Verse 7

Tid at sønderrive, og Tid at sye sammen, Tid at tie, og Tid at tale,

Referenced Verses

  • Amos 5:13 : 13 Derfor maa den, som vilde undervise (eder), tie paa den samme Tid; thi det er en ond Tid.
  • 1 Mos 37:29 : 29 Og Ruben kom til Graven igjen, og see, Joseph var ikke i Graven; og han rev sine Klæder.
  • 1 Mos 37:34 : 34 Og Jakob rev sine Klæder, og lagde en Sæk om sine Lænder, og sørgede for sin Søn lang Tid.
  • 1 Mos 44:18 : 18 Da gik Juda frem til ham og sagde: (Hør) mig, min Herre, Kjære, lad din Tjener tale et Ord for min Herres Øren, og lad din Vrede ikke forhaste sig paa din Tjener; thi du er ligesom Pharao.
  • 1 Mos 44:34 : 34 Thi hvorledes skulde jeg fare op til min Fader, og Drengen skulde ikke være med mig? jeg maatte da see paa det Onde, som skulde ramme min Fader.
  • 1 Sam 19:4-5 : 4 Saa talede Jonathan godt om David til Saul, sin Fader, og sagde til ham: Kongen synde ikke imod sin Tjener, imod David, thi han har ikke syndet imod dig, saa ere og hans Gjerninger dig meget gode. 5 Thi han har sat sit Liv i sin Haand og slog den Philister, og Herren gjorde en stor Frelsning for al Israel, det har du seet og glædet dig (derved); og hvorfor vil du synde imod uskyldigt Blod, at ihjelslaae David uforskyldt?
  • 1 Sam 25:24-44 : 24 Og hun faldt for hans Fødder og sagde: (Hør) mig, min Herre! denne Misgjerning skal være min; og Kjære, lad din Tjenesteqvinde tale for dine Øren, og hør din Tjenesteqvindes Ord. 25 Min Herre, Kjære, sætte ikke sit Hjerte imod denne Belials Mand, imod Nabal, thi som hans Navn er, saa er han: Nabal er hans Navn, og Daarlighed er hos ham; men jeg, din Tjenesteqvinde, saae ikke min Herres unge Karle, som du havde udsendt. 26 Og nu, min Herre, (saa vist som) Herren lever, og (saa vist som) din Sjæl lever, har Herren forhindret dig, at du skulde ikke komme til (at udøse) Blod, og din Haand skulde frelse dig; og nu skulle dine Fjender og de, som søge min Herres Ulykke, være som Nabal. 27 Og (her er) nu denne Velsignelse, som din Tjenesteqvinde førte til min Herre; og lad den gives de unge Karle, som vandre efter min Herre. 28 Kjære, forlad din Tjenesteqvindes Overtrædelse; thi Herren skal vist gjøre min Herre et bestandigt Huus, thi min Herre Haver ført Herrens Krige; derfor lad intet Ondt findes hos dig i dine Dage. 29 Naar (noget) Menneske opreiser sig til at forfølge dig og til at søge efter dit Liv, saa skal min Herres Sjæl være bunden i de Levendes Knippe hos Herren din Gud, men dine Fjenders Sjæl, den skal han udslænge midt af det Hule i en Slynge. 30 Og det skal skee, naar Herren gjør min Herre efter alt det Gode, som han haver talet over dig, og budet dig at være en Fyrste over Israel, 31 da skal dette ikke være dig (en Aarsag) til at snuble eller min Herres Hjerte til et Anstød, at han har udøst Blod uforskyldt, og at min Herre har frelst sig selv; og naar Herren gjør vel imod min Herre, da skal du komme din Tjenesteqvinde ihu. 32 Da sagde David til Abigail: Lovet være Herren, Israels Gud, som sendte dig paa denne Dag imod mig! 33 Og velsignet være din Fornuftighed, og velsignet være du, som forhindrede mig paa denne Dag fra at komme til (at udøse) Blod, og at min Haand skulde have frelst mig! 34 Og sandelig, (saa vist som) Herren, Israels Gud, lever, som forhindrede mig, at jeg gjorde dig ikke Ondt, havde du ikke skyndet dig og kommet imod mig, da havde ikke Nabal beholdt tilovers indtil Morgen, naar det bliver lyst, En, som pisser paa Væggen. 