Romerbrevet 3:6
På ingen måte! Hvordan kunne ellers Gud dømme verden?
På ingen måte! Hvordan kunne ellers Gud dømme verden?
Slett ikke! Hvordan kunne ellers Gud dømme verden?
Slett ikke! Hvordan skulle da Gud kunne dømme verden?
Langt derifra! Hvordan skulle Gud ellers kunne dømme verden?
Gud forby! For hvordan skal da Gud dømme verden?
Aldeles ikke! For hvordan kan Gud dømme verden?
Gud forby! For hvordan skal Gud da dømme verden?
Absolutt ikke! For hvordan skulle da Gud kunne dømme verden?
Langt derifra: hvordan kunne da Gud dømme verden?
Slett ikke! Ellers, hvordan skal Gud kunne dømme verden?
På ingen måte: for hvordan skal Gud ellers dømme verden?
Gud forby: for da, hvordan skal Gud dømme verden?
På ingen måte! Hvordan skal Gud da kunne dømme verden?
På ingen måte! Hvordan skal Gud da kunne dømme verden?
Slett ikke! Hvordan skulle Gud da dømme verden?
Certainly not! If that were so, how could God judge the world?
Slett ikke! Hvordan kunne Gud da dømme verden?
Det være langt fra! Hvorledes skulde Gud da dømme Verden?
God forbid: for then how shall God judge the world?
Nei, på ingen måte: For hvordan kan Gud da dømme verden?
Certainly not: for then how will God judge the world?
Slett ikke! For hvordan skal Gud ellers dømme verden?
Ingenlunde! Hvordan skulle Gud ellers dømme verden?
Slett ikke! Hvordan skal Gud ellers dømme verden?
På ingen måte: for hvis det er slik, hvordan kan Gud være dommer over hele verden?
God forbid. For how then shall God iudge the worlde?
God forbyd. How mighte God the iudge ye worlde?
God forbid: els how shal God iudge ye world?
God forbyd. For howe then shall God iudge the worlde?
God forbid: for then how shall God judge the world?
May it never be! For then how will God judge the world?
let it not be! since how shall God judge the world?
God forbid: for then how shall God judge the world?
God forbid: for then how shall God judge the world?
In no way: because if it is so, how is God able to be the judge of all the world?
May it never be! For then how will God judge the world?
Absolutely not! For otherwise how could God judge the world?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
14Hva skal vi da si? Er det urett hos Gud? Slett ikke!
3Hva så om noen ikke trodde? Vil deres vantro gjøre Guds trofasthet uten virkning?
4På ingen måte! La Gud være sann, men hvert menneske en løgner, som det står skrevet: For at du skal stå rettferdig i dine ord og seire når du blir dømt.
5Men hvis vår urett fremhever Guds rettferdighet, hva skal vi da si? Er Gud urettferdig som utøver straff? (jeg taler menneskelig)
7For dersom Guds sannhet trer desto klarere fram til hans ære ved min løgn, hvorfor blir jeg da likevel dømt som en synder?
8Og hvorfor ikke heller si, slik vi blir baktalt for, og som noen hevder at vi sier: «La oss gjøre det onde, så det gode kan komme»? Deres dom er rettferdig.
9Hva så? Er vi bedre enn de andre? Nei, slett ikke! For vi har allerede lagt fram at både jøder og hedninger alle er under synd.
10Som det står skrevet: Det finnes ingen rettferdig, ikke en eneste.
1Hva skal vi da si? Skal vi fortsette å synde, for at nåden skal bli større?
2Langt derifra! Hvordan kan vi som er døde fra synden, fortsatt leve i den?
15Hva da? Skal vi synde fordi vi ikke er under loven, men under nåden? Langt derifra!
1Derfor er du uten unnskyldning, du menneske, hvem du enn er som dømmer. For i det du dømmer en annen, fordømmer du deg selv; for du som dømmer, gjør de samme tingene.
2Men vi vet at Guds dom er etter sannhet over dem som gjør slike ting.
3Mener du, du menneske, du som dømmer dem som gjør slikt og selv gjør det samme, at du skal slippe unna Guds dom?
4Eller forakter du rikdommen av hans godhet, overbærenhet og langmodighet, uten å vite at Guds godhet leder deg til omvendelse?
