| Bibelvers

Verse 7

Og nu, lad Manden faae sin Hustru tilbage, thi han er en Prophet, og han skal bede for dig, saa skal du leve; men dersom du lader hende ikke komme tilbage, da vid, at du skal visseligen døe, du og Enhver, som dig hører til.

Referenced Verses

1 Sam 7:5 : 5 Og Samuel sagde: Samler al Israel til Mizpa, og jeg vil ydmygeligen bede for eder til Herren.
Job 42:8 : 8 Saa tager eder nu syv Stude og syv Vædere, og gaaer til min Tjener Job, og lader offre Brændoffer for eder, og Job, min Tjener, skal bede for eder; thi jeg vil ansee hans Person, at jeg ikke skal gjøre imod eder (efter eders) Daarlighed, thi I have ikke talet ret om mig, som min Tjener Job.
2 Sam 24:17 : 17 Og David sagde til Herren, der han saae Engelen, som slog paa Folket, ja han sagde: See, jeg, jeg har syndet, og jeg har handlet ilde, men disse Faar, hvad have de gjort? Kjære, lad din Haand være imod mig og imod min Faders Huus.
4 Mos 16:32-33 : 32 Og Jorden aabnede sin Mund og opslugte dem og deres Huse og hvert Menneske, som var hos Korah, og alt Godset. 33 Og de og alt det, de havde, fore levende ned i Helvede; og Jorden skjulte over dem, og de omkom midt af Menigheden.
2 Kong 5:11 : 11 Da blev Naaman vred og foer bort; og han sagde: See, jeg tænkte, han skulde vist komme ud til mig, og staae og paakalde Herrens sin Guds Navn, og røre med sin Haand paa Stedet og skille mig af med Spedalskheden.
2 Kong 19:2-4 : 2 Og han sendte Eljakim, som var Hofmester, og Sebna, Cantsleren, og de ældste af Præsterne, som havde iført sig Sække, til Esaias, Propheten, Amoz Søn. 3 Og de sagde til ham: Saa sagde Ezechias: Denne Dag er Nødens og Straffens og Bespottelsens Dag; thi Børnene ere komne til Fødselens Sted, og der er ingen Kraft til at føde. 4 Maaskee Herren din Gud vil høre alle Rabsakes Ord, hvilken hans Herre, Kongen af Assyrien, sendte at forhaane den levende Gud, og straffe de Ord, som Herren din Gud haver hørt; saa opløft en Bøn for de Overblevne, som findes.
1 Krøn 16:22 : 22 Rører ikke ved mine Salvede, og gjører mine Propheter intet Ondt.
Job 34:19 : 19 (hvor langt mindre) til den, som ikke anseer Fyrsternes Personer og kjender ikke den Rige fremfor den Ringe; thi de ere alle hans Hænders Gjerning.
1 Sam 7:8 : 8 Og Israels Børn sagde til Samuel: Ti ikke fra at raabe for os til Herren vor Gud, at han frelser os fra Philisternes Haand.
1 Sam 12:19 : 19 Og alt Folket sagde til Samuel: Bed ydmygeligen for dine Tjenere til Herren din Gud, at vi ikke skulle døe; thi vi lagde det Onde til alle vore Synder, at begjære os en Konge.
1 Sam 12:23 : 23 (Hvad) ogsaa mig (angaaer, da) skal det være langt fra mig at synde imod Herren, at lade af at bede ydmygeligen for eder; men jeg vil lære eder den gode og rette Vei.
1 Mos 2:17 : 17 Men af Kundskabens Træ paa Godt og Ondt, af det skal du ikke æde; thi paa hvilken Dag du æder af det, skal du døe Døden.
1 Mos 12:15 : 15 Og Pharaos Fyrster saae hende og roste hende for Pharao; og Qvinden blev ført i Pharaos Huus.
1 Mos 12:17 : 17 Og Herren slog Pharao og hans Huus med store Plager for Sarai, Abrams Hustrues, Skyld.
1 Mos 20:18 : 18 Thi Herren havde aldeles lukket for hvert Liv i Abimelechs Huus, for Sara, Abrahams Hustrues, Skyld.
2 Mos 4:16 : 16 Og han skal tale for dig til Folket; og det skal skee, at han skal være din Mund, og du, du skal være ham (som) en Gud.
2 Mos 7:1 : 1 Og Herren sagde til Mose: See, jeg haver sat dig til en Gud for Pharao, og Aron, din Broder, skal være din Prophet.
