Verse 2

Og sex Dage derefter tog Jesus Petrus og Jakobus og Johannes til sig, og førte dem alene afsides op paa et høit Bjerg; og han blev forvandlet for deres Øine.

Referenced Verses

  • Luk 9:28-36 : 28 Men det begav sig henved otte Dage efter denne Tale, at han tog til sig Petrus og Johannes og Jakobus, og gik op paa Bjerget for at bede. 29 Og der han bad, blev hans Ansigts Skikkelse anderledes, og hans Klædebon blev hvidt og skinnende. 30 Og see, to Mænd talede med ham, hvilke vare Moses og Elias, 31 som bleve seede i Herlighed og talede om hans Udgang (af Verden), som han skulde fuldkomme i Jerusalem. 32 Men Peder og de, som vare med ham, vare betyngede med Søvn; men der de vaagnede op, saae de hans Herlighed og de to Mænd, som stode hos ham. 33 Og det begav sig, der disse skiltes fra ham, sagde Peder til Jesum: Mester! det er godt, at vi blive her, og vi ville gjøre tre Boliger, dig een, og Moses een, og Elias een; dog han vidste ikke, hvad han sagde. 34 Men der han sagde dette, kom en Sky og overskyggede dem; men de forfærdedes, der de kom ind i Skyen. 35 Og en Røst kom af Skyen, som sagde: Denne er min Søn, den Elskelige; hører ham! 36 Og idet Røsten skede, blev Jesus funden alene; og de taug og forkyndte Ingen Noget i de Dage af det, de havde seet.
  • Matt 17:1-8 : 1 Og sex Dage derefter tog Jesus Petrus og Jakobus og hans Broder Johannes til sig, og førte dem afsides op paa et høit Bjerg. 2 Og han blev forvandlet for dem, og hans Ansigt skinnede som Solen, men hans Klæder bleve hvide som Lyset. 3 Og see, Moses og Elias bleve seede af dem og talede med ham. 4 Da svarede Peder og sagde til Jesum: Herre! her er os godt at være; vil du, da ville vi gjøre tre Boliger her, dig een, og Moses een, og Elias een. 5 Der han endnu talede, see, da overskyggede dem en klar Sky, og see, en Røst kom af Skyen, som sagde: Denne er min Søn, den Elskelige, i hvilken jeg haver Velbehag; hører ham! 6 Og der Disciplene hørte det, faldt de paa deres Ansigt og frygtede saare. 7 Og Jesus traadte frem, rørte ved dem og sagde: Staaer op og frygter ikke! 8 Men der de opløftede deres Øine, saae de Ingen, uden Jesum alene.
  • Mark 5:37 : 37 Og han tilstedede Ingen at følge med sig, uden Petrus og Jakobus og Johannes, Jakobi Broder.
  • Mark 14:33 : 33 Og han tog Petrus og Jakobus og Johannes til sig, og begyndte at skjælve og svarligen at ængstes.
  • Jes 33:17 : 17 Dine Øine skulle beskue Kongen i hans Deilighed, de skulle see et langt fraliggende Land.
  • 2 Mos 24:13 : 13 Da stod Mose op, og hans Tjener Josva, og Mose gik op paa Guds Bjerg.
  • 2 Mos 34:29-35 : 29 Og det skede, der Mose gik ned af Sinai Bjerg, da havde Mose to Vidnesbyrds Tavler i sin Haand, der han gik ned af Bjerget; og Mose vidste ikke, at Huden paa hans Ansigt skinnede af, at han havde talet med ham. 30 Og Aron og alle Israels Børn saae Mose, og see, hans Ansigts Hud skinnede; da frygtede de for at komme nær til ham. 31 Da kaldte Mose ad dem, og de vendte om til ham, Aron og alle Fyrsterne af Menigheden, og Mose talede til dem. 32 Og derefter gik alle Israels Børn nær til; saa befoel han dem alt det, som Herren havde talet med ham paa Sinai Bjerg. 33 Og Mose lod af at tale med dem; og han havde lagt et Skjul paa sit Ansigt. 34 Og naar Mose gik ind for Herren, til at tale med ham, tog han Skjulet af, indtil han gik ud igjen; og han gik ud og talede til Israels Børn, hvad ham var befalet. 35 Og Israels Børn saae Mose Ansigt, at Mose Ansigts Hud skinnede; saa lagde Mose igjen det Skjul paa sit Ansigt, indtil han kom ind, at tale med ham
  • 1 Kong 18:33 : 33 Og han lagde Veden ordentligen, og hug Studen i Stykker og lagde paa Veden.
  • 1 Kong 18:42 : 42 Og Achab drog op for at æde og at drikke; og Elias gik op paa Carmels Top og bøiede sig mod Jorden, og satte sit Ansigt ned imellem sine Knæ.
