Verse 7

som danner Lys og skaber Mørke, som gjør Fred og skaber Ulykke; jeg er Herren, som gjør alle disse Ting.

Referenced Verses

  • Amos 3:6 : 6 Blæser man i Trompeten i en Stad, og Folket skulde ei forfærdes? mon der kan være en Ulykke i en Stad, og Herren haver ikke gjort den?
  • Fork 7:13-14 : 13 See Guds Gjerning! thi hvo kan gjøre det lige, som han gjør kroget? 14 Vær ved godt (Mod) paa en god Dag, men see dig for paa en ond Dag; thi Gud haver ogsaa gjort denne ved Siden af den (anden) derfor, at Mennesket ikke skal finde Noget (af det, som skal skee) efter ham.
  • Amos 4:13 : 13 Thi see, (han) danner Bjergene, og skaber Veiret, og kundgjør et Menneske, hvad hans Tanke er, han gjør Morgenrøden (og) Mørket, og træder paa Jordens Høie; den Herre Zebaoths Gud er hans Navn.
  • Jes 31:2 : 2 Men han er ogsaa viis, og haver ladet Ulykke komme og ikke borttaget sine Ord; men han opstaaer imod de Ondes Huus og imod deres Hjælp, som gjøre Uret.
  • Nah 1:8 : 8 Og naar en overskyllende Flod løber over, skal han gjøre det til en Ende med dens Sted, og Mørket skal forfølge hans Fjender.
  • Sal 75:7 : 7 Thi Ophøielse (kommer) ikke af Øster eller Vester, ei heller af Ørken;
  • Job 2:10 : 10 Men han sagde til hende: Du taler, ligesom en af de daarlige (Qvinder) taler; skulle vi alene tage imod det Gode af Gud og ikke tage imod det Onde? I alt dette syndede Job ikke med sine Læber.
  • Jer 31:35 : 35 Saa sagde Herren, som giver Solen til Dagslys, Maanens og Stjernernes Skikke til Nattelys, han, som adskiller Havet, at dets Bølger bruse, Herre Zebaoth er hans Navn:
  • Apg 4:28 : 28 at gjøre det, som din Haand og dit Raad havde forud besluttet at skulle skee.
  • Jer 13:16 : 16 Giver Herren eders Gud Ære, før han lader det blive mørkt, og før eders Fødder støde sig paa de mørke Bjerge; og I skulle forvente Lys, og han skal gjøre det til Dødens Skygge, og skaffe det til Mørkhed.
  • Jud 1:6 : 6 Og Englene, som ikke bevarede deres oprindelige Værdighed, men forlode deres egen Bolig, holder han forvarede i evige Lænker under Mørket til den store Dags Dom.
  • Jer 51:20 : 20 Du (haver været) mig en Slaahammer, (ja) Krigsvaaben; og jeg haver adspredt Hedninger ved dig, og fordærvet Riger ved dig.
  • Sal 104:20-23 : 20 Du gjør Mørke, at der bliver Nat; i den udkrybe alle (vilde) Dyr i Skoven, 21 de unge Løver, som brøle efter Rov og for at søge deres Føde af Gud. 22 (Naar) Solen gaaer op, samles de, og de ligge i deres Huler. 23 Da gaaer Mennesket ud til sin Gjerning og til sin Tjeneste indtil Aftenen.
  • Job 34:29 : 29 Naar han gjør stille, hvo vil da dømme at være ugudelig? naar han skjuler Ansigtet, hvo vil da beskue ham? (dette siger jeg) baade om et Folk og om et Menneske tillige;
  • 2 Mos 10:21-23 : 21 Og Herren sagde til Mose: Ræk din Haand op imod Himmelen, at der bliver Mørke over Ægypti Land, at man kan føle Mørket. 22 Og Mose rakte sin Haand op mod Himmelen; da blev der et tykt Mørke i alt Ægypti Land i tre Dage. 23 Ikke Een saae den Anden, og Ingen opstod af sit Sted i tre Dage; men hos alle Israels Børn var lyst i deres Boliger.
  • 2 Mos 14:20 : 20 Og den kom imellem Ægypternes Hær og imellem Israels Hær, og den var Skyen og Mørket (for hine), men oplyste Natten (for disse); og den Ene kom ikke til den Anden den ganske Nat.
  • Jes 10:5-6 : 5 Vee Assur, (som er) min Vredes Riis! og min Fortørnelse er den Kjep, (som er) i deres Haand. 6 Jeg vil hensende ham til et hykkelsk Folk, og give ham Befaling over det Folk, som jeg er vred paa, til at gjøre Bytte og røve Rov, og til at lade det træde (under Fødderne) som Leer paa Gader.
