Verse 1
Herre! du er retfærdig, naar jeg vil trætte med dig; dog maa jeg tale med dig om Rette: Hvorfor er de Ugudeliges Vei lykkelig? alle de, som vare saare troløse, vare trygge.
Referenced Verses
- Job 12:6 : 6 Ødelæggernes Pauluner ere rolige, og de, som rase imod Gud, ere meget trygge, ja den, som Gud tilfører (Alt overflødigen) i hans Haand.
- Mal 3:15 : 15 Og nu, vi prise de Hovmodige salige; (thi) de, som gjorde Ugudelighed, ere baade opbyggede, og prøvede Gud og undkom.
- Sal 37:1 : 1 Davids (Psalme). Lad din Vrede ikke optændes over de Onde, vær ikke nidkjær over dem, som gjøre Uret.
- Sal 51:4 : 4 To mig meget af min Misgjerning, og rens mig af min Synd.
- Sal 92:7 : 7 En ufornuftig Mand kjender det ikke, og en Daare forstaaer det ikke,
- Sal 94:3-4 : 3 Herre! hvorlænge skulle de Ugudelige, hvorlænge skulle de Ugudelige fryde sig? 4 (Hvorlænge) skulle de udgyde (deres Ord), skulle de tale haardt? (hvorlænge) skulle de tale om sig selv, Alle, som gjøre Uret?
- Sal 37:35 : 35 Jeg saae en Ugudelig, en Tyran, der udbredte sig som et indfødt (Træ), der grønnes.
- Job 13:3 : 3 Dog vil jeg, jeg (gjerne) tale til den Almægtige, og jeg har Lyst til at gaae irette med Gud.
- Job 21:7-9 : 7 Hvorfor leve de Ugudelige, blive gamle, ja veldige i Formue? 8 Deres Sæd er stadfæstet for deres Ansigt med dem, og deres Afkom er for deres Øine. 9 Deres Huse have Fred uden Frygt, og Guds Riis er ikke over dem. 10 Hans Tyr befrugter og bortkaster ikke (Sæden), hans Ko kalver og er ikke ufrugtbar. 11 De udsende deres unge Børn som en Faarehjord, og deres Børn springe. 12 De opløfte (deres Røst) ved Tromme og Harpe, og glæde sig ved Orgels Lyd. 13 De slide deres Dage i det Gode, og i et Øieblik nedtrykkes de til Helvede. 14 Dog sagde de til Gud: Vig fra os, thi vi have ikke Lyst til dine Veies Kundskab. 15 Hvo er den Almægtige, at vi skulle tjene ham? eller hvad Gavn skulle vi have (deraf), at vi møde ham (med Bøn)?
- Esra 9:15 : 15 Herre, Israels Gud! du er retfærdig, thi vi ere overblevne, (nogle) Undkomne, som det sees paa denne Dag; see, vi ere for dit Ansigt i vor Skyld, thi derfor kan Ingen bestaae for dit Ansigt.
- Jer 5:11 : 11 Thi Israels Huus og Judæ Huus have været heel troløse mod mig, siger Herren.
- Jer 5:27-28 : 27 Som et Fuglebuur er fuldt af Fugle, saa ere deres Huse fulde af Svig; derfor ere de blevne store og rige. 28 De ere blevne fede (og) glindse, de overgik ogsaa en Onds Handeler; de udførte ingen Sag, (ja ikke) den Faderløses Sag, og havde (dog) Lykke, og de skaffede ikke de Fattige Ret.
- Jer 11:20 : 20 Men, Herre Zebaoth! du retfærdige Dommer, som prøver Nyrer og Hjerte, jeg skal see din Hevn paa dem, thi jeg haver aabenbaret for dig min Sag.
- Dan 9:7 : 7 Herre! dig hører Retfærdighed til, men os (vort) Ansigts Blusel, som (det er) paa denne Dag, (nemlig) hver i Juda, og dem, som boe i Jerusalem, og al Israel, de, som ere nær, og de langt borte, i alle Landene, der hvor du haver fordrevet dem hen for deres Forgribelses Skyld, med hvilken de have forgrebet sig imod dig.
- Hab 1:4 : 4 Derfor er Loven svækket, og Dommen udkommer ikke evindeligen; thi den Ugudelige omgiver den Retfærdige, derfor udkommer forvendt Dom.
- Hab 1:13-17 : 13 (Dine) Øine ere renere, end at du gjerne seer Ondt, og du kan ikke skue Møie; hvorfor skulde du da skue de Troløse (og) tie, naar en Ugudelig opsluger en Retfærdigere end han? 14 Og (hvi) skulde du gjøre Menneskene som Fiske i Havet, som Orme, der have ingen Regenter? 15 Han drager dem op allesammen med en Krog, samler dem i sit Vod og sanker dem i sit Garn; derfor skal han glæde og fryde sig. 16 Derfor skal han offre til sit Vod og gjøre Røgelse for sit Garn; thi ved dem er hans Deel fuld af Olie, og hans Mad er fed. 17 Mon han derfor skulde udryste sit Vod, og ikke spare altid at slaae Folk ihjel?
