Verse 1

Salomos Sang paa Trapperne. Dersom Herren ikke bygger et Huus, da arbeide de forgjæves, som bygge derpaa; dersom Herren ikke bevarer en Stad, da vaager Vægteren forgjæves.

Referenced Verses

  • Ordsp 16:9 : 9 Menneskets Hjerte optænker sin Vei, men Herren stadfæster hans Gang.
  • 1 Kor 3:7 : 7 Saa er nu hverken den Noget, som planter, ikke heller den, som vander, men Gud, som giver Væxt.
  • 1 Kor 3:9-9 : 9 Thi vi ere Guds Medarbeidere; I ere Guds Ager, Guds Bygning. 10 Jeg lagde Grundvold som en viis Bygmester, efter den Guds Naade, som mig er given, men en Anden bygger derpaa; men Enhver see til, hvorledes han bygger derpaa; 11 thi Ingen kan lægge en anden Grundvold, end den, som lagt er, hvilken er Jesus Christus. 12 Men dersom Nogen bygger paa denne Grundvold Guld, Sølv, dyrebare Stene, Træ, Hø, Straa, 13 da skal hvers Gjerning blive aabenbar, thi Dagen skal klarligen vise det; thi det aabenbares ved Ild, og Ilden skal prøve, hvordan Enhvers Gjerning er. 14 Dersom Nogens Gjerning, som han byggede derpaa, bliver (fast), skal han faae Løn. 15 Dersom Nogens Gjerning bliver opbrændt, da skal han lide Skade; men han selv skal blive frelst, dog saaledes som igjennem Ild.
  • Ordsp 21:30-31 : 30 (Der hjælper) ikke Viisdom, ei heller Forstand, ei heller Raad imod Herren. 31 Hesten er beredt til Krigens Dag, men Frelse hører Herren til.
  • Sal 33:16-18 : 16 En Konge frelses ikke ved stor Magt, en vældig (Mand) fries ikke ved stor Kraft. 17 Hesten slaaer Feil til Frelse, og kan ikke redde ved sin store Styrke. 18 See, Herrens Øie er til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed,
  • Sal 122:1 : 1 Davids Sang paa Trapperne. Jeg glæder mig ved dem, som sige til mig: Vi ville gaae i Herrens Huus.
  • Sak 2:4-5 : 4 Da sagde jeg: Hvad komme disse til at gjøre? og han sagde, sigende: Hine vare de Horn, som adspredte Juda, paa den Maade, at Ingen opløftede sit Hoved; men disse ere komne til at forfærde dem, at nedkaste Hedningernes Horn, deres, som opløftede Horn imod Judæ Land til at adsprede det. 5 Og jeg opløftede mine Øine og saae, og see, (der stod) en Mand, og (der var) en Maalesnor i hans Haand.
  • Jes 62:6 : 6 O Jerusalem! jeg haver beskikket Vægtere paa dine Mure, de skulle aldrig tie den ganske Dag eller den ganske Nat; I, som paaminde om Herren, I skulle ikke tie.
  • Jer 51:12 : 12 Opløfter Banner imod Murene i Babel, holder stærk Vagt, opsætter Vogtere, beskikker Lurere; thi baade haver Herren tænkt, (ja) ogsaa gjort det, som han haver talet imod Babels Indbyggere.
  • Sal 126:1 : 1 En Sang paa Trapperne. Der Herren omvendte Zions Fængsel, da vare vi som Drømmende;
  • Sal 123:1 : 1 En Sang paa Trapperne. Jeg opløfter mine Øine til dig, som sidder i Himmelen.
  • Sal 124:1 : 1 Davids Sang paa Trapperne. Dersom Herren ikke havde været hos os, maa Israel nu sige,
  • Sal 121:1 : 1 En Sang paa Trapperne. Jeg opløfter mine Øine til Bjergene, hvorfra der skal komme mig Hjælp.
  • Sal 121:3-5 : 3 Han skal ikke lade din Fod snuble, han, som bevarer dig, skal ikke slumre. 4 See, han skal ikke slumre og ei sove, han, som bevarer Israel. 5 Herren er den, som bevarer dig; Herren er din Skygge over din høire Haand.
  • Høys 3:3 : 3 Vægterne, de, som gik omkring i Staden, fandt mig; (til dem sagde jeg:) Have I seet den, som min Sjæl elsker?
  • 1 Kor 15:14 : 14 Men er Christus ikke opstanden, da er vor Prædiken jo forgjæves, saa er og eders Tro forgjæves.
  • Fork 9:11 : 11 Jeg vendte mig og saae under Solen, at Løbet er ikke i de Lettes (Magt), og Krigen ikke i de Vældiges (Magt), og ei heller Brød i de Vises (Magt), og ei heller Rigdom i de Forstandiges (Magt), og ei heller Gunst i de Vittiges (Magt); men ved Tid og Hændelse hændes det dem alle;
  • Sal 78:69 : 69 Og han byggede sin Helligdom som Høie, som Jorden, (hvilken) han haver grundfæstet evindelig.
  • Sal 120:1 : 1 En Sang paa Trapperne. Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.
  • 1 Krøn 22:10-11 : 10 Han, han skal bygge mit Navn et Huus, og han, han skal være mig en Søn, og jeg vil være ham en Fader, og jeg vil stadfæste hans Riges Throne over Israel til evig Tid. 11 Nu, min Søn, Herren skal være med dig, og du skal blive lyksalig og bygge Herren din Gud et Huus, saasom han talede om dig.
