2 Krønikebok 6:36
Når de synder mot deg – for det finnes ikke noe menneske som ikke synder – og du blir vred på dem og overgir dem til fiender, og de fører dem bort som fanger til et land, langt borte eller nær,
Når de synder mot deg – for det finnes ikke noe menneske som ikke synder – og du blir vred på dem og overgir dem til fiender, og de fører dem bort som fanger til et land, langt borte eller nær,
Når de synder mot deg – for det finnes ikke noe menneske som ikke synder – og du blir vred på dem og overgir dem til fienden, og deres fiender fører dem bort som fanger til et land, langt borte eller nær,
Når de synder mot deg — for det finnes ikke et menneske som ikke synder — og du blir vred på dem og overgir dem i fiendens hånd, så de som tok dem til fange, fører dem bort til et land, langt borte eller nær,
Når de synder mot deg – for det er ikke noe menneske som ikke synder – og du blir vred på dem og overgir dem til fienden, og de som tar dem til fange, fører dem bort til et land, fjernt eller nært,
Når de synder mot deg – for det finnes ikke et menneske som ikke synder – og du blir vred på dem og gir dem til fienden, som fører dem bort som fanger til et land langt borte eller nært.
Hvis de synder mot deg, for det er ingen mennesker som ikke synder, og du blir sint på dem og gir dem over til fienden, og de blir bortført som fanger til et land langt borte eller nær,
Hvis de synder mot deg, (for det er ingen mann som ikke synder,) og du blir sint på dem og overgir dem til sine fiender, og de fører dem bort som fanger til et land langt borte eller nær;
Når de synder mot deg— for det finnes ingen som ikke synder— og du blir vred på dem og overgir dem til fiender, og de som tar dem fanger fører dem bort til et land, langt unna eller nær,
Når de synder mot deg, for det finnes ikke noe menneske som ikke synder, og du blir vred på dem og gir dem over til fiender, og de som tar dem til fange, fører dem bort til et fjernt land eller nærme,
Om de synder mot deg, – for det finnes ikke menneske som ikke synder, – og du blir vred på dem og gir dem over i fiendens hånd, og de fører dem bort som fanger til et land langt borte eller nær,
«Om de synder mot deg – for ingen unngår å synde – og du blir sint på dem og overgir dem til fiendene, slik at de blir tatt til fange og ført bort til et land, enten det er nært eller fjernt;
Om de synder mot deg, – for det finnes ikke menneske som ikke synder, – og du blir vred på dem og gir dem over i fiendens hånd, og de fører dem bort som fanger til et land langt borte eller nær,
Når de synder mot deg – for det finnes ikke noe menneske som ikke synder – og du blir vred på dem og overgir dem til fienden, og de som tar dem til fange, fører dem bort til et land langt borte eller nært,
When they sin against You—for there is no one who does not sin—and You are angry with them and deliver them over to their enemies, and they are taken captive to a land far away or near,
Når de synder mot deg – for det er ingen som ikke synder – og du blir vred på dem og overgir dem til fiender, og de som tar dem til fange fører dem bort til et land, fjernt eller nært,
Naar de synde imod dig, — thi der er intet Menneske, som jo synder — og du bliver vred paa dem og overgiver dem for (deres) Fjenders Ansigt, og de, som have fanget dem, føre dem fangne bort i et Land langt borte eller nær hos,
If they sin against thee, (for there is no man which sinneth not,) and thou be angry with them, and deliver them over before their enemies, and they carry them away captives unto a land far off or near;
Hvis de synder mot deg – for det er ingen som ikke synder – og du blir vred på dem og gir dem over til fienden, og de føres bort som fanger til et land langt borte eller nært,
If they sin against you, (for there is no man who does not sin,) and you are angry with them, and deliver them over before their enemies, and they carry them away captive to a land far off or near;
Hvis de synder mot deg (for det er ingen som ikke synder), og du blir vred på dem og overlater dem til fienden, så de tar dem til fange til et land langt borte eller nær,
Når de synder mot deg – for det finnes ikke en som ikke synder – og du blir vred på dem, overgir dem til fienden som fører dem bort til et land langt borte eller nær,
Hvis de synder mot deg (for det finnes ingen menneske som ikke synder), og du blir vred på dem og gir dem til fienden, så de fører dem bort som fanger til et land langt borte eller nær;
Hvis de synder mot deg, for det finnes ingen som ikke synder, og du blir vred på dem og overgir dem til fienden, som tar dem til fange til et fjernt eller nært land,
Whan they synne agaynst the ( for there is no man that synneth not) and thou be wroth at them, and geue them ouer before their enemyes, so that they cary them awaye captyue in to a countre farre or nye,
If they sinne against thee ( for there is no man that sinneth not) and thou be angry with them and deliuer them vnto the enemies, and they take them and cary them away captiue vnto a land farre or neere,
