Verse 7

Herren, Himmelens Gud, som tog mig fra min Faders Huus og fra min Slægts Land, og som talede med mig, og som tilsvoer mig og sagde: Dette Land vil jeg give din Sæd, han skal sende sin Engel for dig, at du skal derfra tage min Søn en Hustru.

Referenced Verses

  • 1 Mos 13:15 : 15 Thi alt det Land, som du seer, det vil jeg give dig og din Afkom evindeligen.
  • 2 Mos 33:2 : 2 og jeg vil sende en Engel for dig og uddrive de Cananiter, Amoriter og Hethiter og Pheresiter, Heviter og Jebusiter —
  • Sal 34:7 : 7 Denne Elendige raabte, og Herren hørte, og frelste ham af alle hans Angester.
  • Hebr 1:14 : 14 Ere de ikke alle tjenende Aander, udsendte til Tjeneste for dem, som skulle arve Salighed?
  • 2 Mos 32:13 : 13 Kom dine Tjenere, Abraham, Isak og Israel, ihu, hvilke du haver tilsvoret ved dig selv og tilsagt dem: Jeg vil gjøre eders Sæd mangfoldig, som Stjernerne paa Himmelen, og alt det Land, som jeg haver sagt, vil jeg give eders Sæd, og de skulle eie det evindeligen.
  • 1 Mos 15:18 : 18 Paa den samme Dag gjorde Herren en Pagt med Abram, og sagde: Din Afkom haver jeg givet dette Land fra Ægyptens Flod indtil den store Flod, den Flod Phrat,
  • 1 Mos 17:8 : 8 Og jeg vil give dig og din Afkom efter dig det Land, som du er fremmed udi, det ganske Canaans Land, til en evig Eiendom; og jeg vil være dem til en Gud.
  • 1 Mos 22:16-18 : 16 Og han sagde: Jeg haver svoret ved mig, siger Herren, at fordi du gjorde dette Stykke og ikke sparede din Søn, din eneste, 17 derfor vil jeg storligen velsigne dig og meget mangfoldiggjøre din Sæd, som Stjernerne paa Himmelen og som Sand, der er paa Havets Bred; og din Sæd skal eie sine Fjenders Port. 18 Og udi din Sæd skulle alle Folk paa Jorden velsignes, fordi du adlød min Røst.
  • 1 Mos 26:3-4 : 3 Vær en Udlænding i dette Land, og jeg vil være med dig og velsigne dig; thi dig og din Sæd vil jeg give alle disse Lande og stadfæste den Ed, som jeg haver svoret Abraham, din Fader. 4 Og jeg vil gjøre din Sæd mangfoldig som Stjerner paa Himmelen, og give din Sæd alle disse Lande, og i din Sæd skulle alle Folk paa Jorden velsignes,
  • 1 Mos 26:24 : 24 Og Herren aabenbaredes for ham i den samme Nat og sagde: Jeg er din Faders Abrahams Gud; frygt ikke, thi jeg er med dig og vil velsigne dig og formere din Sæd, for min Tjeners Abrahams Skyld.
  • 2 Mos 13:5 : 5 Og det skal skee, naar Herren haver indført dig i Cananitens og Hethitens og Amoritens og Hevitens og Jebusitens Land, hvilket han svoer dine Fædre at give dig, et Land, som flyder med Melk og Honning, da skal du holde denne Tjeneste i denne Maaned.
  • 2 Mos 23:20-23 : 20 See, jeg, jeg sender en Engel for dit Ansigt, at bevare dig paa Veien og føre dig til det Sted, som jeg haver beredt. 21 Forvar dig for hans Ansigt og lyd hans Røst, fortørn ham ikke; thi han skal ikke forlade eders Overtrædelser, thi mit Navn er midt udi ham. 22 Thi dersom du hører hans Røst og gjør alt det, som jeg vil sige, da vil jeg og være dine Fjenders Fjende, og jeg vil trænge dem, som trænge dig. 23 Thi min Engel skal gaae for dit Ansigt og føre dig til de Amoriter og de Hethiter og de Pheresiter og de Cananiter, de Heviter og de Jebusiter, og jeg vil udslette dem.
  • 4 Mos 14:16 : 16 Fordi Herren ikke formaaede at føre dette Folk i det Land, som han havde svoret dem, derfor har han slagtet dem i Ørken.
  • 4 Mos 14:30 : 30 I skulle ikke komme i det Land, om hvilket jeg haver opløftet min Haand (og svoret) at lade eder boe deri, undtagen Caleb, Jephunne Søn, og Josva, Nuns Søn.
  • 4 Mos 32:11 : 11 Disse Mænd, som ere opgangne af Ægypten, fra tyve Aar gamle og derover, skulle ikke see det Land, som jeg haver svoret Abraham, Isak og Jakob; thi de have ikke fuldkommeligen efterfulgt mig;
