Verse 42

Men Herren sagde: Hvo er da den tro og snilde Huusholder, som Herren skal sætte over sit Tyende, at give dem deres tillagte Spise itide?

Referenced Verses

  • Matt 24:45-46 : 45 Hvilken er derfor den tro og snilde Tjener, som hans Herre haver sat over sit Tyende, at give dem Mad itide? 46 Salig er den Tjener, hvilken hans Herre, naar han kommer, vil finde saaledes at gjøre.
  • Luk 19:15-19 : 15 Og det begav sig, der han kom igjen, efterat han havde faaet Riget, sagde han, at hine Tjenere, hvilke han havde givet Pengene, skulde kaldes til ham, at han kunde vide, hvad hver havde vundet. 16 Da traadte den første frem og sagde: Herre! dit Pund haver forhvervet ti Pund. 17 Og han sagde til ham: Vel, du gode Tjener! efterdi du haver været tro i det Mindste, skal du have Magt over ti Stæder. 18 Og den anden kom og sagde: Herre! dit Pund haver indbragt fem Pund. 19 Men til denne sagde han ogsaa: Og du skal være over fem Stæder.
  • Joh 21:15-17 : 15 Der de da havde gjort Maaltid, siger Jesus til Simon Peder: Simon, Jonas (Søn), elsker du mig mere end disse? Han siger til ham: Ja, Herre! du veed, at jeg elsker dig. Han siger til ham: Røgt mine Lam. 16 Han siger atter anden Gang til ham: Simon, Jonas (Søn), elsker du mig? Han siger til ham: Ja, Herre! du veed, at jeg elsker dig. Han siger til ham: Vogt mine Faar. 17 Han siger tredie Gang til ham: Simon, Jonas (Søn), elsker du mig? Peder blev bedrøvet over, at han sagde den tredie Gang til ham: Elsker du mig? og han sagde til ham: Herre! du veed alle Ting, du veed, at jeg elsker dig. Jesus siger til ham: Røgt mine Faar.
  • Apg 20:28 : 28 Saa giver da Agt paa eder selv og paa den ganske Hjord, i hvilken den Hellig-Aand satte eder som Opsynsmænd, at vogte Guds Menighed, hvilken han forhvervede med sit eget Blod.
  • 1 Kor 4:1-2 : 1 Saaledes agte hvert Menneske os som Christi Tjenere og Huusholdere over Guds Hemmeligheder. 2 Iøvrigt udkræves af Huusholdere, at de maae findes troe.
  • 1 Tim 3:15 : 15 men dersom jeg tøver, at du da skal vide, hvorledes man bør omgaaes i Guds Huus, hvilket er den levende Guds Menighed. Sandhedens Piller og Grundvold,
  • 1 Tim 5:17 : 17 De Ældste, som ere gode Forstandere, skal man holde dobbelt Ære værd, meest dem, som arbeide i Tale og Lærdom.
  • 2 Tim 4:2 : 2 Prædik Ordet, hold ved i Tide og i Utide, overbeviis, straf, forman med al Langmodighed og Lærdom!
  • Tit 1:7 : 7 Thi det bør en Biskop at være ustraffelig, som en Guds Huusholder, ikke indtagen af sig selv, ikke vredagtig, ikke hengiven til Viin, ikke til at slaae, ikke til slet Vinding,
  • Hebr 3:5 : 5 Og Moses var vel tro i hans ganske Huus, som en Tjener, til at vidne, hvad der skulde siges;
  • Hebr 13:7 : 7 Kommer eders Veiledere ihu, som have forkyndt eder det Guds Ord; og naar I betragte Udgangen af deres Vandel, da efterfølger deres Tro.
  • Hebr 13:17 : 17 Adlyder eders Veiledere og værer dem hørige; thi de vaage over eders Sjæle som de, der skulle gjøre Regnskab, at de kunne gjøre det med Glæde og ikke sukkende, thi dette er eder ikke gavnligt.
  • 1 Pet 4:10 : 10 Eftersom Enhver haver faaet en Naadegave, saa tjener hverandre dermed, som gode Huusholdere over Guds mangeslags Naade.
  • 1 Pet 5:1-4 : 1 De Ældste iblandt eder formaner jeg, som en Medeældste og et Vidne til Christi Lidelser, som den, der og haver Deel i Herligheden, der skal aabenbares: 2 Vogter den Guds Hjord, som er iblandt eder, og haver Tilsyn (med den), ikke tvungne, men frivillig, ikke for slet Vindings Skyld, men med Redebonhed, 3 ikke som de, der ville herske over (Herrens) Arv, men som de, der blive Mønstre for Hjorden; 4 og naar da Overhyrden aabenbares, skulle I erholde Ærens uforvisnelige Krands.
  • Matt 25:20-23 : 20 Da gik den frem, som havde annammet fem Talenter, og frembragte andre fem Talenter og sagde: Herre! du overantvordede mig fem Talenter; see, jeg haver vundet fem andre Talenter med dem. 21 Men hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du haver været tro over det Lidet, jeg vil sætte dig oven Meget; gak ind til din Herres Glæde. 22 Da gik og den frem, som havde annammet to Talenter, og sagde: Herre! du overantvordede mig to Talenter; see, jeg haver vundet to andre Talenter med dem. 23 Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du haver været tro over Lidet, jeg vil sætte dig over Meget; gak ind til din Herres Glæde.
  • Luk 7:13 : 13 Og der Herren saae hende, ynkedes han inderligen over hende og sagde til hende: Græd ikke!