  • Jes 53:2 : 2 Thi han opfoer som en Qvist for hans Ansigt, og som en Rod af tør Jord, han haver ingen Skikkelse eller Herlighed, og vi saae ham, men der var ikke Anseelse, at vi kunde have Lyst til ham.
  • Matt 14:13 : 13 Og der Jesus det hørte, veg han bort derfra udi et Skib til et øde Sted afsides; og der Folket det hørte, fulgte de ham tilfods fra Stæderne.
  • Matt 17:11-13 : 11 Men Jesus svarede og sagde til dem: Elias kommer vel først, og skal skikke Alting tilrette; 12 men jeg siger eder, at Elias er allerede kommen, og de erkjendte ham ikke, men gjorde mod ham, hvad de vilde; saa skal ogsaa Menneskens Søn lide af dem. 13 Da forstode Disciplene, at han havde talet til dem om Johannes den Døber.
  • Joh 1:14 : 14 Og Ordet blev Kjød og boede iblandt os, — og vi saae hans Herlighed, en Herlighed, som den Eenbaarnes af Faderen — fuld af Naade og Sandhed.
  • Rom 12:2 : 2 og skikker eder ikke lige med denne Verden, men bliver forvandlede ved eders Sinds Fornyelse, saa at I maae skjønne, hvad der er den Guds gode og velbehagelige og fuldkomne Villie.
  • 2 Kor 3:7-9 : 7 Men dersom den dødbringende Bogstavs Tjeneste, som var indgraven i Stene, skede i Herlighed, saa at Israels Børn ikke kunde betragte Mose Ansigt formedelst hans Ansigts Herlighed, som dog skulde forsvinde, 8 hvi skulde da ikke Aandens Tjeneste end mere være i Herlighed? 9 Thi dersom Fordømmelsens Tjeneste var i Herlighed, er meget mere Retfærdighedens Tjeneste overvættes i Herlighed. 10 Ja det, som havde Herlighed, var i denne Henseende end ikke herligt imod den overvættes Herlighed.
  • 2 Kor 13:1 : 1 Jeg kommer denne tredie Gang til eder. Ved to eller tre Vidners Mund skal enhver Sag stadfæstes.
  • Fil 2:6-8 : 6 hvilken, der han var i Guds Skikkelse, ikke holdt det for et Rov at være Gud lig; 7 men han forringede sig selv, idet han tog en Tjeners Skikkelse paa, og blev Mennesker lig; 8 og da han fandtes i Skikkelse som et Menneske, fornedrede han sig selv, saa han blev lydig indtil Døden, ja Korsets Død.
  • Fil 3:21 : 21 som skal forvandle vor Fornedrelses Legeme til at vorde ligedannet med hans Herligheds Legeme, efter den Kraft, ved hvilken han og kan underlægge sig alle Ting.
  • 2 Pet 1:16-18 : 16 Thi vi have ikke fulgt kløgtige Fabler, da vi kundgjorde eder vor Herres Jesu Christi Kraft og Tilkommelse, men vi have selv været Øienvidner til hans Majestæt. 17 Thi han fik Hæder og Ære af Gud Fader, idet en saadan Røst skede til ham fra den majestætiske Herlighed: Denne er min Søn, den Elskelige, i hvem jeg haver Velbehag. 18 Og vi hørte denne Røst komme fra Himmelen, der vi vare med ham paa det hellige Bjerg.
  • Åp 1:13-17 : 13 og imellem de syv Lysestager En, lig et Menneskes Søn, iført en sid Kjortel og opbunden under Brystet med et Guldbælte. 14 Men hans Hoved og Haar var hvidt som hvid Uld, som Snee, og hans Øine som Ildslue, 15 og hans Fødder lige det skinnende Kobber, som om de vare glødede i en Ovn, og hans Røst som mange Vandes Lyd. 16 Og han havde syv Stjerner i sin høire Haand, og et tveegget skarpt Sværd udgik af hans Mund, og hans Ansigt var som Solen, naar den skinner i sin Kraft. 17 Og der jeg saae ham, faldt jeg ned for hans Fødder som en Død; og han lagde sin høire Haand paa mig og sagde til mig:
  • Åp 20:11 : 11 Og jeg saae en stor, hvid Throne, og ham, som sad paa den, for hvis Aasyn Jorden og Himmelen flyede, og der blev ikke fundet Sted for dem.
  • Mark 16:12 : 12 Men derefter, der To af dem vandrede, aabenbaredes han i en anden Skikkelse for dem, der de gik ud paa Landet.
  • Luk 6:12 : 12 Men det begav sig i de Dage, at han gik ud til Bjerget at bede; og han blev Natten over i Bønnen til Gud.