1 Kongebok 21:2
Akab sa til Nabot: Gi meg vinmarken din, så kan den bli min grønnsakhage, for den ligger nær ved huset mitt. Jeg vil gi deg en bedre vinmark i bytte; eller, hvis det er godt i dine øyne, vil jeg gi deg penger som kjøpesum for den.
Akab sa til Nabot: Gi meg vinmarken din, så kan den bli min grønnsakhage, for den ligger nær ved huset mitt. Jeg vil gi deg en bedre vinmark i bytte; eller, hvis det er godt i dine øyne, vil jeg gi deg penger som kjøpesum for den.
Akab sa til Nabot: Gi meg vinmarken din, så jeg kan gjøre den til urtehage, for den ligger nær huset mitt. Jeg vil gi deg en bedre vinmark i bytte; eller, hvis du heller vil, skal du få verdien i penger.
Akab sa til Nabot: 'Gi meg vingården din, så den kan bli en kjøkkenhage for meg, for den ligger nær huset mitt. Jeg skal gi deg en bedre vingård i stedet; eller, hvis du heller vil, skal jeg betale deg prisen i penger.'
Akab talte til Nabot og sa: Gi meg din vingård så jeg kan bruke den som urtehage, for den ligger nær mitt hus. Jeg vil gi deg en bedre vingård i stedet, eller om du foretrekker det, vil jeg gi deg dens verdi i penger.
Akab snakket med Nabot og sa: 'Gi meg vingården din, så jeg kan bruke den som grønnsakshage, fordi den ligger nær huset mitt. Jeg kan bytte med en bedre vingård, eller hvis du ønsker det, kan jeg betale deg for den.'
Akab sa til Naboth: «Gi meg din vingård så jeg kan bruke den som en urtehage, siden den ligger nær mitt hus. Jeg vil gi deg en bedre vingård i bytte, eller om du foretrekker det, vil jeg gi deg dens verdi i penger.»
Og Akab sa til Nabot: Gi meg vingården din, så jeg kan bruke den til en hage, siden den ligger så nær huset mitt. Jeg vil gi deg en bedre vingård i bytte, eller hvis du ønsker det, kan jeg tilby deg pengene for den.
Akab sa til Naboth: «Gi meg vingården din, så den kan bli en urtehage for meg, siden den ligger så nær huset mitt. Jeg vil gi deg en bedre vingård i stedet, eller om du foretrekker det, vil jeg betale deg det den er verdt.»
Og Akab sa til Nabot: "Gi meg din vinmark, så den kan bli en grønnsaksåker for meg, siden den ligger så nær mitt hus. Jeg vil gi deg en bedre vinmark i bytte, eller om du foretrekker penger, vil jeg gi deg den verdien."
Akab snakket med Naboth og sa: Gi meg din vingård, så jeg kan ha den som en urtehage, for den ligger nær mitt hus. Jeg vil gi deg en bedre vingård i bytte, eller om du ønsker, gir jeg deg dens verdi i penger.
Da vendte Ahab seg til Naboth og sa: «Gi meg vinmarken din, så jeg kan gjøre den til en urtehage, for den ligger nær mitt hus. Jeg vil gi deg en vinmark av bedre kvalitet, eller om det passer deg, dens verdi i penger.»
Akab snakket med Naboth og sa: Gi meg din vingård, så jeg kan ha den som en urtehage, for den ligger nær mitt hus. Jeg vil gi deg en bedre vingård i bytte, eller om du ønsker, gir jeg deg dens verdi i penger.
Akab sa til Nabot: 'Gi meg din vingård så jeg kan bruke den som en grønnsakshage, siden den ligger nær huset mitt. Jeg vil gi deg en bedre vingård i bytte, eller hvis du foretrekker det, vil jeg betale deg i penger.'
Ahab said to Naboth, 'Give me your vineyard so I can use it as a vegetable garden, because it is close to my house. In exchange, I will give you a better vineyard, or if you prefer, I will pay you its worth in silver.'
Akab talte til Nabot og sa: 'Gi meg din vingård, så jeg kan ha den til grønnsakshage, for den ligger nær ved mitt hus. Jeg skal gi deg en bedre vingård i bytte, eller hvis du foretrekker det, gir jeg deg penger som den er verdt.'
Og Achab talede til Naboth og sagde: Giv mig din Viingaard, at den maa være mig til en Urtehave, efterdi den er nær ved mit Huus, og jeg vil give dig en Viingaard for den, (som er) bedre end den, (eller) om dig (saa) godt synes, vil jeg give dig Penge (for den, saa meget som) den er værd.
