1 Mosebok 31:36
Da ble Jakob vred og tok Laban hardt i rette. Han sa til Laban: «Hva er min skyld? Hva er min synd, siden du har forfulgt meg så heftig?
Da ble Jakob vred og tok Laban hardt i rette. Han sa til Laban: «Hva er min skyld? Hva er min synd, siden du har forfulgt meg så heftig?
Da ble Jakob harm og gikk i rette med Laban. Jakob tok til orde og sa til Laban: «Hva er min forseelse, hva er min synd, siden du har satt etter meg?
Da ble Jakob harm og tok til rette med Laban. Han sa: «Hva er min forseelse, hva er min synd, siden du har jaget meg slik?
Da ble Jakob vred og gikk i rette med Laban. Og Jakob svarte og sa til Laban: Hva er min overtredelse? Hva er min synd, at du har forfulgt meg så ivrig?
Jakob ble sint og begynte å klandre Laban. Han sa: "Hva er min forbrytelse? Hva er min synd, siden du har jaget meg som en fiende?"
Da ble Jakob vred og kjeftet på Laban: og Jakob svarte og sa til Laban: Hva er mitt lovbrudd? Hva er min synd, som du har forfulgt meg slik for?
Og Jakob ble sint og talte med Laban: Jakob svarte og sa til Laban: Hva er min overtredelse? Hva er min synd, at du så voldsomt forfølger meg?
Jakob ble sint og klandret Laban. Han sa til ham: «Hva er min overtredelse, og hva er min synd, siden du så intenst forfølger meg?
Jakob ble sint og irettesatte Laban. Han sa: "Hva er min overtredelse? Hva er min synd, siden du har forfulgt meg?
Da ble Jakob sint og klandret Laban. Han svarte og sa til Laban: 'Hva er min overtredelse? Hva er min synd siden du har forfulgt meg så brennende?'
Jacob ble sint og skjelte ut Laban, og han spurte: «Hva er mitt overtredelse? Hva er min synd, at du forfølger meg så heftig?
Da ble Jakob sint og klandret Laban. Han svarte og sa til Laban: 'Hva er min overtredelse? Hva er min synd siden du har forfulgt meg så brennende?'
Da ble Jakob sint og klandret Laban. Jakob sa til Laban: 'Hva er min synd? Hva er min forbrytelse siden du har satt etter meg slik?'
Then Jacob became angry and confronted Laban. 'What is my crime?' he asked. 'What sin have I committed that you have pursued me?
Da ble Jakob sint og førte saken mot Laban. Han sa til Laban: 'Hva er min forseelse? Hva er min synd siden du forfølger meg?'
Da blev Jakob vred og trættede med Laban, og Jakob svarede og sagde til Laban: Hvad er min Overtrædelse, hvad er min Synd, at du saa grummelig forfølger mig?
And Jacob was wroth, and chode with Laban: and Jacob answered and said to Laban, What is my trespass? what is my sin, that thou hast so hotly pursued after me?
Da ble Jakob vred og gikk i rette med Laban: Hva er min overtredelse? Hva er min synd, siden du så heftig har forfulgt meg?
And Jacob was angry, and argued with Laban: and Jacob answered and said to Laban, What is my trespass? what is my sin, that you have so hotly pursued me?
Jakob ble sint og diskuterte med Laban. Jakob svarte Laban: "Hva er min misgjerning? Hva er min synd, siden du har jaget meg slik?
Jakob ble sint og kjeftet på Laban. Jakob svarte og sa til Laban: 'Hva er min overtredelse? Hva er min synd, siden du har løpt etter meg så ivrig?
Da ble Jakob sint og skjelte ut Laban: Hva er min overtredelse? Hva er min synd, at du har jaget meg heftig etter?
Da ble Jakob sint og irettesatte Laban: Hva er min forbrytelse, hva er min synd, siden du så ivrig har forfulgt meg?
Iacob was wrooth and chode with Laba: Iacob also answered and sayde to him: what haue I trespaced or what haue I offended that thou foloweddest after me?
And Iacob was wroth, and chode with Laban, answered & sayde vnto him: What haue I trespased or offended, yt thou art so whote vpon me?
The Iaakob was wroth, and chode with Laban: Iaakob also answered and sayd to Laban, What haue I trespassed? what haue I offended, that thou hast pursued after me?
And Iacob was wroth, and chode with Laban. Iacob also aunswered and sayd to him: what haue I trespassed? or what haue I offended thee, that thou doest sore pursue after me?
¶ And Jacob was wroth, and chode with Laban: and Jacob answered and said to Laban, What [is] my trespass? what [is] my sin, that thou hast so hotly pursued after me?
Jacob was angry, and argued with Laban. Jacob answered Laban, "What is my trespass? What is my sin, that you have hotly pursued after me?
And it is displeasing to Jacob, and he striveth with Laban; and Jacob answereth and saith to Laban, `What `is' my transgression? what my sin, that thou hast burned after me?
And Jacob was wroth, and chode with Laban: and Jacob answered and said to Laban, What is my trespass? what is my sin, that thou hast hotly pursued after me?
And Jacob was wroth, and chode with Laban: and Jacob answered and said to Laban, What is my trespass? what is my sin, that thou hast hotly pursued after me?
