Verse 35

Men al dets Fedme skal han aftage deraf, ligesom det Fede blev aftaget af Takofferets Offerlam, og Præsten skal gjøre et Røgoffer (deraf) paa Alteret, tilligemed Herrens Ildoffere; og Præsten skal gjøre Forligelse for ham, for hans Synd, som han syndede, og det skal forlades ham.

Referenced Verses

  • 3 Mos 4:26 : 26 Men af al dens Fedme skal han gjøre et Røgoffer paa Alteret, som af Fedmen af Takofferets Offer; og saa skal Præsten gjøre Forligelse for ham, for hans Synd, saa bliver den ham forladt.
  • 3 Mos 4:20 : 20 Og han skal gjøre ved Studen, ligesom han gjorde ved Syndofferets Stud, saa skal han gjøre ved den; og Præsten skal gjøre Forligelse for dem, saa bliver det dem forladt.
  • 3 Mos 1:1-6 : 1 Og han kaldte ad Mose; og Herren talede til ham af Forsamlingens Paulun, og sagde: 2 Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar Nogen af eder vil offre et Offer til Herren, da skulle I offre eders Offer af Fæ, af stort Qvæg eller af smaat Qvæg. 3 Dersom hans Offer er Brændoffer af stort Qvæg, skal han offre en Han, som er uden Lyde; for Forsamlingens Pauluns Dør skal han offre den, for sig til en Behagelighed for Herrens Ansigt. 4 Og han skal lægge sin Haand paa Brændofferets Hoved, saa bliver det behageligt for ham, til at gjøre Forligelse for ham. 5 Og han skal slagte den unge Stud for Herrens Ansigt, og Præsterne, Arons Sønner, skulle bære Blodet nær til, og stænke Blodet omkring paa Alteret, som (staaer ved) Forsamlingens Pauluns Dør. 6 Og man skal flaae Brændofferet og hugge det i sine Stykker.
  • 3 Mos 4:30-31 : 30 Og Præsten skal tage af dets Blod paa sin Finger, og komme det paa Hornene af Brændofferets Alter, og udøse alt det (øvrige) Blod ved Alterets Fod. 31 Men al dets Fedme skal han aftage (deraf), ligesom Fedmen blev aftagen af Takofferets Offer, og Præsten skal gjøre (det) til et Røgoffer paa Alteret, til en behagelig Lugt for Herren; og Præsten skal gjøre Forligelse for ham, og det skal ham forlades.
  • 3 Mos 5:6 : 6 da skal han fremføre sit Skyldoffer for Herren, for sin Synd, som han syndede, en Hun af Smaaqvæg, et Lam eller en ung Gjed, til Syndoffer; saa skal Præsten gjøre Forligelse for ham, for hans Synd.
  • 3 Mos 5:10 : 10 Men den anden skal han gjøre til et Brændoffer, som det er ret; og Præsten skal gjøre Forligelse for ham, for hans Synd, som han syndede, og den skal forlades ham.
  • 3 Mos 5:13 : 13 Og Præsten skal gjøre Forligelse for ham, for hans Synd, som han syndede mod een af disse Ting, og det skal forlades ham; og det (Øvrige) skal høre Præsten til, som Madofferet.
  • 3 Mos 6:7 : 7 Og denne er Madofferets Lov: Arons Sønner skulle føre det nær til for Herrens Ansigt, lige for Alteret.
  • 3 Mos 9:7 : 7 Og Mose sagde til Aron: Gak nær til Alteret, og gjør dit Syndoffer og dit Brændoffer, og gjør en Forligelse for dig og for Folket; og gjør (siden) Folkets Offer, og gjør en Forligelse for dem, saasom Herren haver befalet.
  • 3 Mos 12:8 : 8 Men formaaer hendes Haand ikke et Lam, da skal hun tage to Turtelduer eller to unge Duer, een til Brændoffer, og een til Syndoffer; saa skal Præsten gjøre Forligelse for hende, saa er hun reen.
  • 3 Mos 14:18 : 18 Men det, som er blevet tilovers af Olien, som er i Præstens Haand, skal han komme paa dens Hoved, som renses, og Præsten skal gjøre Forligelse for ham, for Herrens Ansigt.
  • 3 Mos 14:53 : 53 Saa skal han lade den levende Spurv flyve hen udenfor Staden, ud paa Marken; og han skal gjøre Forligelse for Huset, saa er det reent.
