Verse 4

Haver du da en Arm som Gud, og kan du tordne med Lyd som han?

Referenced Verses

  • Job 29:9 : 9 da de Øverste holdt op at tale, og de lagde Haanden paa deres Mund;
  • Job 21:5 : 5 Vender eders Ansigter til mig og bliver forskrækkede, og lægger Haanden paa Munden.
  • Job 42:6 : 6 Derfor foragter jeg (mig nu selv) og angrer det i Støv og Aske.
  • 1 Mos 18:27 : 27 Og Abraham svarede og sagde: See nu, jeg haver begyndt at tale til Herren, alligevel jeg er Støv og Aske.
  • 1 Mos 32:10 : 10 jeg er ringere end alle de Miskundheder og al den Trofasthed, som du haver gjort imod din Tjener; thi med min Stav gik jeg over denne Jordan, og nu er jeg vorden til to Hære.
  • Dom 18:19 : 19 Og de svarede ham: Ti, læg din Haand paa din Mund og gak med os, og vær vor Fader og Præst; er det bedre, at du er Præst for een Mands Huus, eller at du er Præst for en Stamme og for en Slægt i Israel?
  • Esra 9:6 : 6 Og jeg sagde: Min Gud! jeg blues og skammer mig ved at opløfte mit Ansigt til dig, min Gud! thi vore Misgjerninger ere mangfoldige indtil over (vort) Hoved, og vor Skyld er stor indtil Himmelen.
  • Ordsp 30:32 : 32 Haver du handlet daarligen, der du ophøiede dig, og haver du tænkt (Ondt, da læg) Haand paa Mund.
  • Jes 6:5 : 5 Da sagde jeg: Vee mig! thi jeg maa (visseligen) udryddes, thi jeg haver urene Læber og boer midt iblandt et Folk, som haver urene Læber; thi mine Øine have seet Kongen, den Herre Zebaoth.
  • Jes 53:6 : 6 Vi, vi fore alle vild som Faarene, vi vendte os, hver til sin Vei; men Herren lod alles vores Misgjerning møde ham.
  • Jes 64:6 : 6 Og der var Ingen, som kaldte paa dit Navn, som opvakte sig til at tage fat paa dig; thi du skjulte dit Ansigt for os, og smeltede os i vore Misgjerningers Vold.
  • Dan 9:5 : 5 Vi have syndet og handlet ilde, og have handlet ugudeligen og været gjenstridige, og vi ere vegne fra dine Bud og fra dine Rette.
  • Dan 9:7 : 7 Herre! dig hører Retfærdighed til, men os (vort) Ansigts Blusel, som (det er) paa denne Dag, (nemlig) hver i Juda, og dem, som boe i Jerusalem, og al Israel, de, som ere nær, og de langt borte, i alle Landene, der hvor du haver fordrevet dem hen for deres Forgribelses Skyld, med hvilken de have forgrebet sig imod dig.
  • Mika 7:16 : 16 Hedningerne skulle see det og beskjæmmes for al deres Styrke, de skulle lægge Haand paa Mund, deres Øren skulle blive døve.
  • Hab 2:20 : 20 Men Herren er i sit hellige Tempel; ti stille for hans Ansigt, al Jorden!
  • Sak 2:13 : 13 Thi see, jeg vil røre min Haand imod dem, at de skulle blive dem til Rov, som have tjent dem; og I skulle fornemme, at den Herre Zebaoth haver sendt mig.
  • Luk 5:8 : 8 Men der Simon Petrus saae det, faldt han ned for Jesu Knæ og sagde: Herre, gak ud fra mig; thi jeg er en syndig Mand.
  • Luk 15:18-19 : 18 Jeg vil staae op og gaae til min Fader og sige til ham: Fader! jeg haver syndet mod Himmelen og for dig, 19 og er ikke længere værd at kaldes din Søn; gjør mig som en af dine Daglønnere.
  • Luk 18:13 : 13 Og Tolderen stod langt borte og vilde end ikke opløfte Øinene til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud være mig Synder naadig!
  • 1 Tim 1:15 : 15 Det er en troværdig Tale og aldeles værd at annammes, at Christus Jesus kom til Verden for at gjøre Syndere salige, iblandt hvilke jeg er den største.
  • Esra 9:15 : 15 Herre, Israels Gud! du er retfærdig, thi vi ere overblevne, (nogle) Undkomne, som det sees paa denne Dag; see, vi ere for dit Ansigt i vor Skyld, thi derfor kan Ingen bestaae for dit Ansigt.
  • Neh 9:33 : 33 Og du er retfærdig i alt det, som er kommet over os; thi du handlede troligen, men vi, vi handlede ugudeligen.
  • Job 9:31-35 : 31 da dypper du mig (dog) ned i Pytten, og mine Klæder skulle have Vederstyggelighed til mig. 32 Thi han er ikke en Mand som jeg, at jeg kunde svare ham, at vi kunde komme tilsammen for Dommen. 33 Der er Ingen, som kan skille Trætten ad imellem os, (som) kan lægge sin Haand paa os begge. 34 Han borttage sit Riis fra mig, og hans Rædsel forfærde mig ikke! 35 (Da) vil jeg tale og ikke frygte for ham; thi (det er) ikke saaledes, (som I mene): jeg (veed det anderledes) hos mig (selv).
  • Job 16:21 : 21 Ak! kunde en Mand gaae irette med Gud, som et Menneskes Barn med sin Næste!
  • 2 Sam 24:10 : 10 Da slog Davids Hjerte ham, efterat han havde talt Folket, og David sagde til Herren: Jeg haver saare syndet i det, jeg haver gjort, og nu Herre! Kjære, borttag din Tjeners Misgjerning; thi jeg handlede meget daarligen.
  • 1 Kong 19:4 : 4 Og han gik selv i Ørken en Dags Reise, og kom og satte sig under et Enebærtræ; og han bad, at hans Sjæl maatte døe, og sagde: Det er nok, tag nu min Sjæl, Herre! thi jeg er ikke bedre end mine Fædre.
  • Sal 39:9 : 9 Fri mig fra alle mine Overtrædelser, sæt mig ikke til en Daares Spot.
  • Sal 51:4-5 : 4 To mig meget af min Misgjerning, og rens mig af min Synd. 5 Thi jeg, jeg kjender mine Overtrædelser, og min Synd er altid for mig.
  • Job 23:4-7 : 4 Jeg vilde ordentligen lægge Retten frem for hans Ansigt, og fylde min Mund med Beviisninger. 5 Jeg vilde fornemme de Taler, som han skulde svare mig, og erfare, hvad han vilde sige mig. 6 Mon han skulde trætte imod mig med stor Kraft? nei, men han skulde lægge (Kraft) i mig. 7 Der (vilde jeg findes) oprigtig, naar jeg gik irette med ham, og befries evindeligen af den, som dømmer mig.
  • Job 31:37 : 37 Jeg vilde give ham Tallet paa mine Gange tilkjende, jeg vilde komme nær til ham som en Fyrste.