Verse 8

Men du, Israel, min Tjener! Jakob, som jeg udvalgte, Abrahams, min Vens, Sæd!

Referenced Verses

  • 2 Krøn 20:7 : 7 Haver du ikke, vor Gud! fordrevet dette Lands Indbyggere fra dit Folks Israels Ansigt og givet det til Abrahams, din Vens, Sæd evindeligen?
  • Jak 2:23 : 23 Og Skriften blev opfyldt, som siger: Men Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed, og han blev kaldet Guds Ven.
  • Jes 44:1-2 : 1 Og hør nu, Jakob, min Tjener, og Israel, som jeg udvalgte. 2 Saaledes sagde Herren, som dig gjorde og dannede dig, som hjælper dig af (Moders) Liv: Frygt ikke, min Tjener Jakob, og du Rette, som jeg udvalgte!
  • Jes 44:21 : 21 Kom disse Ting ihu, Jakob, og Israel! thi du er min Tjener; jeg haver dannet dig, du er min Tjener; Israel! glem mig ikke.
  • 5 Mos 14:2 : 2 Thi du er Herren din Gud et helligt Folk, og dig haver Herren udvalgt at være ham et Eiendoms Folk fremfor alle Folk, som ere paa Jordens Kreds.
  • Sal 135:4 : 4 Thi Herren haver udvalgt sig Jakob, Israel til sin (synderlige) Eiendom.
  • Jes 29:22 : 22 Derfor, saa sagde Herren, som forløste Abraham, til Jakobs Huus: Jakob skal nu ikke (mere) beskjæmmes, og hans Ansigt skal nu ikke (mere) blegne.
  • Jes 43:1 : 1 Men nu, saa siger Herren, som skabte dig, Jakob! og dannede dig, Israel: Frygt ikke, thi jeg gjenløste dig, jeg kaldte (dig) ved dit Navn, du er min.
  • Gal 3:19 : 19 Hvad skal da Loven? Den blev føiet til for Overtrædelsers Skyld, — indtil den Sæd kom, hvem Forjættelsen gjældte — og betjent af Engle, ved en Midlers Haand.
  • 5 Mos 10:15 : 15 (Dog) haver Herren aleneste havt Lyst til dine Fædre, at elske dem, og haver udvalgt deres Sæd efter dem, ja eder af alle Folk, som (det sees) paa denne Dag.
  • 2 Mos 19:5-6 : 5 Og nu, dersom I ville visseligen lyde min Røst og holde min Pagt, da skulle I være mig en Eiendom fremfor alle Folk; thi mig hører al Jorden til. 6 Og I skulle blive mig et præsteligt Kongerige og et helligt Folk; disse ere de Ord, som du skal sige til Israels Børn.
  • Sal 33:12 : 12 Saligt er det Folk, hvis Gud Herren er, det Folk, som han udvalgte sig til Arv.
  • Sal 105:6 : 6 I, Abrahams, hans Tjeners, Sæd! I, Jakobs, hans Udvalgtes, Børn!
  • Jes 48:12 : 12 Hør mig, Jakob! og du Israel, min Kaldte! jeg er den (Samme), jeg er den Første, endog er jeg den Sidste.
  • Jes 49:3 : 3 Og han sagde til mig: Du er min Tjener; Israel, du er den, i hvem jeg vil bevise mig herlig.
  • Jes 51:2 : 2 Seer hen til Abraham, eders Fader, og til Sara, som fødte eder; thi jeg kaldte ham eenlig, og velsignede ham og formerede ham.
  • Jes 63:16 : 16 Du er dog vor Fader, thi Abraham veed Intet af os, og Israel kjender os ikke; (men) du, Herre, er vor Fader, vor Gjenløser er dit Navn af Evighed.
  • Jer 33:24 : 24 Haver du ikke seet, hvad dette Folk talede og sagde: (Der vare) to Slægter, som Herren havde udvalgt, og han haver forkastet dem; og de foragte mit Folk, som om det skulde ikke ydermere være et Folk for deres Ansigt.
  • Matt 3:9 : 9 og mener ikke, at I ville sige ved eder selv: Vi have Abraham til Fader; thi jeg siger eder, at Gud kan opvække Abraham Børn af disse Stene.
  • Joh 8:33-44 : 33 De svarede ham: Vi ere Abrahams Afkom og have aldrig været Nogens Trælle; hvorledes siger du da: I skulle vorde frie? 34 Jesus svarede dem: Sandelig, sandelig siger jeg eder: Hver den, som gjør Synd, er Syndens Træl. 35 Men Trællen bliver ikke i Huset evindeligen; Sønnen bliver evindeligen. 36 Dersom da Sønnen faaer frigjort eder, skulle I være virkeligen frie. 37 Jeg veed, at I ere Abrahams Afkom; men I søge at slaae mig ihjel, fordi min Tale ikke finder Rum hos eder. 38 Jeg taler det, som jeg haver seet hos min Fader, saa gjøre I og det, som I have seet hos eders Fader. 39 De svarede og sagde til ham: Abraham er vor Fader. Jesus sagde til dem: Dersom I vare Abrahams Børn, gjorde I Abrahams Gjerninger. 40 Men nu søge I at slaae mig ihjel, et Menneske, der haver sagt eder Sandheden, som jeg haver hørt af Gud; dette havde Abraham ikke gjort. 