2 Mos 12:1-3 : 1 Og Herren talede til Mose og Aron i Ægypti Land og sagde: 2 Denne Maaned skal være eder en Hovedmaaned, den skal være eder den første iblandt Maanederne i Aaret. 3 Taler til al Israels Menighed og siger: Paa den tiende Dag i denne Maaned, da skulle de tage sig hver et Lam for (hver) Faders Huus, (ja) et Lam for Huset.
2 Mos 18:17 : 17 Da sagde Mose Svoger til ham: Den Ting er ikke god, som du gjør.
3 Mos 6:4 : 4 Og han skal afføre sig sine Klæder og iføre sig andre Klæder, og han skal bære Asken ud, udenfor Leiren til et reent Sted.
3 Mos 6:7 : 7 Og denne er Madofferets Lov: Arons Sønner skulle føre det nær til for Herrens Ansigt, lige for Alteret.
1 Kong 13:6 : 6 Da svarede Kongen og sagde til den Guds Mand: Kjære, bed ydmygelig til Herrens din Guds Ansigt, og bed for mig, at min Haand maa komme til mig igjen; da bad den Guds Mand ydmygelig til Herrens Ansigt, og Kongens Haand kom tilbage til ham og blev, som den var tilforn.
1 Kong 18:1-9 : 1 Og det skede mange Dage (derefter), at Herrens Ord skede til Elias i det tredie Aar og sagde: Gak, lad dig see for Achab, saa vil jeg give Regn paa Jorderige. 2 Og Elias gik at lade sig see for Achab; og Hungeren var svar i Samaria. 3 Og Achab havde kaldet ad Obadias, som var Hofmester; men Obadias frygtede Herren saare. 4 Thi det skede, der Jesabel udryddede Herrens Propheter, at Obadias tog hundrede Propheter og skjulte dem, halvtredsindstyve Mænd i (hver) Hule, og forsørgede dem med Brød og Vand. 5 Og Achab havde sagt til Obadias: Drag igjennem Landet til alle Vandkilder og til alle Bække; maaskee vi kunde finde Hø og beholde Hestene og Mulerne ilive, at ikke Bæsterne udryddes for os. 6 Og de deelte sig i Landet for at drage igjennem det; Achab drog alene paa een Vei, og Obadias drog alene paa den anden Vei. 7 Men det skede, der Obadias var paa Veien, see, da mødte Elias ham; og han kjendte ham, og faldt paa sit Ansigt og sagde: Er det dig, min Herre, Elias? 8 Og han sagde til ham: (Det er) mig; gak, siig til din Herre: See, Elias (er her). 9 Og han sagde: Hvad har jeg syndet, at du vil give din Tjener i Achabs Hænder, at han skal dræbe mig? 10 (Saa vist som) Herren din Gud lever, der er intet Folk eller Rige, til hvilket min Herre jo har sendt hen, der at lede efter dig, og de sagde: (Han er) ikke (her); og han tog en Ed af det Rige og Folk, at man ikke havde fundet dig. 11 Og du siger nu: Gak, siig din Herre: See, Elias (er her). 12 Og det maatte skee, naar jeg gik fra dig, at Herrens Aand tog dig bort, jeg veed ikke hvorhen, og jeg kom at give Achab det tilkjende, og han fandt dig ikke, da slog han mig ihjel; men din Tjener frygter Herren fra sin Ungdom. 13 Er det ikke givet min Herre tilkjende, hvad jeg gjorde, der Jesabel slog Herrens Propheter ihjel, at jeg skjulte hundrede Mænd af Herrens Propheter, (her) halvtredsindstyve, (og der) halvtredsindstyve Mænd i en Hule, og forsørgede dem med Brød og Vand? 14 Og du siger nu: Gak, siig din Herre: See, Elias (er her); at han skal slaae mig ihjel. 15 Og Elias sagde: (Saa vist som) Herren Zebaoth lever, for hvis Ansigt jeg staaer, da vil jeg sees idag for ham. 16 Da gik Obadias imod Achab og gav ham det tilkjende; og Achab gik imod Elias. 17 Og det skede, der Achab saae Elias, da sagde Achab til ham: Er du den, som forstyrrer Israel? 18 Da sagde han: Jeg forstyrrer ikke Israel, men du og din Faders Huus, idet I forlode Herrens Bud, og du vandrede efter Baalim. 19 Men nu, send (Bud og) samle al Israel til mig til Carmels Bjerg, og de fire hundrede og halvtredsindstyve Baals Propheter og de fire hundrede Lundens Propheter, som æde af Jesabels Bord. 20 Saa sendte Achab hen iblandt alle Israels Børn og samlede Propheterne til Carmels Bjerg. 