Salmenes bok 68:6

Original Norsk Bibel 1866

(Han er) de Faderløses Fader og Enkers Dommer, (han er) Gud i sin hellige Bolig,

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 107:10 : 10 De, som sadde i Mørke og i Dødens Skygge, bundne i Elendighed og i Jern,
  • Sal 113:9 : 9 han, som gjør, at en Ufrugtsommelig boer i Huset som en glad Barnemoder! Halleluja!
  • Sal 107:34 : 34 et frugtbart Land til et salt (Land) for deres Ondskab, som boede deri.
  • Sal 107:14 : 14 Han udførte dem af Mørke og Dødens Skygge, og sønderrev deres Baand—
  • Sal 146:7 : 7 som skaffer dem Ret, der lide Vold, som giver de Hungrige Brød; Herren løser de Bundne.
  • 1 Sam 2:5 : 5 De Mætte ere leiede for Brød, og de Hungrige lode af (at hungre), indtil den Ufrugtsommelige fødte Syv, og hun, som havde mange Sønner, blev skrøbelig.
  • Sal 69:33 : 33 De Sagtmodige saae det, de skulle glæde sig; og eders Hjerte skal leve, som søge Gud.
  • Sal 107:40-41 : 40 Han udøste Foragt paa Fyrsterne, og lod dem fare vild i det Øde, (hvor) ingen Vei er. 41 Men han ophøiede en Fattig af Elendighed, og gjorde Slægterne som en Hjord.
  • Jes 61:1 : 1 Den Herres Herres Aand er over mig, derfor haver Herren salvet mig til at kundgjøre et (godt Budskab) for de Sagtmodige, han sendte mig til at forbinde dem, som have et sønderbrudt Hjerte, til at udraabe for de Fangne Frihed, og for de Bundne (Fængslets) Opladelse,
  • Hos 2:3 : 3 paa det jeg skal ikke drage hende nøgen af og fremstille hende som den Dag, hun blev født, ja sætte hende som Ørken, og lægge hende som et tørt Land, og lade hende døe af Tørst.
  • Mal 1:3 : 3 Men jeg hadede Esau, og gjorde hans Bjerge aldeles øde, og hans Arv for Drager i Ørken.
  • Apg 12:6-9 : 6 Men der Herodes vilde føre ham frem, sov Petrus i den samme Nat imellem to Stridsmænd, bunden med to Lænker; og Vogterne for Døren toge vare paa Fængslet. 7 Og see, Herrens Engel stod over ham, og et Lys skinnede i Fængslet; men han slog Petrus paa Siden, og vakte ham op og sagde: Staa hastig op! og Lænkerne faldt ham af Hænderne. 8 Og Engelen sagde til ham: Bind op om dig og bind dine Saaler paa; men han gjorde saaledes. Og han sagde til ham: Kast din Kappe om dig og følg mig. 9 Og han gik ud og fulgte ham, og vidste ikke, at det, som skede ved Engelen, var virkeligt, men meente, at han saae et Syn. 10 Men de gik igjennem den første og anden Vagt og kom til den Jernport, ad hvilken man gaaer til Staden; denne lodes op af sig selv for dem, og de kom ud og gik een Gade frem; og strax skiltes Engelen fra ham. 11 Og der Petrus kom til sig selv, sagde han: Nu veed jeg i Sandhed, at Herren udsendte sin Engel og udfriede mig fra Herodis Haand og fra alt det jødiske Folks Forventelse. 12 Og som han besindede sig, kom han for Mariæ Huus, en Moder til den Johannes, som kaldtes med Tilnavn Marcus, hvor Mange vare forsamlede og bade. 13 Men da Petrus bankede paa Forstuens Dør, kom en Pige, ved Navn Rhode, frem for at høre efter. 14 Og da hun kjendte Petri Røst, aabnede hun af Glæde ikke Forstuen, men løb ind og forkyndte dem, at Petrus stod for Forstuen. 15 Da sagde de til hende: Du raser. Men hun stod fast derpaa, at det var saaledes. Men de sagde: Det er hans Engel. 16 Men Petrus blev ved at banke paa; og der de lode op, saae de ham og bleve saare forfærdede. 17 Da vinkede han ad dem med Haanden, at de skulde tie, og han fortalte dem, hvorledes Herren havde ført ham ud af Fængslet. Men han sagde: Forkynder Jakob og Brødrene dette. Og han gik ud og drog til et andet Sted. 18 Men der det blev Dag, var der ikke liden Forvirring iblandt Stridsmændene, (over) hvor Petrus var bleven af. 19 Men der Herodes lod ham søge og fandt ham ikke, forhørte han Vogterne og befoel, at de skulde bortføres (for at straffes); og han drog ned fra Judæa til Cæsarea og opholdt sig der. 20 Men Herodes havde isinde at føre Krig mod de Tyrer og Sidonier; men de kom samdrægtigen til ham og fik Blastus, som var Kongens Kammertjener, paa sin Side og bade om Fred, fordi deres Land fik Levnetsmidler fra Kongens. 21 Men paa en bestemt Dag iførte Herodes sig et kongeligt Klædebon, og satte sig paa Thronen og holdt en Tale til dem. 22 Men Folket raabte til ham: Det er Guds Røst og ikke et Menneskes. 23 Men strax slog Herrens Engel ham, fordi han ikke gav Gud Æren; og han blev fortæret af Orme og opgav Aanden. 24 Men Guds Ord havde Fremgang og udbredtes. 25 Men Barnabas og Saulus kom tilbage fra Jerusalem, efterat de havde fuldført deres Ærinde; og de havde ogsaa taget Johannes med sig, som kaldtes med Tilnavn Marcus.
  • Apg 16:26 : 26 Men der skede pludseligen et stort Jordskjælv, saa at Fængslets Grundvolde bevægedes; og strax bleve alle Dørene opladte, og Alles Baand løstes.
  • Gal 4:27 : 27 Thi der er skrevet: Vær glad, du Ufrugtbare, du, som ikke fødte! udbryd og raab, du, som ikke havde Fødselssmerte! thi den Forladtes Børn ere meget flere end dens, som haver Manden.
  • 5 Mos 28:23-24 : 23 Og din Himmel, som er over dit Hoved, skal være som Kobber, og Jorden, som er under dig, (som) Jern. 24 Herren skal gjøre dit Lands Regn til Pulver og Støv; af Himmelen skal det nedfalde over dig, indtil du bliver ødelagt.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 5 Synger Gud, synger hans Navn (Psalmer), baner (Veien) for ham, som farer paa de slette Marker; i Herren er hans Navn, og fryder eder for hans Ansigt.

