spand, og fattet Jordens Støv med en Tredingsmaade, og veiet Bjergene med Vægten, og Høiene med Vægtskaaler?
  • Sal 104:2-9 : 2 Han ifører sig Lys som et Klædebon, han udbreder Himmelen som et Gardin. 3 Han hvælver sine Sale i Vandene, han gjør de tykke Skyer (til) sin Vogn, han, som vandrer paa Veirets Vinger. 4 Han gjør sine Engle til Aander, sine Tjenere til gloende Ild. 5 Han grundfæstede Jorden paa sine Grundvolde, at den ikke skal ryste evindelig og altid. 6 Du skjulte den med Afgrunden som med et Klæde; Vandene stode over Bjergene. 7 De flyede for din Trudsel, de fore hasteligen bort for din Tordens Røst. 8 Bjergene fore op, Dalene fore ned til det Sted, som du grundfæstede for dem. 9 Du satte Grændse (for dem), derover skulle de ikke gaae, de skulle ikke igjen skjule Jorden. 10 Du lader Kilder opvælde i Dalene, at de gaae imellem Bjergene. 11 De give alle (vilde) Dyr paa Marken at drikke; Vildæsler slukke deres Tørst. 12 Himmelens Fugle boe hos dem; de udgive deres Røst iblandt Grenene. 13 Han vander Bjergene af sine høie Sale; Landet mættes af dine Gjerningers Frugt. 14 Han lader Græs groe for Fæ, og Urter til Menneskets Tjeneste, for at fremføre Brød af Jorden. 15 Og Viin glæder et Menneskes Hjerte, at dets Ansigt bliver frydefuldt af Olie; og Brødet vederqvæger et Menneskes Hjerte. 16 Herrens Træer staae fulde af Vædske, Libanons Cedere, som han plantede, 17 der, hvor Fuglene gjøre Rede; Storkens Bolig er paa Fyrretræer. 18 De høie Bjerge ere for Steengjederne, Klipperne ere en Tilflugt for Kaninerne. 19 Han gjorde Maanen til bestemte Tider; Solen veed sin Nedgang. 20 Du gjør Mørke, at der bliver Nat; i den udkrybe alle (vilde) Dyr i Skoven, 21 de unge Løver, som brøle efter Rov og for at søge deres Føde af Gud. 22 (Naar) Solen gaaer op, samles de, og de ligge i deres Huler. 23 Da gaaer Mennesket ud til sin Gjerning og til sin Tjeneste indtil Aftenen. 24 Herre, hvormange ere dine Gjerninger! du gjorde dem alle viseligen; Jorden er fuld af dine Eiendomme. 25 (Anlangende) dette store og vide (og) brede Hav, der vrimler det, og der er ikke Tal paa, der ere levende (Fiske), de smaae med de store. 26 Der gaae Skibene, (der er) Leviathan, som du dannede at lege derudi. 27 De vente alle paa dig, at du skal give dem deres Mad i sin Tid. 28 Giver du dem, da sanke de, oplader du din Haand, da mættes de med Godt. 29 Skjuler du dit Ansigt, da forfærdes de, samler du deres Aand fra dem, da opgive de Aanden, og de komme til deres Støv igjen. 30 Udsender du din Aand, skabes de, og du fornyer Jordens Skikkelse. 31 Herrens Ære skal være evindelig, Herren skal glædes i sine Gjerninger. 32 (Naar) han seer til Jorden, da bæver den, (naar) han rører ved Bjergene, da ryge de. 33 Jeg vil synge for Herren, medens jeg lever; jeg vil synge Psalmer for min Gud, medens jeg er endnu til. 34 Min Tale skal behage ham; jeg, jeg vil glædes i Herren. 35 Syndere skulle aldeles udryddes af Jorden, og Ugudelige skulle ikke være ydermere. Min Sjæl, lov Herren! Halleluja!
  • Jes 48:13 : 13 Ja, min Haand haver grundfæstet Jorden, og min høire Haand haver maalt Himlene; naar jeg raaber til dem, skulle de staae tilhobe.
  • Jer 10:12 : 12 (Han er den,) som gjorde Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom og udbredte Himlene ved sin Forstand.
  • Jes 40:28 : 28 Veed du ikke, eller haver du ikke hørt? Herren, den evige Gud, som skabte Jordens Ender, kan ikke blive træt, ei heller vansmægte, hans Forstand er urandsagelig.
  • Hebr 1:2 : 2 hvem han haver sat til en Arving over alle Ting, ved hvem han og haver gjort Verden,
  • Hebr 1:10-12 : 10 Og: Du, Herre! grundfæstede Jorden fra Begyndelsen, og Himlene ere dine Hænders Gjerninger. 11 De skulle forgaae, men du bliver ved, og de skulle alle blive gamle som et Klædebon; 12 ja som et Klæde skal du sammenrulle dem, og de skulle omskiftes; men du, du er den samme, og dine Aar skulle ikke aflade.