35 Saa tog David af hendes Haand det, som hun førte til ham, og han sagde til hende: Drag med Fred op til dit Huus, see, jeg adlød din Røst og ansaae din Person. 36 Og Abigail kom til Nabal, og see, han havde et Gjæstebud i sit Huus, som en Konges Gjæstebud, og Nabals Hjerte var vel (tilmode) hos sig selv, og han var saare drukken, men hun kundgjorde ham ikke et Ord, lidet eller stort, indtil det blev lyst om Morgenen. 37 Og det skede om Morgenen, der Vinen gik fra Nabal, da kundgjorde hans Hustru ham disse Ting; og hans Hjerte døde i ham, og han, han blev som en Steen. 38 Og det skede ved ti Dage (derefter), da slog Herren Nabal, og han døde. 39 Og der David hørte, at Nabal var død, da sagde han: Lovet være Herren, som udførte min Forsmædelses Sag imod Nabal og forhindrede sin Tjener fra det Onde, og Herren betalte Nabals Ondskab paa hans Hoved; og David sendte hen og lod tale med Abigail, at tage sig hende til en Hustru. 40 Og der Davids Tjenere kom til Abigail i Carmel, da talede de til hende og sagde: David sendte os til dig, at tage dig sig til en Hustru. 41 Og hun stod op og nedbøiede sig med sit Ansigt til Jorden, og hun sagde: See, (her er) din Tjenesteqvinde til en Tjenerinde til at toe min Herres Tjeneres Fødder. 42 Og Abigail skyndte sig og gjorde sig rede, og red paa et Asen, og (med hende) hendes fem Piger, som fulgte efter hende; og hun drog efter Davids Bud og blev ham til en Hustru. 43 David tog og Ahinoam af Jisreel, og de vare ogsaa begge hans Hustruer. 44 Men Saul havde givet Michal, sin Datter, Davids Hustru, til Palti, Lais Søn, som var af Gallim.
  • 2 Sam 1:11 : 11 Da tog David fat paa sine Klæder og sønderrev dem; det samme (gjorde) ogsaa alle Mændene, som vare hos ham.
  • 2 Sam 3:31 : 31 Og David sagde til Joab og til alt Folket, som var med ham: Sønderriver eders Klæder og binder Sække om eder, og sørger for Abner; og Kong David gik efter Liigbaaren.
  • 1 Kong 21:27 : 27 Og det skede, der Achab hørte disse Ord, da sønderrev han sine Klæder og lagde en Sæk paa sit Kjød og fastede, og han laae i Sækken og gik sagteligen.
  • 2 Kong 5:7 : 7 Og det skede, der Israels Konge læste Brevet, da sønderrev han sine Klæder og sagde: Er jeg Gud, at jeg kan ihjelslaae og give Liv, efterdi denne sender til mig, at jeg skal skille den Mand af med hans Spedalskhed? men Kjære, mærker dog og seer, hvorledes han søger Aarsag imod mig.
  • 2 Kong 6:30 : 30 Og det skede, der Kongen hørte den Qvindes Ord, da sønderrev han sine Klæder, og han gik forbi paa Muren; da saae Folket, og see, der var en Sæk indentil paa hans Kjød.
  • Est 4:13-14 : 13 Da sagde Mardochæus, at de skulde give dette (Svar tilbage) til Esther: Tænk ikke i din Sjæl, at du vil redde dig i Kongens Huus fremfor alle Jøderne. 14 Thi dersom du aldeles tier paa denne Tid, da skal en Vederqvægelse og Redning beskikkes for Jøderne fra et andet Sted, men du og din Faders Huus, I skulle omkomme; og hvo veed, om du (ikke) for (saadan) Tids Skyld, som denne er, er kommen til Riget?
  • Est 7:4 : 4 Thi vi ere solgte, jeg og mit Folk, at ødelægges, at ihjelslaaes og at omkommes; og dersom vi maatte sælges til Tjenere og til Tjenestepiger, saa vilde jeg have tiet, enddog Fjenden kan ikke oprette Kongen den Skade.
  • Job 2:13 : 13 Og de sadde med ham paa Jorden syv Dage og syv Nætter, og Ingen talede til ham et Ord; thi de saae, at Pinen var saare stor.
