2 Kongebok 3:27
Da tok han sin førstefødte sønn, den som skulle bli konge etter ham, og ofret ham som brennoffer på muren. Da kom det stor harme over Israel. De brøt opp fra ham og vendte tilbake til sitt land.
Da tok han sin førstefødte sønn, den som skulle bli konge etter ham, og ofret ham som brennoffer på muren. Da kom det stor harme over Israel. De brøt opp fra ham og vendte tilbake til sitt land.
Da tok han sin førstefødte sønn, som skulle ha regjert etter ham, og ofret ham som brennoffer på muren. Da kom det stor harme mot Israel, og de dro bort fra ham og vendte tilbake til sitt eget land.
Da tok han sin førstefødte sønn, den som skulle bli konge etter ham, og ofret ham som brennoffer på muren. Da kom det stor vrede over Israel; de brøt opp fra ham og vendte tilbake til landet.
Da tok han sin førstefødte sønn, som skulle bli konge etter ham, og ofret ham som brennoffer på muren. Da kom det stor vrede over Israel, og de brøt opp fra ham og vendte tilbake til sitt eget land.
Da Moabs konge så at slaget var tapt, tok han sin førstefødte sønn, som skulle arve ham, og ofret ham som et brennoffer på muren. Det kom en stor vrede over Israel, så de trakk seg tilbake og vendte hjem til sitt eget land.
Så tok han sin eldste sønn, som skulle ha regjert i hans sted, og ofret ham som et brennoffer på muren. Og det ble stor harme mot Israel; og de dro bort fra ham og vendte tilbake til sitt eget land.
Da tok han sin eldste sønn, som skulle ha regjert etter ham, og ofret ham som et brennoffer på muren. Og det ble stor forbannelse mot Israel; og de dro bort fra ham og vendte tilbake til sitt eget land.
Da tok han sin førstefødte sønn, som skulle ha blitt konge i hans sted, og ofret ham som brennoffer på bymuren. Da ble det stor vrede mot Israel, og de forlot ham og vendte tilbake til sitt eget land.
Så tok han sin eldste sønn, som skulle regjere etter ham, og ofret ham som et brennoffer på muren. Det ble stor vrede mot Israel, så de forlot ham og vendte tilbake til sitt eget land.
Da tok han sin eldste sønn, som skulle ha regjert i hans sted, og ofret ham som et brennoffer på muren. Og det ble stor forbitrelse mot Israel. De dro fra ham og vendte tilbake til sitt land.
Da tok han sin eldste sønn, som skulle ha regjert i hans sted, og ofret ham som et brennoffer på bymuren. Stor forargelse reiste seg mot Israel, og de lot ham, før de vendte tilbake til sitt eget land.
Da tok han sin eldste sønn, som skulle ha regjert i hans sted, og ofret ham som et brennoffer på muren. Og det ble stor forbitrelse mot Israel. De dro fra ham og vendte tilbake til sitt land.
Så tok han sin førstefødte sønn som skulle bli konge etter ham, og ofret ham som et brennoffer på muren. En stor vrede kom over Israel, så de trakk seg tilbake fra ham og vendte tilbake til sitt eget land.
Then he took his firstborn son, who was to succeed him as king, and offered him as a burnt sacrifice on the city wall. Great wrath came upon Israel, so they withdrew from him and returned to their own land.
Så tok han sin førstefødte sønn, som skulle bli konge etter ham, og ofret ham som brennoffer på muren. Da kom det stor vrede over Israel, så de dro bort fra ham og vendte tilbake til sitt eget land.
Da tog han sin Søn, den Førstefødte, som skulde bleven Konge i hans Sted, og offrede ham til Brændoffer paa Muren; da blev der en stor Vrede mod Israel, og de droge fra ham og kom tilbage til (deres) Land.
Then he took his eldest son that should have reigned in his stead, and offered him for a burnt offering upon the wall. And there was great indignation against Israel: and they departed from him, and returned to their own land.
