Salmenes bok 68:6
(Han er) de Faderløses Fader og Enkers Dommer, (han er) Gud i sin hellige Bolig,
(Han er) de Faderløses Fader og Enkers Dommer, (han er) Gud i sin hellige Bolig,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5 Synger Gud, synger hans Navn (Psalmer), baner (Veien) for ham, som farer paa de slette Marker; i Herren er hans Navn, og fryder eder for hans Ansigt.
40 Han udøste Foragt paa Fyrsterne, og lod dem fare vild i det Øde, (hvor) ingen Vei er.
41 Men han ophøiede en Fattig af Elendighed, og gjorde Slægterne som en Hjord.
7 en Gud, som lader de Eenlige boe i Huset, som udfører dem, (som vare) bundne i Bolte; men de Gjenstridige boe i det Tørre.
7 som opreiser en Ringe af Støv, som ophøier en Fattig af Skarnet,
8 at sætte (ham) hos Fyrster, hos sit Folks Fyrster,
9 han, som gjør, at en Ufrugtsommelig boer i Huset som en glad Barnemoder! Halleluja!
33 Han gjorde Floder til en Ørk, og Vandløb til et tørstigt (Sted),
34 et frugtbart Land til et salt (Land) for deres Ondskab, som boede deri.
35 Han gjorde en Ørk til en Vandsø, og et tørt Land til Vandløb.
36 Og han lod de Hungrige boe der, og de beredte en Stad, som de kunde boe udi.
6 (naar) de bøie sig, (naar) de føde deres Unger, (og) udlade (det, de have) Smerte af?
7 som skaffer dem Ret, der lide Vold, som giver de Hungrige Brød; Herren løser de Bundne.
8 Og om de blive bundne i Lænker, blive grebne med Elendigheds Strikker,
8 Men var der en Mand, (som brugte sin) Arms Styrke, han havde Landet, og den, hvis Person var anseet, boede deri.
9 Du lod Enker fare tomhændede, og de Faderløses Arme maatte knuses.
9 Herren bevarer de Fremmede, han opreiser Faderløse og Enker, men forvender de Ugudeliges Vei.
9 da bævede Jorden, ogsaa Himlene dryppede for Guds Ansigt, (ja) Sinai selv for Guds, Israels Guds, Ansigt.
10 Gud! du overstænkede (Landet) meget rundeligen med Regn; din Arv, den, som var træt, befæstede du.
3 og de, som han haver samlet fra Landene, fra Østen og fra Vesten, fra Norden og fra Havet.
4 De, som fore vild i Ørken, paa en øde Vei, de, som fandt ingen Stad, som de kunde boe udi,
17 som gjorde Jorderige som en Ørk og nedbrød Stæderne deri? som ikke løste sine Bundne (at lade dem gaae) hjem?
14 Han udførte dem af Mørke og Dødens Skygge, og sønderrev deres Baand—
7 Herren er den, som gjør fattig og gjør rig, som nedtrykker, (ja) og den, som ophøier,
8 som opreiser den Ringe af Støvet; han ophøier den Fattige af Skarnet, at sætte ham hos Fyrsterne, og skal lade dem arve Ærens Throne; thi Jordens Grundvolde høre Herren til, og han haver sat Jorderige paa dem.
18 Guds Vogne ere to Gange ti tusinde (og) tusinde Gange tusinde; Herren er iblandt dem, (som paa) Sinai i Helligdommen.
15 (Men) han skal frie en Elendig i hans Elendighed, og aabne deres Øre i Trængsel.
11 for at sætte de Fornedrede høit op, at de, som gaae i Sørgeklæder, skulle ved Frelse ophøies;
9 at sige til de Bundne: Gaaer ud! til dem, som ere i Mørke: Aabenbares! de skulle føde sig hos Veiene, og deres Føde skal være paa alle høie (Stæder).
6 Der frygte de saare, (hvor) Intet er at frygte, thi Gud bortspredte dens Been, som beleirede dig; du gjorde (dem) tilskamme, thi Gud foragtede dem.
7 Thi Ophøielse (kommer) ikke af Øster eller Vester, ei heller af Ørken;
6 Og han skal være som et eenligt (Træ) paa en øde Mark, og skal ikke see, naar Godt skal komme; men han skal boe i de forbrændte (Stæder) i Ørken, i et salt Land, og du skal ikke kunne blive (der).
10 De, som sadde i Mørke og i Dødens Skygge, bundne i Elendighed og i Jern,
14 Den, som gaaer (herfra) til fremmed Sted, skal hastig lades løs og skal ikke døe i Graven, og hans Brød skal ikke fattes.
2 Herren bygger Jerusalem, han samler de Fordrevne af Israel.
3 Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder (dem i) deres Smerter.
7 til at aabne de Blindes Øine, til at udføre de Bundne af Fængsel, dem, som sidde i Mørke, af Fængsels Huus.
8 at binde deres Konger med Lænker, og deres ærede (Folk) med Jernbolte,
26 Sangerne gik foran, de som legede (paa Strængeleg, gik) bag; midt imellem (gik) Pigerne, som sloge paa Tromme.
4 Redder en Ringe og Fattig, frier ham af de Ugudeliges Haand.
20 Thi han saae ned af sin Helligdoms Høihed, Herren saae af Himmelen til Jorden,
6 Han lod mig blive i mørke (Stæder) som de Døde i Verden.
12 Thi jeg reddede den Fattige, som skreg, og en Faderløs, som havde ingen Hjælper.
18 som skaffer Faderløse og Enker Ret, og som elsker den Fremmede, at give ham Brød og Klæder.
3 Vi ere faderløse, uden Fader, vore Mødre ere som Enker.
33 De Sagtmodige saae det, de skulle glæde sig; og eders Hjerte skal leve, som søge Gud.
3 da skal Herren din Gud omvende dit Fængsel og forbarme sig over dig, og omvende og forsamle dig fra alle de Folk, hvorhen Herren din Gud havde bortspredt dig.
27 at det mætter de øde og ødelagte (Stæder), og gjør, at Græsset opvoxer og udkommer.
1 Til Sangmesteren; paa Schuschan-Eduth; Davids gyldne (Smykke), til at lære;
2 Jeg biede taalmodig efter Herren, og han bøiede sig til mig og hørte mit Raab.