Jobs bok 27:10

Original Norsk Bibel 1866

Kan han forlyste sig over den Almægtige? kan han kalde altid paa Gud?

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 22:26-27 : 26 Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud. 27 (Saa) skal du bede til ham, og han skal høre dig, og du skal betale dine Løfter.
  • Sal 37:4 : 4 Og forlyst dig i Herren, saa skal han give dig dit Hjertes Begjæring.
  • Sal 43:4 : 4 og at jeg maa indgaae til Guds Alter, til min Fryds (og) Glædes Gud, og takke dig paa Harpe, o Gud, min Gud!
  • Sal 78:34-36 : 34 Naar han slog dem ihjel, da søgte de ham, og de vendte om og søgte Gud aarle. 35 Og de kom ihu, at Gud var deres Klippe, og den høieste Gud deres Gjenløser. 36 Og de vilde bedrage ham med deres Mund, og løi for ham med deres Tunge.
  • Hab 3:18 : 18 Dog vil jeg, jeg være lystig i Herren; jeg vil fryde mig i min Saligheds Gud.
  • Matt 13:21 : 21 Men han haver ikke Rod i sig, men bliver ved til en Tid; men naar Trængsel eller Forfølgelse skeer for Ordets Skyld, forarges han strax.
  • Luk 18:1 : 1 Men han sagde dem og en Lignelse derom, at man altid bør bede og ikke blive træt.
  • Apg 10:2 : 2 han var from og frygtede Gud med sit ganske Huus, og gav Folket mange Almisser og bad altid til Gud.
  • Ef 6:18 : 18 bedende til hver Tid i Aanden med al Bøn og Begjæring, aarvaagne til det Samme med al Varagtighed og Bøn for alle de Hellige,
  • 1 Tess 5:17 : 17 Beder uden Afladelse.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 9 Mon Gud skulde høre hans Skrig, naar Angest kommer over ham?

  • 78%

    26 Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud.

    27 (Saa) skal du bede til ham, og han skal høre dig, og du skal betale dine Løfter.

  • 74%

    2 Mon en Mand kan gavne Gud? (nei,) men han gavner sig (selv), naar han handler klogeligen.

    3 Mon det er behageligt for den Almægtige, at du gjør dig retfærdig? og mon det er en Vinding for (dig), at du holder dine Veie fuldkomne?

    4 Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig, og komme med dig for Retten?

  • 74%

    9 Thi han sagde: Det gavner en Mand ikke, naar han haver Behagelighed (til at vandre) med Gud.

    10 Derfor, I Folk, (som have et forstandigt) Hjerte, hører mig: Det være langt fra Gud at være ugudelig, og den Almægtige at være uretfærdig.

  • 11 Jeg vil lære eder ved Guds Haand; hvad der er hos den Almægtige, vil jeg ikke dølge.

  • 72%

    5 Jeg vilde fornemme de Taler, som han skulde svare mig, og erfare, hvad han vilde sige mig.

    6 Mon han skulde trætte imod mig med stor Kraft? nei, men han skulde lægge (Kraft) i mig.

    7 Der (vilde jeg findes) oprigtig, naar jeg gik irette med ham, og befries evindeligen af den, som dømmer mig.

  • 26 Han skal bede til Gud, og han skal have Behagelighed til ham, og han skal see hans Ansigt med Frydeskrig, og han skal igjengive et Menneske (efter) sin Retfærdighed.

  • 15 Hvo er den Almægtige, at vi skulle tjene ham? eller hvad Gavn skulle vi have (deraf), at vi møde ham (med Bøn)?

  • 2 Bind nu om dine Lænder som en Mand; jeg vil spørge dig, og underviis du mig.

  • 13 Visseligen skal Gud ikke høre Forfængelighed, og den Almægtige skal ikke beskue det.

  • 72%

    7 Ville I tale for Gud med Uret, og tale Svig for ham?

    8 Ville I ansee hans Person, eller trætte for Gud?

    9 (Skal det blive) godt, naar han skal undersøge eder? ville I bedrage ham, ligesom man bedrager et Menneske?