  • 3 Mos 16:1-9 : 1 Og Herren talede til Mose, efterat de to Arons Sønner vare døde, der de vare gangne nær til for Herrens Ansigt og vare døde. 2 Og Herren sagde til Mose: Siig til Aron, din Broder, at han kommer ikke til enhver Tid ind til Helligdommen, indenfor Forhænget, lige for Naadestolen, som er paa Arken, at han ikke døer; thi jeg vil sees i Skyen, over Naadestolen. 3 Med dette skal Aron komme til Helligdommen: Med en ung Stud til Syndoffer og en Væder til Brændoffer 4 Han skal iføre sig den hellige Linkjortel, og have linnede Underklæder over sit Kjød, og ombinde sig med et linned Bælte, og med en linned Præstehue skal han bedække sig; disse ere de hellige Klæder, og han skal bade sit Legeme i Vand og iføre sig dem. 5 Og han skal tage af Israels Børns Menighed to Gjedebukke til Syndoffer, og een Væder til Brændoffer. 6 Og Aron skal offre Syndofferets Stud, som er (et Offer) for ham, og gjøre Forligelse for sig og sit Huus. 7 Og han skal tage de to Bukke, og han skal stille dem for Herrens Ansigt, for Forsamlingens Pauluns Dør. 8 Og Aron skal kaste Lodder over de to Bukke, een Lod for Herren, og een Lod for den (Buk), som skal lades løs. 9 Og Aron skal offre den Buk, paa hvilken Lodden faldt for Herren, og berede den til Syndoffer. 10 Men den Buk, som Lodden faldt for, at den skulde lades løs, skal stilles levende for Herrens Ansigt, at ved den skal gjøres Forligelse, at man skal sende den bort, at lades løs i Ørken. 11 Og Aron skal offre Syndofferets Stud, som er (et Offer) for ham, og gjøre Forligelse for sig selv og for sit Huus, og han skal slagte Syndofferets Stud, som er (et Offer) for ham. 12 Saa skal han tage et Ildkar, fuldt af Gløder af Ilden af Alteret for Herrens Ansigt, og sine Hænder fulde af stødt Røgelse af (vellugtende) Urter, og han skal bære det indenfor Forhænget. 13 Og han skal kaste Røgelsen paa Ilden for Herrens Ansigt, saa at en tyk Røg af Røgelsen skjuler Naadestolen, som er paa Vidnesbyrdet, at han ikke døer. 14 Og han skal tage af Studens Blod og stænke med sin Finger for Naadestolen, mod Østen, og han skal stænke syv Gange med sin Finger af Blodet for Naadestolen. 15 Og han skal slagte Syndofferets Buk, som er (et Offer) for Folket, og bære dens Blod indenfor Forhænget, og gjøre med dens Blod, ligesom han gjorde med Studens Blod, og stænke det over Naadestolen og for Naadestolen. 16 Og han skal gjøre Forligelse for Helligdommen (og rense den) fra Israels Børns Ureenheder og fra deres Overtrædelser i alle deres Synder; og saaledes skal han gjøre ved Forsamlingens Paulun, som bliver hos dem, midt iblandt deres Ureenheder. 17 Og intet Menneske skal være i Forsamlingens Paulun, naar han kommer at gjøre Forligelse i Helligdommen, indtil han gaaer ud; og han skal gjøre Forligelse for sig og for sit Huus og for Israels ganske Menighed 18 Og han skal gaae ud til Alteret, som er for Herrens Ansigt, og gjøre Forligelse for det, og han skal tage af Studens Blod og af Bukkens Blod, og komme det paa Alterets Horn omkring. 19 Og han skal stænke paa det af Blodet med sin Finger syv Gange; og han skal rense det og hellige det fra Israels Børns Ureenheder. 20 Og naar han haver fuldkommet at gjøre Forligelse for Helligdommen og for Forsamlingens Paulun og for Alteret, da skal han føre den levende Buk nær til. 21 Og Aron skal lægge begge sine Hænder paa den levende Buks Hoved, og bekjende alle Israels Børns Misgjerninger paa den, og alle deres Overtrædelser i alle deres Synder, og han skal lægge dem paa Bukkens Hoved og sende (den) bort i Ørken ved en Mand, (dertil) beqvem. 22 Og Bukken skal bære alle deres Misgjerninger paa sig, i et udyrket Land; og han skal lade Bukken løs i Ørken. 23 Saa skal Aron gaae ind i Forsamlingens Paulun og afføre sig Linklæderne, som han iførte sig, der han gik ind i Helligdommen; og han skal lade dem ligge der. 24 Og han skal bade sit Kjød i Vandet, paa et helligt Sted, og iføre sig sine Klæder; og han skal gaae ud, og gjøre sit Brændoffer og Folkets Brændoffer, og gjøre Forligelse for sig og for Folket 25 Og han skal gjøre et Røgoffer af Syndofferets Fedme paa Alteret. 