  • 73%

    40 Han udøste Foragt paa Fyrsterne, og lod dem fare vild i det Øde, (hvor) ingen Vei er.

    41 Men han ophøiede en Fattig af Elendighed, og gjorde Slægterne som en Hjord.

  • 7 en Gud, som lader de Eenlige boe i Huset, som udfører dem, (som vare) bundne i Bolte; men de Gjenstridige boe i det Tørre.

  • 70%

    7 som opreiser en Ringe af Støv, som ophøier en Fattig af Skarnet,

    8 at sætte (ham) hos Fyrster, hos sit Folks Fyrster,

    9 han, som gjør, at en Ufrugtsommelig boer i Huset som en glad Barnemoder! Halleluja!

  • 69%

    33 Han gjorde Floder til en Ørk, og Vandløb til et tørstigt (Sted),

    34 et frugtbart Land til et salt (Land) for deres Ondskab, som boede deri.

    35 Han gjorde en Ørk til en Vandsø, og et tørt Land til Vandløb.

    36 Og han lod de Hungrige boe der, og de beredte en Stad, som de kunde boe udi.

  • 6 (naar) de bøie sig, (naar) de føde deres Unger, (og) udlade (det, de have) Smerte af?

  • 7 som skaffer dem Ret, der lide Vold, som giver de Hungrige Brød; Herren løser de Bundne.

  • 8 Og om de blive bundne i Lænker, blive grebne med Elendigheds Strikker,

  • 68%

    8 Men var der en Mand, (som brugte sin) Arms Styrke, han havde Landet, og den, hvis Person var anseet, boede deri.

    9 Du lod Enker fare tomhændede, og de Faderløses Arme maatte knuses.

  • 9 Herren bevarer de Fremmede, han opreiser Faderløse og Enker, men forvender de Ugudeliges Vei.

  • 68%

    9 da bævede Jorden, ogsaa Himlene dryppede for Guds Ansigt, (ja) Sinai selv for Guds, Israels Guds, Ansigt.