- Sef 3:5 : 5 Den retfærdige Herre er midt i den, han skal ikke gjøre Uret; hver Morgen lader han sin Ret komme for Lyset, det fattes ikke (derpaa), men en Uretfærdig veed ikke at skamme sig.
- Hos 6:7 : 7 Men de, de overtraadte Pagten, som Adam; der bleve de troløse imod mig.
- Jer 12:6 : 6 Thi baade dine Brødre og din Faders Huus, de ere ogsaa troløse imod dig, ogsaa de skrege efter dig med fuld (Hals); du skal ikke troe dem, naar de tale gode Ting til dig.
- Rom 3:5-6 : 5 Men dersom vor Uretfærdighed beviser Guds Retfærdighed, hvad ville vi da sige? mon Gud er uretfærdig, at han fører Vreden over os? — Jeg taler efter menneskelig Viis. — 6 Det være langt fra! Hvorledes skulde Gud da dømme Verden?
- 1 Mos 18:25 : 25 Det være langt fra dig at gjøre efter denne Viis, at ihjelslaae den Retfærdige med den Ugudelige, at den Retfærdige skulde være ligesom den Ugudelige, det være langt fra dig, den, som dømmer den ganske Jord, skulde han ikke gjøre Ret?
- 5 Mos 32:4 : 4 (Han er) Klippen, hans Gjerning er fuldkommen, thi alle hans Veie ere Ret; Gud er Trofasthed og uden Uretfærdighed, han er retfærdig og oprigtig.
- Sal 73:3-9 : 3 Thi jeg var nidkjær paa de Galne, der jeg maatte see, (at det gik) de Ugudelige vel. 4 Thi der findes ingen Baand indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt. 5 De have ikke Møie som (et andet) Menneske, og de blive ikke plagede som (andre) Mennesker. 6 Derfor haver Hovmod prydet dem som en Kjæde, Vold skjuler dem (som) et Smykke. 7 (Hvert af) deres Øine staaer ud for Fedme, (deres) Hjertes Tanker faae Fremgang. 8 De komme (Andre) til at forsmægte, og tale af Ondskab om (at gjøre) Vold; de tale af det Høie. 9 De sætte deres Mund imod Himlene, og deres Tunge farer frem paa Jorden. 10 Derfor vender hans Folk hid igjen, og der udkrystes (Bægere) fulde af Vand til dem, 11 saa de sige: Hvorledes skulde Gud vide det, og er der Kundskab hos den Høieste? 12 See, disse ere ugudelige; dog ere de rolige i Verden, de formere Godset. 13 Sandeligen, jeg haver forgjæves renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed, 14 efterdi jeg er plaget den ganske Dag, og min Straf er hver Morgen (der). 15 Dersom jeg sagde: Jeg vil fortælle Saadant, see, da havde jeg fordømt dine Børns Slægt. 16 Og jeg tænkte at forstaae det; (men) det var møisommeligt for mine Øine, 17 indtil jeg indgik i Guds Helligdomme, jeg gav Agt paa deres Endeligt. 18 Sandeligen, du sætter dem paa de slibrige (Stæder), du lader dem falde til at ødelægges. 19 Hvorledes blive de i et Øieblik til en Ødelæggelse? de omkomme, de faae Ende for Forskrækkelser. 20 Ligesom en Drøm, naar En er opvaagnet, skal du, o Herre! naar du vaagner op, foragte deres Billede. 21 Da mit Hjerte var opsvulmet, og jeg led Sting i mine Nyrer, 22 da var jeg ufornuftig og kunde ikke kjende det; jeg var (som) Dyrene for dig. 23 Men jeg (vil) stedse (blive) hos dig, du holder (mig) ved min høire Haand. 24 Du skal lede mig ved dit Raad og derefter antage mig til Ære. 25 Hvem haver jeg i Himlene? og lige med dig haver jeg ikke Lyst til Noget paa Jorden. 26 Forsmægter mit Kjød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Deel evindeligen. 27 Thi see, de, som holde sig langt borte fra dig, skulle omkomme; du udrydder hver den, som bedriver Hor (og viger af) fra dig. 28 Men jeg (tænkte): Det er mig godt, jeg holder mig nær til Gud; (derfor) sætter jeg mit Haab paa den Herre Herre, at fortælle alle dine Gjerninger.
- Sal 119:75 : 75 Herre! jeg veed, at dine Domme ere Retfærdighed, og at du ydmygede mig troligen.
- Sal 119:137 : 137 Herre! du er retfærdig, og dine Domme ere rette.
- Sal 145:17 : 17 Herren er retfærdig i alle sine Veie og miskundelig i alle sine Gjerninger.
- Ordsp 1:32 : 32 Thi de Vanvittiges Afvendelse skal slaae dem ihjel, og Daarers Tryghed skal fordærve dem.
- Jes 41:21 : 21 (Saa) lader eders Trætte komme nær, siger Herren, lader eders stærke (Beviisninger) komme frem, siger Jakobs Konge.
- Jes 48:8 : 8 Ja, du haver ikke hørt dem, ja, du vidste dem og ikke, ja, dit Øre var ikke aabnet fra den (Tid); thi jeg vidste det, at du skulde visseligen handle fortrædeligen, og du er kaldet en Overtræder fra (Moders) Liv.