26 Men den, som førte Bukken bort til at lades løs, skal toe sine Klæder og bade sit Kjød i Vand, og derefter maa han komme til Leiren. 27 Og Syndofferets Stud og Syndofferets Buk, hvis Blod bliver baaret ind i Helligdommen til at gjøre Forligelse, skal man føre ud udenfor Leiren, og man skal opbrænde deres Huder og deres Kjød og deres Møg med Ild. 28 Og den, som opbrænder dem, skal toe sine Klæder og bade sit Legeme i Vand, og derefter maa han komme til Leiren. 29 Og det skal være eder til en evig Skik: I den syvende Maaned, paa den tiende (Dag) i Maaneden, skulle I ydmyge eders Sjæle og ingen Gjerning gjøre, (hverken) den Indfødte eller den Fremmede, som er fremmed iblandt eder. 30 Thi paa denne Dag skal man gjøre Forligelse for eder, til at rense eder; af alle eders Synder skulle I vorde rene for Herrens Ansigt. 31 Denne skal være eder en Sabbatshvile, og I skulle ydmyge eders Sjæle, til en evig Skik. 32 Og Præsten, som man skal salve, og hvis Haand man skal fylde til at gjøre Præsteembede i sin Faders Sted, skal gjøre Forligelse, og han skal iføre sig Linklæderne, Hellighedsklæderne 33 Og han skal forlige Hellighedens Helligdom, baade Forsamlingens Paulun og Alteret skal han forlige; og for Præsterne og for alt Menighedens Folk skal han gjøre Forligelse. 34 Og dette skal være eder til en evig Skik, at gjøre Forligelse for Israels Børn af alle deres Synder een Gang om Aaret; og han gjorde det, ligesom Herren havde befalet Mose.
  • 4 Mos 15:25 : 25 Saa skal Præsten gjøre Forligelse for al Israels Menighed, saa bliver det dem forladt; thi det er en Vanvittighed, og de skulle føre deres Offer frem til et Ildoffer for Herren, og deres Syndoffer for Herrens Ansigt, for deres Vanvittighed.
  • Rom 3:24-26 : 24 og de blive retfærdiggjorte uforskyldt af hans Naade ved den Forløsning, som er i Christo Jesu, 25 hvilken Gud haver fremstillet til en Naadestol formedelst Troen paa hans Blod, for at vise sin Retfærdighed ved de forhen under Guds Langmodighed begangne Synders Forladelse, 26 for at vise sin Retfærdighed paa den nærværende Tid, at han maa være retfærdig og gjøre den retfærdig, som er af Jesu Tro.
  • Rom 4:25 : 25 han, som blev given hen for vore Overtrædelser og opreist for vor Retfærdiggjørelse.
  • Rom 5:6-9 : 6 Thi da vi endnu vare skrøbelige, døde Christus til bestemt Tid for Ugudelige. 7 Thi neppe døer Nogen for en Retfærdig; thi for den Gode turde maaskee vel Nogen døe; 8 men Gud beviser sin Kjærlighed mod os derved, at Christus er død for os, der vi endnu vare Syndere; 9 vi skulle da saa meget mere, efterdi vi nu ere retfærdiggjorte ved hans Blod, ved ham blive frelste fra Vreden; 10 thi dersom vi bleve forligte med Gud formedelst hans Søns Død, der vi vare Fjender, da skulle vi saa meget mere, nu vi ere forligte, vorde frelste ved hans Liv. 11 Ja ikke det alene, men vi rose os ogsaa i Gud ved vor Herre Jesum Christum, ved hvem vi nu have faaet Forligelsen.
  • Rom 5:15-21 : 15 Men det er ikke saaledes med Naadegaven, som med Faldet; thi døde de Mange formedelst den Enes Fald, da haver meget mere Guds Naade og Gave ved det ene Menneskes Jesu Christi Naade udbredt sig overflødig til Mange. 16 Og Naadegaven er ikke som (det, der kom) formedelst den Ene, som syndede; thi Dommen er vel kommen af eet (Fald) til Fordømmelse, men Naadegaven (hjælper) af mange Fald til Retfærdiggjørelse. 17 Thi dersom Døden formedelst den Enes Fald herskede ved den Ene, da skulle saa meget mere de, som annamme den overvættes Naade og Retfærdighedens Gave, herske i Livet ved den Ene, Jesum Christum. — 18 Altsaa, ligesom formedelst Eens Fald Fordømmelse kom over alle Mennesker, saaledes skal og formedelst Eens Retfærdighed Livsens Retfærdiggjørelse komme over alle Mennesker. 19 Thi ligesom ved det ene Menneskes Ulydighed de Mange ere blevne Syndere, saa skulle og de Mange vorde retfærdige ved den Enes Lydighed. 20 Men Loven kom til, paa det at Faldet skulde fremtrede des overflødigere. Men hvor Synden er bleven overflødig, der er Naaden bleven end overflødigere, 21 saa at, ligesom Synden herskede ved Døden, saa skal og Naaden herske ved Retfærdighed til et evigt Liv formedelst Jesum Christum, vor Herre.
