Verse 18

Hverken deres Sølv eller deres Guld skal kunne redde dem paa Herrens Grumheds Dag, men alt Landet skal fortæres ved hans Nidkjærheds Ild; thi han skal gjøre en hastig Ende med alle Landets Indbyggere.

Referenced Verses

  • Sef 3:8 : 8 Derfor, bier efter mig, siger Herren, til den Dag, jeg vil opstaae til Rov; thi (det er) min Dom, at jeg vil sanke Hedningerne, at jeg vil samle Rigerne, at udøse min Fortørnelse over dem, (ja) al min grumme Vrede; thi alt Landet skal fortæres ved min Nidkjærheds Ild.
  • Esek 7:19 : 19 De skulle kaste deres Sølv paa Gaderne, og deres Guld skal være (dem) som en Ureenhed; deres Sølv og deres Guld skal ikke kunne frie dem paa Herrens Grumheds Dag, de skulle ikke mætte deres Sjæl, og ei fylde deres Indvolde; thi det var et Anstød til deres Misgjerning.
  • Sef 1:2-3 : 2 Jeg vil vist borttage Alt af Landet, siger Herren. 3 Jeg vil borttage Menneskene og Dyrene, borttage Fuglene under Himmelen og Fiskene i Havet, og alt Anstød tillige med de Ugudelige; ja, jeg vil udrydde Menneskene af Landet, siger Herren.
  • Ordsp 11:4 : 4 Gods skal ikke hjælpe paa Grumheds Dag, men Retfærdighed skal redde fra Døden.
  • Ordsp 18:11 : 11 Den Riges Gods er hans faste Stad, og som en høi Muur i hans Tanke.
  • Jes 1:24 : 24 Derfor siger Herren, den Herre Zebaoth, den Mægtige i Israel: Vee! jeg maa trøste mig paa mine Modstandere og hevne mig paa mine Fjender.
  • Jes 2:20-21 : 20 Paa den samme Dag skal et Menneske bortkaste sine Sølv-Afguder og sine Guld-Afguder, som de have gjort sig at tilbede, til Muldvarpene og til Aftenbakkerne, 21 til at komme i Klippernes Kløfter, i Steenklippernes Huler for Herrens frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld, naar han gjør sig rede til at forfærde Jorden.
  • Jes 24:1-9 : 1 See, Herren udtømmer Landet og gjør det øde, og forvender dets Skikkelse og adspreder dets Indbyggere. 2 Og det skal gaae Præsten saasom Folket, Tjeneren saasom hans Herre, Tjenestepigen saasom hendes Frue, den, der kjøber, saasom den, der sælger, den, der udlaaner, saasom den, der laaner, den, der sætter paa Aager, saasom den, der tager paa Aager af ham. 3 Landet skal blive saare udtømt og saare bedrøvet; thi Herren haver talet dette Ord. 4 Landet sørger, det forsmægter, Jorderige er afmægtigt, det forsmægter; de Høie af Folket i Landet ere blevne afmægtige. 5 Thi Landet er besmittet for dets Indbyggeres Skyld; thi de overtræde Love, forvende Skikke, gjøre en evig Pagt til Intet. 6 Derfor fortærer Forbandelsen Landet, og de, som boe deri, blive ødelagte; derfor blive de brændte, som boede i Landet, og der skulle blive faa Mennesker tilovers. 7 Mosten sørger, Viintræet vansmægter, alle (de, som vare) glade af Hjertet, sukke. 8 Trommernes Glædskab haver ophørt, de Glades Bulder haver ladet af, Harpes Glædskab haver ophørt. 9 De skulle ikke drikke Viin med Sang, stærk Drik skal være beesk for dem, som drikke den. 10 Den øde Stad er sønderbrudt, hvert Huus er tillukket, at Ingen gaaer ind. 11 Man raaber (klagelig) paa Gaderne efter Vinen, al Glæde er formørket, Landets Glæde er vandret derfra. 12 Det, som er blevet tilovers i Staden, er Ødelæggelse, og Porten skal sønderslaaes med Bulder.
  • Jer 4:26-29 : 26 Jeg saae, og see, den frugtbare Mark var en Ørk, og alle dens Stæder vare nedbrudte for Herrens Ansigt, for hans grumme Vrede. 27 Thi saa sagde Herren: Alt Landet skal være aldeles øde; dog jeg vil ikke (aldeles) gjøre Ende (med det). 28 Derfor skal Landet sørge, og Himlene deroventil vorde sorte, fordi jeg haver talet det, jeg haver betænkt det, og det angrer mig ikke, og jeg vil ikke vende mig af fra det. 29 For Rytteres og Bueskytters Lyd flyer hver Stad, de gik (op) i de tykke Skyer og stege op paa Bjergene; hver Stad er forladt, og der er Ingen, som boer i dem.
  • Jer 7:20 : 20 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: See, min Vrede og min Grumhed er udøst over dette Sted, over Mennesker og over Dyr, og over Træer paa Marken og over Landets Frugt, og den skal brænde og ikke udslukkes.