And Ahab spake unto Naboth, saying, Give me thy vineyard, that I may have it for a garden of herbs, because it is near unto my house: and I will give thee for it a better vineyard than it; or, if it seem good to thee, I will give thee the worth of it in money.
Og Akab sa til Naboth: Gi meg vingården din, så jeg kan gjøre den om til en grønnsakhage, siden den ligger så nærmed mitt hus. Jeg vil gi deg en bedre vingård for den, eller om du foretrekker det, vil jeg betale deg verdien av den i penger.
And Ahab spoke to Naboth, saying, Give me your vineyard, that I may have it for a garden of herbs, because it is near to my house; and I will give you a better vineyard for it; or, if it seems good to you, I will give you its worth in money.
And Ahab spake unto Naboth, saying, Give me thy vineyard, that I may have it for a garden of herbs, because it is near unto my house: and I will give thee for it a better vineyard than it; or, if it seem good to thee, I will give thee the worth of it in money.
Ahab sa til Naboth: «Gi meg din vingård, så jeg kan få den til en urtehage, for den ligger nær mitt hus. Jeg vil gi deg en bedre vingård i bytte, eller hvis du ønsker det, vil jeg betale deg dens verdi i penger.»
Akab talte til Naboth og sa: 'Gi meg din vingård, så skal jeg ha den som en grønnsakshage, for den ligger nær ved huset mitt. Jeg vil gi deg en bedre vingård i bytte, eller om du vil, kan jeg betale deg i sølv.'
Akab talte til Naboth og sa: Gi meg din vingård, så jeg kan ha den som en urtehage, fordi den ligger nær mitt hus. Jeg vil gi deg en bedre vingård i bytte, eller, hvis du heller vil det, vil jeg betale deg verdien i penger.
Og Akab sa til Naboth: Gi meg vingården din så jeg kan ha den som en hage for krydderplanter, siden den ligger nær huset mitt. Jeg vil gi deg en bedre vingård i bytte, eller hvis du ønsker det, gir jeg deg verdien i penger.
And Ahab spake unto Naboth, saying, Give me thy vineyard, that I may have it for a garden of herbs, because it is near unto my house; and I will give thee for it a better vineyard than it: or, if it seem good to thee, I will give thee the worth of it in money.
And Ahab spake unto Naboth, saying, Give me thy vineyard, that I may have it for a garden of herbs, because it is near unto my house: and I will give thee for it a better vineyard than it; or, if it seem good to thee, I will give thee the worth of it in money.
And Achab spake to Naboth, and sayde: Geue me thy vynyarde, I wyll make me an herbgarden therof, because it is so nye my house: I wyl geue the a better vynyarde for it: or yf it please the, I wyll geue the syluer for it, as moch as it is worth.
And Ahab spake vnto Naboth, saying, Giue me thy vineyarde, that I may make mee a garden of herbes thereof, because it is neere by mine house: and I will giue thee for it a better vineyarde then it is: or if it please thee, I will giue thee the worth of it in money.
And Ahab spake vnto Naboth, saying: Geue me thy vineyarde, that I may make me a garde of hearbes thereof, because it lyeth so nye my house, and I wil geue thee for it a better vineyarde then it is: or rather if it please thee, I will geue thee the worth of it in money.
And Ahab spake unto Naboth, saying, Give me thy vineyard, that I may have it for a garden of herbs, because it [is] near unto my house: and I will give thee for it a better vineyard than it; [or], if it seem good to thee, I will give thee the worth of it in money.
Ahab spoke to Naboth, saying, Give me your vineyard, that I may have it for a garden of herbs, because it is near to my house; and I will give you for it a better vineyard than it: or, if it seem good to you, I will give you the worth of it in money.
and Ahab speaketh unto Naboth, saying, `Give to me thy vineyard, and it is to me for a garden of green herbs, for it `is' near by my house, and I give to thee in its stead a better vineyard than it; if good in thine eyes, I give to thee silver -- its price.'
And Ahab spake unto Naboth, saying, Give me thy vineyard, that I may have it for a garden of herbs, because it is near unto my house; and I will give thee for it a better vineyard than it: or, if it seem good to thee, I will give thee the worth of it in money.
And Ahab spake unto Naboth, saying, Give me thy vineyard, that I may have it for a garden of herbs, because it is near unto my house; and I will give thee for it a better vineyard than it: or, if it seem good to thee, I will give thee the worth of it in money.