  • 1 Krøn 28:10 : 10 See nu til, thi Herren haver udvalgt dig til at bygge et Huus til en Helligdom; vær frimodig og gjør det.
  • 1 Krøn 28:20 : 20 Og David sagde til sin Søn Salomo: Vær frimodig og stærk, og gjør det, frygt ikke og ræddes ikke; thi Gud Herren, min Gud, skal være med dig, han skal ikke overgive dig og ei forlade dig, indtil du haver fuldkommet al Gjerningen til Tjenesten i Herrens Huus.
  • 1 Krøn 29:19 : 19 Og giv min Søn Salomo et retskaffent Hjerte til at holde dine Bud, dine Vidnesbyrd og dine Skikke, og til at gjøre det alt og at bygge det Slot, som jeg haver beredt.
  • Sal 72:1 : 1 For Salomo. Gud! giv Kongen dine Domme, og Kongens Søn din Retfærdighed,
  • Sal 125:1 : 1 En Sang paa Trapperne. De, som forlade sig paa Herren, de ere som Zions Bjerg, der ikke skal ryste, (men) skal blive evindelig.
  • Gal 4:11 : 11 Jeg frygter for Eder, at jeg maaskee haver arbeidet forgjæves paa Eder.
  • Høys 5:7 : 7 Vægterne, de, som gaae omkring i Staden, fandt mig, de sloge mig, de saarede mig; Vægterne paa Murene toge mit Slør fra mig.
  • Jes 21:5-9 : 5 Tilbered et Bord, lad Vægteren vare (flittig) paa, æd, drik; gjører eder rede, I Fyrster! smører Skjoldet. 6 Thi saa sagde Herren til mig: Gak, set en Vægter, lad ham kundgjøre det, han seer. 7 Og han saae Vogne med tvende Ryttere (i hver, samt) Vogne, (dragne af) Asener, (og) Vogne, (dragne af) Kameler; og han gav flittig Agt derpaa med stor Agtsomhed. 8 Og han raabte (som) en Løve: Herre! jeg staaer stedse paa Vagt om Dagen, jeg staaer paa min Varetægt alle Nætterne. 9 Og see, der komme Vogne med Folk, med tvende Ryttere (i hver); og En svarede og sagde: Babel er falden, den er falden, og man haver sønderbrudt alle dens Guders Billeder til Jorden. 10 (O) mit Tærskekorn og det Korn, (som er) i min Lade! det, jeg hørte af den Herre Zebaoth, Israels Gud, kundgjorde jeg eder. 11 En Byrde over Duma: Der raaber En til mig af Seir: Vægter, hvad (siger du) om Natten? Vægter, hvad (siger du) om Natten? 12 Vægteren sagde: Morgenen er (vel) kommen, og der er endnu Nat; ville I (derfor) spørge, (saa) spørger (retteligen), omvender eder, (og) kommer (saa).
  • Jes 27:3 : 3 Jeg, Herren, forvarer den, jeg vil lade vande den hvert Øieblik; at (Fjenden) ikke skal besøge den, vil jeg Dag og Nat forvare den.
  • Jes 56:10 : 10 Hans Vægtere ere blinde, de vide allesammen Intet, de ere alle stumme Hunde, som ikke kunne gjøe, som ere søvnagtige, som ligge, som elske at slumre.
  • Esek 33:2-9 : 2 Du Menneskesøn! tal til dit Folks Børn, og du skal sige til dem: Om jeg skulde føre Sværd over et Land, og Folk i Landet toge en Mand iblandt sig og gjorde ham til deres Vægter, 3 og han saae Sværdet komme over Landet, og blæste i Trompeten, og advarede Folket, 4 og den, som da noksom hørte Trompetens Lyd, dog ikke vilde lade sig advare, og Sværdet kom og tog ham bort, — hans Blod skulde være paa hans Hoved. 5 Han hørte Trompetens Lyd og lod sig ikke advare, hans Blod skal være paa ham; men lod han sig advare, (da) reddede han sit Liv. 6 Men om Vægteren saae Sværdet komme, og ei blæste i Trompeten, og Folket ei advaredes, og Sværdet kom og tog en Sjæl bort af dem, — han blev borttagen for sin Misgjernings Skyld, men jeg vil kræve hans Blod af Vægterens Haand. 7 Og du Menneskesøn! jeg haver sat dig til en Vægter over Israels Huus, at, naar du hører Ord af min Mund, du skal advare dem paa mine Vegne. 8 Naar jeg siger til den Ugudelige: Du Ugudelige skal visseligen døe, og du ikke taler til at advare den Ugudelige fra hans Vei, da skal den samme Ugudelige døe i sin Misgjerning, men jeg vil kræve hans Blod af din Haand. 9 Men du, naar du advarer en Ugudelig om hans Vei, at han skal omvende sig derfra, og han ikke omvender sig fra sin Vei, da skal han døe i sin Misgjerning, og du haver reddet din Sjæl.
  • Jer 51:31 : 31 Den, som løber, skal løbe imod den, som løber, og den, som forkynder, imod den, som forkynder, til at forkynde Kongen i Babel, at hans Stad er vunden fra Enden,