    10 Gud! du overstænkede (Landet) meget rundeligen med Regn; din Arv, den, som var træt, befæstede du.

  • 67%

    3 og de, som han haver samlet fra Landene, fra Østen og fra Vesten, fra Norden og fra Havet.

    4 De, som fore vild i Ørken, paa en øde Vei, de, som fandt ingen Stad, som de kunde boe udi,

  • 17 som gjorde Jorderige som en Ørk og nedbrød Stæderne deri? som ikke løste sine Bundne (at lade dem gaae) hjem?

  • 14 Han udførte dem af Mørke og Dødens Skygge, og sønderrev deres Baand—

  • 67%

    7 Herren er den, som gjør fattig og gjør rig, som nedtrykker, (ja) og den, som ophøier,

    8 som opreiser den Ringe af Støvet; han ophøier den Fattige af Skarnet, at sætte ham hos Fyrsterne, og skal lade dem arve Ærens Throne; thi Jordens Grundvolde høre Herren til, og han haver sat Jorderige paa dem.

  • 18 Guds Vogne ere to Gange ti tusinde (og) tusinde Gange tusinde; Herren er iblandt dem, (som paa) Sinai i Helligdommen.

  • 15 (Men) han skal frie en Elendig i hans Elendighed, og aabne deres Øre i Trængsel.

  • 11 for at sætte de Fornedrede høit op, at de, som gaae i Sørgeklæder, skulle ved Frelse ophøies;

  • 9 at sige til de Bundne: Gaaer ud! til dem, som ere i Mørke: Aabenbares! de skulle føde sig hos Veiene, og deres Føde skal være paa alle høie (Stæder).

  • 6 Der frygte de saare, (hvor) Intet er at frygte, thi Gud bortspredte dens Been, som beleirede dig; du gjorde (dem) tilskamme, thi Gud foragtede dem.

  • 7 Thi Ophøielse (kommer) ikke af Øster eller Vester, ei heller af Ørken;

  • 6 Og han skal være som et eenligt (Træ) paa en øde Mark, og skal ikke see, naar Godt skal komme; men han skal boe i de forbrændte (Stæder) i Ørken, i et salt Land, og du skal ikke kunne blive (der).

  • 10 De, som sadde i Mørke og i Dødens Skygge, bundne i Elendighed og i Jern,

  • 14 Den, som gaaer (herfra) til fremmed Sted, skal hastig lades løs og skal ikke døe i Graven, og hans Brød skal ikke fattes.

  • 65%

    2 Herren bygger Jerusalem, han samler de Fordrevne af Israel.

    3 Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder (dem i) deres Smerter.

  • 7 til at aabne de Blindes Øine, til at udføre de Bundne af Fængsel, dem, som sidde i Mørke, af Fængsels Huus.

  • 8 at binde deres Konger med Lænker, og deres ærede (Folk) med Jernbolte,

  • 26 Sangerne gik foran, de som legede (paa Strængeleg, gik) bag; midt imellem (gik) Pigerne, som sloge paa Tromme.

  • 4 Redder en Ringe og Fattig, frier ham af de Ugudeliges Haand.

  • 20 Thi han saae ned af sin Helligdoms Høihed, Herren saae af Himmelen til Jorden,

  • 6 Han lod mig blive i mørke (Stæder) som de Døde i Verden.

  • 12 Thi jeg reddede den Fattige, som skreg, og en Faderløs, som havde ingen Hjælper.

  • 18 som skaffer Faderløse og Enker Ret, og som elsker den Fremmede, at give ham Brød og Klæder.

  • 3 Vi ere faderløse, uden Fader, vore Mødre ere som Enker.

  • 33 De Sagtmodige saae det, de skulle glæde sig; og eders Hjerte skal leve, som søge Gud.

  • 3 da skal Herren din Gud omvende dit Fængsel og forbarme sig over dig, og omvende og forsamle dig fra alle de Folk, hvorhen Herren din Gud havde bortspredt dig.

  • 27 at det mætter de øde og ødelagte (Stæder), og gjør, at Græsset opvoxer og udkommer.

  • 1 Til Sangmesteren; paa Schuschan-Eduth; Davids gyldne (Smykke), til at lære;

  • 2 Jeg biede taalmodig efter Herren, og han bøiede sig til mig og hørte mit Raab.