Verse 9

De, som dannede udskaarne Billeder, de ere alle Intet, og deres ønskelige Ting kunne ikke gavne; og de ere deres Vidner, de kunne ikke see og ikke fornemme, derfor skulle de beskjæmmes.

Referenced Verses

  • Jes 41:24 : 24 See, I ere (mindre) end Intet, og eders Gjerning er (værre) end en Øgle; (den er) en Vederstyggelighed, som udvælger eder.
  • Jes 41:29 : 29 See, de ere alle Uretfærdighed, deres Gjerninger ere Intet; deres støbte (Billeder) ere Veir og Tomhed.
  • Sal 97:7 : 7 Beskjæmmede skulle alle de vorde, som tjene et udskaaret Billede, som rose sig af Afguder; tilbeder for ham, alle Guder!
  • Sal 115:8 : 8 Ligesom de ere, saa ere de, der gjøre dem, (ja) hver, som forlader sig paa dem.
  • Sal 135:18 : 18 Ligesom de ere, saa ere de, som dem gjøre, ja hver den, som forlader sig paa dem.
  • Jes 2:20-21 : 20 Paa den samme Dag skal et Menneske bortkaste sine Sølv-Afguder og sine Guld-Afguder, som de have gjort sig at tilbede, til Muldvarpene og til Aftenbakkerne, 21 til at komme i Klippernes Kløfter, i Steenklippernes Huler for Herrens frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld, naar han gjør sig rede til at forfærde Jorden.
  • Jes 37:18-20 : 18 Det er sandt, Herre! Kongerne af Assyrien have ødelagt alle (Hedninger i) Landene og deres Land. 19 Og de have overgivet deres Guder til Ilden, fordi de vare ikke Guder, men Menneskens Hænders Gjerning, Træ og Steen, og de fordærvede dem. 20 Men nu, Herre, vor Gud! frels os fra hans Haand, at alle Riger paa Jorden maae kjende, at du er Herren, du alene.
  • 5 Mos 27:15 : 15 Forbandet være den Mand, som gjør et udskaaret eller et støbt Billede, en Vederstyggelighed for Herren, en Mesters Hænders Gjerning, og sætter det i Skjul; og alt Folket skal svare og sige: Amen!
  • Dom 10:14 : 14 Gaaer og raaber til de Guder, som I have udvalgt; de maae frelse eder i eders Trængsels Tid.
  • 1 Kong 18:26-40 : 26 Og de toge Studen, som han gav dem, og lavede til, og kaldte paa Baals Navn fra Morgenen og indtil Middagen og sagde: O Baal! bønhør os! men der var ingen Røst og ei Nogen, som svarede; og de haltede mod Alteret, som man havde gjort. 27 Og det skede om Middagen, da bespottede Elias dem og sagde: Raaber med høi Røst, eftersom han er en Gud, thi (han har) en Samtale, eller har at skaffe, eller er paa Veien, (eller) maaskee han sover, at han kan opvaagne. 28 Og de raabte med høi Røst og saarede sig efter deres Viis med Knive og med Syle, indtil de udøste Blod over sig. 29 Og det skede, der Middagen var gaaen forbi, at de propheterede, indtil man skulde offre Madofferet; og der var ingen Røst, og Ingen, som svarede, og ingen Agtsomhed. 30 Da sagde Elias til alt Folket: Kommer frem til mig, og alt Folket kom frem til ham; og han helede Herrens Alter, som var nedbrudt. 31 Og Elias tog tolv Stene efter Jakobs Børns Stammers Tal, ham, til hvem Herrens Ord skede, og sagde: Dit Navn skal være Israel. 32 Og han byggede af de Stene et Alter i Herrens Navn, og han gjorde en Grav, saa rum, som to Maader Sæd (kunde saaes udi), omkring Alteret. 33 Og han lagde Veden ordentligen, og hug Studen i Stykker og lagde paa Veden. 34 Og han sagde: Fylder fire Krukker med Vand, og øser paa Brændofferet og paa Veden; og han sagde: Gjører det anden Gang, og de gjorde det anden Gang; og han sagde: Gjører det tredie Gang, og de gjorde det tredie Gang. 35 Og Vandet løb trindt omkring Alteret, og han opfyldte ogsaa Graven med Vand. 36 Og det skede, der man offrede Madofferet, da traadte Elias, Propheten, frem og sagde: Herre! Abrahams, Isaks og Israels Gud! lad det kjendes idag, at du er Gud i Israel, og at jeg er din Tjener, og at jeg har gjort alle disse Gjerninger efter dit Ord! 37 Bønhør mig, Herre! bønhør mig, at dette Folk maa vide, at du, Herre, du er Gud, og at du har vendt deres Hjerte tilbage! 38 Da faldt Herrens Ild ned og fortærede Brændofferet og Veden og Stenene og Støvet, og slikkede Vandet op, som var i Graven. 39 Og alt Folket saae det, og de faldt ned paa deres Ansigter og sagde: Herren, han er Gud, Herren, han er Gud. 40 Da sagde Elias til dem: Griber Baals Propheter, at ingen Mand undkommer af dem, og de grebe dem; og Elias førte dem ned til Kisons Bæk og slagtede dem der.