21 Da gik Elias frem til alt Folket og sagde: Hvorlænge halte I paa begge Siderne? dersom Herren er Gud, da vandrer efter ham, men dersom Baal er (Gud, da) vandrer efter ham; men Folket svarede ham ikke et Ord. 22 Da sagde Elias til Folket: Jeg, jeg er alene overbleven en Herrens Prophet, men Baals Propheter ere fire hundrede og halvtredsindstyve Mænd. 23 Saa lader dem give os to Stude, og de maae udvælge sig den ene Stud og hugge den i Stykker, og lægge den paa Veden og lægge ingen Ild dertil; saa vil jeg lave den anden Stud og lægge paa Veden og ikke lægge Ild dertil. 24 Saa kalder paa eders Guds Navn, og jeg, jeg vil kalde paa Herrens Navn, og det skal skee, den Gud, som svarer ved Ilden, han er Gud; og alt Folket svarede og sagde: Det Ord er godt. 25 Og Elias sagde til Baals Propheter: Udvælger eder den ene Stud og laver først til, thi I ere mange, og kalder paa eders Guds Navn og lægger ingen Ild dertil. 26 Og de toge Studen, som han gav dem, og lavede til, og kaldte paa Baals Navn fra Morgenen og indtil Middagen og sagde: O Baal! bønhør os! men der var ingen Røst og ei Nogen, som svarede; og de haltede mod Alteret, som man havde gjort. 27 Og det skede om Middagen, da bespottede Elias dem og sagde: Raaber med høi Røst, eftersom han er en Gud, thi (han har) en Samtale, eller har at skaffe, eller er paa Veien, (eller) maaskee han sover, at han kan opvaagne. 28 Og de raabte med høi Røst og saarede sig efter deres Viis med Knive og med Syle, indtil de udøste Blod over sig. 29 Og det skede, der Middagen var gaaen forbi, at de propheterede, indtil man skulde offre Madofferet; og der var ingen Røst, og Ingen, som svarede, og ingen Agtsomhed. 30 Da sagde Elias til alt Folket: Kommer frem til mig, og alt Folket kom frem til ham; og han helede Herrens Alter, som var nedbrudt. 31 Og Elias tog tolv Stene efter Jakobs Børns Stammers Tal, ham, til hvem Herrens Ord skede, og sagde: Dit Navn skal være Israel. 32 Og han byggede af de Stene et Alter i Herrens Navn, og han gjorde en Grav, saa rum, som to Maader Sæd (kunde saaes udi), omkring Alteret. 33 Og han lagde Veden ordentligen, og hug Studen i Stykker og lagde paa Veden. 34 Og han sagde: Fylder fire Krukker med Vand, og øser paa Brændofferet og paa Veden; og han sagde: Gjører det anden Gang, og de gjorde det anden Gang; og han sagde: Gjører det tredie Gang, og de gjorde det tredie Gang. 35 Og Vandet løb trindt omkring Alteret, og han opfyldte ogsaa Graven med Vand. 36 Og det skede, der man offrede Madofferet, da traadte Elias, Propheten, frem og sagde: Herre! Abrahams, Isaks og Israels Gud! lad det kjendes idag, at du er Gud i Israel, og at jeg er din Tjener, og at jeg har gjort alle disse Gjerninger efter dit Ord! 37 Bønhør mig, Herre! bønhør mig, at dette Folk maa vide, at du, Herre, du er Gud, og at du har vendt deres Hjerte tilbage! 38 Da faldt Herrens Ild ned og fortærede Brændofferet og Veden og Stenene og Støvet, og slikkede Vandet op, som var i Graven. 39 Og alt Folket saae det, og de faldt ned paa deres Ansigter og sagde: Herren, han er Gud, Herren, han er Gud. 40 Da sagde Elias til dem: Griber Baals Propheter, at ingen Mand undkommer af dem, og de grebe dem; og Elias førte dem ned til Kisons Bæk og slagtede dem der. 41 Og Elias sagde til Achab: Drag op, æd og drik; thi (man hører) en Susen af megen Regn. 42 Og Achab drog op for at æde og at drikke; og Elias gik op paa Carmels Top og bøiede sig mod Jorden, og satte sit Ansigt ned imellem sine Knæ. 43 Og han sagde til sin Dreng: Kjære, gak op, see til paa Veien til Havet; og han gik op og saae til og sagde: Der er ikke Noget; og han sagde: Gak igjen (derhen) syv Gange. 44 Og det skede den syvende Gang, at han sagde: See, en liden Sky gaaer op fra Havet som en Mands Haand; og han sagde: Gak op, siig til Achab: Spænd for og far ned, at Regnen ikke skal opholde dig. 45 Og det skede, idet man gik hid og did, da blev Himmelen sort af Skyer og Veir, og der kom en stor Regn; men Achab foer og drog til Jisreel. 46 Og Herrens Haand var over Elias, og han ombandt sig om sine Lænder og løb frem for Achab, indtil man kommer til Jisreel.
