Verse 18

Paa den samme Dag gjorde Herren en Pagt med Abram, og sagde: Din Afkom haver jeg givet dette Land fra Ægyptens Flod indtil den store Flod, den Flod Phrat,

Referenced Verses

• 1 Mos 12:7 : 7 Og Herren aabenbaredes for Abram og sagde: Din Afkom vil jeg give dette Land; og han byggede der et Alter for Herren, som aabenbaredes for ham.
• 5 Mos 1:7-8 : 7 Vender om, og reiser, og kommer til Amoriternes Bjerg og til alle Naboerne derhos, paa den slette Mark, paa Bjerget, og i det Lave, og i Sønden, og hos Havets Havn, til Cananiternes Land og til Libanon, indtil den store Flod, den Flod Phrat. 8 See, jeg haver givet det Land for eders Ansigt; kommer og indtager det Land (til Arv), som Herren haver svoret eders Fædre, Abraham, Isak og Jakob, at give dem og deres Sæd efter dem.
• Neh 9:8 : 8 Og du fandt hans Hjerte trofast for dit Ansigt og gjorde en Pagt med ham, at give, (ja) at give hans Sæd Cananitens, Hethitens, Amoritens og Pheresitens og Jebusitens og Girgasitens Land; og du haver holdt dine Ord, thi du er retfærdig.
• 5 Mos 11:24 : 24 Hvert det Sted, som eders Fodsaale skal træde paa, skal høre eder til; fra Ørken og Libanon, fra Floden, den Flod Phrat, og indtil det yderste Hav skal eders Landemærke være.
• 5 Mos 34:4 : 4 Og Herren sagde til ham: Dette er det Land, som jeg haver svoret Abraham, Isak og Jakob, og sagt: Din Sæd vil jeg give det; jeg haver ladet dig see det med dine Øine, men du skal ikke gaae derhen over.
• Jos 1:3-4 : 3 Alt det Sted, som eders Fodsaale skal træde paa, det haver jeg givet eder, saasom jeg sagde til Mose. 4 Fra Ørken og dette Libanon, og indtil den store Flod, den Flod Phrat, alt Hethiternes Land, og indtil det store Hav imod Solens Nedgang, det skal være eders Landemærke.
• 2 Mos 23:27-31 : 27 Jeg vil sende min Forfærdelse for dit Ansigt og sønderknuse hvert Folk, som du kommer til, og jeg vil lade alle dine Fjender flye for dig. 28 Og jeg vil sende Gjedehamser for dit Ansigt, som skulle udjage Heviterne, Cananiterne og Hethiterne for dig. 29 Jeg vil ikke udjage dem fra dit Ansigt paa eet Aar, at Landet ikke skal blive øde, og vilde Dyr paa Marken skulle ikke formeres mod dig. 30 Jeg vil uddrive dem for dit Ansigt, da Nogle og da Nogle, indtil at du bliver frugtbar og besidder Landet. 31 Og jeg vil sætte dit Landemærke fra det røde Hav og indtil Philisternes Hav, og fra Ørken indtil Floden; thi jeg vil give Landets Indbyggere i eders Haand, og du skal uddrive dem fra dit Ansigt.
• 1 Mos 13:15 : 15 Thi alt det Land, som du seer, det vil jeg give dig og din Afkom evindeligen.
• 1 Mos 24:7 : 7 Herren, Himmelens Gud, som tog mig fra min Faders Huus og fra min Slægts Land, og som talede med mig, og som tilsvoer mig og sagde: Dette Land vil jeg give din Sæd, han skal sende sin Engel for dig, at du skal derfra tage min Søn en Hustru.
• 1 Mos 26:4 : 4 Og jeg vil gjøre din Sæd mangfoldig som Stjerner paa Himmelen, og give din Sæd alle disse Lande, og i din Sæd skulle alle Folk paa Jorden velsignes,
• 1 Kong 4:21 : 21 Og Salomo var en Herre over alle Rigerne fra Floden til Philisternes Land og indtil Ægypti Landemærke; de førte (ham) Skjenk til og tjente Salomo alle hans Livs Dage.
• 4 Mos 34:5 : 5 Og Landemærket skal gaae omkring fra Azmon til Ægypti Bæk, og Udgangen derpaa skal være til Havet.
• 1 Krøn 5:9 : 9 Og han boede mod Østen, indtil man kommer til Ørken, fra den Flod Phrat af; thi deres Fæ var blevet meget i Gileads Land.