  • Job 32:4-9 : 4 Men Elihu havde biet (efter, at) Job skulde ende sine Ord, efterdi de vare ældre af Aar end han. 5 Der Elihu saae, at der var intet Svar i de tre Mænds Mund, da optændtes hans Vrede. 6 Derfor svarede Elihu, Barachels Søn, den Busiter, og sagde: Jeg er ung af Aar, men I ere udlevede (Mænd), derfor ræddedes jeg og frygtede at kundgjøre eder min Kundskab. 7 Jeg sagde: Lad Dagene tale, og Aars Mangfoldighed kundgjøre Viisdom. 8 Sandelig, den Aand, der er i Menneskene, og den Almægtiges Aande gjør dem forstandige. 9 De Store ere ikke (altid) vise, ei heller forstaae de Gamle (altid) Retten. 10 Derfor siger jeg: Hør mig; jeg, jeg vil ogsaa kundgjøre min Kundskab. 11 See, jeg biede efter eders Ord, jeg vendte (mine) Øren hen til (at høre) eders Forstand, indtil at I kunde have udsøgt, (hvad I vilde) tale. 12 Da jeg (nu) haver agtet paa eder, see, da er der Ingen, som overbeviser Job, (Ingen) af eder, som kunde svare til hans Taler. 13 Siger ikke: Vi have fundet Viisdommen; Gud haver bortdrevet ham, (og) ikke et Menneske. 14 Nu haver han ikke stillet Tale mod mig, og jeg vil ikke give ham Svar igjen med eders Ord. 15 De ere forskrækkede, de kunne ikke ydermere svare, de have henlagt (deres) Ord fra sig. 16 Og jeg biede, men de kunde ikke tale; thi de stode, de svarede ikke ydermere. 17 (Nu) vil jeg, jeg ogsaa svare min Deel, ogsaa jeg vil kundgjøre min Kundskab. 18 Thi jeg er fuld af Taler, en Aand i mit Indre trænger mig. 19 See, mit Indre er som Viin, der ikke er aabnet for, det maa revne som nye Læderflasker. 20 Jeg maa tale, at jeg kan faae Aande, jeg maa oplade mine Læber og svare. 21 Kjære, jeg vil ikke ansee Nogens Person, og jeg vil ikke nævne noget Menneske (med Ærestitel). 22 Thi jeg veed ikke at nævne Nogen (med Ærestitel; thi) den, som gjorde mig, maatte optage mig om en liden (Tid).
  • Sal 39:2 : 2 Jeg sagde: Jeg vil bevare mine Veie, at jeg ikke skal synde med min Tunge; jeg vil bevare min Mund med en Mundkurv, da en Ugudelig er endnu for mig.
  • Ordsp 24:11-12 : 11 Red dem, som ere grebne til Døden, som ere snublende (og nær ved) at ihjelslaaes, dersom du vilde holde dig tilbage (fra dem). 12 Naar du siger: See, vi kjende ikke (denne), mon da ikke han, som veier Hjerter, han skal forstaae det, og han, som tager vare paa din Sjæl, han skal kjende det? thi han betaler et Menneske efter sin Gjerning.
  • Ordsp 31:8-9 : 8 Oplad din Mund for den Stumme, for alle deres Sag, som skulle omkomme. 9 Oplad din Mund, døm Retfærdighed og en Elendigs og Fattigs Sag.
  • Jes 36:21 : 21 Og de taug og svarede ham ikke et Ord; thi det var Kongens Befaling, som havde sagt: I skulle ikke svare ham.
  • Jer 8:14 : 14 Hvorfor sidde vi (stille)? samler eder og lader os komme i de faste Stæder og tie der; thi Herren vor Gud haver kommet os til at tie og givet os Galdevand at drikke, fordi vi have syndet for Herren.
  • Jer 36:24 : 24 Og de frygtede ikke og sønderreve ikke deres Klæder, (hverken) Kongen eller hans Tjenere, de, som hørte alle disse Ord.
  • Klag 3:28 : 28 Han kan sidde alene og tie, naar man lægger (Noget) paa ham.
  • Joel 2:13 : 13 Og sønderriver eders Hjerte og ikke eders Klæder, og vender om til Herren eders Gud; thi han er naadig og barmhjertig, langmodig og af stor Miskundhed, og angrer det Onde.
  • Amos 8:3 : 3 Men Sangene i Templet skulle hyle paa den samme Dag, sagde den Herre Herre; (der skulle være) mange døde Kroppe, man skal stiltiende kaste (dem) bort paa alle Steder.
  • Mika 7:5 : 5 Troer ikke paa en Ven, forlader eder ikke paa en Fyrste; vaer din Munds Døre for hende, som ligger i dit Skjød!
  • Luk 19:37-40 : 37 Men der han nu kom nær hen til Nedgangen af Oliebjerget, begyndte hans Disciples hele Hob gladelig at love Gud med høi Røst for alle de kraftige Gjerninger, som de havde seet, og sagde: 38 Velsignet være Kongen, som kommer i Herrens Navn! Fred i Himmelen og Ære i det Høieste! 39 Og Nogle af Pharisæerne af Skaren sagde til ham: Mester! irettesæt dine Disciple. 40 Men han svarede og sagde til dem: Jeg siger eder, at dersom disse taug, da skulde Stenene raabe.
  • Apg 4:20 : 20 thi vi kunne ikke andet end tale det, som vi have seet og hørt.
  • Apg 9:39 : 39 Men Petrus stod op og gik med dem; og der han kom derhen, førte de ham op paa Salen; og alle Enkerne stode omkring ham, græd og viste ham de Kjortler og Klæder, som samme Dorkas gjorde den Stund, hun var hos dem.