And Ahab said to Naboth, Give me your vine-garden so that I may have it for a garden of sweet plants, for it is near my house; and let me give you a better vine-garden in exchange, or, if it seems good to you, let me give you its value in money.
Ahab spoke to Naboth, saying, "Give me your vineyard, that I may have it for a garden of herbs, because it is near to my house; and I will give you for it a better vineyard than it. Or, if it seems good to you, I will give you its worth in money."
Ahab said to Naboth,“Give me your vineyard so I can make a vegetable garden out of it, for it is adjacent to my palace. I will give you an even better vineyard in its place, or if you prefer, I will pay you silver for it.”
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1En tid etter dette var det en vinmark i Jisreel som tilhørte Nabot fra Jisreel; den lå ved siden av palasset til Akab, kongen i Samaria.
3Men Nabot sa til Akab: Herren forby at jeg skulle gi deg mine fedres arv!
4Akab kom hjem mismodig og opprørt over det ordet som Nabot fra Jisreel hadde talt til ham: Jeg vil ikke gi deg mine fedres arv. Han la seg på sengen, vendte ansiktet bort og ville ikke spise.
5Da kom Jesabel, hans kone, inn til ham og sa: Hva er det med deg siden du er så nedstemt og ikke vil spise?
6Han svarte henne: Jeg talte til Nabot fra Jisreel og sa til ham: Gi meg vinmarken din for penger, eller, hvis du vil, skal jeg gi deg en vinmark i stedet for den. Men han sa: Jeg vil ikke gi deg vinmarken min.
7Da sa Jesabel, hans kone, til ham: Er det du som nå vil være konge over Israel? Stå opp, spis, og la hjertet ditt være glad! Jeg skal gi deg Nabots vinmark, han fra Jisreel.
8Så skrev hun brev i Akabs navn, forseglet dem med hans segl og sendte brevene til de eldste og de fornemme i hans by, de som bodde der sammen med Nabot.
9I brevene skrev hun: Rop ut en faste, og la Nabot sitte øverst blant folket.
11Mennene i hans by, de eldste og de fornemme som bodde der, gjorde slik som Jesabel hadde sendt bud til dem, slik det var skrevet i brevene hun hadde sendt.
12De ropte ut en faste og lot Nabot sitte øverst blant folket.
13Og to menn, skurker, kom inn og satte seg rett overfor ham. De vitnet mot Nabot for folket og sa: Nabot har spottet Gud og kongen. Da førte de ham ut av byen og steinet ham til han døde.
14Deretter sendte de bud til Jesabel og sa: Nabot er steinet og er død.
15Da Jesabel hørte at Nabot var steinet og død, sa hun til Akab: Stå opp og ta Nabots vinmark, han fra Jisreel, i eie, den som han nektet å gi deg for penger; for Nabot lever ikke lenger, han er død.
16Da Akab hørte at Nabot var død, sto han opp og gikk ned til Nabots vinmark i Jisreel for å ta den i besittelse.
17Da kom Herrens ord til Elia fra Tisjbe:
18Stå opp, gå ned og møt Akab, Israels konge i Samaria. Se, han er i Nabots vinmark; dit har han gått ned for å ta den i besittelse.
19Du skal tale til ham og si: Så sier Herren: Har du myrdet og også tatt den i eie? Du skal tale til ham og si: Så sier Herren: På det stedet hvor hundene slikket opp Nabots blod, skal hundene slikke opp ditt blod – ja, ditt.
20Akab sa til Elia: Har du funnet meg, min fiende? Han svarte: Jeg har funnet deg, fordi du har solgt deg til å gjøre det som er ondt i Herrens øyne.
25Deretter sa han til sin offiser Bidkar: Ta ham opp og kast ham på jordstykket til jisreelitten Nabot! Husk hvordan du og jeg red i par etter hans far Ahab, da Herren løftet fram denne dommen over ham:
26Sannelig, jeg så i går Nabots blod og blodet etter sønnene hans, sier Herren, og på dette jordstykket vil jeg gjengjelde deg, sier Herren. Og nå: Ta ham og kast ham på jordstykket, slik som Herrens ord sier.
6"Men i morgen på denne tiden sender jeg mine tjenere til deg; de skal ransake huset ditt og dine tjeneres hus. Alt som er deg kjært, skal de ta i sine hender og føre det bort."