• 2 Krøn 9:26 : 26 Og han herskede over alle Kongerne fra Floden og indtil Philisternes Land og indtil Ægyptens Landemærke.
• 1 Mos 28:4 : 4 Og han give dig Abrahams Velsignelse, dig og din Sæd med dig, at du kan arve det Land, som du er fremmed udi, hvilket Gud gav Abraham
• 1 Mos 28:13-14 : 13 Og see, Herren stod ovenpaa den og sagde: Jeg er Herren, din Faders Abrahams Gud og Isaks Gud; det Land, som du ligger paa, det vil jeg give dig og din Sæd. 14 Og din Sæd skal blive som Støv paa Jorden, og du skal udbredes mod Vester og mod Øster, og mod Norden og mod Sønden; og i dig og i din Sæd skulle alle Slægter paa Jorden velsignes.
• 1 Mos 35:12 : 12 Og det Land, som jeg haver givet Abraham og Isak, det vil jeg give dig, og jeg vil give din Sæd Landet efter dig.
• 1 Mos 50:24 : 24 Og Joseph sagde til sine Brødre: Jeg døer, og Gud skal visseligen besøge eder og opføre eder af dette Land til det Land, som han haver svoret Abraham, Isak og Jakob.
• 2 Mos 3:8 : 8 Og jeg er nedfaren for at redde dem af Ægypternes Haand og for at føre dem op af dette Land, til et godt og vidt Land, til et Land, som flyder med Melk og Honning, til Cananitens og Hethitens og Amoritens og Pheresitens og Hevitens og Jebusitens Sted.
• 2 Mos 6:4 : 4 Og jeg haver ogsaa oprettet min Pagt med dem, at give dem Canaans Land, deres Udlændigheds Land, i hvilket de have været Udlændinge.
• 2 Mos 23:23 : 23 Thi min Engel skal gaae for dit Ansigt og føre dig til de Amoriter og de Hethiter og de Pheresiter og de Cananiter, de Heviter og de Jebusiter, og jeg vil udslette dem.
• 1 Mos 17:1-9 : 1 Og Abram var ni Aar og halvfemsindstyve Aar gammel, og Herren aabenbaredes Abram og sagde til ham: Jeg er den almægtige Gud, vandre for mit Ansigt, og vær fuldkommen. 2 Og jeg vil gjøre min Pagt imellem mig og imellem dig, og formere dig ganske Meget. 3 Da faldt Abram paa sit Ansigt; og Gud talede med ham og sagde: 4 (Hvad) mig (anlanger), see, min Pagt er med dig, og du skal vorde mange Hedningers Fader. 5 Og dit Navn skal ikke ydermere kaldes Abram, men dit Navn skal være Abraham; thi jeg haver gjort dig til mange Hedningers Fader. 6 Og jeg vil gjøre dig saare meget frugtbar, og gjøre dig til Folk, og Konger skulle udkomme af dig. 7 Og jeg vil oprette min Pagt imellem mig og imellem dig, og imellem din Afkom efter dig i deres Slægter, til en evig Pagt, til at være dig til en Gud, og din Afkom efter dig. 8 Og jeg vil give dig og din Afkom efter dig det Land, som du er fremmed udi, det ganske Canaans Land, til en evig Eiendom; og jeg vil være dem til en Gud. 9 Og Gud sagde til Abraham: Og du skal holde min Pagt, du og din Afkom efter dig, hos deres Efterkommere. 10 Denne er min Pagt, som I skulle holde imellem mig og imellem eder, og imellem din Afkom efter dig: Alt Mandkjøn skal omskjæres hos eder. 11 Og I skulle omskjære eders Forhuds Kjød, og det skal være til en Pagtes Tegn imellem mig og imellem eder. 12 Og hvert Drengebarn, som er otte Dage gammelt, skal omskjæres af eder hos eders Efterkommere, det hjemmefødte Barn og det, som er kjøbt for Penge af hver Fremmeds Søn, som ikke er selv af din Afkom. 13 Din Hjemmefødte og den for dine Penge Kjøbte skal visseligen omskjæres, og min Pagt i eders Kjød skal være til en evig Pagt. 14 Og er det et Drengebarn, som haver Forhud, og hans Forhuds Kjød ikke bliver omskaaret, da skal den samme Person udslettes fra sine Folk; han haver brudt min Pagt. 15 Og Gud sagde til Abraham: (Anlangende) Sarai, din Hustru, du skal ikke kalde hendes Navn Sarai; thi Sara skal være hendes Navn. 16 Og jeg vil velsigne hende, og af hende vil jeg ogsaa give dig en Søn; og jeg vil velsigne hende, og hun skal vorde til (mange) Hedninger; Folks Konger skulle vorde af hende. 