If they sinne against thee (as there is no man but he doth sinne) and thou be angry with them, and deliuer them ouer before their enemies, and they take them and carie them away captiues vnto a lande farre or neare:
If they sin against thee, (for [there is] no man which sinneth not,) and thou be angry with them, and deliver them over before [their] enemies, and they carry them away captives unto a land far off or near;
If they sin against you (for there is no man who doesn't sin), and you are angry with them, and deliver them to the enemy, so that they carry them away captive to a land far off or near;
`When they sin against Thee -- for there is not a man who sinneth not -- and Thou hast been angry with them, and hast given them before an enemy, and taken them captive have their captors, unto a land far off or near;
If they sin against thee (for there is no man that sinneth not), and thou be angry with them, and deliver them to the enemy, so that they carry them away captive unto a land far off or near;
If they sin against thee (for there is no man that sinneth not), and thou be angry with them, and deliver them to the enemy, so that they carry them away captive unto a land far off or near; [
If they do wrong against you, (for no man is without sin,) and you are angry with them, and give them up into the power of those who are fighting against them, so that they take them away prisoners to a land far off or near;
"If they sin against you (for there is no man who doesn't sin), and you are angry with them, and deliver them to the enemy, so that they carry them away captive to a land far off or near;
“The time will come when your people will sin against you(for there is no one who is sinless!) and you will be angry at them and deliver them over to their enemies, who will take them as prisoners to their land, whether far away or close by.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
45så hør i himmelen deres bønn og inderlige bønn, og før deres sak.
46Når de synder mot deg – for det finnes ingen som ikke synder – og du blir vred på dem og overgir dem til fienden, så de blir ført bort som fanger til fiendens land, langt borte eller nær,
47og de kommer til seg selv i landet hvor de er ført bort som fanger, og de vender om og bønnfaller deg i landet til dem som førte dem bort som fanger, og sier: Vi har syndet, vi har handlet vrangt, vi har gjort ugudelig,
37men de kommer til seg selv i landet hvor de er bortført, og de vender om og ber til deg i fangenskapets land og sier: Vi har syndet, vi har handlet ille og vært ugudelige,
38og de vender tilbake til deg av hele sitt hjerte og hele sin sjel i landet der de er tatt til fange, og de ber vendt mot landet du gav fedrene deres, mot byen du har utvalgt, og mot huset som jeg har bygd for ditt navn,
39så hør du fra himmelen, fra din bolig, deres bønn og deres begjæringer, og før deres sak og tilgi ditt folk som har syndet mot deg.
24Når ditt folk Israel blir slått av fienden fordi de har syndet mot deg, men de vender om og bekjenner ditt navn og ber og bønnfaller deg i dette huset,
25så hør du fra himmelen og tilgi ditt folk Israels synd og før dem tilbake til landet du gav dem og deres fedre.
26Når himmelen er lukket og det ikke kommer regn fordi de har syndet mot deg, men de ber vendt mot dette stedet og bekjenner ditt navn og vender om fra sin synd når du tuktar dem,
27så hør du fra himmelen og tilgi dine tjeneres og ditt folk Israels synd, når du lærer dem den gode veien de skal vandre, og send regn over landet du har gitt ditt folk til arv.
28Når det er hungersnød i landet, når det er pest, når det kommer kornsviing eller meldugg, gresshopper eller larver, når fiendene deres beleirer dem i byene i landet – hvilken som helst plage eller hvilken som helst sykdom det er –
50og tilgi ditt folk det de har syndet mot deg, og alle overtredelsene de har forbrutt seg mot deg, og la dem finne barmhjertighet hos dem som holdt dem fanget, så de viser barmhjertighet mot dem.
34Når ditt folk går ut i krig mot sine fiender på den veien du sender dem, og de ber til deg vendt mot denne byen som du har utvalgt, og mot huset som jeg har bygd for ditt navn,
35så hør du fra himmelen deres bønn og deres begjæring, og før deres sak.
33Når ditt folk Israel blir slått av fienden fordi de har syndet mot deg, og de vender om til deg og bekjenner ditt navn og ber og bønnfaller deg i dette huset,
34så hør i himmelen, og tilgi ditt folk Israel deres synd og før dem tilbake til det landet du ga deres fedre.
35Når himmelen lukkes og det ikke kommer regn fordi de har syndet mot deg, og de ber vendt mot dette stedet og bekjenner ditt navn og vender om fra sin synd når du har ydmyket dem,
36så hør i himmelen, og tilgi dine tjenere og ditt folk Israel deres synd. Lær dem den gode veien de skal gå, og la det regne over landet du har gitt ditt folk til arv.
37Når det er hungersnød i landet, når det er pest, kornbrann, meldugg, gresshopper eller larver; når en fiende beleirer dem i landets byer; uansett hvilken plage, uansett hvilken sykdom som kommer;
6Synder du, hva gjør du mot ham? Og om dine overtredelser blir mange, hva gjør du ham dermed?
