Verse 20

Og dersom han støder ham af Had, eller (kaster) Noget paa ham med frit Forsæt, at han døer,

Referenced Verses

  • 2 Mos 21:14 : 14 Og naar Nogen hovmodeligen opsætter sig imod sin Næste, at slaae ham ihjel med Svig, da skal du tage ham fra mit Alter til at døe.
  • 5 Mos 19:11 : 11 Men naar der er en Mand, som hader sin Næste og lurer paa ham, og reiser sig op imod ham og slaaer ham ihjel, at han døer, og han flyer til en af disse Stæder,
  • 2 Sam 20:10 : 10 Og Amasa tog sig ikke vare for Sværdet, som var i Joabs Haand, og han stak ham dermed ved det femte (Ribbeen) og udøste hans Indvolde paa Jorden, og han stak ham ikke anden Gang, og han døde; men Joab og hans Broder Abisai forfulgte Seba, Bichri Søn.
  • 1 Mos 4:8 : 8 Og Cain talede med Abel, sin Broder; og det hændte sig, der de vare paa Marken, da opstod Cain imod Abel, sin Broder, og ihjelslog ham.
  • 2 Sam 3:27 : 27 Og Abner kom tilbage til Hebron, da ledte Joab ham (til en Side) midt i Porten at tale med ham i Stilhed, og stak ham der ved det femte (Ribbeen), saa han døde, for hans Broders Asaels Blods Skyld.
  • 2 Sam 13:22 : 22 Men Absalom talede ikke med Amnon, hverken Ondt eller Godt; men Absalom hadede Amnon, fordi han havde krænket Thamar, hans Søster.
  • 2 Sam 13:28-29 : 28 Da bød Absalom sine unge Karle og sagde: Kjære, seer til, naar Amnons Hjerte er vel (tilmode) af Vinen, og jeg siger til eder: Slaaer Amnon og dræber ham, da frygter ikke; mon (I) ikke (tør gjøre det), da jeg, jeg har befalet eder det? værer frimodige og værer duelige Folk. 29 Saa gjorde Absaloms unge Karle ved Amnon, saasom Absalom havde befalet; da stode alle Kongens Sønner op og rede, hver paa sin Mule, og flyede.
  • 1 Mos 4:5 : 5 Men til Cain og til hans Offer saae han ikke; da blev Cain meget vred, og hans Ansigt falmede.
  • 1 Kong 2:5-6 : 5 Og du, du veed ogsaa, hvad Joab, Zerujas Søn, gjorde ved mig, hvad han gjorde ved de to Stridshøvedsmænd i Israel, ved Abner, Ners Søn, og ved Amasa, Jethers Søn, som han slog ihjel, og udøste Krigsblod, der det var Fred, og kom Krigsblod paa sit Bælte, som var om hans Lænder, og paa sine Skoe, som vare paa hans Fødder. 6 Og du skal gjøre efter din Viisdom, at du ikke lader hans graae Haar nedfare i Graven med Fred.
  • 1 Kong 2:31-33 : 31 Da sagde Kongen til ham: Gjør, saasom han har talet, og fald an paa ham og begrav ham, og du skal bortskaffe det uskyldige Blod, som Joab har udøst, fra mig og fra min Faders Huus. 32 Og Herren skal lade hans Blod komme tilbage paa hans Hoved, fordi han faldt an paa to Mænd, som vare retfærdigere og bedre end han, og slog dem ihjel med Sværdet, og min Fader David vidste det ikke, nemlig Abner, Ners Søn, Stridshøvedsmand over Israel, og Amasa, Jethers Søn, Stridshøvedsmand over Juda; 33 at deres Blod skal komme tilbage paa Joabs Hoved og paa hans Sæds Hoved i Evighed; men David og hans Sæd og hans Huus og hans Throne skal have Fred af Herren indtil evig (Tid).
  • Sal 10:7-9 : 7 Hans Mund er fuld med Banden og Svig og Bedrageri; under hans Tunge er Møie og Uret. 8 Han sidder paa Luur ved Forgaardene, han ihjelslaaer en Uskyldig i Skjul, hans Øine skjule sig imod den Svage. 9 Han lurer i Skjul, som en Løve i sin Hule, han lurer at gribe en Elendig; han griber den Fattige, idet han drager ham i sit Garn. 10 Han gjør sig liden, han nedbøier sig, og falder med sine stærke (Laller) over de Svage.
  • Sal 11:2 : 2 thi see, de Ugudelige spænde Bue, de berede deres Piil paa Strængen, at skyde i Mørke paa de Oprigtige af Hjerte;
  • Sal 35:7-8 : 7 Thi de skjulte uden Aarsag deres Garn i en Grøft imod mig, de grove for min Sjæl uden Aarsag. 8 Lad Ødelæggelse komme paa ham, (saa) han ikke kan vide det, og lad hans Garn, som han skjulte, fange ham, lad ham falde deri til Ødelæggelse.
