Salmene 74:17
Du, du satte alle Jordens Grendser; Sommer og Vinter, dem dannede du.
Du, du satte alle Jordens Grendser; Sommer og Vinter, dem dannede du.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15 Du adskilte Kilde og Bæk, du, du tørrede stærke Floder.
16 Dagen (hører) dig til, Natten (hører) dig ogsaa til; du, du beredte Lyset og Solen.
11 Du, du haver sønderstødt Rahab som En, der er ihjelslagen; du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.
12 Himlene høre dig til, Jorden hører ogsaa dig til; du, du grundfæstede Jorderige og hvad der er udi.
9 Du satte Grændse (for dem), derover skulle de ikke gaae, de skulle ikke igjen skjule Jorden.
18 Kom dette ihu: Fjenden forhaanede Herren, og et daarligt Folk foragtede dit Navn.
12 (Han er den,) som gjorde Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom og udbredte Himlene ved sin Forstand.
10 Han haver cirklet med (en vis) Skik oven over Vandet, indtil Lys med Mørke skal faae Ende.
15 Den, som haver gjort Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom, og udbredte Himmelen ved sin Forstand,
25 Jeg sagde: Min Gud, optag mig ikke midt i mine Dage! dine Aar ere fra Slægt til Slægter.
10 Og: Du, Herre! grundfæstede Jorden fra Begyndelsen, og Himlene ere dine Hænders Gjerninger.
16 Veed du, hvorledes de tykke (Skyer) hænge (som i Vægtskaaler)? hans underlige Ting, (som er) fuldkommen i al Kundskab?
17 hvorledes dine Klæder blive varme, naar han gjør Landet stille fra Sønden?
18 Haver du udstrakt de (øverste) Skyer med ham, (som ere) faste som et støbt Speil?
1 Mose, den Guds Mands, Bøn. Herre! du, du har været vor Bolig fra Slægt til Slægt.
2 Før Bjergene bleve til, og du dannede Jorden og Jorderige, ja fra Evighed til Evighed er du, Gud.
12 Haver du i dine Dage budet Morgenen? haver du viist Morgenrøden sit Sted?
18 Forstaaer du (Alting) indtil Jordens (yderste) Bredde? forkynd det, dersom du kjender det altsammen.
22 Saa længe Jorden bliver endnu, skal Sæd og Høst, og Frost og Hede, og Sommer og Vinter, og Dag og Nat ikke aflade.
30 Udsender du din Aand, skabes de, og du fornyer Jordens Skikkelse.
24 Herre, hvormange ere dine Gjerninger! du gjorde dem alle viseligen; Jorden er fuld af dine Eiendomme.
6 som gjorde Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som er i dem, han, som holder Love evindelig,
8 som stiller Havets Brusen, (ja) Bølgernes Brusen derudi og Folkets Bulder.
4 Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, om du kjender Forstand!
5 Hvo haver sat dens Maal, efterdi du veed det, eller hvo udstrakte Snoren over den?
6 Thi han taler til Snee, (sigende:) Vær paa Jorden, og til Pladskregn, (saa kommer) hans stærke (og) megen Pladskregn.
21 Monne I ikke ville forstaae? monne I ikke ville høre? er det ikke forkyndt eder af Begyndelsen? have I ikke forstaaet det, fra Jordens Grundvolde (bleve lagte)?
19 Han gjorde Maanen til bestemte Tider; Solen veed sin Nedgang.
33 Veed du Himmelens Skikke, eller kan du beskikke dens Herredømme paa Jorden?
15 Herre! du formerede Folket, du formerede Folket, du er bleven herlig; (men) du skilte dem langt bort (indtil) alle Jordens Ender.
10 Du besøger Jorden, og (naar) du haver gjort den begjærlig, gjør du den meget rig, Guds Bæk er fuld af Vand; du bereder deres Korn, naar du saaledes haver beredt den.
22 Mon der være iblandt Hedningernes Forfængeligheder de, som kunne lade regne, eller kunne de give Himlene Regndraaber? mon det ikke være dig selv, Herre vor Gud! og vi have forventet dig, thi du, du haver gjort alle disse Ting.
6 Forfærdelige Ting skal du, vor Saligheds Gud! svare os i Retfærdighed, (du, som er) alle Jordens Enders Tillid, og deres, som ere langt borte ved Havet,
1 Davids Psalme. Jorden er Herrens, og dens Fylde, Jorderige og de, som boe derpaa.
6 Og du haver ladet ham lidet blive ringere end Englene, men du skal krone ham med Ære og Hæder.
1 Asaphs Psalme. Den (stærke) Gud, Gud Herren, haver talet og kaldet Jorden fra Solens Opgang til dens Nedgang.
5 Havet er hans, og han, han gjorde det, og hans Hænder dannede det Tørre.
7 Han gjør, at Damp opstiger fra Jordens Ende, han gjør Lynet til Regnen, han udfører Veiret af sine Forraadskammere,
15 I ere velsignede for Herren, som haver gjort Himmel og Jord.
16 Himlene, (ja) Himlene høre Herren til, men Jorden gav han Menneskens Børn.
12 Dog er Gud min Konge fra fordum (Tid), som gjør megen Frelse midt paa Jorden.
17 Han udkaster sin Iis som Mundbide; hvo kan staae for hans Kulde?
5 Han grundfæstede Jorden paa sine Grundvolde, at den ikke skal ryste evindelig og altid.
19 Herren grundfæstede Jorden ved Viisdom, han beredte Himlene ved Forstand,
17 Og Gud satte dem i Himmelens udstrakte Befæstning, til at lyse over Jorden,
5 Bag og for haver du dannet mig, og lagt din Haand paa mig.
4 paa de ti Strænge og paa Psalteret, paa Higgajon med Harpe.
22 Er du kommen til Sneens Forraadskammere, eller kan du see Hagelens Forraadskammere,
2 Fra den Tid er din Throne fast; du er af Evighed.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme. Herre! du randsager mig og kjender (mig).