Så tok han sin eldste sønn, som skulle ha hersket i hans sted, og ofret ham som et brennoffer på muren. Da ble det stor vrede mot Israel, og de dro bort fra ham og vendte tilbake til sitt eget land.
Then he took his eldest son, who was to reign in his place, and offered him as a burnt offering upon the wall. And there was great wrath against Israel, and they departed from him and returned to their own land.
Then he took his eldest son that should have reigned in his stead, and offered him for a burnt offering upon the wall. And there was great indignation against Israel: and they departed from him, and returned to their own land.
Da tok han sin eldste sønn, som skulle ha regjert i hans sted, og ofret ham som et brennoffer på muren. Da ble det stor vrede mot Israel; og de dro bort fra ham og vendte tilbake til sitt eget land.
Han tok da sin eldste sønn, som skulle bli konge i hans sted, og ofret ham som brennoffer på muren. Da ble det stor vrede mot Israel, og de dro bort fra ham og vendte tilbake til sitt land.
Så tok han sin eldste sønn, som skulle ha regjert etter ham, og ofret ham som et brennoffer på muren. Og det ble stor vrede mot Israel, og de dro bort fra ham og vendte tilbake til sitt eget land.
Så tok han sin eldste sønn, som skulle blitt konge etter ham, og ofret ham som et brennoffer på muren. Så kom det stor vrede over Israel; og de vendte tilbake fra ham, til sitt eget land.
Then toke he his first sonne, which shulde haue bene kynge in his steade, and offred him for a burntofferynge vpon the wall. Then came there a greate wrath ouer Israel, that they departed from him, and turned agayne into their londe.
Then he tooke his eldest sonne, that should haue reigned in his stead, and offered him for a burnt offring vpon the wall: so that Israel was sore grieued, and they departed from him, and returned to their countrey.
And then he toke his eldest sonne that should haue raigned in his steade, and offered him for a burnt offering vpon the wall: And there was great indigtion against Israel, and they departed from him, and returned to their owne lande.
Then he took his eldest son that should have reigned in his stead, and offered him [for] a burnt offering upon the wall. And there was great indignation against Israel: and they departed from him, and returned to [their own] land.
Then he took his eldest son who would have reigned in his place, and offered him for a burnt offering on the wall. There was great wrath against Israel: and they departed from him, and returned to their own land.
and he taketh his son, the first-born who reigneth in his stead, and causeth him to ascend -- a burnt-offering on the wall, and there is great wrath against Israel, and they journey from off him, and turn back to the land.
Then he took his eldest son that should have reigned in his stead, and offered him for a burnt-offering upon the wall. And there was great wrath against Israel: and they departed from him, and returned to their own land.
Then he took his eldest son that should have reigned in his stead, and offered him for a burnt-offering upon the wall. And there was great wrath against Israel: and they departed from him, and returned to their own land.
Then he took his oldest son, who would have been king after him, offering him as a burned offering on the wall. So there was great wrath against Israel; and they went away from him, back to their country.
Then he took his eldest son who would have reigned in his place, and offered him for a burnt offering on the wall. There was great wrath against Israel: and they departed from him, and returned to their own land.
So he took his firstborn son, who was to succeed him as king, and offered him up as a burnt sacrifice on the wall. There was an outburst of divine anger against Israel, so they broke off the attack and returned to their homeland.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3Han brente røkelse i Ben-Hinnoms dal og lot sine sønner gå gjennom ilden, etter de avskyelige skikkene hos de folkeslagene som Herren hadde drevet bort for israelittene.
4Han bar fram slaktoffer og brente røkelse på offerhaugene, på høydedragene og under hvert grønt tre.
5Herren, hans Gud, gav ham i hendene på Arams konge. De slo ham og tok en stor mengde fanger fra ham og førte dem til Damaskus. Han ble også gitt i hendene på Israels konge, som påførte ham et stort nederlag.
26Da Moabs konge så at kampen var for sterk for ham, tok han med seg sju hundre mann som drog sverd for å bryte gjennom til Edoms konge, men de klarte det ikke.