  • Esek 14:15-21 : 15 Om jeg skulde lade onde Dyr gaae igjennem Landet, som skulde berøve (Folk) deres Børn, og det blev (aldeles øde), at Ingen kunde gaae (der) igjennem for Dyrenes Skyld, 16 (og) disse tre Mænd vare midt derudi, (saa vist) jeg lever, siger den Herre Herre, de skulde hverken redde Sønner eller Døttre; de selv alene skulde reddes, men Landet skulde vorde (aldeles) øde. 17 Eller (om) jeg lod Sværdet komme over det samme Land, og jeg sagde: Sværd! du skal fare igjennem Landet, og jeg udryddede deraf Mennesker og Fæ, 18 og disse tre Mænd vare midt derudi, (saa vist) jeg lever, siger den Herre Herre, de skulde ikke redde Sønner eller Døttre, men de alene skulde reddes. 19 Eller (om) jeg sendte Pestilentse i det samme Land, og udøste min Grumhed over det med Blod til at udrydde deraf Mennesker og Fæ, 20 og Noe, Daniel og Job vare midt derudi, (saa vist) jeg lever, siger den Herre Herre, de skulde ikke redde Søn eller Datter, (men) de skulde redde deres (egen) Sjæl ved deres Retfærdighed. 21 Thi saa sagde den Herre Herre: Ja, naar jeg sender mine fire onde Domme over Jerusalem, (som ere) Sværd og Hunger og onde Dyr og Pestilentse, til at udrydde deraf Mennesker og Fæ,
  • Esek 32:8 : 8 Jeg vil lade alle klare Lys i Himmelen blive sorte over dig, og jeg vil give Mørkhed over dit Land, siger den Herre Herre.
  • Joel 2:2 : 2 En mørk og dunkel Dag, en Dag med Sky og stor Mørkhed, er som Morgenrøden udbredt over Bjergene, et stort og mægtigt Folk, hvis Lige haver ikke været fra Verdens (Begyndelse) og ei heller skal være efter det, saa mange Aar (der er) Slægt efter anden til.
  • Jer 18:7-9 : 7 I et Øieblik kan jeg tale imod et Folk og imod et Rige, til at oprykke og til at nedbryde og til at fordærve. 8 Men (dersom) det samme Folk, imod hvilket jeg haver talet, omvender sig fra sin Ondskab, da skal det Onde angre mig, som jeg tænkte at gjøre ved det. 9 Og i et Øieblik kan jeg tale imod et Folk og imod et Rige, til at bygge og til at plante. 10 Men (dersom) det gjør det, som er ondt for mine Øine, at det ikke hører min Røst, da skal det Gode angre mig, med hvilket jeg havde tilsagt at gjøre vel imod det.
  • Amos 5:6 : 6 Søger Herren, saa skulle I leve, at han skal ikke komme heftig over Josephs Huus som en Ild og fortære, og der skal Ingen være, som udslukker i Bethel;
  • 2 Kor 4:6 : 6 Thi Gud, som sagde, at Lyset skulde skinne frem af Mørket, er den, som haver ladet det skinne i vore Hjerter til Oplysning af Kundskaben om Guds Herlighed i Jesu Christi Aasyn.
  • Jak 1:17 : 17 Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra, og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvilken er ikke Forandring eller Skygge af Omskiftelse.
  • Jud 1:13 : 13 Havets vilde Bølger, som udskumme deres egen Skam, vildfarende Stjerner, for hvilke Mørke og Mulm til evig Tid er bevaret.
  • 1 Mos 1:3-5 : 3 Og Gud sagde: Vorde Lys; og der blev Lys. 4 Og Gud saae, at Lyset var godt, og Gud gjorde Skilsmisse imellem Lyset og Mørket. 5 Og Gud kaldte Lyset Dag, og Mørket kaldte han Nat; og der blev Aften, og der blev Morgen, første Dag.
  • 1 Mos 1:17-18 : 17 Og Gud satte dem i Himmelens udstrakte Befæstning, til at lyse over Jorden, 18 og til at regjere om Dagen og om Natten, og til at skille imellem Lyset og imellem Mørket; og Gud saae, at det var godt.
  • Sal 8:3 : 3 Af de spæde og diende (Børns) Mund grundfæstede du en Magt for dine Fjenders Skyld, for at komme Fjenden til at høre op, og den, som vil hevne sig.
  • Sal 29:11 : 11 Herren skal give sit Folk Kraft, Herren skal velsigne sit Folk med Freden.