Verse 12

Gud! skab i mig et reent Hjerte, og forny en stadig Aand inden i mig.

Referenced Verses

  • Sal 13:5 : 5 at min Fjende ikke skal sige: Jeg fik Overhaand over ham; at min Modstander ikke skal fryde sig, naar jeg maatte snuble.
  • Jes 41:10 : 10 frygt ikke, thi jeg er med dig, see ikke om (til Andre), thi jeg er din Gud; jeg haver styrket dig, ja hjulpet dig, ja opholdt dig med min Retfærdigheds høire Haand.
  • Jes 61:10 : 10 Jeg vil glæde mig storligen i Herren, min Sjæl skal fryde sig i min Gud, thi han iførte mig Saligheds Klædebon, han klædte mig med Retfærdigheds Kappe, som en Brudgom ifører sig med præstelig Prydelse, og som en Brud pryder sig med sit Tøi.
  • 2 Kor 3:17 : 17 Men Herren er Aanden; men hvor Herrens Aand er, der er Frihed.
  • Jud 1:24 : 24 Men ham, som er mægtig til at bevare eder fra alt Anstød og fremstille eder for sin Herlighed, ustraffelige, i Fryd,
  • Luk 1:47 : 47 og min Aand fryder sig i Gud, min Frelser,
  • Rom 5:2-9 : 2 ved hvem vi ogsaa have Adgang formedelst Troen til den Naade, hvori vi staae, og vi rose os af Haab om Herlighed hos Gud; 3 ja ikke det alene, men vi rose os og af Trængslerne, efterdi vi vide, at Trængslen virker Taalmodighed, 4 men Taalmodigheden (virker) et prøvet Sind, men et prøvet Sind Haab, 5 men Haabet beskjæmmer ikke, fordi Guds Kjærlighed er udøst i vore Hjerter ved den Hellig-Aand, som er os given. 6 Thi da vi endnu vare skrøbelige, døde Christus til bestemt Tid for Ugudelige. 7 Thi neppe døer Nogen for en Retfærdig; thi for den Gode turde maaskee vel Nogen døe; 8 men Gud beviser sin Kjærlighed mod os derved, at Christus er død for os, der vi endnu vare Syndere; 9 vi skulle da saa meget mere, efterdi vi nu ere retfærdiggjorte ved hans Blod, ved ham blive frelste fra Vreden; 10 thi dersom vi bleve forligte med Gud formedelst hans Søns Død, der vi vare Fjender, da skulle vi saa meget mere, nu vi ere forligte, vorde frelste ved hans Liv. 11 Ja ikke det alene, men vi rose os ogsaa i Gud ved vor Herre Jesum Christum, ved hvem vi nu have faaet Forligelsen.
  • Rom 8:15 : 15 Thi I annammede ikke atter en Trældoms Aand til Frygt; men I annammede en sønlig Udkaarelses Aand, ved hvilken vi raabe: Abba, Fader!
  • Gal 4:6-7 : 6 Men eftersom I da ere Sønner, haver Gud udsendt sin Søns Aand i eders Hjerter, som raaber: Abba, Fader! 7 Saa at du ikke længere er Træl, men Søn; men er du Søn, da er du ogsaa Guds Arving formedelst Christum.
  • 1 Pet 1:5 : 5 hvilke ved Guds Magt bevares formedelst Troen til den Frelse, som er rede til at aabenbares i den sidste Tid,
  • Jer 31:9-9 : 9 De skulle komme med Graad, og med (megen) Naade vil jeg fremføre dem; jeg vil lede dem til Vandbække, paa en ret Vei, de skulle ikke støde sig derpaa; thi jeg er Israels Fader, og Ephraim, han er min førstefødte (Søn). 10 Hører, I Hedninger! Herrens Ord, og kundgjører det paa Øerne langt fra, og siger: Den, som adspredte Israel, skal samle ham og bevare ham, som en Hyrde sin Hjord. 11 Thi Herren haver forløst Jakob, og igjenløst ham af dens Haand, som var stærkere end han. 12 Og de skulle komme og synge med Fryd paa Zions Høie, og fare til Herrens Gode, til Korn og til Most og til Olie, og til unge Faar og Øxne, og deres Sjæl skal være som en vandrig Have, og de skulle ikke herefter bedrøves ydermere. 13 Da skal en Jomfru glædes i Dands, og unge Karle og Gamle tillige; og jeg vil vende deres Sorg til Glæde, og trøste dem og glæde dem efter deres Bedrøvelse. 14 Og jeg vil (overflødeligen) vederqvæge Præsternes Sjæl med det Fede; og mit Folk, de skulle mættes med mit Gode, siger Herren.
  • Rom 14:4 : 4 Hvo er du, som dømmer en fremmed Svend? Han staaer eller falder for sin egen Herre; men han skal blive staaende, thi Gud er mægtig til at holde ham opreist.
  • Jes 57:17-18 : 17 Jeg var vred for hans Gjerrigheds Ondskab og slog ham, idet jeg skjulte mig, og jeg var vred; og han gik forvendt paa sit Hjertes Vei. 18 Jeg saae hans Veie, og jeg vil læge ham, og jeg vil skaffe ham Rolighed, og jeg vil give ham og hans Sørgende (megen) Trøst igjen.
  • Sal 17:5 : 5 Hold mine Gange paa dine Veie, at mine Trin ikke skulle rokkes.
  • Sal 35:9 : 9 Men min Sjæl skal glæde sig i Herren, den skal fryde sig i hans Frelse.
  • Sal 85:6-8 : 6 Vil du evindeligen være vred paa os? vil du drage din Vrede fra Slægt til Slægt? 7 Vil du ikke gjøre os levende igjen, at dit Folk maa glæde sig i dig? 8 Herre! lad os see din Miskundhed, og giv os din Salighed.
  • Sal 119:116-117 : 116 Ophold mig efter dit Ord, at jeg maa leve, og lad mig ikke beskjæmmes over mit Haab. 117 Understøt mig, at jeg maa blive frelst, saa vil jeg altid forlyste mig i dine Skikke.
  • Sal 119:133 : 133 Befæst mine Trin i dit Ord, og lad ingen Uret herske over mig.
  • Sal 19:13 : 13 Hvo kan forstaae sig paa Vildfarelser? rens du mig af (mine) lønlige (Brøst).
  • Sal 21:1 : 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
  • Job 29:2-3 : 2 Gid jeg var som i de forrige Maaneder, som i de Dage, (i hvilke) Gud bevarede mig! 3 der han lod sin Lygte skinne over mit Hoved, (der) jeg gik igjennem Mørket ved hans Lys;
  • Jes 49:13 : 13 Synger (med Fryd), I Himle! og fryd dig, du Jord! og I Bjerge, raaber med Frydesang; thi Herren haver trøstet sit Folk, og vil forbarme sig over sine Elendige.
  • Jer 10:23 : 23 Jeg veed, Herre! at Menneskets Vei (staaer) ikke til ham, (ja, det staaer) ikke til ham, som vandrer, at han kan befæste sin Gang.