3Han fulgte veien som Israels konger gikk. Han lot også sin sønn gå gjennom ilden, etter de avskyelige skikkene hos de folkeslagene som Herren hadde drevet bort for Israels barn.
7Det som var gjort, var ondt i Guds øyne, og han slo Israel.
12Da kongen kom fra Damaskus og så alteret, gikk han opp til alteret og ofret på det.
13Han brente sitt brennoffer og sitt grødeoffer, helte ut sitt drikkoffer og stenket blodet av sine fredsoffer på alteret.
17De lot sønnene og døtrene sine gå gjennom ilden, drev med spådom og trolldom og solgte seg til å gjøre det som er ondt i Herrens øyne, for å egge ham til vrede.
53Han gjorde det som var ondt i Herrens øyne; han fulgte veien til sin far og veien til sin mor og veien til Jeroboam, sønn av Nebat, han som fikk Israel til å synde.
6Han lot sin sønn gå gjennom ilden; han drev med tegntydning og trolldom og tok i bruk dødningemanere og spåmenn. Han gjorde mye som var ondt i Herrens øyne og vakte hans vrede.
5Da kongemakten var blitt fast i hans hånd, slo han ned tjenerne som hadde drept hans far, kongen.
23Hvis vi har bygget oss et alter for å vende oss bort fra Herren, eller for å ofre på det brennoffer og grødeoffer, eller for å gjøre fredsoffer på det—må Herren selv kreve det av oss.
3Da riket var blitt styrket for ham, lot han drepe tjenerne som hadde drept kongen, hans far.
2Han gjorde det som var ondt i Herrens øyne, men ikke som sin far og sin mor. Han fjernet Baalsstøtten som hans far hadde laget.
3Likevel holdt han fast ved de syndene som Jeroboam, Nebats sønn, hadde fått Israel til å begå; han vendte ikke fra dem.
4Mesja, kongen i Moab, var saueoppdretter, og han betalte Israels konge som tribut hundre tusen lam og hundre tusen værer med ull.
5Men da Ahab døde, gjorde Moabs konge opprør mot Israels konge.
7Da bygde Salomo en offerhaug for Kjemosj, moabittenes styggedom, på høyden som ligger øst for Jerusalem, og for Molok, ammonittenes styggedom.
29Så kokte vi min sønn og spiste ham. Dagen etter sa jeg til henne: Gi sønnen din, så spiser vi ham. Men hun skjulte sønnen sin.
30Da kongen hørte kvinnens ord, rev han klærne sine der han gikk på muren. Folket så at han hadde sekkestrie på kroppen innenunder.
3Da ble Herrens vrede tent mot Israel, og han overga dem i hendene til Hasael, kongen i Aram, og i hendene til Ben-Hadad, Hasaels sønn, hele tiden.
7Se, hele slekten har reist seg mot din tjenestekvinne og sier: ‘Overgi ham som slo sin bror, så vi kan drepe ham for brorens liv, han som han drepte, og så utrydder vi også arvingen.’ Slik vil de slokke den siste gløden jeg har igjen, så min mann ikke får navn eller etterkommere på jorden.»
17Slik ble de unge mennenes synd meget stor for Herrens ansikt; for de foraktet Herrens offer.
6Han lot også sønnene sine gå gjennom ilden i Hinnoms sønns dal. Han drev med tegntyding, spådom og trolldom; han holdt seg med åndemanere og spiritister. Han gjorde svært mye som var ondt i Herrens øyne og vakte hans vrede.
10Han gjorde Tofet urent i Hinnomdalen, for at ingen skulle la sin sønn eller sin datter gå gjennom ilden for Molek.
33Han steg opp på alteret som han hadde laget i Betel på den femtende dagen i den åttende måneden, den måneden han hadde funnet på i sitt eget hjerte. Han gjorde en høytid for Israels barn og steg opp på alteret for å brenne røkelse.
31da skal det som kommer ut gjennom dørene i mitt hus for å møte meg når jeg vender tilbake i fred fra ammonittene, tilhøre Herren, og jeg vil bære det fram som brennoffer.