7Da kalte Israels konge til seg alle landets eldste og sa: "Legg merke til og se at han søker ondt. Han har sendt bud etter mine koner og mine sønner og mitt sølv og mitt gull, og jeg nektet ham ikke."
9så han gir meg Makpela-hulen, som er hans, den som ligger ytterst på marken hans. For full pris skal han gi den til meg som gravplass blant dere.
22Jeg vil gjøre ditt hus lik Jeroboams, Nebats sønns, og lik Basjas, Ahias sønns, fordi du har vakt min harme og fått Israel til å synde.
2Han gravde den opp og renset den for stein og plantet edle vinstokker. Han bygde et tårn midt i den og hogg ut en vinpresse der. Han ventet at den skulle bære druer, men den bar villdruer.
3Så døm da mellom meg og min vingård, dere som bor i Jerusalem, og dere menn i Juda!
27Da Akab hørte disse ordene, rev han klærne sine og tok sekkestrie på kroppen; han fastet, lå i sekkestrie og gikk stille og rolig.
28Da kom Herrens ord til Elia fra Tisjbe:
29Har du sett at Akab har ydmyket seg for meg? Fordi han har ydmyket seg for meg, vil jeg ikke la ulykken komme i hans dager; i hans sønns dager vil jeg la ulykken komme over hans hus.
5Nå vil jeg la dere vite hva jeg vil gjøre med min vingård: Jeg tar bort hekken, så den blir avbeitet; jeg bryter ned muren, så den blir tråkket ned.
25Det har aldri vært noen som Akab; han solgte seg til å gjøre det som var ondt i Herrens øyne, egget av Jesabel, hans kone.
22David sa til Ornan: Gi meg plassen med treskeplassen, så jeg kan bygge et alter der for Herren. Selg den til meg for full pris, så skal pesten stanse fra folket.
23Ornan sa til David: Ta den! La min herre kongen gjøre det som er godt i hans øyne. Se, jeg gir oksene til brennoffer, treskesledene til ved og hveten til grødeofferet – alt gir jeg.
24Men kong David sa til Ornan: Nei! Jeg vil kjøpe den for full pris. For jeg vil ikke gi Herren det som er ditt eller bære fram brennoffer som ikke koster meg noe.
2De begjærer marker og tar dem, hus og tar dem; de undertrykker en mann og hans hus, en mann og hans arv.
34Da sa Ben-Hadad til ham: "Byene som min far tok fra din far, vil jeg gi tilbake. Du kan sette opp handelsplasser for deg i Damaskus, slik min far satte i Samaria. Så vil jeg sende deg bort i en pakt." Ahab sluttet pakt med ham og lot ham fare.
14Han vil ta de beste av åkrene, vingårdene og olivenlundene deres og gi dem til sine tjenere.
13Han sa til Efron, så folket i landet hørte det: Bare om du ville høre på meg! Jeg vil betale sølv for marken; ta imot det av meg, så vil jeg gravlegge min døde der.
2Han sendte sendebud inn i byen til Ahab, Israels konge,
3og sa til ham: "Så sier Ben-Hadad: Sølvet og gullet ditt er mitt, og dine koner og dine beste sønner er mine."
21Da sa Joram: Spenn for! Og de spente for hans vogn. Israels konge Joram og Judas konge Ahasja dro ut, hver i sin vogn. De dro ut for å møte Jehu, og de møtte ham på jisreelitten Nabots jordstykke.
11Nei, herre, hør på meg! Marken gir jeg deg, og hulen som er i den, gir jeg deg. I mitt folks påsyn gir jeg den til deg. Grav din døde.
7Du skal slå ned din herre Ahabs hus, og jeg vil hevne mine tjenere profetenes blod og blodet av alle Herrens tjenere på Jesabel.
11«Gi dem straks tilbake, i dag, markene deres, vingårdene, olivenlundene og husene, og ettergi dem hundrededelen av pengene, kornet, den nye vinen og oljen som dere krever av dem.»
9Han sa: Hva har jeg syndet, siden du vil overgi din tjener i Akabs hånd, så han dreper meg?
2Da tiden kom, sendte han en tjener til vinbøndene for å få noe av avlingen fra vingården.
31Da sto Joab opp og kom til Absalom i huset og sa til ham: «Hvorfor har tjenerne dine satt mitt jordstykke i brann?»
11Salomo hadde en vinmark i Baal-Hamon. Han overlot vinmarken til voktere; hver skulle levere tusen sølvstykker for frukten.