Then Jacob was angry with Laban, and said, What crime or sin have I done that you have come after me with such passion?
Jacob was angry, and argued with Laban. Jacob answered Laban, "What is my trespass? What is my sin, that you have hotly pursued after me?
Jacob became angry and argued with Laban.“What did I do wrong?” he demanded of Laban.“What sin of mine prompted you to chase after me in hot pursuit?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
37Når du nå har gjennomsøkt alle mine eiendeler, hva av husets eiendeler har du funnet? Sett det her fram for mine og dine brødre, så de kan dømme mellom oss to.
25Da nådde Laban Jakob igjen. Jakob hadde slått opp teltet i fjellet, og Laban og hans brødre slo leir i Gilead-fjellet.
26Og Laban sa til Jakob: «Hva er det du har gjort? Du har stjålet deg bort fra meg og ført bort døtrene mine som fanger tatt med sverd!
27Hvorfor rømte du i hemmelighet og stjal deg bort fra meg uten å fortelle meg det, så jeg kunne ha sendt deg av sted med glede og sanger, med tromme og harpe?
1Han hørte Labans sønner si: Jakob har tatt alt som var vår fars, og av det som var vår fars har han skaffet seg all denne rikdommen.
2Og Jakob la merke til Labans ansikt; se, det var ikke som før mot ham.
30Og nå, selv om du nødvendigvis ville dra fordi du lengtet så sterkt etter din fars hus, hvorfor har du da stjålet gudene mine?»
31Jakob svarte Laban: «Fordi jeg var redd. Jeg tenkte at du kanskje ville ta døtrene dine fra meg med makt.
32Men den du finner gudene dine hos, skal ikke få leve. Foran våre brødre, undersøk nøye hva som er ditt hos meg, og ta det med deg.» Jakob visste ikke at Rakel hadde stjålet dem.
33Så gikk Laban inn i Jakobs telt, og inn i Leas telt, og inn i teltene til de to tjenestekvinnene, men han fant dem ikke. Da gikk han ut av Leas telt og inn i Rakels telt.
34Rakel hadde tatt husgudene og lagt dem i kamelens sal og satt seg på dem. Laban gjennomsøkte hele teltet, men fant dem ikke.
35Hun sa til sin far: «Ta det ikke ille opp, herre, at jeg ikke kan reise meg for deg; for det er med meg som det pleier å være med kvinner.» Han lette, men fant ikke husgudene.
42Hadde ikke min fars Gud, Abrahams Gud, han som Isak fryktet, vært med meg, ville du nå sikkert ha sendt meg bort tomhendt. Men Gud har sett min nød og mine henders slit og refset deg i natt.
43Da svarte Laban og sa til Jakob: «Disse døtrene er mine døtre, og disse barna er mine barn, og denne buskapen er min buskap, og alt du ser, er mitt. Men hva kan jeg i dag gjøre for disse døtrene mine eller for barna de har født?
15Laban sa til Jakob: Fordi du er min slektning, skal du da tjene meg for ingenting? Si meg, hva vil du ha i lønn?
2Da ble Jakob harm på Rakel og sa: Er jeg i Guds sted, han som har holdt livets frukt tilbake for deg?
19Mens Laban var borte for å klippe sauene sine, stjal Rakel husgudene som tilhørte hennes far.
20Jakob stakk av uten at Laban araméeren merket det; han fortalte ham ikke at han rømte.
21Så flyktet han med alt han hadde. Han brøt opp, krysset elven og satte kursen mot fjellet Gilead.
22Den tredje dagen fikk Laban høre at Jakob var flyktet.
23Han tok med seg sine brødre og forfulgte ham i sju dagers reise, og de tok ham igjen i Gilead-fjellet.
12Da sa han: «Løft nå blikket og se: Alle hanndyrene som springer på buskapen, er stripete, flekkete og spraglete. For jeg har sett alt det Laban gjør mot deg.»
51Laban sa til Jakob: «Se denne røysen og se denne støtten som jeg har satt mellom meg og deg.
25Men om morgenen, se, det var Lea! Da sa han til Laban: Hva er det du har gjort mot meg? Var det ikke for Rakel jeg tjente hos deg? Hvorfor har du da bedratt meg?
14Da svarte Rakel og Lea ham: «Har vi fortsatt noen del eller arv i vår fars hus?
25Da Rakel hadde født Josef, sa Jakob til Laban: La meg reise, så jeg kan dra til mitt eget sted og mitt eget land.
26Gi meg mine koner og mine barn, som jeg har tjent deg for, og la meg gå; for du vet den tjenesten jeg har gjort for deg.
21Og Jakob sa til Laban: Gi meg min kone; tiden jeg skulle tjene, er fullført, så jeg kan gå inn til henne.
33Slik skal min rettferdighet vitne for meg siden, når du kommer for å se på lønnen min for dine øyne: Hvert dyr som ikke er flekkete og spraglete blant geitene og brunt blant sauene, det skal regnes som stjålet av meg.
34Laban sa: Ja, la det bli som du sier.
28Og han sa: Bestem selv hva du vil ha i lønn, så skal jeg gi deg det.
31Han sa: Hva skal jeg gi deg? Jakob svarte: Du skal ikke gi meg noe. Gjør bare dette for meg, så skal jeg igjen gjete og vokte småfeet ditt: