| Bibelvers

Verse 8

Juda, dig skulle dine Brødre love, din Haand skal være paa dine Fjenders Nakke; for dig skulle din Faders Sønner falde ned.

Referenced Verses

1 Krøn 5:2 : 2 thi Juda var vældig iblandt sine Brødre, og Fyrsten (skulde være) af ham, men Førstefødselen var Josephs —
Hebr 7:14 : 14 Thi det er vitterligt, at vor Herre er oprunden af Juda, til hvilken Stamme Moses Intet haver talet om Præstedømme.
1 Mos 27:29 : 29 Folkene skulle tjene dig, og Folkene skulle falde dig til Fode. Vær en Herre over dine Brødre, og din Moders Sønner skulle falde dig til Fode; hvo, som forbander dig, være, forbandet, og hvo, som velsigner dig, være velsignet!
1 Mos 29:35 : 35 Og hun undfik endnu og fødte en Søn, og sagde: Dennesinde vil jeg bekjende Herren; derfor kaldte hun hans Navn Juda; saa holdt hun op at føde.
5 Mos 33:7 : 7 Og dette hører til Juda, nemlig han sagde: Hør, Herre, Judæ Røst, og du skal lade ham komme til sit Folk; lad hans Hænder være nok for ham, og du skal være en Hjælp mod hans Fjender.
Jos 10:24 : 24 Og det skede, der de havde udført de Konger til Josva, da kaldte Josva ad alle Israels Mænd, og sagde til de Øverste for Krigsmændene, som droge med ham: Kommer nær til, sætter eders Fødder paa disse Kongers Halse; saa kom de nær til og satte deres Fødder paa deres Halse.
Dom 1:1-2 : 1 Og det skede efter Josvæ Død, da adspurgte Israels Børn Herren og sagde: Hvo skal først drage op af os imod (de øvrige) Cananiter, til at stride imod dem? 2 Og Herren sagde: Juda skal drage (først) op; see, jeg haver givet Landet i hans Haand.
Dom 20:18 : 18 Da gjorde de sig rede og droge op til Guds Huus, og adspurgte Gud, og Israels Børn sagde: Hvo skal drage op for os til at begynde Krigen mod Benjamins Børn? og Herren sagde: Juda skal begynde.
2 Sam 5:3 : 3 Og alle de Ældste af Israel kom til Kongen i Hebron, og Kong David gjorde en Pagt med dem i Hebron for Herrens Ansigt, og de salvede David til Konge over Israel.
2 Sam 22:41 : 41 Og du haver givet mig mine Fjender paa Flugt, (ja) mine Hadere, og jeg udrydder dem.
2 Sam 24:9 : 9 Og Joab overgav Tallet paa Folket, som var talt, til Kongen; og der vare i Israel otte hundrede tusinde stridbare Mænd, som uddroge Sværd, og Judæ Mænd vare fem hundrede tusinde Mænd.
1 Kong 4:1-9 : 1 Og Kong Salomo var Konge over al Israel. 2 Og disse vare de Fyrster, som han havde: Asarja, Zadoks Søn, var ypperste Raad. 3 Elihoreph og Ahia, Sisas Sønner, vare Skrivere; Josaphat, Ahiluds Søn, var Secretær. 4 Og Benaja, Jojadas Søn, var over Hæren, og Zadok og Abjathar vare Præster. 5 Og Asarja, Nathans Søn, var over Befalingsmændene, og Sabud, Nathans Søn, Præsten, var Kongens Ven. 6 Og Ahisar var Hofmester; Adoniram, Abdas Søn, var Rentemester. 7 Og Salomo havde tolv Befalingsmænd over al Israel, og de forsørgede Kongen og hans Huus; Enhver havde en Maaned om Aaret at forsørge udi. 8 Og disse vare deres Navne: Hurs Søn paa Ephraims Bjerg; 9 Dekers Søn i Makaz og i Saalbim og Beth-Semes og Elon og Beth-Hanan; 10 Heseds Søn i Aroboth; han havde Socho og alt det Land Hepher. 11 Abinadabs Søn havde al den Egn Dor; han havde Taphath, Salomos Datter, til Hustru. 12 Baena, Ahiluds Søn, havde Taanach og Megiddo, og al Beth-Sean, som er ved Zarthan nedenfor Jisreel fra Beth-Sean indtil Abel-Mehola, indtil paa hiin Side Jokmeam. 13 Gebers Søn var i Ramoth i Gilead; han havde Jairs, Manasse Søns, Byer, som ere i Gilead, han havde (og) Argobs Egn, som er i Basan, tredsindstyve store Stæder med Mure og Kobberstænger. 14 Ahinadab, Iddo Søn, var i Mahanaim. 15 Ahimaaz var i Naphthali; han, han tog og Basmath, Salomos Datter, til Hustru. 16 Baena, Husai Søn, var i Aser og i Aloth. 17 Josaphat, Paruah Søn, var i Isaschar. 18 Simei, Elas Søn, var i Benjamin. 19 Geber, Uri Søn, var i Gileads Land, (nemlig) i Sihons, den amoritiske Konges, og Ogs, Kongen af Basans, Land, og (der var kun) een Befalingsmand, som var i dette Land. 20 Juda og Israel vare mange, som Sand, der er ved Havet, i Mangfoldighed; de aade og drak og vare glade. 21 Og Salomo var en Herre over alle Rigerne fra Floden til Philisternes Land og indtil Ægypti Landemærke; de førte (ham) Skjenk til og tjente Salomo alle hans Livs Dage. 22 Og Salomos Mad til enhver Dag var tredive Cor fiint Meel og tredsindstyve Cor (andet) Meel, 23 ti fede Øxne og tyve Græsøxne og hundrede Faar, foruden Hjorte og Raadyr og Bøfler og (allehaande) Fedede paa Sti. 24 Thi han herskede i alt det, (som laae) paa denne Side af Floden, fra Thiphsah og indtil Assa, over alle Konger paa denne Side af Floden; og han havde Fred trindt omkring paa alle sine Sider. 25 Og Juda og Israel boede tryggeligen, hver under sit Viintræ og under sit Figentræ, fra Dan og indtil Beershaba, alle Salomos Dage. 26 Salomo havde og fyrretyve tusinde Hestestalde til sine Vogne og tolv tusinde Ryttere. 27 Og disse Befalingsmænd forsørgede Kong Salomo og hver den, som nærmede sig til Kong Salomos Bord, hver i sin Maaned; de lode ikke fattes Noget. 28 Og Byg og Straa til Hestene og til Dromedarerne førte de hen til det Sted, hvor han var paa, hver efter sin Bestilling. 29 Og Gud gav Salomo Viisdom og saare megen Forstand og et udbredt Hjerte som Sand, der er ved Havets Bred. 30 Og Salomos Viisdom var større end alle de Folks Viisdom af Østen og end alle Ægypternes Viisdom. 31 Og han var visere end alle Mennesker, end Ethan, den Esrahiter, og Heman og Chalchol og Darda, Mahols Sønner, og hans Navn var (berømt) hos alle Hedninger trindt omkring. 32 Og han talede tre tusinde Ordsprog, og hans Sange vare tusinde og fem. 33 Og han talede om Træerne, fra Cederen, som er paa Libanon, og indtil Isoppen, som udvoxer af Væggen, og han talede om Dyrene og om Fuglene og om de krybende Dyr og om Fiskene. 34 Og der kom fra alle Folk for at høre Salomos Viisdom, fra alle Konger paa Jorden, som havde hørt om hans Viisdom.
1 Mos 37:7-9 : 7 See, vi bandt Neg midt paa Marken, og see, mit Neg reiste sig op, og stod ogsaa; og see, eders Neg stode omkring og bøiede sig for mit Neg 8 Da sagde hans Brødre til ham: Skulde du visseligen regjere over os? eller skulde du visseligen herske over os? saa fik de end mere Had til ham for hans Drømme og for hans Tale. 9 Og han drømte endnu en anden Drøm, og han fortalte sine Brødre den og sagde: See, jeg drømte endnu en Drøm, og see, Solen og Maanen og elleve Stjerner bøiede sig for mig. 10 Og der han fortalte det til sin Fader og til sine Brødre, da straffede hans Fader ham og sagde til ham: Hvad er denne for en Drøm, den du drømte? mon jeg og din Moder og dine Brødre skulde visseligen komme, at bøie os for dig til Jorden?
1 Mos 42:6 : 6 Og Joseph, han var Regent over Landet, han var den, som solgte til alt Folket i Landet; og Josephs Brødre kom, og de faldt ned for ham paa deres Ansigt til Jorden.
1 Mos 44:18-34 : 18 Da gik Juda frem til ham og sagde: (Hør) mig, min Herre, Kjære, lad din Tjener tale et Ord for min Herres Øren, og lad din Vrede ikke forhaste sig paa din Tjener; thi du er ligesom Pharao. 19 Min Herre spurgte sine Tjenere ad og sagde: Have I og en Fader eller Broder? 20 Da sagde vi til min Herre: Vi have en gammel Fader, og (han haver) en ung Søn, (han avlede i sin) Alderdom; og hans Broder er død, og han, han er alene bleven igjen efter sin Moder, og hans Fader haver ham kjær. 21 Da sagde du til dine Tjenere: Fører ham ned til mig, at jeg kan see ham. 22 Da sagde vi til min Herre: Drengen kan ikke forlade sin Fader; dersom han forlod sin Fader, da døer han. 23 Da sagde du til dine Tjenere: Dersom ikke eders yngste Broder kommer ned med eder, skulle I ikke see mit Ansigt mere. 24 Og det skede, at vi fore op til din Tjener, min Fader; og vi gave ham min Herres Tale tilkjende. 25 Da sagde vor Fader: Drager hen igjen, kjøber os lidet Spise. 26 Da sagde vi: Vi kunne ikke fare ned, uden vor yngste Broder er med os, da ville vi reise ned; thi vi kunne ikke see den Mands Ansigt, dersom vor yngste Broder ikke er med os. 27 Da sagde din Tjener, min Fader, til os: I vide, at min Hustru haver født mig To. 28 Og den Ene gik ud fra mig, og jeg sagde: Visseligen er han aldeles reven (ihjel); og jeg haver ikke seet ham hidindtil. 29 Dersom I toge ogsaa denne fra mit Ansigt, og han kom til Ulykke, da førte I mine graae Haar med Ulykke ned i Graven. 30 Og nu, dersom jeg kommer til din Tjener, min Fader, og Drengen er ikke med os, efterdi hans Sjæl er bunden til Drengens Sjæl, 31 da skeer det, naar han seer, at Drengen er ikke der, at han døer; saa nedførte dine Tjenere din Tjeners, vor Faders, graae Haar med Sorg i Graven. 32 Thi jeg, din Tjener, blev ansvarlig for Drengen, at (han) ikke (skulde blive tilbage) hos min Fader, og sagde: Dersom jeg ikke fører ham til dig (igjen), da vil jeg bære Skyld for min Fader alle Dage. 33 Og nu, Kjære, lad din Tjener blive min Herres Tjener for Drengen, at Drengen maa fare op med sine Brødre. 34 Thi hvorledes skulde jeg fare op til min Fader, og Drengen skulde ikke være med mig? jeg maatte da see paa det Onde, som skulde ramme min Fader.
1 Mos 46:12 : 12 Og Judæ Sønner: Er og Onan og Sela og Perez og Serah; men Er og Onan vare døde i Canaans Land; og Perez Sønner vare Hezron og Hamul.
4 Mos 1:27 : 27 de Talte af dem til Judæ Stamme vare fire og halvfjerdsindstyve tusinde og sex hundrede.
4 Mos 10:14 : 14 Og Banneret for Judæ Børns Leir reiste først efter deres Hære; og over hans Hær var Nahesson, Amminadabs Søn;
4 Mos 26:22 : 22 Disse ere Judæ Slægter efter deres Talte: sex og halvfjerdsindstyve tusinde og fem hundrede.
Hebr 10:13 : 13 biende iøvrigt, indtil hans Fjender blive lagte til en Skammel for hans Fødder.
Åp 5:5 : 5 Og En af de Ældste sagde til mig: Græd ikke! see, Løven, som er af Judæ Stamme, den Davids Rod, haver vundet Seier til at oplade Bogen og bryde dens syv Segl.
Åp 11:15 : 15 Og den syvende Engel basunede, og der hørtes stærke Røster i Himmelen, som sagde: Verdens Riger ere blevne vor Herres og hans Salvedes, og han skal regjere i al Evighed.
1 Krøn 12:1-9 : 1 Og disse ere de, som kom til David i Ziklag, der han endnu var indelukket for Sauls, Kis Søns, Ansigt; og de vare iblandt de Vældige, som hjalp til Krigen, 2 rustede med Bue til høire og venstre Side, med Stenene og med Pilene paa Buen; (de vare) af Sauls Brødre af Benjamin. 3 Ahieser var den Ypperste, og Joas, Semaas, den Gibeathiters, Sønner, og Jesiel og Pelet, Asmaveths Sønner, og Beracha og Jehu, den Anathothiter. 4 Og Jismaja, den Gibeoniter, var vældig iblandt Tredive og (sat) over Tredive, og Jeremia og Jahasiel og Johanan og Josabad, den Gederathiter, 5 Elusai og Jerimoth og Bealja og Semarja og Sephatja, den Haruphiter, 6 Elkana og Jissija og Asareel og Joeser og Jasobeam, de Korhiter, 7 og Joela, og Sebadja, Jerohams Sønner, af Gedor. 8 Og af Gaditerne skiltes (Nogle) af til David i Befæstningen i Ørken, vældige til Strid, Stridsmænd til Krigen, rustede med Skjold og Spyd, og deres Ansigter (vare som) Løvers Ansigter, og de vare snare (til at løbe) som Raadyr paa Bjergene. 9 Eser var den første, Obadja den anden, Eliab den tredie, 10 Mismanna den fjerde, Jeremia den femte, 11 Athai den sjette, Eliel den syvende, 12 Johanan den ottende, Elsabad den niende, 13 Jeremias den tiende, Machbannai den ellevte. 14 Disse vare af Gads Børn, Øverster for Hæren; hver den Mindste (af dem var) over Hundrede, og den Største over Tusinde. 15 Disse ere de, som gik over Jordanen i den første Maaned, da den var opfyldt over alle sine Bredder, og de dreve paa Flugt alle Dalenes (Indbyggere) mod Østen og mod Vesten. 16 Der kom og af Benjamins og Judæ Børn til Befæstningen til David. 17 Og David gik ud til dem og svarede og sagde til dem: Dersom I komme med Fred til mig for at hjælpe mig, da skal mit Hjerte være tillige til eder; men dersom (I komme) for at bedrage (og overgive) mig til mine Fjender, enddog der er ingen Fortrædelighed i mine Hænder, da skal vore Fædres Gud see (dertil) og straffe det. 18 Og Aanden iførte Amasai, den Øverste af Høvedsmændene, (og han sagde:) Med dig, David, og med dem, som ere med dig, du Isai Søn, være Fred, ja Fred være med dig, og Fred med dine Hjælpere! thi din Gud hjælper dig; da tog David imod dem og satte dem til Øverster for Tropperne. 19 Og (Nogle) af Manasse faldt til David, der han kom med Philisterne mod Saul til Krig, enddog de hjalp dem ikke; thi Philisternes Fyrster lode ham fare med Raad og sagde: Om han faldt til sin Herre Saul, (maatte det koste os) vore Hoveder. 20 Der han drog til Ziklag, faldt til ham af Manasse: Adna og Josabad og Jediael og Michael og Josabad og Elihu og Zilthai, Øverster over de Tusinder, som hørte til Manasse. 21 Og de hjalp David tilligemed (hans) Krigsfolk, thi de vare alle vældige til Strid, og de bleve Høvedsmænd for Hæren. 22 Thi der kom til den Tid dagligen (Nogle) til David for at hjælpe ham, indtil det blev til en stor Leir, som Guds Leir. 23 Og dette er Tallet paa de Øverste, som vare bevæbnede til Striden, som kom til David i Hebron, for at vende Sauls Rige til ham efter Herrens Mund. 24 Judæ Børn, som bare Skjold og Spyd, vare sex tusinde og otte hundrede, bevæbnede til Strid; 25 af Simeons Børn, vældige til Strid, til Hæren, syv tusinde og hundrede; 26 af Levi Børn, fire tusinde og sex hundrede. 27 Og Jojada var en Fyrste for Arons (Børn), og der vare tre tusinde og syvhundrede med ham. 28 Og Zadok var en ung Person, vældig til Strid, og af hans Faders Huus vare to og tyve Høvedsmænd; 29 og af Benjamins Børn, Sauls Brødre, tre tusinde; thi hidindtil toge mange af dem vare paa Sauls Huses Varetægt; 30 og af Ephraims Børn tyve tusinde og otte hundrede, vældige til Strid, navnkundige Mænd i deres Fædres Huus; 31 og af den halve Manasse Stamme atten tusinde, som vare nævnede ved Navn, for at komme at gjøre David til Konge; 32 og af Isaschars Børn, som vare kyndige og forstandige paa Tiderne, at vide, hvad Israel skulde gjøre; deres Øverster vare to hundrede, og alle deres Brødre fulgte deres Ord; 33 af Sebulon, som droge ud til Strid, rustede til Krig med allehaande Krigsvaaben, halvtredsindstyve tusinde, til at skikke sig i Orden uden Hjertets (Falskhed); 34 og af Naphthali tusinde Høvedsmænd, og syv og tredive tusinde med dem, som førte Skjold og Spyd; 35 og af Daniterne, rustede til Krig, otte og tyve tusinde og sex hundrede; 36 og af Aser, som droge ud til Strid, at ruste sig til Krig, fyrretyve tusinde; 37 og af dem paa hiin Side Jordanen, af Rubeniterne og Gaditerne og den halve Manasse Stamme, med allehaande Stridsvaaben til Krig, hundrede og tyve tusinde. 38 Alle disse Krigsmænd, som stillede sig i Slagorden, kom med et retskaffent Hjerte til Hebron at gjøre David til Konge over al Israel; og alle de Øvrige af Israel havde ogsaa eet Hjerte at gjøre David til Konge. 39 Og de vare der hos David i tre Dage, aade og drak; thi deres Brødre havde tilberedt for dem. 40 Ja og de, som vare nær hos dem, indtil Isaschar og Sebulon og Naphthali, førte Brød paa Asenerne og paa Kamelerne og paa Mulerne og paa Øxnene, Spise af Meel, Klumper Figen og Klaser Rosiner og Viin og Olie og Øxne og Faar i Mangfoldighed; thi der var en Glæde i Israel.
2 Krøn 11:12-17 : 12 Og (han beskikkede) Skjolde og Spyd i alle Stæderne, og befæstede dem saare meget; og Juda og Benjamin vare hans. 13 Og Præsterne og Leviterne, som vare udi al Israel, de stillede sig for ham af alt deres Landemærke. 14 Thi Leviterne forlode deres Forstæder og deres Eiendom, og droge til Juda og til Jerusalem; thi Jeroboam og hans Sønner forkastede dem, at de ikke skulde gjøre Præsteembede for Herren. 15 Men han beskikkede sig Præster til Høiene og til de lodne (Skovtrolde) og til de Kalve, som han gjorde. 16 Og efter dem (fulgte) af alle Israels Stammer de, som gave deres Hjerte til at søge Herren, Israels Gud; de kom til Jerusalem for at offre til Herren, deres Fædres Gud. 17 Og de styrkede Judæ Rige og bekræftede Rhoboam, Salomos Søn, i tre Aar; thi de vandrede i Davids og Salomos Vei i tre Aar.
2 Krøn 14:8 : 8 Og Asa havde en Hær, som bar Skjold og Spyd, af Juda tre hundrede Tusinde, og af Benjamin, som bare Skjold og spændte Bue, to hundrede og fiirsindstyve Tusinde; alle disse vare vældige til Strid.
2 Krøn 15:9 : 9 Og han samlede al Juda og Benjamin og de Fremmede hos dem af Ephraim og Manasse og af Simeon; thi de faldt til ham af Israel i Mangfoldighed, der de saae, at Herren hans Gud var med ham.
2 Krøn 17:2 : 2 Og han lagde en Krigshær i alle Judæ faste Stæder og satte Befalingsmænd i Judæ Land og i Ephraims Stæder, som hans Fader Asa havde indtaget.
2 Krøn 17:14-16 : 14 Og dette var deres Tal efter deres Fædres Huus: i Juda vare Øverster over Tusinde: Adna, den Øverste, og med ham vare tre hundrede Tusinde, vældige til Strid. 15 Og næst ham var Johanan, den Øverste, og med ham vare to hundrede og fiirsindstyve Tusinde. 16 Og næst ham var Amasia, Sichri Søn, Herrens Frivillige, og med ham vare to hundrede Tusinde, vældige til Strid.
2 Krøn 30:11 : 11 Dog ydmygede Nogle sig af Aser og Manasse og af Sebulon, og kom til Jerusalem.
Sal 18:40-43 : 40 Og du haver omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig. 41 Og du haver givet mig mine Fjender paa Flugt, ja mine Hadere, (og) jeg udrydder dem. 42 De raabte, men der var ingen Frelser, — til Herren, men han svarede dem ikke. 43 Og jeg stødte dem smaa som Støv for Veiret; som Dynd paa Gader gjorde jeg dem tynde.
Sal 76:1 : 1 Til Sangmesteren paa Strængeleg; en Psalme; Asaphs Sang.
Sal 78:68-71 : 68 Men han udvalgte Judæ Stamme, Zions Bjerg, som han elskede. 69 Og han byggede sin Helligdom som Høie, som Jorden, (hvilken) han haver grundfæstet evindelig. 70 Og han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Faarestierne. 71 Fra at gaae efter Faarene, som vare med Lam, lod han ham komme til at føde Jakob, sit Folk, og Israel, sin Arv.
Jes 9:7 : 7 Dette Fyrstendømmes og Freds Storhed (skal være) uden Ende over Davids Throne og over hans Rige, til at befæste det og til at opholde det med Ret og Retfærdighed; fra nu og indtil evig (Tid) skal den Herre Zebaoths Nidkjærhed gjøre dette.
Esek 21:29 : 29 fordi de saae dig Forfængelighed, fordi de spaaede dig Løgn, for at lægge dig paa Halsene af dem, som ere ihjelslagne iblandt de Ugudelige, hvis Dag kom, den Tid Misgjerningen (var kommen) til Ende.
Fil 2:10-11 : 10 saa at i det Navn Jesus skal hvert Knee bøie sig, deres i Himmelen og paa Jorden og under Jorden, 11 og hver Tunge skal bekjende, at Jesus Christus er en Herre til Gud Faders Ære.