17 Og Abraham faldt paa sit Ansigt og loe; og han sagde i sit Hjerte: Skulde mig fødes (et Barn), jeg, som er hundrede Aar gammel? og skulde Sara, som er halvfemsindstyve Aar gammel, føde? 18 Og Abraham sagde til Gud: Gid Ismael maatte leve for dit Ansigt! 19 Og Gud sagde: Sandeligen, Sara, din Hustru, skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Isak; og jeg vil oprette min Pagt til en evig Pagt med ham, for hans Afkom efter ham. 20 Og om Ismael haver jeg hørt dig; see, jeg haver velsignet ham, og vil gjøre ham frugtbar, og gjøre ham saare meget mangfoldig; han skal avle tolv Fyrster, og jeg vil gjøre ham til et stort Folk. 21 Men min Pagt vil jeg stadfæste med Isak, som Sara skal føde dig paa denne bestemte Tid i det andet Aar. 22 Og han lod af at tale med ham, og Gud foer op fra Abraham. 23 Saa tog Abraham Ismael, sin Søn, og alle Fødte i sit Huus, og alle Kjøbte for sine Penge, alt Mandkjøn af Mændene, som vare i Abrahams Huus; og han omskar deres Forhuds Kjød paa den selvsamme Dag, ligesom Gud havde talet med ham. 24 Og Abraham var ni og halvfemsindstyve Aar gammel, der hans Forhuds Kjød blev omskaaret. 25 Og Ismael, hans Søn, var tretten Aar gammel, der hans Forhuds Kjød blev omskaaret. 26 Paa den selvsamme Dag blev Abraham og Ismael, hans Søn, omskaaren. 27 Og alle Mænd i hans Huus, den Hjemmefødte og den, som var kjøbt for Penge af den Fremmedes Søn, de bleve omskaarne med ham.
• 1 Mos 2:14 : 14 Og den tredie Flods Navn er Hiddekel, hvilken gaaer Østen for Assyrien; og den fjerde Flod, den er Phrat.
• 1 Mos 9:8-9 : 8 Og Gud talede til Noe og til hans Sønner med ham, og sagde: 9 Og jeg, see, jeg opretter min Pagt med eder, og med eders Afkom efter eder, 10 og med hver levende Sjæl, som er hos eder, af Fugle, af Qvæg og af alle (vilde) Dyr paa Jorden hos eder, af alle dem, som gik ud af Arken, af alle Dyr, som ere paa Jorden. 11 Og jeg opretter min Pagt med eder, at herefter skal ikke alt Kjød ødelægges af Flodens Vand, og der skal ikke komme Flod herefter, at fordærve Jorden. 12 Og Gud sagde: Dette er et Tegn paa den Pagt, som jeg gjør imellem mig og imellem eder, og imellem al levende Sjæl, som er hos eder, til evig Tid. 13 Jeg haver sat min Bue i Skyen, og den skal være til en Pagtes Tegn imellem mig og imellem Jorden. 14 Og det skal skee, naar jeg fører Skyen over Jorden, da skal Buen sees i Skyen. 15 Og jeg vil komme min Pagt ihu, som er imellem mig og imellem eder, og imellem alle levende Sjæle af alt Kjød, at ikke mere skal være Vand til en Flod, at fordærve alt Kjød. 16 Derfor skal Buen være i Skyen; og jeg vil see den, at komme den evige Pagt ihu imellem Gud og imellem alle levende Sjæle af alt Kjød, som er paa Jorden. 17 Og Gud sagde til Noe: Dette skal være et Tegn paa den Pagt, som jeg haver oprettet imellem mig og imellem alt Kjød, som er paa Jorden.
• 2 Mos 34:11 : 11 Hold dig det, som jeg befaler dig idag; see, jeg vil uddrive for dig de Amoriter og Cananiter og Hethiter og Pheresiter og Heviter og Jebusiter.
• 4 Mos 34:2-3 : 2 Byd Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar I komme til Canaans Land, da skal dette være det Land, som eder skal falde til Arv, (nemlig) Canaans Land med sine Grændser. 3 Og det søndre Hjørne skal være eder fra den Ørk Zin ved Edoms Side, og eders Landemærke skal være i Sønden fra Enden paa det salte Hav, imod Østen.