  • Rom 8:1 : 1 Saa er da nu ingen Fordømmelse for dem, som ere i Christo Jesu, der ikke vandre efter Kjødet, men efter Aanden;
  • Rom 8:3-4 : 3 Thi det, som var Loven umuligt, idet den var kraftesløs formedelst Kjødet, (det gjorde) Gud, da han sendte sin egen Søn i syndigt Kjøds Lignelse og til et Syndoffer, og fordømte Synden i Kjødet; 4 paa det at Lovens Fordring skulde fuldbringes i os, som ikke vandre efter Kjødet, men efter Aanden.
  • Rom 10:4 : 4 Thi Christus er Lovens Ende til Retfærdighed for hver den, som troer.
  • 2 Kor 5:21 : 21 Thi den, som ikke vidste af Synd, haver han gjort til Synd for os, paa det vi skulle i ham vorde retfærdige for Gud.
  • Ef 1:6-7 : 6 sin herlige Naade til Priis, ved hvilken han benaadede os i den Elskede, 7 i hvem vi formedelst hans Blod have Forløsning, Syndernes Forladelse, efter hans Naades Rigdom,
  • Ef 5:2 : 2 og omgaaes i Kjærlighed, ligesom og Christus elskede os og gav sig selv hen for os til en Gave og et Slagtoffer, Gud til en velbehagelig Lugt.
  • Kol 1:14 : 14 i hvem vi ved hans Blod have Forløsning, nemlig Syndernes Forladelse;
  • Hebr 1:3 : 3 (og) som, efterdi han er Herlighedens Afglands og hans Væsens udtrykte Billede og bærer alle Ting med sin Kraftes Ord, gjorde ved sig selv vore Synders Renselse og satte sig hos Majestætens høire Haand i det Høie;
  • Hebr 4:14 : 14 Efterdi vi derfor have en stor Ypperstepræst, som er gangen igjennem Himlene, Jesum, den Guds Søn, da lader os holde fast ved Bekjendelsen.
  • Hebr 7:26 : 26 Thi saadan en Ypperstepræst sømmede os, som er hellig, uden Skyld, ubesmittet, adskilt fra Syndere og ophøiet over Himlene,
  • Hebr 9:14 : 14 hvor meget mere maa da Christi Blod, som formedelst en evig Aand offrede sig selv som et ulasteligt Offer for Gud, rense eders Samvittighed fra døde Gjerninger til at tjene den levende Gud.
  • 1 Pet 1:18-19 : 18 vidende, at I ikke med forkrænkelige Ting, Sølv eller Guld, ere forløste fra eders forfængelige Omgjængelse, som Fædrene have overantvordet eder, 19 men med Christi dyrebare Blod, som et ustraffeligt og lydeløst Lams,
  • 1 Pet 2:22 : 22 han, som ikke haver gjort Synd, der blev og ikke funden Svig i hans Mund,
  • 1 Pet 2:24 : 24 han, som selv bar vore Synder paa sit Legeme paa Træet, paa det vi, afdøde fra Synden, skulle leve i Retfærdighed, han, ved hvis Saar I ere lægte.
  • 1 Pet 3:18 : 18 Thi og Christus led eengang for (vore) Synder, en Retfærdig for Uretfærdige, paa det at han kunde føre os frem til Gud, han, som vel led Døden efter Kjødet, men blev levendegjort efter Aanden,
  • 1 Joh 1:7 : 7 Men dersom vi vandre i Lyset, ligesom han er i Lyset, have vi Samfund med hverandre, og Jesu Christi, hans Søns, Blod renser os fra al Synd.
  • 1 Joh 2:2 : 2 og han er en Forsoning for vore Synder, dog ikke alene for vore, men ogsaa for den ganske Verdens.
  • 1 Joh 4:9-9 : 9 Derudi er Guds Kjærlighed aabenbaret iblandt os, at Gud haver sendt sin Søn, den Eenbaarne, til Verden, at vi skulle leve ved ham. 10 Derudi bestaaer Kjærligheden, ikke at vi have elsket Gud, men at han haver elsket os, og haver udsendt sin Søn til en Forsoning for vore Synder.
  • Åp 1:5-6 : 5 og fra Jesu Christo, det tro Vidne, den Førstefødte af de Døde og den Jordens Kongers Fyrste, som os elskede og aftvættede os fra vore Synder med sit Blod, 6 og haver gjort os til Konger og Præster for Gud og sin Fader! Ham være Ære og Kraft i al Evighed! Amen.