30Da sa byens menn til Joas: Bring ut sønnen din, og la ham dø, fordi han har revet ned Baals alter og fordi han har hogd ned Asjera-stolpen som sto ved siden av.
9Der var det en profet for Herren ved navn Oded. Han gikk ut for å møte hæren som kom til Samaria og sa til dem: Se, i sin vrede over Juda har Herren, deres fedres Gud, gitt dem i deres hånd, men dere har drept dem i et raseri som når opp til himmelen.
2Han sa: «Ta nå din sønn, din eneste, som du elsker, Isak, og dra til Moria-landet. Der skal du ofre ham som brennoffer på et av fjellene som jeg skal si deg.»
29Hvorfor forakter dere mitt slaktoffer og min offergave, som jeg har påbudt i min bolig? Og hvorfor ærer du dine sønner mer enn meg, så dere gjør dere fete av den beste delen av alle mitt folks, Israels, offergaver?
6La sju menn av hans sønner bli gitt oss, så skal vi henge dem for Herren på Gibea hos Saul, Herrens utvalgte. Kongen sa: Jeg skal gi dem.
35De bygde Baal-haugene i Hinnoms sønns dal for å la sine sønner og døtre gå gjennom ilden for Molok – noe jeg ikke bød dem, og som ikke steg opp i mitt hjerte – for å gjøre denne avskyelige gjerningen og føre Juda til synd.
5Alteret revnet, og asken ble spredt fra alteret, etter det tegnet som Guds mann hadde gitt ved Herrens ord.
25Da han var ferdig med å ofre brennofferet, sa Jehu til livvaktene og offiserene: Gå inn, hugg dem ned! Ingen må slippe ut! De slo dem ned med sverdets egg. Livvaktene og offiserene kastet dem ut og gikk inn til den indre helligdommen i Baal-tempelet.
11På alle offerhauger brente de røkelse som folkene gjorde, de som Herren hadde drevet bort foran dem. De gjorde onde gjerninger for å egge Herren til vrede.
16Han satte i stand Herrens alter og ofret på det fredsoffer og takkoffer. Og han sa til Juda at de skulle tjene Herren, Israels Gud.
3Han bygde på nytt opp de offerhaugene som hans far Hiskia hadde revet ned; han reiste altere for Baal og laget en Asjera, slik Akab, kongen i Israel, hadde gjort. Han bøyde seg for hele himmelens hær og dyrket dem.
25I hver eneste by i Juda laget han offerhauger for å brenne røkelse for andre guder. Slik vakte han Herrens, hans fedres Guds, vrede.
33Han la veden i orden, skar oksen i stykker og la den på veden.
26Han gjorde det ytterst avskyelig og fulgte etter avgudene, slik amorittene hadde gjort, dem Herren hadde drevet bort for Israels folk.
3Israel sluttet seg til Ba'al-Peor, og Herrens vrede flammet opp mot Israel.
13men har gått på Israels kongers vei og fått Juda og innbyggerne i Jerusalem til å drive hor, slik Akabs hus gjorde, og du også har drept dine brødre, din fars hus, som var bedre enn deg,
4Kongen dro til Gibeon for å ofre der, for det var den store haugen. På det alteret bar Salomo fram tusen brennoffer.
2Han ropte mot alteret ved Herrens ord og sa: Altar, altar! Så sier Herren: Se, en sønn skal bli født til Davids hus; Josjia er hans navn. Han skal ofre på deg prestene fra offerhaugene, de som brenner røkelse på deg, og menneskebein skal bli brent på deg.
19Hør nå, min herre konge, din tjeners ord! Hvis det er Herren som har egget deg mot meg, så la ham ta imot et offer; men er det mennesker, så er de forbannet for Herrens ansikt. For i dag har de drevet meg bort, så jeg ikke lenger får ha del i Herrens arv, og de sier: Gå og tjen andre guder!
19Det gikk en tid, og da slutten kom, etter to år, falt innvollene hans ut på grunn av sykdommen, og han døde under svære lidelser. Folket hans tente ikke likbål for ham, slik de hadde gjort for hans fedre.