  • Luk 16:1-9 : 1 Men han sagde og til sine Disciple: Der var et rigt Menneske, som havde en Huusholder, og denne blev beført for ham som den, der ødte hans Gods. 2 Og han kaldte ham og sagde til ham: Hvi hører jeg dette om dig? Gjør Regnskab for din Huusholdning; thi du kan ikke længere forestaae Huset. 3 Men Huusholderen sagde ved sig selv: Hvad skal jeg gjøre, efterdi min Herre tager Huusholdningen fra mig? Jeg formaaer ikke at grave, jeg skammer mig ved at trygle. 4 Jeg veed, hvad jeg vil gjøre, at de skulle tage mig i deres Huse, naar jeg bliver sat af fra Huusholdningen. 5 Og han fremkaldte enhver af sin Herres Skyldnere og sagde til den første: Hvor meget er du min Herre skyldig? 6 Men denne sagde: Hundrede Fade Olie. Og han sagde til ham: Tag dit Brev, og sæt dig strax ned og skriv halvtredsindstyve. 7 Derefter sagde han til en anden: Men du, hvormeget er du skyldig? Men denne sagde: Hundrede Maader Hvede. Og han sagde til ham: Tag dit Brev og skriv fiirsindstyve. 8 Og Herren prisede den uretfærdige Huusholder, at han gjorde snildeligen; thi denne Verdens Børn ere klogere end Lysets Børn i deres Slægt. 9 Og jeg siger eder: Gjører eder Venner ved den urette Mammon, at, naar I skilles herfra, de skulle annamme eder i de evige Boliger. 10 Hvo, som er tro i det Mindste, er og tro i Meget, og hvo, som er uretfærdig, i det Mindste, er og uretfærdig i Meget. 11 Dersom I da ikke have været troe i den urette Mammon, hvo vil betroe eder den sande? 12 Og dersom I ikke have været troe i det Fremmede, hvo vil give eder Noget selv at eie? 13 Ingen Huussvend kan tjene to Herrer; thi han skal enten hade den ene og elske den anden, eller holde sig til den ene og foragte den anden; I kunne ikke tjene Gud og Mammon. 14 Men alt dette hørte ogsaa Pharisæerne, som vare pengegjerrige, og de spottede ham. 15 Og han sagde til dem: I ere de, som retfærdiggjøre eder selv for Menneskene, men Gud kjender eders Hjerter; thi hvad som er høit iblandt Mennesker, er en Vederstyggelighed for Gud. 16 Loven og Propheterne (spaaede) indtil Johannes; fra den Tid af forkyndes Guds Rige ved Evangelium, og hver trænger derind med Magt. 17 Men det er lettere, at Himmelen og Jorden forgaae, end at een Tøddel af Loven bortfalder. 18 Hver den, som skiller sig ved sin Hustru, og tager en anden tilægte, bedriver Hor, og hver den, som tager den tilægte, som er skilt fra en Mand, bedriver Hor. 19 Men der var et rigt Menneske, og han klædte sig i Purpur og kosteligt Linklæde, og levede hver Dag herligen og i Glæde. 20 Men der var en Fattig, ved Navn Lazarus, som var kastet for hans Dør, fuld af Saar; 21 og han ønskede at mættes af de Smuler, som faldt af den Riges Bord, men og Hundene kom og slikkede hans Saar. 22 Men det begav sig, at den Fattige døde, og at han blev henbaaren af Englene i Abrahams Skjød; men den Rige døde ogsaa og blev begraven. 23 Og der han opløftede sine Øine i Helvede, der han var i Pine, saae han Abraham langt borte, og Lazarus i hans Skjød. 24 Og han raabte og sagde: Fader Abraham! forbarm dig over mig og send Lazarus, at han dypper det Yderste af sin Finger i Vand og lædsker min Tunge; thi jeg pines svarligen i denne Lue. 25 Men Abraham sagde: Søn! kom ihu, at du haver annammet dit Gode i din Livstid, og Lazarus ligesaa det Onde; men nu trøstes han, og du pines. 26 Og foruden alt dette er imellem os og eder et stort Svælg befæstet, saa at de, som ville fare herfra ned til eder, kunne ikke, og de kunne ikke heller fare derfra over til os. 27 Men han sagde: Saa beder jeg dig, Fader! at du sender ham til min Faders Huus; 28 thi jeg haver fem Brødre; paa det han kan vidne for dem, at ikke ogsaa de skulle komme i dette Pinens Sted. 29 Abraham sagde til ham: De have Moses og Propheterne; lad dem høre dem. 30 Men han sagde: Ak nei, Fader Abraham! men dersom Nogen af de Døde gik til dem, da omvendte de sig. 31 Men han sagde til ham: Høre de ikke Moses og Propheterne, skulle de ikke heller troe, om Nogen opstod fra de Døde.
  • Ordsp 15:23 : 23 Der er Glæde over en Mand, naar hans Mund svarer (ret), og et Ord i sin Tid, hvor godt (er det)!
  • Jes 50:4 : 4 Den Herre Herre haver givet mig de Lærtes Tunge, at vide at tale i Tide et Ord med en Træt; han skal opvække, ja hver Morgen opvække mit Øre til at høre som de, (der ere) lærte.
  • Jer 23:4 : 4 Og jeg vil opreise Hyrder over dem, og de skulle føde dem; og de skulle ikke ydermere frygte og ei forskrækkes og ei hjemsøges, siger Herren.
  • Esek 34:3 : 3 I æde Fedmen og klædes med Ulden, I slagte det Fede; I føde ikke Faarene.
  • Matt 13:52 : 52 Men han sagde til dem: Derfor er hver Skriftklog, som er oplært til Himmeriges Rige, ligesom et Menneske, som er en Huusbonde, der bærer frem af sit Forraad nye og gamle Ting.
  • Matt 20:8 : 8 Men der det blev Aften, siger Viingaardens Herre til sin Foged: Kald Arbeiderne og giv dem Lønnen, og begynd fra de Sidste indtil de Første.