6Si til Israels barn: Når en mann eller kvinne gjør noen av de synder mennesker pleier å gjøre og ved det gjør urett mot Herren, og den personen blir skyldig,
25Synder en mann mot en annen, kan en dommer dømme ham. Men om en mann synder mot HERREN, hvem kan da gå i forbønn for ham? Likevel ville de ikke høre på farens røst, for HERREN hadde bestemt å la dem dø.
2Når noen synder og gjør seg skyldig i brudd mot Herren, og lyver overfor sin neste om noe som var overgitt ham til oppbevaring, eller i en avtale, eller om noe han har tatt med vold, eller har bedratt sin neste,
3eller finner det som var tapt og lyver om det og sverger falskt—i noe som helst av alt dette som mennesker kan gjøre og synde i—
30så hør du i himmelen, din bolig, og tilgi og gi hver enkelt etter alle hans veier, du som kjenner hans hjerte – for du alene kjenner menneskenes hjerter –
20For det finnes ikke en rettferdig på jorden som gjør godt og ikke synder.
22Når en mann synder mot sin neste, og han blir pålagt å sverge, og eden blir brakt fram for ditt alter i dette huset,
39De som blir igjen av dere, skal tæres bort for sin skyld i fiendenes land. Også for fedrenes skyld skal de tæres bort sammen med dem.
40Men hvis de bekjenner sin skyld og sine fedres skyld, deres troløshet som de var troløse med mot meg, og at de også gikk meg imot,
41og at også jeg gikk dem imot og førte dem inn i fiendenes land, da, hvis de uomskårne hjertene deres blir ydmyket og de tar straffen for sin skyld på seg,
23Men, Herre, du kjenner all deres plan mot meg for å ta livet mitt. Tilgi ikke deres skyld, stryk ikke ut deres synd fra ditt åsyn! La dem bli styrtet for ditt ansikt; gjør slik mot dem i din vredes tid.
7Kanskje de vil legge sin bønn fram for Herren og vende hver og en om fra sin onde vei, for stor er den vrede og harme Herren har uttalt mot dette folket.
7Skal de slippe unna med sin urett? Styrt folkene ned i din vrede, Gud.
23Men hvis dere ikke gjør dette, se, da synder dere mot Herren. Vær sikre på at deres synd vil innhente dere.
4Dersom dine barn har syndet mot ham, og han har støtt dem bort for deres overtredelse,
5vi har syndet og gjort misgjerning, vi har handlet ondt og gjort opprør; vi har veket fra dine forskrifter og dine dommer.
10Og nå vil dere holde Judas og Jerusalems barn nede som slaver og slavekvinner for dere. Men er det ikke også hos dere, ja hos dere, synder mot Herren deres Gud?
11Hør derfor på meg og la fangene, som dere har tatt fra deres brødre, vende tilbake, for Herrens brennende vrede er over dere.
35De har ikke tjent deg i sitt kongedømme og i din store godhet som du ga dem, og ikke i det vide og fruktbare landet som du satte foran dem; de vendte ikke fra sine onde gjerninger.
9da viser han dem deres gjerning og deres overtredelser – at de har gått for langt.
15Og nå, Herre vår Gud, du som førte ditt folk ut av landet Egypt med sterk hånd og skapte deg et navn, slik det er i dag: Vi har syndet, vi har handlet ondt.
10Når du lar dette folket få høre alle disse ordene, og de sier til deg: Hvorfor har HERREN kunngjort alt dette store onde mot oss? Hva er vår misgjerning, og hva er vår synd som vi har begått mot HERREN vår Gud?
6La ikke munnen føre kroppen din til synd; og si ikke foran engelen at det var en feil. Hvorfor skulle Gud bli vred over stemmen din og ødelegge det hendene dine har gjort?
4Om de så går i fangenskap for sine fiender, skal jeg der befale sverdet, og det skal drepe dem. Jeg vil holde øye med dem til det onde og ikke til det gode.
14For hvis dere tilgir menneskene deres overtredelser, skal også deres himmelske Far tilgi dere.
1HERRE, refse meg ikke i din vrede, og tukt meg ikke i din brennende harme.
27Hvis en av folket synder av uvitenhet ved å gjøre noe mot noen av Herrens bud om det som ikke skal gjøres, og blir skyldig,
9Deres ansiktsuttrykk vitner mot dem; de bærer sin synd fram som Sodoma, de skjuler den ikke. Ve deres sjel! For de har ført ondt over seg selv.
18så Herren ikke skal se det og det mishage ham, og han vende sin vrede fra ham.
5Skjul ikke deres misgjerning, og la ikke deres synd bli utslettet for ditt ansikt, for de har egget deg til vrede for øynene på dem som bygger.