• 5 Mos 7:1 : 1 Naar Herren din Gud faaer indført dig i Landet, hvor du skal komme hen, at eie det, og faaer udkastet mange Folk for dig, de Hethiter og Girgasiter og Amoriter og Cananiter og Pheresiter og Heviter og Jebusiter, syv Folk, som ere mangfoldigere og vældigere end du,
• Jos 12:1-9 : 1 Og disse ere Landets Konger, som Israels Børn sloge, og eiede deres Land paa hiin Side Jordanen mod Solens Opgang, fra den Bæk Arnon indtil det Bjerg Hermon og al den slette Mark mod Østen: 2 Sihon, Amoriternes Konge, som boede i Hesbon, som herskede fra Aroer, som ligger ved Arnons Bæks Bred, og midt i Bækken, og over Halvdelen af Gilead, og indtil den Bæk Jabok, (som er) Ammons Børns Landemærke, 3 og over den slette Mark indtil Cinneroths Hav mod Østen, og indtil Havet ved den slette Mark, det salte Hav mod Østen, paa den Vei til Beth-Jesimoth, og fra Sønden, nede ved Pisgæ Vandløb; 4 og Ogs Landemærke, Kongens af Basan, som var tilovers af Kjæmperne, han, som boede i Astharoth og i Edrei, 5 og som herskede over Hermons Bjerg og over Salcha og over al Basan, indtil de Gesuriters og Maachathiters Landemærke, og over Halvdelen af Gilead til Sihons, Kongen af Hesbons, Landemærke. 6 Mose, Herrens Tjener, og Israels Børn sloge dem; og Mose, Herrens Tjener, gav de Rubeniter og de Gaditer og Halvdelen af Manasse Stamme det til Eiendom. 7 Og disse ere Landets Konger, som Josva og Israels Børn sloge paa denne Side Jordanen mod Vesten, fra Baal-Gad i Libanons Dal og indtil det slette Bjerg, som strækker sig op mod Seir, — og Josva gav Israels Stammer det (Land) til Eiendom efter deres Afdelinger — 8 paa Bjergene, og i det Lave, og paa den slette Mark, og ved Vandløbene, og i Ørken, og mod Sønden, de Hethiter, Amoriter og Caaniter, Pheresiter, Heviter og Jebusiter: 9 Kongen af Jericho een; Kongen af Ai, som ligger ved Siden af Bethel, een; 10 Kongen af Jerusalem een; Kongen af Hebron een; 11 Kongen af Jarmuth een; Kongen af Lachis een; 12 Kongen af Eglon een; Kongen af Geser een; 13 Kongen af Debir een; Kongen af Geder een; 14 Kongen af Horma een; Kongen af Arad een; 15 Kongen af Libna een; Kongen af Adullam een; 16 Kongen af Makkeda een; Kongen af Bethel een; 17 Kongen af Thappuah een; Kongen af Hepher een; 18 Kongen af Aphek een; Kongen af Lassaron een; 19 Kongen af Madon een; Kongen af Hazor een; 20 Kongen af Simron-Meron een; Kongen af Achsaph een:
• Jos 15:4 : 4 Og det gaaer igjennem til Azmon, og udgaaer til Ægypti Bæk, og Landemærkets Udgang skal være til Havet; dette skal være eder Landemærket Sønder paa.