  • Jer 7:34 : 34 Og jeg vil lade ophøre fra Judæ Stæder og fra Gaderne i Jerusalem Fryds Røst og Glædes Røst, Brudgoms Røst og Bruds Røst; thi Landet skal være øde.
  • Jer 9:11 : 11 Og jeg vil gjøre Jerusalem til Steenhobe, til Dragers Bolig, og jeg vil gjøre Judæ Stæder til en Ødelæggelse, at Ingen skal boe der.
  • Jer 9:23-24 : 23 Saa sagde Herren: En Viis rose sig ikke af sin Viisdom, og en Stærk rose sig ikke af sin Styrke, en Rig rose sig ikke af sin Rigdom; 24 men hvo, som vil rose sig, rose sig af dette, at han forstaaer og kjender mig, at jeg er Herren, som gjør Miskundhed, Ret og Retfærdighed paa Jorden; thi disse Ting behage mig, siger Herren.
  • 1 Mos 6:7 : 7 Og Herren sagde: Jeg vil udslette Mennesket, som jeg haver skabt, af Jorden, baade Menneske og Qvæg og Orme og Fugle under Himmelen; thi mig angrer, at jeg gjorde dem.
  • 3 Mos 26:33-35 : 33 Men eder vil jeg bortstrøe iblandt Hedningerne, og drage Sværdet ud efter eder, og eders Land skal vorde øde, og eders Stæder skulle være en Ørk. 34 Da skal Landet have en Behagelighed i sine Sabbater alle de Dage, det ligger øde, og I ere i eders Fjenders Land; da skal Landet hvile og have en Behagelighed i sine Sabbater. 35 Alle de Dage, det ligger øde, skal det hvile, derfor, at det hvilede ikke paa eders Sabbater, der I boede deri.
  • 5 Mos 29:20-28 : 20 da vil Herren ikke forlade ham det; thi Herrens Vrede og hans Nidkjærhed skal da ryge over den samme Mand, saa al den Forbandelse, som er skreven i denne Bog, skal ligge paa ham; og Herren skal udslette hans Navn fra at være under Himmelen. 21 Og Herren skal fraskille ham til det Onde fra alle Israels Stammer, efter alle den Pagtes Forbandelser, som er skreven i denne Lovbog. 22 Da skal den følgende Slægt sige, ja eders Børn, som skulle opstaae efter eder, og den Fremmede, som skal komme fra et langt fraliggende Land, naar de see dette Lands Plager og de Sygdomme derudi, med hvilke Herren gjør dem syge derudi, 23 at alt dets Land er brændt, Svovel og Salt, at det ikke kan tilsaaes, ei heller give Grøde, og ingen Urt kan opvoxe derudi, ligesom Sodoma og Gomorra, Adma og Zeboim ere omkastede, hvilke Herren omkastede i sin Vrede og i sin Hastighed. 24 (Ja) da skulle alle Folk sige: Hvorfor haver Herren saaledes gjort imod dette Land? hvad er dette for en stor fnysende Vrede? 25 Da skal man sige: Fordi at de have forladt Herrens, deres Fædres Guds, Pagt, som han gjorde med dem, der han udførte dem af Ægypti Land, 26 og de gik bort og tjente andre Guder, og tilbade dem, de Guder, som de ikke kjendte, og (af hvilke) ingen havde meddeelt dem (Noget); 27 derfor er Herrens Vrede optændt imod dette Land, at han haver ført al den Forbandelse over det, som skreven er i denne Bog. 28 Og Herren haver oprykket dem af deres Land i Vrede og i Hastighed og stor Fortørnelse, og bortkastet dem til et andet Land, som det sees paa denne Dag.
  • 5 Mos 31:17 : 17 Og naar min Vrede optændes imod det paa den samme Dag, og jeg skal forlade dem og skjule mit Ansigt for dem, saa at de skulle blive fortærede, og mangfoldige onde Ting og Angester skulle ramme det, da skal det sige paa den samme Dag: Have ikke disse onde Ting rammet mig, fordi at min Gud er ikke midt iblandt mig?
  • 5 Mos 32:21-25 : 21 De, de have gjort mig nidkjær ved det, som ikke er Gud, de opirrede mig ved deres Forfængeligheder; og jeg, jeg vil gjøre dem nidkjære ved det, som ikke er et Folk, ved et daarligt Folk vil jeg opirre dem. 22 Thi en Ild er optændt i min Vrede, og den skal brænde til det nederste Helvede; og den skal fortære Landet og dets Grøde, og sætte Ild paa Bjergenes Grundvolde. 23 Jeg vil sanke Ulykker over dem; jeg vil skyde (alle) mine Pile i dem. 24 De skulle fortæres af Hunger og opædes af Hede-Syge og bitter Ødelæggelse; og jeg vil sende Dyrs Tænder paa dem med (Hugormes) Forgift, som krybe i Støv. 25 Udenfor skal Sværdet bortrydde, og i Kammerne Forfærdelse, baade unge Karle og Jomfruer, det diende Barn med den graahærdede Mand.