  • 3 Dog vil jeg, jeg (gjerne) tale til den Almægtige, og jeg har Lyst til at gaae irette med Gud.

  • 7 Mon du kan finde det, Gud haver randsaget? mon du vil finde den Almægtiges Fuldkommenhed?

  • 3 Jeg vil ikke tie om dens Lemmer og dens store Styrkes Beskaffenhed og dens Skikkelses Yndelighed.

  • 14 hvad vilde jeg da gjøre, naar Gud vilde opstaae? og naar han vilde hjemsøge, hvad vilde jeg svare ham?

  • 5 (Men) om du aarle søger hen til Gud og beder om Naade til den Almægtige,

  • 15 (Da) skulde du kalde, og jeg, jeg skulde svare dig; du skulde have Lyst til dine Hænders Gjerning.

  • 25 thi han haver udrakt sin Haand imod Gud, og har vældigen sat sig op imod den Almægtige.

  • 13 Hvorfor skal en Ugudelig foragte Gud? han siger i sit Hjerte: Du skal ikke randsage (det).

  • 7 Jeg kom min Strængeleg ihu om Natten, jeg talede i mit Hjerte, og min Aand randsagede.

  • 10 Da havde jeg endnu Trøst og maatte blive haardfør i Smerte, naar han ikke vilde spare; thi jeg haver ikke dulgt den Helliges Taler.

  • 22 Kald saa, og jeg, jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv du mig (Svar) igjen.

  • 2 Thi hvad er den Deel, (som) Gud (giver her) oven af, og den Arv, (som) den Almægtige (giver) af de høie Steder?

  • 70%

    2 Jeg vil sige til Gud: Fordøm mig ikke som en Ugudelig, lad mig vide, hvorover du trætter med mig.

    3 Mon (det synes) dig godt, at du gjør Vold, at du forkaster dine Hænders Arbeide og skinner over de Ugudeliges Raad?

  • 69%

    8 Skjul dem i Støv tilhobe, bind for deres Ansigt i det Skjulte.

    9 Og da vil jeg, jeg ogsaa bekjende om dig, at din høire Haand kan frelse dig.

  • 13 Hvo haver beskikket ham over Jorden, og hvo haver sat (Jordens) Kreds alsammen?

  • 23 (Han er) den Almægtige, vi finde ham ikke, (han er) stor af Kraft; dog vil han ikke plage med Ret og Retfærdigheds Mangfoldighed.

  • 15 See, vil han slaae mig ihjel, skulde jeg (dog) ikke haabe? jeg vil bevise mine Veie (at være rette) for hans Ansigt.

  • 3 Mon Gud skulde forvende Retten? og mon den Almægtige skulde forvende Retfærdighed?

  • 13 Hvorfor haver du trættet med ham? efterdi han ikke gjør dig Regnskab for nogen af sine Gjerninger.

  • 11 Han siger i sit Hjerte: Gud haver glemt det, han har skjult sit Ansigt, han seer det ikke i Evighed.

  • 1 Hvorfor ere Tiderne ikke skjulte for den Almægtige? og dog de, som ham kjende, de have ikke seet hans Dage.

  • 2 (Saa vist som) Gud lever, som haver borttaget min Ret, og den Almægtige, som haver beskeligen bedrøvet min Sjæl,

  • 16 Døden føre Forglemmelse over dem, at de fare levende ned i Graven; thi der ere Ondskaber i deres Boliger, (ja) inden i dem.

  • 17 Mon et (usselt) Menneske kan holdes retfærdigere end Gud? monne en Mand være renere end den, ham gjorde?

  • 1 Raab nu, om der er Nogen, som svarer dig; og til hvem af de Hellige vil du vende Ansigtet?

  • 17 Hvad er et Menneske, at du vilde agte ham stort, og at du vilde lægge dig ham paa Hjertet?

  • 4 Mon jeg fører min (Klage) for et Menneske? og om (saa er), hvorfor skulde (da) ikke min Aand blive bekymret?

  • 22 Mon man kan lære Gud Kundskab, da han, han dømmer de Høie?

  • 15 Og kald paa mig paa Nødens Dag; jeg vil udfrie dig, og du skal prise mig.