17Men hvis vi, mens vi søker å bli rettferdiggjort i Kristus, likevel blir funnet som syndere, er da Kristus en tjener for synden? Langt derifra!
3Forvrenger Gud retten? Eller forvrenger Den Allmektige rettferdigheten?
25Det være langt fra deg å gjøre slikt, å drepe de rettferdige sammen med de onde, så det går den rettferdige som den onde. Slikt være langt fra deg! Skal ikke Dommeren over hele jorden gjøre rett?
17For tiden er kommet da dommen skal begynne med Guds hus. Og begynner den med oss, hva blir da enden for dem som ikke lyder Guds evangelium?
18Og om den rettferdige med nød og neppe blir frelst, hvor skal det da bli av den ugudelige og synderen?
18Det er ingen gudsfrykt for øynene deres.
21Er da loven i strid med Guds løfter? Slett ikke! For hvis det var gitt en lov som kunne gi liv, da ville rettferdigheten virkelig være ved loven.
14Men Gud forby at jeg skulle rose meg av noe annet enn vår Herre Jesu Kristi kors, ved hvilket verden er blitt korsfestet for meg, og jeg for verden.
12Ja, sannelig, Gud gjør ikke ondt, Den Allmektige fordreier ikke retten.
18For Guds vrede åpenbares fra himmelen over all ugudelighet og urett hos mennesker som undertrykker sannheten i urett,
23For han pålegger ikke mennesket mer enn det som er rett, så ingen kan gå i rette med Gud.
17For Gud sendte ikke sin Sønn til verden for å dømme verden, men for at verden skulle bli frelst ved ham.
3Hvis du, Herren, ville holde regnskap over skyld, Herre, hvem kunne da bli stående?
10Men hvorfor dømmer du din bror? Eller hvorfor forakter du din bror? For vi skal alle stå fram for Kristi domstol.
7Hva skal vi da si? Er loven synd? Slett ikke! Jeg lærte ikke synd å kjenne uten ved loven; for jeg hadde ikke visst av begjær, om ikke loven hadde sagt: Du skal ikke begjære.
1Døm ikke, så skal dere ikke bli dømt.
17Kan et dødelig menneske være mer rettferdig enn Gud? Kan en mann være renere enn sin skaper?
20Derfor blir intet menneske rettferdiggjort for ham ved lovgjerninger, for ved loven kommer erkjennelse av synd.
13Er da det som er godt blitt meg til død? Slett ikke! Men synden, for at den skulle vise seg som synd, virket død i meg ved det som er godt, for at synden ved budet skulle bli overmåte syndig.
31Men dersom vi dømte oss selv, ville vi ikke bli dømt.
32Men når vi blir dømt, tuktes vi av Herren, for at vi ikke skal bli fordømt sammen med verden.
28Også dette ville være en urett som dommeren skulle straffe, for da hadde jeg fornektet Gud i det høye.
7Vil dere tale urett for Gud og snakke svikaktig på hans vegne?
8Vil du også sette min dom til side? Vil du fordømme meg, for at du skal stå som rettferdig?
33Hvem kan anklage Guds utvalgte? Det er Gud som rettferdiggjør.
13Men dem som er utenfor, dømmer Gud. Fjern derfor den onde fra deres midte.
1Våger noen av dere, som har en sak mot en annen, å gå til retten for de urettferdige og ikke for de hellige?
11For Gud gjør ikke forskjell på folk.
3For meg betyr det svært lite om jeg blir dømt av dere eller av en menneskelig dom; ja, jeg dømmer ikke engang meg selv.
4Jeg vet ikke om noe mot meg selv, men dermed er jeg ikke rettferdiggjort. Den som dømmer meg, er Herren.
36å forvrenge en mann i hans sak – det godtar ikke Herren.
5Det være langt fra meg å frikjenne dere; til jeg dør vil jeg ikke gi slipp på min rettskaffenhet.
31Hva skal vi da si til dette? Er Gud for oss, hvem kan da være mot oss?
13La oss derfor ikke lenger dømme hverandre. Døm heller dette: at ingen må legge en snublestein eller en hindring som får broren til å falle.
3Vil du rette dine øyne mot en slik som meg og føre meg for retten?