  • 1 Kong 14:22 : 22 Og Juda gjorde det Onde for Herrens Øine, og de opvakte ham mere til Nidkjærhed end alt det, deres Fædre havde gjort, med deres Synder, som de syndede.
  • Job 21:30 : 30 at en Ond spares til Ulykkens Dag; de skulle henføres til (den grumme) Vredes Dag.
  • Sal 49:6-9 : 6 Hvorfor skulde jeg frygte i de onde Dage, (naar) mine Skufferes Misgjerning omgiver mig? 7 de, som forlade sig paa deres Gods og rose sig af deres store Rigdom. 8 Der kan ingen Mand nogenlunde frelse en Broder, han kan ikke give Gud hans Forsoning; 9 — thi deres Sjæls Forløsning skal koste meget og maatte holde op evindeligen —
  • Sal 52:5-7 : 5 Du elskede Ondt mere end Godt, Løgn mere end at tale Retfærdighed. Sela. 6 Du elskede alle fordærvelige Ord (og) en svigefuld Tunge. 7 Gud skal og nedbryde dig evindelig, han skal borttage dig og udrydde dig af Paulunet, ja oprykke dig med Rod af de Levendes Land. Sela.
  • Sal 78:58 : 58 Og de opirrede ham med deres Høie, og gjorde ham nidkjær med deres udskaarne Billeder.
  • Sal 79:5 : 5 Herre! hvor længe, vil du være vred evindeligen? skal din Nidkjærhed brænde som en Ild?
  • Sef 1:11 : 11 Hyler, I, som boe i det Lave! thi alle Folk af Kjøbmænd ere udslettede, Alle, som bære Penge, ere udryddede.
  • Sef 1:15 : 15 Den samme Dag er Grumheds Dag, Angests og Trængsels Dag, Bulders og Ødelæggelses Dag, Mørkes og Dunkelheds Dag, Skyes og tyk Mørkheds Dag,
  • Esek 8:3-5 : 3 Og han udrakte (Noget, som havde) Skikkelse (som) en Haand, og tog mig ved Haaret paa mit Hoved; og en Aand opløftede mig imellem Jorden og imellem Himmelen, og førte mig til Jerusalem i Guds Syner, til den inderste Ports Dør, som vender til Norden, der hvor Nidkjærhedens Billede sad, som vakte Nidkjærhed. 4 Og see, der var Israels Guds Herlighed efter den Skikkelse, som jeg havde seet i Dalen. 5 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! opløft dog dine Øine til Veien imod Norden; og jeg opløftede mine Øine til Veien imod Norden, og see, da var der fra Norden ved Alterets Port dette samme Nidkjærhedens Billede i Indgangen.
  • Esek 16:38 : 38 Og jeg vil dømme dig med Horqvinders og Blodsudgyderskers Domme, og jeg vil hengive dig til (dem, som udøse) Blod med Grumhed og Nidkjærhed.
  • Esek 36:5-6 : 5 derfor sagde den Herre Herre saaledes: Jeg haver visseligen talet i min brændende Nidkjærhed imod det Overblevne af Hedningerne og imod det ganske Edom, hvilke have (selv) givet sig mit Land til Eiendom med ganske Hjertes Glæde, med Røven (efter deres) Sjæls (Lyst), paa det dets Forstæder maatte vorde (dem) til Rov; 6 derfor spaa om Israels Land, og du skal sige til Bjergene og til Høiene, til Strømmene og til Dalene: Saa sagde den Herre Herre: See, jeg, jeg haver talet i min Nidkjærhed og i min Grumhed; efterdi I have baaret Hedningernes Forsmædelse,
  • Matt 16:26 : 26 Thi hvad gavner det Mennesket, om han vinder den ganske Verden, men tager Skade paa sin Sjæl? eller hvad Vederlag kan et Menneske give for sin Sjæl?
  • Luk 12:19-21 : 19 Og jeg vil sige til min Sjæl: Sjæl! du haver meget Godt i Forraad til mange Aar; giv dig til Ro, æd, drik, vær glad! 20 Men Gud sagde til ham: Du Daare! i denne Nat kræve de din Sjæl af dig; men hvem skal det tilhøre, som du haver beredt? 21 Saaledes (er det med den), som samler sig Liggendefæ og er ikke rig i Gud.
  • Luk 16:22-23 : 22 Men det begav sig, at den Fattige døde, og at han blev henbaaren af Englene i Abrahams Skjød; men den Rige døde ogsaa og blev begraven. 23 Og der han opløftede sine Øine i Helvede, der han var i Pine, saae han Abraham langt borte, og Lazarus i hans Skjød.
  • 1 Kor 10:22 : 22 Eller ville vi opvække Herren til Nidkjærhed? monne vi være stærkere end han?