  • Jes 42:18 : 18 I Døve, hører, og seer til, I Blinde, at I kunne see!
  • Jes 43:8 : 8 Før det blinde Folk ud, som dog haver Øine, og de Døve, som dog have Øren.
  • Jes 44:18 : 18 De fornemme ikke og forstaae ikke; thi han haver tilstrøget deres Øine, at de ikke see, og deres Hjerter, at de ikke forstaae.
  • Jes 44:20 : 20 Han føder sig med Aske, (hans) Hjerte er bedraget, og det haver bøiet ham (af Veien), og han skal ikke redde sin Sjæl og ei sige: Er det ikke Bedrageri, som er gjort ved min høire Haand?
  • Jes 45:20 : 20 Samler eder og kommer, kommer frem tillige, I Undkomne fra Hedningerne! de vide ikke (Noget), de, som opløfte deres udskaarne Træbilleder, og som bede til en Gud, som ikke kan frelse.
  • Jes 46:1-2 : 1 Bel haver bøiet sig, Nebo haver krummet sig, deres Afguder ere blevne Dyrene og Fæet (til Deel); eders paalagte Pakker ere en Byrde for de trætte (Bæster). 2 De krummede sig, de bøiede sig tilhobe, de kunde ikke undkomme med Byrden; men de selv maatte gaae i Fængsel.
  • Jes 46:6-7 : 6 De, som udryste Guld af Pungen og veie Sølv med Vægten, de lønne en Guldsmed, og han gjør det til en Gud, (for hvilken) de falde paa Knæ og nedbøie sig. 7 De løfte ham op paa Skuldrene, de bære ham og sætte ham paa sit Sted; der staaer han, han viger ikke fra sit Sted; vilde (Nogen) end raabe til ham, skal han dog ikke svare, han kan ikke frelse ham af hans Nød.
  • Jer 2:11 : 11 Mon Hedningerne have skiftet, (sine) Guder, som dog ikke vare Guder? og mit Folk haver skiftet sin Herlighed for det, som ikke kan gavne.
  • Jer 2:27-28 : 27 som sige til Træet: Du er min Fader, og til Stenen: Du avlede mig; thi de vendte Ryg til mig og ikke Ansigt; men i deres Ulykkes Tid skulle de sige: Staa op og frels os! 28 Hvor ere da dine Guder, som du haver gjort dig? lad dem staae op, om de kunne frelse dig i din Ulykkes Tid; thi saa mange som dine Stæder ere, vare dine Guder, Juda!
  • Jer 10:3-8 : 3 Thi Hedningernes Skikke ere Forfængelighed selv; thi man afhuggede Træ i en Skov, (til at vorde) en Mesters Hænders Gjerning, med Øxen. 4 Han smykker det med Sølv og med Guld; man fæster det med Søm og med Hammere, at det ikke vakler. 5 De ere som et Palmetræ, af drevet (Arbeide), men kunne ikke tale; de maae jo bæres, thi de kunne ikke gaae; I skulle ikke frygte for dem, thi de kunne ikke gjøre Ondt, og der er heller ingen (Magt) hos dem til at gjøre Godt. 6 Der er Ingen som du, o Herre! du er stor, og dit Navn er stort med Styrke. 7 Hvo skal ikke frygte dig, du Hedningernes Konge? thi det tilkommer dig; thi iblandt alle Hedningernes Vise og i alt deres Rige er Ingen som du. 8 Og de ere tilsammen ufornuftige og handle daarligen; saadant et Træ er en forfængelig Underviisning.