41 I gjøre eders Faders Gjerninger. Derfor sagde de til ham: Vi ere ikke avlede i Hor; vi have een Fader, (nemlig) Gud. 42 Da sagde Jesus til dem: Dersom Gud var eders Fader, da elskede I mig; thi jeg er udgangen og kommer fra Gud; thi jeg er ingenlunde kommen af mig selv, men han haver udsendt mig. 43 Hvi forstaae I ikke min Tale? fordi I ikke kunne (taale at) høre mit Ord. 44 Den Fader, I ere af, er Djævelen, og I ville gjøre eders Faders Begjæringer. Han var en Manddraber fra Begyndelsen af og blev ikke bestaaende i Sandheden; thi Sandhed er ikke i ham. Naar han taler Løgnen, taler han af sit Eget; thi han er en Løgner og Løgnens Fader.
  • Joh 15:14-15 : 14 I ere mine Venner, dersom I gjøre, hvad jeg befaler eder. 15 Jeg kalder eder ikke længere Tjenere, thi Tjeneren veed ikke, hvad hans Herre gjør; men eder haver jeg kaldet Venner, thi alt det, som jeg haver hørt af min Fader, haver jeg kundgjort eder.
  • Rom 4:12-13 : 12 og (være) Fader til de Omskaarne, til dem, som ikke alene ere omskaarne, men ogsaa vandre i den Troes Fodspor, hvilken vor Fader Abraham havde, (da han var) uomskaaren. 13 Thi ikke formedelst Loven (gaves) den Forjættelse til Abraham og hans Afkom, at han skulde arve Verden, men formedelst Troens Retfærdighed.
  • Rom 9:4-8 : 4 hvilke ere Israeliter, hvilke den sønlige Udkaarelse og Herligheden og Pagterne og Lovgivningen og Gudstjenesten og Forjættelserne tilhøre, 5 hvilke Fædrene tilhøre, og af hvilke Christus er efter Kjødet, som er Gud over Alting, høilovet i Evighed, Amen! 6 Dog ikke som om Guds Ord haver slaaet Feil; thi ikke alle de, som nedstamme fra Israel, ere Israel; 7 ei heller ere alle Abrahams (Børn), fordi de ere Abrahams Afkom; men (der er skrevet:) Afkom skal fremkaldes dig i Isak; 8 det er: Ikke de samme, som ere Børn efter Kjødet, ere Guds Børn; men Forjættelsens Børn regnes (ham) til Afkom.
  • Sal 105:42-45 : 42 Thi han kom sit hellige Ord ihu, (ja) Abraham, sin Tjener, 43 Og han udførte sit Folk med Glæde, sine Udvalgte med Frydeskrig. 44 Og han gav dem Hedningernes Land, og de eiede Folkenes (Gods, som disse havde havt) Møie (for), 45 paa det de skulde holde hans Skikke og bevare hans Love. Halleluja!
  • 3 Mos 25:42 : 42 Thi de ere mine Tjenere, som jeg udførte af Ægypti Land; de skulle ikke sælges, som en Træl sælges.
  • 5 Mos 7:6-8 : 6 Thi du, du er et helligt Folk for Herren din Gud; Herren din Gud haver udvalgt dig at være ham til et Eiendoms Folk fremfor alle Folk, som ere paa Jordens Kreds. 7 Herren haver ikke havt Lyst til eder og udvalgt eder, fordi I vare mangfoldigere end alle Folk; thi I, I ere det mindste iblandt alle Folk. 8 Men fordi Herren haver elsket eder, og fordi han vilde holde den Ed, som han haver svoret eders Fædre, haver Herren udført eder med en stærk Haand, og haver frelst dig af Tjeneres Huus, af Pharaos, Kongen af Ægyptens, Haand.
  • Gal 4:22-31 : 22 Der er jo skrevet, at Abraham havde to Sønner, een af Tjenesteqvinden, og een af den frie Qvinde. 23 Men den af Tjenesteqvinden var født efter Kjødet, men den af den frie Qvinde ifølge Forjættelsen. 24 Ved hvilke Ting noget Andet betegnes; thi disse ere de tvende Pagter, den ene fra Sinai Bjerg, som føder til Trældom; denne er Hagar. 25 Thi Hagar er Sinai Bjerg i Arabia, men svarer til det Jerusalem, som nu er; thi det er i Trældom med sine Børn. 26 Men det Jerusalem heroventil er den frie Qvinde, som er alle vores Moder. 27 Thi der er skrevet: Vær glad, du Ufrugtbare, du, som ikke fødte! udbryd og raab, du, som ikke havde Fødselssmerte! thi den Forladtes Børn ere meget flere end dens, som haver Manden. 28 Men vi, Brødre! ere Forjættelsens Børn, som Isak var. 29 Men ligesom dengang den, som var født efter Kjødet, forfulgte den, som var født efter Aanden, saaledes og nu. 30 Men hvad siger Skriften? Udstød Tjenesteqvinden og hendes Søn; thi Tjenesteqvindens Søn skal ingenlunde arve med den frie Qvindes Søn. 31 Saa ere vi da, Brødre! ikke Tjenesteqvindens Børn, men den frie Qvindes.