Verse 32

Den, som lader Tugt fare, foragter sin Sjæl, men den, som hører Straf, forhverver (sig) Forstand.

Referenced Verses

  • Ordsp 1:24-33 : 24 Efterdi jeg raabte, og I vægrede eder, jeg udrakte min Haand, og Ingen gav Agt (derpaa), 25 og I have ladet alt mit Raad fare, og I vilde ikke (lide) min Straf, 26 da vil jeg, jeg og lee i eders Ulykke, jeg vil spotte, naar det kommer, som I frygte for, 27 naar det kommer som en Ødelæggelse, det, som I frygte for, og eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind, naar Angest og Trængsel kommer over eder. 28 Da skulle de paakalde mig, men jeg skal ikke svare, de skulle aarle søge mig, men ikke finde mig. 29 Fordi at de hadede Kundskab og udvalgte ikke Herrens Frygt, 30 de samtykkede ikke mit Raad, de foragtede al min Straf, 31 saa skulle de æde af deres Veies Frugt, og blive mætte af deres Raad. 32 Thi de Vanvittiges Afvendelse skal slaae dem ihjel, og Daarers Tryghed skal fordærve dem. 33 Men hvo mig lyder, skal boe tryggeligen og være rolig for Frygt for det Onde.
  • Matt 7:24-27 : 24 Derfor, hver den, som hører disse mine Ord, og gjør efter dem, den vil jeg ligne ved en forstandig Mand, som byggede sit Huus paa en Klippe. 25 Og en Skylregn nedfaldt, og Vandløbene kom, og Vindene blæste og faldt an paa samme Huus, og det faldt ikke; thi det var grundfæstet paa en Klippe. 26 Og hver, som hører disse mine Ord og gjør ikke efter dem, skal lignes ved en daarlig Mand, som byggede sit Huus paa Sand. 27 Og en Skylregn nedfaldt, og Vandløbene kom, og Vindene blæste og stødte an paa samme Huus, og det faldt, og dets Fald var stort.
  • Jak 1:22 : 22 Men vorder Ordets Gjørere og ikke alene dets Hørere, med hvilket I bedrage eder selv.
  • Åp 3:19 : 19 Hvilkesomhelst jeg elsker, dem straffer og tugter jeg; vær derfor nidkjær og omvend dig.
  • Ordsp 1:7 : 7 Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Viisdom og Tugt.
  • 5 Mos 21:18 : 18 Om en Mand haver en modvillig og gjenstridig Søn, som ikke lyder sin Faders Røst og sin Moders Røst, og de tugte ham, og han vil ikke lyde dem,
  • 5 Mos 21:20 : 20 Og de skulle sige til de Ældste i hans Stad: Denne vor Søn er modvillig og gjenstridig, han vil ikke lyde vor Røst, en Fraadser og Dranker.
  • Sal 50:17 : 17 efterdi du, du hader Tugtelse, og du kaster mine Ord bag dig.
  • Ordsp 5:11-13 : 11 og du skal hyle paa dit Yderste, naar dit Kjød og dit Legeme er fortæret, 12 og du skal sige: Hvorledes hadede jeg Tugt, og mit Hjerte foragtede Straf, 13 og jeg hørte ikke paa mine Læreres Røst, bøiede ei heller mit Øre til dem, som lærte mig?
  • Ordsp 8:33-36 : 33 Hører Tugt og bliver vise, og lader den ikke fare. 34 Saligt er det Menneske, som hører mig, saa at han dagligen er aarvaagen ved mine Døre og varer paa mine Døres Stolper. 35 Thi hvo mig finder, han finder Livet og bekommer en Velbehagelighed af Herren, 36 Men den, der synder imod mig, skader sin Sjæl; Alle, som mig hade, elske Døden.
  • Ordsp 15:14 : 14 Et forstandigt Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund fødes med Daarlighed.
  • Ordsp 15:21 : 21 Daarlighed er den en Glæde, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.
  • Ordsp 17:16 : 16 Hvortil skal (Penges) Værd i Daarens Haand at kjøbe Viisdom, (efterdi han haver) ikke Forstand (derpaa)?
  • Ordsp 18:15 : 15 Et forstandigt Hjerte kjøber Kundskab, og de Vises Øre søger efter Kundskab.
  • Ordsp 29:1 : 1 En Mand, som er (tidt) straffet og (dog) forhærder (sin) Nakke, skal hasteligen sønderbrydes, og (der skal) ingen Lægedom (være).
  • Jes 1:5 : 5 Hvorfor skulde I slaaes ydermere, (da) I (dog kun) forøge (eders) Afvigelse? det ganske Hoved er sygt, og det ganske Hjerte er svagt.
  • Jer 5:3 : 3 Herre! monne dine Øine ikke (see) efter Sandhed? du slog dem, men de følte ingen Smerte, du fortærede dem, de vægrede sig ved at annamme Tugt; de forhærdede deres Ansigt mere end en Klippe, de vægrede sig for at vende om.
  • Esek 24:13-14 : 13 I din Ureenhed er Skjændsel; fordi jeg haver renset dig, og du blev (dog) ikke reen, saa skal du ikke renses ydermere af din Ureenhed, indtil jeg haver ladet min Grumhed hvile paa dig. 14 Jeg, Herren, jeg haver talet det, det kommer, og jeg haver gjort det, jeg vil ikke lade det fare og ikke spare, ei heller angre; efter dine Veie og efter dine Handeler skulle de dømme dig, siger den Herre Herre.
  • Hebr 12:15 : 15 og seer til, at ikke Nogen forsømmer Guds Naades Tid, at ikke nogen bitter Rod, som skyder op, skal gjøre Forvirring, og Mange ved den besmittes,