  • Jer 10:14-15 : 14 Hvert Menneske bliver ufornuftigt (og har) ikke Kundskab, hver Guldsmed er beskjæmmet for det udskaarne Billedes Skyld; thi hans støbte Billede er Bedrageri, og der er ikke Aand i dem. 15 De ere Forfængelighed, (ja) en meget besvigelig Gjerning; til den Tid, naar de blive hjemsøgte, skulle de omkomme.
  • Jer 14:22 : 22 Mon der være iblandt Hedningernes Forfængeligheder de, som kunne lade regne, eller kunne de give Himlene Regndraaber? mon det ikke være dig selv, Herre vor Gud! og vi have forventet dig, thi du, du haver gjort alle disse Ting.
  • Jer 16:19-20 : 19 Herre! min Styrke og min Befæstning og min Tilflugt paa Nøds Dag! Hedningerne skulle komme til dig fra Jordens Ender og sige: Vore Fædre eiede dog Falskhed, (ja) Forfængelighed, og det kunde intet gavne dem. 20 Mon et Menneske kan gjøre sig Guder? de ere dog ikke Guder.
  • Dan 5:23 : 23 Men du haver ophøiet dig over Himmelens Herre, og man frembar hans Huses Kar for dig, og du og dine Vældige, dine Hustruer og dine Medhustruer drak Viin af dem, og du prisede Guder af Sølv og Guld, Kobber, Jern, Træ og Steen, som ikke see og ei høre og ei forstaae; men den Gud, i hvis Haand din Aande er, og hos hvilken al din Vei er, haver du ikke æret.
  • Dan 11:38 : 38 Men Befæstningernes Gud skal han ære paa sit Sted, og den Gud, som hans Fædre ikke kjendte, skal han ære med Guld og med Sølv og med dyrebare Stene og med kostelige Ting.
  • Hos 8:4-6 : 4 De, de gjorde en Konge, men (de havde det) ikke af mig, de satte en Fyrste, og jeg vidste det ikke; de gjorde sig Afguder af deres Sølv og deres Guld, paa det de skulde udryddes. 5 Din Kalv, Samaria! bortkastede (dig), min Vrede er optændt imod dem; hvorlænge (skal det vare)? de kunne ikke rose sig af Uskyldighed. 6 Thi den (kom) og af Israel, en Mester gjorde den, og den er ikke en Gud; men Samarias Kalv skal være til Smaastykker.
  • Hab 2:18-20 : 18 Hvad kan et udskaaret Billede gavne, da han udskar det, som dannede det? (eller) et støbt Billede og den, som lærer Løgn, at den, som danner sin Dannelse, forlader sig paa den, idet han gjør stumme Afguder? 19 Vee den, som siger til Træet: Vaagn op! til en stiltiende Steen: Vaagn op! skal den lære dig? see, den er overdragen med Guld og Sølv, og der er ingen Aand inden i den. 20 Men Herren er i sit hellige Tempel; ti stille for hans Ansigt, al Jorden!
  • Rom 1:22 : 22 Der de sagde sig at være Vise, bleve de Daarer,
  • 1 Kor 8:4 : 4 hvad altsaa Spiisningen af Afguds-Offere angaaer, da vide vi, at en Afgud er Intet i Verden, og at der er ingen anden Gud end een.
  • 2 Kor 4:4 : 4 udi hvilke denne Verdens Gud haver forblindet de Vantroes Sind, paa det at Evangeliets Oplysning om Christi Herlighed, som er Guds Billede, ikke skulde skinne for dem.
  • Ef 4:18 : 18 formørkede i Forstanden, fremmedegjorte fra Guds Liv formedelst den Vankundighed, som er i dem, formedelst deres Hjertes Forhærdelse;
  • Ef 5:8 : 8 Thi I vare forhen Mørkhed, men nu ere I et Lys i Herren; omgaaes som Lysets Børn,