| Bibelvers

Verse 20

Og Jakob gjorde et Løfte og sagde: Dersom Gud vil være med mig og beskjærme mig paa denne Vei, som jeg reiser, og give mig Brød at æde og Klæder at iføre mig,

Referenced Verses

2 Sam 15:8 : 8 Thi din Tjener lovede et Løfte, der jeg boede i Gesur i Syrien, og sagde: Dersom Herren fører mig tilbage til Jerusalem, da vil jeg tjene Herren.
1 Mos 31:13 : 13 Jeg er den Gud, (som aabenbaredes dig) i Bethel, der, hvor du salvede et Kjendemærke, der, hvor du gjorde mig Løfte; gjør dig nu rede, far ud af dette Land og vandre igjen til din Slægts Land.
1 Tim 6:8 : 8 men naar vi have Føde og Klæder, skulle vi dermed lade os nøie.
1 Mos 28:15 : 15 Og see, jeg er med dig og vil bevare dig i Alt, hvor du farer, og vil føre dig til dette Land igjen; thi jeg vil ikke forlade dig, før jeg haver fuldkommet det, jeg haver sagt dig.
3 Mos 27:1-9 : 1 Og Herren talede til Mose og sagde: 2 Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar Nogen gjør et synderligt Løfte, skal det høre Herren til, efter din Vurdering paa Personer. 3 Og din Vurdering skal være for en Mandsperson, fra den, som er tyve Aar gammel, og indtil den, som er tredsindstyve Aar gammel, (for ham) skal din Vurdering være halvtredsindstyve Sekel Sølv, efter Helligdommens Sekel. 4 Og dersom det er en Qvindesperson, da skal din Vurdering være tredive Sekel. 5 Og om Nogen er fra fem Aar gammel og indtil tyve Aar gammel, da skal din Vurdering være for en Mandsperson tyve Sekel, men for en Qvindesperson ti Sekel. 6 Og dersom Nogen er fra en Maaned gammel og indtil fem Aar gammel, da skal din Vurdering være for et Drengebarn fem Sekel Sølv, og for et Pigebarn skal din Vurdering være tre Sekel Sølv. 7 Men dersom Nogen er fra tredsindstyve Aar gammel og derover, dersom det er en Mandsperson, da skal din Vurdering være femten Sekel, og for en Qvindesperson ti Sekel. 8 Men dersom han er for arm til saadan din Vurdering, da skal man stille ham for Præstens Ansigt, og Præsten skal vurdere ham; efter det, som dens Haand formaaer, der gjorde Løftet, skal Præsten vurdere ham. 9 Og dersom det er et Dyr, af hvilket de kunne offre Offer for Herren, da skal alt det være helligt, som man giver Herren deraf. 10 Man skal ikke bytte det og ei vexle det, et godt for et ondt, eller et ondt for et godt; men dersom Nogen vexler et Dyr for et andet Dyr, da skal det skee, at baade det, og det, som det vexles med, skal være helligt. 11 Men dersom det er noget ureent Dyr, af hvilket de ikke skulle offre Offer for Herren, da skal man stille samme Dyr for Præstens Ansigt. 12 Og Præsten skal vurdere det, om det er godt eller ondt; efter din Vurdering, (du, som er) Præst, saa skal det være. 13 Men vil Nogen løse det, da skal han give Femtedelen til over din Vurdering. 14 Og naar Nogen helliger sit Huus, (at det skal være) helligt for Herren, da skal Præsten vurdere det, om det er godt eller ondt; ligesom Præsten vurderer det, saa skal det staae (fast). 15 Men dersom han, som haver helliget det, vil løse sit Huus, da skal han lægge den femte Deel af din Vurderings Penge til, saa maa det høre ham til. 16 Og dersom Nogen helliger Herren Noget af sin Eiendoms Ager, da skal din Vurdering være efter dens Sæds Leilighed; en Homer Bygsæd for halvtredsindstyve Sekel Sølv. 17 Dersom han helliger sin Ager fra Jubelaaret, da skal den staae (i Værd) efter din Vurdering. 18 Men dersom han haver helliget sin Ager efter Jubelaaret, da skal Præsten regne Værdien med ham efter de Aars Leilighed, som ere tilovers indtil Jubelaaret, og din Vurdering skal være saa meget mindre. 19 Men dersom han, som helligede Ageren, vil endel genløse den, da skal han lægge den femte Part af din Vurderings Penge dertil, saa skal den stadfæstes ham. 20 Men dersom han ikke vil løse Ageren, og dersom han sælger Ageren til en anden Mand, da skal den ikke løses ydermere. 21 Og den Ager skal være Herren en Helligdom, naar den udgaaer fri i Jubelaaret, som en Bandsager; dens Eiendom skal høre Præsten til. 22 Men dersom Nogen helliger Herren en Ager, som han haver kjøbt, som ikke er af hans Eiendoms Agre, 23 da skal Præsten regne for ham, efter din Vurderings Sum, indtil Jubelaaret, saa skal han paa den samme Dag give din Vurdering, (og den skal være) Herren en Helligdom. 24 Udi Jubelaaret skal Ageren komme igjen til ham, som han kjøbte den af, til ham, som eiede samme Land. 25 Og al din Vurdering skal skee efter Helligdommens Sekel; en Sekel skal være tyve Gera. 26 Dog det Førstefødte, hvilket formedelst Førstefødselen hører Herren til, iblandt Dyr, det skal Ingen hellige ham; være sig Oxe eller Faar, saa hører det Herren til. 27 Men dersom det er et ureent Dyr, da skal man løse det efter din Vurdering, og lægge den femte Part deraf dertil; og dersom det ikke løses, da skal det sælges efter din Vurdering. 28 Dog skal intet Bandsgods, som Nogen under Band haver helliget Herren, af alt det, hans er, enten af Mennesker eller Dyr eller af hans Eiendoms Mark, sælges eller løses; thi alt saadant Bandsgods er særdeles helligt for Herren. 29 Intet Forbandet, som vorder forbandet af Mennesker, skal løses, det skal visseligen dødes. 30 Og al Tienden af Landet, af Jordens Sæd og af Træers Frugt, hører Herren til; den er en Helligdom for Herren. 31 Men vil Nogen løse Noget af sin Tiende, da skal han lægge den femte Part deraf dertil. 32 Og al Tiende af stort Qvæg og smaat Qvæg, af alt det, som gaaer igjennem under Kjæp, den Tiende skal være Herren en Helligdom. 33 Man skal ikke undersøge, om det er godt eller ondt, og ikke vexle det; men dersom man vexler det, da skal det skee, at baade det, og det, som vexles derfor, skal være en Helligdom, det skal ikke løses. 34 Disse ere Budene, hvilke Herren befoel Mose til Israels Børn, paa Sinai Bjerg.
4 Mos 6:1-9 : 1 Og Herren talede til Mose og sagde: 2 Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar en Mand eller Qvinde lover et synderligt Nasiræers Løfte, at holde sig fraskilt for Herren, 3 da skal en Saadan holde sig fra Viin og stærk Drik, han skal ikke drikke Viineddike eller Eddike af stærk Drik, og han skal ingen Saft drikke af Druer, og han skal hverken æde ferske eller tørre Druer. 4 Alle hans Fraskillelses Dage skal han ikke æde Noget, som gjøres af Vinens Viintræ, hverken Rosinstene eller Huden. 5 Alle de Dage, som hans Fraskillelses Løfte (varer), skal der ikke komme Ragekniv over hans Hoved; indtil de Dage ere opfyldte, i hvilke han holder sig fraskilt for Herren, skal han være hellig og lade sit Hovedhaar frit voxe. 6 Alle de Dage, han haver lovet at holde sig fraskilt for Herren, skal han ikke komme til nogen Døds Liig. 7 Han skal ikke gjøre sig ureen for sin Fader eller for sin Moder, for sin Broder eller for sin Søster, naar de døe; thi hans Guds Fraskillelse er paa hans Hoved. 8 Alle hans Fraskillelses Dage skal han være Herren hellig. 9 Og om En, som døer, døer i et Øieblik hasteligen hos ham, og han gjør sin Fraskillelses Hoved ureent, da skal han rage sit Hoved paa sin Renselses Dag, paa den syvende Dag skal han rage det 10 Og paa den ottende Dag skal han fremføre to Turtelduer eller to Dueunger til Præsten, til Forsamlingens Pauluns Dør. 11 Og Præsten skal lave een til et Syndoffer, og een til et Brændoffer, og gjøre Forligelse for ham, fordi han haver syndet over Liget; og han skal hellige sit Hoved paa den samme Dag. 12 Og han skal (paany) holde sig fraskilt for Herren sin Fraskillelses Dage, og fremføre et aargammelt Lam til Skyldoffer, og de første Dage skulle falde hen, fordi hans Fraskillelse er bleven ureen. 13 Og denne er den Nasiræers Lov: Paa den Dag, hans Fraskillelses Dage opfyldes, skal han fremføre dette for Forsamlingens Pauluns Dør, 14 nemlig, han skal offre sit Offer for Herren, eet aargammelt Væderlam uden Lyde til Brændoffer, og eet aargammelt Gimmerlam uden Lyde til Syndoffer, og een Væder uden Lyde til Takoffer, 15 og en Kurv med usyrede Kager af Meel, blandede med Olie, og usyrede (tynde) Kager, smurte med Olie, og det dertilhørende Madoffer og Drikoffer. 16 Og Præsten skal offre det for Herrens Ansigt, og han skal lave hans Syndoffer og hans Brændoffer. 17 Og Væderen skal han lave til Takoffers Offer for Herren, tilligemed Kurven med de usyrede (Brød); og Præsten skal lave hans Madoffer og hans Drikoffer. 18 Og den Nasiræer skal rage sin Fraskillelses Hoved for Forsamlingens Pauluns Dør, og han skal tage sin Fraskillelses Hovedhaar og kaste det paa Ilden, som er under Takofferets Offer. 19 Og Præsten skal tage den kogte Bov af Væderen, og een usyret Kage af Kurven, og een usyret (tynd) Kage, og han skal lægge det paa den Nasiræers Hænder, efterat han har raget sin Fraskillelses (Hovedhaar). 20 Og Præsten skal bevæge dem med en Bevægelse for Herrens Ansigt, det er Præsten helligt, tilligemed Bevægelsens Bryst og tilligemed Opløftelsens Bov, og derefter maa den Nasiræer drikke Viin.
4 Mos 21:2-3 : 2 Da lovede Israel Herren et Løfte og sagde: Dersom du aldeles giver dette Folk i min Haand, da vil jeg ødelægge deres Stæder. 3 Og Herren hørte Israels Røst, og overgav Cananiterne, og de ødelagde dem og deres Stæder, og de kaldte det Steds Navn Horma.
Dom 11:30-31 : 30 Og Jephthah lovede Herren et Løfte og sagde: Dersom du giver Ammons Børn visseligen i min Haand, 31 da skal det skee, at det Udgaaende, som udgaaer af mit Huses Døre mod mig, naar jeg kommer tilbage med Fred fra Ammons Børn, det skal høre Herren til, og jeg skal offre det til et Brændoffer.
1 Sam 1:11 : 11 Og hun lovede et Løfte og sagde: Herre Zebaoth, dersom du seer til din Tjenesteqvindes Elendighed, og kommer mig ihu og ikke glemmer din Tjenesteqvinde, og giver din Tjenesteqvinde mandlig Sæd, da vil jeg give Herren ham alle hans Livs Dage, og der skal ingen Ragekniv komme paa hans Hoved.
1 Sam 1:28 : 28 Derfor haver jeg ogsaa laant ham til Herren alle de Dage, han skal være til, thi han er begjæret af Herren; og han tilbad der for Herren.
1 Sam 14:24 : 24 Og Israels Mænd bleve udmattede paa den samme Dag; thi Saul besvoer Folket og sagde: Forbandet være den Mand, som æder nogen Mad indtil Aftenen! at jeg kan hevne mig paa mine Fjender; derfor smagte det ganske Folk ingen Mad.
Neh 9:1-9 : 1 Og paa den fire og tyvende Dag i denne Maaned forsamledes Israels Børn med Faste og med Sække og med Jord paa sig. 2 Og Israels Sæd adskilte sig fra alle Fremmedes Børn, og de stode og bekjendte dens Synder og deres Fædres Misgjerninger. 3 (Thi) efterat de opstode paa deres Sted, da læste de i Herrens deres Guds Lovbog Fjerdeparten af Dagen, og (atter) en Fjerdepart bekjendte de og tilbade for Herren deres Gud. 4 Og paa Leviternes Trappe stode op Jesua og Bani, Kadmiel, Sebanja, Bunni, Serebja, Bani, Chenani, og de raabte med stor Røst til Herren deres Gud. 5 Og de Leviter, Jesua og Kadmiel, Bani, Hasabneja, Serebja, Hodija, Sebanja, Pethahja, sagde: Staaer op, lover Herren eders Gud fra evig (Tid) indtil evig (Tid), og man skal love din Herligheds Navn, som er ophøiet over al Velsignelse og Lov. 6 Du er den Herre, du alene, du haver gjort Himmelen, ja Himlenes Himle og al deres Hær, Jorden og alt det, som der er paa, Havet og alt det, som deri er, og du holder alle disse Ting i Live, og Himmelens Hær tilbeder dig. 7 Du er den Herre Gud, som udvalgte Abram og førte ham ud fra Ur i Chaldæa, og du satte hans Navn, (at det skulde være) Abraham. 8 Og du fandt hans Hjerte trofast for dit Ansigt og gjorde en Pagt med ham, at give, (ja) at give hans Sæd Cananitens, Hethitens, Amoritens og Pheresitens og Jebusitens og Girgasitens Land; og du haver holdt dine Ord, thi du er retfærdig. 9 Og du saae vore Fædres Elendighed i Ægypten, og hørte deres Raab ved det røde Hav. 10 Og du gjorde Tegn og underfulde Gjerninger paa Pharao og paa alle hans Tjenere og paa alt Folket i hans Land, thi du vidste, at de havde handlet hovmodeligen mod dem, og du gjorde dig et Navn, som (det er) paa denne Dag.
Sal 22:25 : 25 Thi han haver ikke foragtet og ei havt en Vederstyggelighed til den Elendiges Elendighed, og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det.
Sal 56:12 : 12 Jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad skulde et Menneske gjøre mig?
Sal 61:5 : 5 Jeg skal boe i dit Paulun i Evighederne, jeg skal skjule mig under dine Vingers Skjul. Sela.
Sal 61:8 : 8 (at) han maa sidde evindelig for Guds Ansigt; bered Miskundhed og Sandhed, at de maae bevare ham.
Sal 66:13 : 13 Jeg vil gaae ind i dit Huus med Brændoffere, jeg vil betale dig mine Løfter,
Sal 76:11 : 11 Thi et Menneskes Vrede skal gjøre, at man takker dig; det Overblevne fra (deres) store Vrede skal du ombinde (som med et Bælte).
Sal 116:14 : 14 Jeg vil betale Herren mine Løfter, ja for alt hans Folks Aasyn.
Sal 116:18 : 18 Jeg vil betale Herren mine Løfter, ja for alt hans Folks Aasyn,
Sal 119:106 : 106 Jeg haver svoret og vil holde det, at jeg vil bevare din Retfærdigheds Domme.
Sal 132:2 : 2 som svoer Herren, som lovede Jakobs Mægtige, (sigende:)
Fork 5:1-7 : 1 Vær ikke snar med din Mund, og lad dit Hjerte ikke haste at tale Noget for Guds Ansigt; thi Gud er i Himmelen, og du paa Jorden, derfor lad dine Ord være faa. 2 Thi hvor megen Møie er, komme Drømme, og hvor mange Ord ere, (hører man) en Daares Røst. 3 Naar du lover Gud et Løfte, tøv ikke at betale det, thi (han haver) ingen Lyst til Daarer; hvad du lover, det betal. 4 Det er bedre, at du Intet lover, end at du lover og betaler det ikke. 5 Tilsted ikke din Mund at komme dit Kjød til at synde, og siig ikke for Engelens Ansigt, at det er en Forseelse; hvi skulde Gud fortørnes for din Røst og fordærve dine Hænders Gjerning? 6 Thi (ligesom) hvor mange Drømme ere, (der ere) og Forfængeligheder, (saa) og i mange Ord; men frygt Gud. 7 Dersom du seer, at en Arm fortrykkes, og at Ret og Retfærdighed bortrives i et Landskab, da forundre dig ikke over den Villie; thi der er en Høi over den Høie, som tager vare (derpaa), ja, den Høieste er over dem.
Jes 19:21 : 21 Og Herren skal kjendes af Ægypterne, og Ægypterne skulle kjende Herren paa den samme Dag, og de skulle tjene (ham) med Slagtoffer og Madoffer, og love Herren Løfte og betale det.
Joh 1:16 : 16 Og af hans Fylde have vi alle faaet, og det Naade over Naade.
Apg 18:18 : 18 Men der Paulus var bleven der endnu mange Dage, tog han Afsked fra Brødrene og seilede til Syrien, og med ham Priscilla og Aqvilas, efterat han havde raget sit Hoved i Kenchreæ; thi han havde gjort et Løfte.
Apg 23:12-15 : 12 Men der det var blevet Dag, sloge nogle af Jøderne sig sammen, og forpligtede sig under Forbandelse og sagde, at de vilde hverken æde, ei heller drikke, inden de havde slaget Paulus ihjel. 13 Men de vare flere end Fyrretyve, som havde sammensvoret sig hertil. 14 Disse gik til de Ypperstepræster og de Ældste og sagde: Vi have under Forbandelse forpligtet os til, ikke at smage Noget, førend vi have slaget Paulus ihjel. 15 Saa giver nu den øverste Høvedsmand tilkjende, tilligemed Raadet, at han imorgen fører ham ned til eder, som om I vilde nøiere undersøge hans Sag; men vi ere rede til at ihjelslaae ham, førend han kommer (eder) nær.