Sal 25:14 : 14 Herrens Løndom hører dem til, som ham frygte, og hans Pagt, at han lader dem vide den.
Sal 105:9-9 : 9 som han gjorde med Abraham, og sin Ed til Isak. 10 Og han stillede den for Jakob til en Skik, for Israel til evig Pagt, 11 sigende: Dig vil jeg give Canaans Land, eders Arvs Snor; 12 der de vare en liden (Hob) Folk, ja faa og fremmede deri. 13 Og de vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet Folk. 14 Han lod intet Menneske gjøre dem Vold, og straffede Konger for deres Skyld, (sigende): 15 Rører ikke ved mine Salvede, og gjører mine Propheter intet Ondt.
Jer 14:11 : 11 Og Herren sagde til mig: Du skal ikke gjøre Bøn for dette Folk til det Gode.
Jer 15:1 : 1 Og Herren sagde til mig: Dersom Mose og Samuel (end) stode for mit Ansigt, haver jeg dog ingen Villie til dette Folk; udlad (dem) fra mit Ansigt, og lad dem gaae ud.
Jer 27:18 : 18 Men om de ere Propheter, og om der er Herrens Ord hos dem, (da) lader dem nu møde den Herre Zebaoth (med Bøn), at de overblevne Kar i Herrens Huus og i Judæ Konges Huus og i Jerusalem ikke skulle komme til Babel.
Esek 3:18 : 18 Naar jeg siger til den Ugudelige: Du skal visseligen døe, og du ikke paaminder ham og ikke siger (det) til at paaminde den Ugudelige, (at vare sig) fra den ugudelige Vei, at holde ham i Live, da skal den samme Ugudelige døe i sin Misgjerning, men jeg vil kræve hans Blod af din Haand.
Esek 33:8 : 8 Naar jeg siger til den Ugudelige: Du Ugudelige skal visseligen døe, og du ikke taler til at advare den Ugudelige fra hans Vei, da skal den samme Ugudelige døe i sin Misgjerning, men jeg vil kræve hans Blod af din Haand.
Esek 33:14-16 : 14 Og naar jeg siger til den Ugudelige: Du skal visselig døe, og han omvender sig fra sin Synd og gjør Ret og Retfærdighed, 15 (saa) en Ugudelig giver Pant tilbage, betaler det Røvede, vandrer efter Livets Skikke, saa han ikke gjør Uret, — han skal visselig leve, han skal ikke døe. 16 Ingen af hans Synder, som han haver syndet, skal kommes ham ihu; han gjorde Ret og Retfærdighed, han skal visselig leve.
1 Kor 14:4 : 4 Hvo, som taler med et (fremmed) Tungemaal, opbygger sig selv, men hvo, som propheterer, opbygger Menigheden.
Hebr 1:1 : 1 Efterat Gud fordum havde talet mange Gange og paa mange Maader til Fædrene ved Propheterne, saa haver han i disse sidste Dage talet til os ved Sønnen,
Hebr 13:4 : 4 Ægteskabet være hæderligt hos Alle, og Ægtesengen ubesmittet; men Skjørlevnere og Horkarle skal Gud dømme.
Jak 5:14-16 : 14 Er Nogen iblandt eder syg, han kalde til sig de Ældste af Menigheden, og de skulle bede over ham og salve ham med Olie i Herrens Navn; 15 og Troens Bøn skal frelse den Syge, og Herren skal opreise ham, og haver han begaaet Synder, skulle de forlades ham. 16 Bekjender Overtrædelserne for hverandre og beder for hverandre, at I kunne læges; en Retfærdigs Bøn formaaer Meget, naar den er alvorlig.
1 Joh 5:16 : 16 Dersom Nogen seer sin Broder begaae en Synd, som ikke er til Døden, da skal han bede, og han skal give ham Liv, dem (nemlig), som ikke synde til Døden. Der er en Synd til Døden; om den siger jeg ikke, at han skal bede (for den).
Åp 11:5-6 : 5 Og dersom Nogen vil gjøre dem Skade, udgaaer der Ild af deres Mund og fortærer deres Fjender; og dersom Nogen vil gjøre dem Skade, bør det ham saaledes at ihjelslaaes. 6 Disse have Magt at tillukke Himmelen, at der ingen Regn skal falde i deres Propheties Dage, og de have Magt over Vandene, at forvandle dem til Blod, og at slaae Jorden med allehaande Plager, saa ofte de ville.