  • Sal 57:4-6 : 4 Han skal sende fra Himmelen og frelse mig, han beskjæmmede den, som vilde opsluge mig. Sela. Gud skal sende sin Miskundhed og sin Sandhed. 5 Min Sjæl er iblandt Løver, jeg maa ligge (imellem) dem, som brænde (af Had, imellem) Menneskens Børn, hvis Tænder ere Spyd og Pile, og hvis Tunge er et skarpt Sværd. 6 Gud! ophøi dig over Himlene, din Ære over al Jorden.
  • Ordsp 1:18-19 : 18 Og disse lure paa deres (eget) Blod, de skjule sig imod deres (egne) Sjæle. 19 Saa ere hver dens Veie, som er hengiven til Gjerrighed; den skal tage sine (egne) Herrers Liv.
  • Ordsp 26:24 : 24 En Hader kan stille sig fremmed an med sine Læber, men inden i sig lægger han Svig.
  • Ordsp 28:17 : 17 Et Menneske, som har gjort Vold paa en Sjæls Blod, (naar) han flyer til en Grav, da skulle de ikke staae ham bi.
  • Mark 6:19 : 19 Men Herodias efterstræbte ham og vilde slaaet ham ihjel, og kunde ikke.
  • Mark 6:24-26 : 24 Men hun gik ud og sagde til sin Moder: Hvad skal jeg bede om? Men hun sagde: Johannis den Døbers Hoved. 25 Og hun gik strax hastelig ind til Kongen, bad og sagde: Jeg vil, at du skal strax give mig paa et Fad Johannis den Døbers Hoved. 26 Og Kongen blev bedrøvet; dog for Edernes Skyld og for deres Skyld, som sadde med tilbords, vilde han ikke afvise hende.
  • Luk 4:29 : 29 Og de stode op og stødte ham ud udenfor Staden, og førte ham op paa det Høieste af Bjerget, paa hvilket deres Stad var bygget, for at styrte ham ned.
  • Apg 20:3 : 3 Og der han havde tøvet der tre Maaneder, og Jøderne lurede paa ham, da han vilde fare til Syrien, blev han tilsinds at vende tilbage igjennem Macedonien.
  • Apg 23:21 : 21 Lad du dig derfor ikke overtale af dem; thi flere end fyrretyve Mænd af dem lure paa ham, hvilke have under Forbandelse forpligtet sig til, hverken at æde, ei heller at drikke, inden de have slaget ham ihjel; og de ere nu rede og forvente Besked fra dig.
  • 1 Sam 18:10-11 : 10 Og det skede om anden Dagen, at Guds den onde Aand kom heftig over Saul, og han propheterede midt i Huset, men David legede med sin Haand, som dagligen; og Saul havde et Spyd i Haanden. 11 Og Saul kastede Spydet og sagde: Jeg vil stikke David, (saa det skal gaae) i Væggen; men David vendte sig to Gange omkring fra hans Ansigt.
  • 1 Sam 18:25 : 25 Da sagde Saul: Saaledes skulle I sige til David: Kongen har ingen Lyst til Morgengave, men (heller) til hundrede Forhuder af Philisterne, for at hevne sig paa Kongens Fjender; thi Saul tænkte, at han vilde lade David falde ved Philisternes Haand.
  • 1 Sam 19:9-9 : 9 Og Herrens onde Aand var paa Saul, og han sad i sit Huus og havde sit Spyd i sin Haand, og David legede med Haanden. 10 Og Saul søgte efter at stikke David med Spydet, (saa det skulde gaae) i Væggen, men han gik bort fra Sauls Ansigt, og han stak Spydet i Væggen; saa flyede David og undkom den samme Nat. 11 Og Saul sendte Bud til Davids Huus for at tage vare paa ham og at slaae ham ihjel om Morgenen; men Michal, hans Hustru, forkyndte David og sagde: Dersom du ikke redder din Sjæl inat, bliver du dræbt imorgen. 12 Saa lod Michal David ned igjennem et Vindue, og han gik og flyede og undkom.
  • 1 Sam 20:1 : 1 Da flyede David fra Najoth i Rama, og kom og sagde for Jonathans Ansigt: Hvad haver jeg gjort? hvad er min Misgjerning, og hvad er min Synd for din Faders Ansigt, at han søger efter mit Liv?
  • 1 Sam 23:7-9 : 7 Da blev det Saul tilkjendegivet, at David var kommen til Keila, og Saul sagde: Gud har overgivet ham i min Haand, thi han er indelukket, idet han er kommen i en Stad med dobbelte Porte og Stænger. 8 Da lod Saul alt Folket høre, (at de skulde komme) til Krigen, at drage ned til Keila for at beleire David og hans Mænd. 9 Der David fornam, at Saul hemmeligen optænkte det Onde imod ham, da sagde han til Præsten Abjathar: Bær hid Livkjortelen.
  • 1 Sam 24:11 : 11 See, dine Øine have seet paa denne Dag, at Herren har givet dig idag i min Haand i Hulen, og der sagdes, at jeg skulde slaae dig ihjel, men (mit Øie) sparede dig; thi jeg sagde: Jeg vil ikke lægge min Haand paa min Herre, thi han er Herrens Salvede.