Verse 27

Thi han var ogsaa syg og nær Døden; men Gud forbarmede sig over ham, dog ikke alene over ham, men ogsaa over mig, at jeg ikke skulde have Sorg paa Sorg.

Referenced Verses

  • 2 Kong 20:1 : 1 I de Dage blev Ezechias dødssyg; og Esaias, Amoz Søn, Propheten, kom til ham og sagde til ham: Saa sagde Herren: Beskik dit Huus, thi du skal døe og ikke leve.
  • Job 5:19 : 19 Han skal frie dig i sex Angester, og i den syvende skal intet Ondt røre dig.
  • Sal 30:1-3 : 1 En Psalme (og) Sang om Davids Huses Indvielse. 2 Herre! jeg vil ophøie dig; thi du haver draget mig op, og du lod mine Fjender ikke glædes over mig. 3 Herre, min Gud! jeg raabte til dig, og du helbredede mig.
  • Sal 30:10-11 : 10 Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed? 11 Herre, hør og vær mig naadig; Herre, vær min Hjælper!
  • Sal 34:19 : 19 Herren er nær hos (dem, som have) et sønderbrudt Hjerte, og vil frelse (dem, som have) en sønderstødt Aand.
  • Sal 103:3-4 : 3 han, som forlader dig alle dine Misgjerninger, han, som læger alle dine Sygdomme, 4 han, som igjenløser dit Liv fra Fordærvelse, han, som kroner dig med Miskundhed og Barmhjertigheder,
  • Sal 107:18-22 : 18 — deres Sjæl fik en Vederstyggelighed til al Mad, og de kom nær til Dødens Porte. 19 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler. 20 Han sendte sit Ord og helbredede dem, og reddede dem af deres Fordærvelser — 21 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn, 22 og offre Takoffers Offere, og fortælle hans Gjerninger med Frydesang.
  • Fork 9:1-2 : 1 Sandelig, alt dette haver jeg lagt paa mit Hjerte, paa det (jeg maatte) klarligen vide dette altsammen, at de Retfærdige og de Vise og deres Gjerninger ere i Guds Haand; (dog) kjender intet Menneske hverken Kjærlighed eller Had af alt det, som er for deres Ansigt. 2 Alting (vederfares dem), saasom alle (Andre); det hændes eens den Retfærdige og den Ugudelige, den Gode og Rene og den Urene, og den, som offrer, og den, som ikke offrer; som den Gode, saa en Synder, den, som sværger, saasom den, der frygter for Ed.
  • Jes 27:8 : 8 Du trættede imod ham med Maade, da du bortkastede ham, (da) han borttog (ham) ved sit det haarde Veir den Dag, det var Østenvind.
  • Jes 38:17 : 17 See, udi Fred kom paa mig en Bitterhed, (ja) en Bitterhed; men du, du haver kjærligen annammet min Sjæl fra Fordærvelsens Hule, thi du kastede alle mine Synder bag din Ryg.
  • Jes 43:2 : 2 Naar du gaaer igjennem Vandene, (da vil) jeg (være) hos dig, og igjennem Floderne, (da) skulle de ikke overskylle dig; naar du gaaer igjennem Ilden, skal du ikke brændes, og Luen ikke fortære dig.
  • Jer 8:18 : 18 Min Vederqvægelse er i Bedrøvelse, mit Hjerte er svagt i mig.
  • Jer 10:24 : 24 Tugt mig, Herre! dog med Maade, ikke i din Vrede, at du ikke skal gjøre mig ringe.
  • Jer 45:3 : 3 Du sagde: Vee mig nu! thi Herren haver lagt min Sorrig til min Smerte; jeg er træt af mit Suk og finder ingen Rolighed.
  • Hab 3:2 : 2 Herre! (der) jeg hørte Tidende fra dig, frygtede jeg; Herre! hold din Gjerning i Live midt i Aarene, kundgjør det midt i Aarene; i Fortørnelse ihukom at være barmhjertig.
  • Joh 11:3-4 : 3 Da sendte de Søstre til ham og lode ham sige: Herre! see, den du elsker, er syg. 4 Men der Jesus det hørte, sagde han: Denne Sygdom er ikke til Døden, men for Guds Ære, at Guds Søn skal æres ved den.
  • Apg 9:37 : 37 Men det begav sig i de samme Dage, at hun blev syg og døde; da toede de hende og lagde hende paa Salen.
  • Apg 9:39-41 : 39 Men Petrus stod op og gik med dem; og der han kom derhen, førte de ham op paa Salen; og alle Enkerne stode omkring ham, græd og viste ham de Kjortler og Klæder, som samme Dorkas gjorde den Stund, hun var hos dem. 40 Men Petrus viste Alle ud, faldt paa Knæ og bad; og han vendte sig til Legemet og sagde: Tabitha, staa op! Men hun oplod sine Øine, og der hun saae Petrus, satte hun sig op. 41 Men han gav hende Haanden og reiste hende op; og han kaldte ad de Hellige og Enkerne, og fremstillede hende levende.
  • 1 Kor 10:13 : 13 Eder er ingen Fristelse paakommen, uden menneskelig; men Gud er trofast, som skal ikke lade eder fristes over eders Formue, men skal gjøre baade Fristelsen og dens Udgang saa, at I det kunne taale.
  • 2 Kor 2:7 : 7 saa at I derimod snarere skulle tilgive og trøste ham, paa det han ikke skal nedsynke i alt for stor Bedrøvelse.
  • Fil 2:30 : 30 thi for Christi Gjernings Skyld kom han Døden nær, der han ikke agtede sit Liv, for at erstatte, hvad der fattedes i Eders Tjeneste mod mig.