  • 5 Mos 1:8 : 8 See, jeg haver givet det Land for eders Ansigt; kommer og indtager det Land (til Arv), som Herren haver svoret eders Fædre, Abraham, Isak og Jakob, at give dem og deres Sæd efter dem.
  • 5 Mos 34:4 : 4 Og Herren sagde til ham: Dette er det Land, som jeg haver svoret Abraham, Isak og Jakob, og sagt: Din Sæd vil jeg give det; jeg haver ladet dig see det med dine Øine, men du skal ikke gaae derhen over.
  • Jos 1:6 : 6 Vær frimodig og vær stærk; thi du skal dele Landet til Arv iblandt dette Folk, hvilket jeg svoer deres Fædre at give dem.
  • Dom 2:1 : 1 Og Herrens Engel kom op fra Gilgal til Bochim og sagde: Jeg haver ført eder op af Ægypten og ført eder i det Land, som jeg svoer eders Fædre, og jeg sagde: Jeg vil ikke rygge min Pagt med eder i Evighed.
  • Esra 1:2 : 2 Saa siger Cyrus, Kongen i Persien: Herren, Himmelens Gud, haver givet mig alle Riger i Landet, og han haver befalet mig at bygge sig et Huus i Jerusalem, som er i Juda.
  • Sal 32:8 : 8 Jeg vil undervise dig og lære dig om den Vei, paa hvilken du skal gaae, jeg vil give Raad over dig ved mit Øie.
  • 1 Mos 12:1-7 : 1 Og Herren havde sagt til Abram: Gak du ud af dit Land og fra din Slægt og af din Faders Huus, til det Land, som jeg vil vise dig. 2 Og jeg vil gjøre dig til et stort Folk, og velsigne dig og gjøre dit Navn stort; og vær en Velsignelse. 3 Og jeg vil velsigne dem, som velsigne dig, og dem, som forbande dig, vil jeg forbande; og i dig skulle velsignes alle Slægter paa Jorden. 4 Og Abram gik, eftersom Herren havde sagt til ham, og Loth gik med ham; og Abram var halvfjerdsindstyve Aar og fem Aar gammel, der han uddrog af Charan. 5 Saa tog Abram Sarai, sin Hustru, og Loth, sin Broders Søn, og al deres Eiendom, som de eiede, og de Personer, som de havde forskaffet sig i Charan; og de droge ud, for at reise til Canaans Land, og de kom til Canaans Land. 6 Og Abram drog igjennem i Landet, til det Sted Sichem, indtil More Lund; og Cananiten var da i Landet. 7 Og Herren aabenbaredes for Abram og sagde: Din Afkom vil jeg give dette Land; og han byggede der et Alter for Herren, som aabenbaredes for ham.
  • Hebr 11:9 : 9 Formedelst Tro opholdt han sig i Forjættelsens Land, som i et fremmed, boende udi Pauluner med Isak og Jakob, som vare Medarvinger til samme Forjættelse;
  • Åp 11:13 : 13 Og i samme Stund skede et stort Jordskjælv, og Tiendedelen af Staden faldt, og der bleve ihjelslagne i Jordskjælvet syv tusinde Personer; og de Andre bleve forfærdede og gave Himmelens Gud Ære.
  • Sal 73:24 : 24 Du skal lede mig ved dit Raad og derefter antage mig til Ære.
  • Sal 103:20 : 20 Lover Herren, I hans Engle! I Vældige i Magt, som udrette hans Ord, idet I høre paa hans Ords Røst.
  • Ordsp 3:5-6 : 5 Forlad dig paa Herren i dit ganske Hjerte, men forlad dig ikke fast paa din Forstand. 6 Kjend ham i alle dine Veie, og han, han skal gjøre dine Stier rette.
  • Jes 63:9 : 9 I al deres Angest var ikke Angest, og hans Ansigts Engel frelste (dem); han, han gjenløste dem for sin Kjærligheds Skyld, og fordi han sparede (dem), og han lagde dem paa (sig selv) og bar dem alle Dage fra gammel (Tid).
  • Dan 2:44 : 44 Men i de samme Kongers Dage skal Himmelens Gud opreise et Rige, som ikke skal fordærves evindelig, og det Rige skal ikke overlades til et andet Folk; det skal knuse og gjøre Ende paa alle disse Riger, men det, det skal bestaae evindeligen.
  • Jona 1:9 : 9 Og han sagde til dem: Jeg er en Ebræer, og jeg frygter Herren, Himmelens Gud, som haver gjort Havet og det Tørre.
  • Apg 7:5 : 5 Og han gav ham Intet deraf til Eie, end ikke en Fodbred; og (dog) lovede han ham at give ham det til Besiddelse, og hans Afkom efter ham, enddog han intet Barn havde.