• Jos 19:1-9 : 1 Og den anden Lod udkom for Simeon, for Simeons Børns Stamme efter deres Slægter; og deres Arv var midt iblandt Judæ Børns Arv. 2 Og dem tilhørte til deres Arv: Beer-Seba og Seba og Molada, 3 og Hazar-Sual og Bala og Ezem, 4 og Eltholad og Bethul og Horma, 5 og Ziklag og Beth-Marcaboth og Hazar-Susa, 6 og Beth-Lebaoth og Saruhen, tretten Stæder og deres Landsbyer; 7 Ajin, Rimmon og Ether og Asan, fire Stæder og deres Landsbyer; 8 og alle de Landsbyer, som ligge rundt omkring disse Stæder, indtil Baalath-Beer, (det er) Rama mod Sønden; denne er Simeons Børns Stammes Arv efter deres Slægter. 9 Thi Simeons Børns Arv er af Judæ Børns Part; fordi Judæ Børns Deel var dem for stor, derfor arvede Simeons Børn midt iblandt deres Arv. 10 Og den tredie Lod kom op for Sebulons Børn efter deres Slægter; og Landemærket paa deres Arv var indtil Sarid. 11 Og deres Landemærke gaaer op til Havet og Marala, og skyder op til Dabbaseth, og skyder op til den Bæk, som er lige for Jokneam. 12 Og det vender om fra Sarid mod Østen, mod Solens Opgang, ved Chisloth-Thabors Landemærke, og gaaer ud til Dabrath, og gaaer op til Japhia. 13 Og det gaaer derfra over mod Østen, mod (Solens) Opgang, til Gath-Hepher, Eth-Kazin, og gaaer ud mod Rimmon-Methoar, (til) Nea. 14 Og Landemærket gaaer omkring den Norden for Hannathon; og dets Udgang er i Jiphthah-Els Dal. 15 Og Katthath og Nahalal og Simron og Jidala og Bethlehem, tolv Stæder og deres Landsbyer. 16 Denne er Sebulons Børns Arv efter deres Slægter; disse Stæder og deres Landsbyer. 17 Den fjerde Lod udkom for Isaschar, (ja) for Isaschars Børn efter deres Slægter. 18 Og deres Landemærke var: Jisreela og Chesulloth og Sunem, 19 og Hapharajim og Schion og Anaharath, 20 og Rabbith og Kisjon og Ebez, 21 og Remeth og En-Gannim og En-Hadda og Beth-Pazzez. 22 Og Landemærket skyder til Thabor og Sahazim og Beth-Semes, og deres Landemærkes Udgang er (ved) Jordanen, sexten Stæder og deres Landsbyer. 23 Denne er Isaschars Børns Stammes Arv efter deres Slægter; Stæderne og deres Landsbyer. 24 Og den femte Lod udkom for Asers Børns Stamme efter deres Slægter. 25 Og deres Landemærke var: Helkath og Hali og Beten og Achsaph, 26 og Alammelech og Amead og Miseal, og det skyder ud til Carmel mod Vesten og til Sihor-Libnath. 27 Og det vender om mod Solens Opgang til Beth-Dagon, og skyder til Sebulon og til Jiphthah-Els Dal mod Norden, til Beth-Emek og Negiel, og gaaer ud til Cabul paa den venstre Side. 28 Og Ebron og Rehob og Hammon og Kana, indtil den store (Stad) Zidon. 29 Og Landemærket vender om mod Rama og indtil den faste Stad Tyrus; og Landemærket vender om til Hosa, og dets Udgang er ved Havet, (og strækker sig) efter Snoren til Achsib. 30 Og Umma og Aphek og Rehob, to og tyve Stæder og deres Landsbyer. 31 Denne er Asers Børns Stammes Arv efter deres Slægter; disse Stæder og deres Landsbyer. 32 Den sjette Lod kom ud for Naphthali Børn, (ja) for Naphthali Børn efter deres Slægter. 33 Og deres Landemærke var fra Heleph, fra den Eeg i Zaanannim, og Adami-Rekeb og Jabneel, indtil Lakkum; og Udgangen derpaa er ved Jordanen. 34 Og Landemærket vender sig mod Vesten til Asnoth-Thabor, og udgaaer derfra til Hukkok, og skyder til Sebulon mod Sønden, og skyder til Aser mod Vesten, og til Juda hos Jordanen mod Solens Opgang. 35 Og der ere faste Stæder: Ziddim, Zer og Hammath, Rakkath og Cinnereth, 36 og Adama og Rama og Hazor, 37 og Kedes og Edrei og En-Hazor, 38 og Jiron og Migdal-El, Horem og Beth-Anath og Beth-Semes, nitten Stæder og deres Landsbyer.
• 2 Sam 8:3 : 3 David slog og Hadad-Eser, Rechobs Søn, Kongen i Zoba, der han drog hen at sætte sin Krigsmagt ved den Flod Phrath.
• 2 Sam 23:5 : 5 Thi mit Huus er ikke saa med Gud; thi han haver sat mig en evig Pagt, som er ordentligen beskikket i alle (Maader) og bevaret; thi han skal være al min Salighed og al (min) Lyst, enddog han ikke (endnu) lader (ham) opvoxe.
• Sal 105:11 : 11 sigende: Dig vil jeg give Canaans Land, eders Arvs Snor;
• Jes 27:12 : 12 Og det skal skee paa den samme Dag, at Herren skal tærske fra Flodens Strøm indtil Ægypti Bæk, og I, Israels Børn, I skulle samles, den Ene efter den Anden.
• Jes 55:3 : 3 Bøier eders Øre og kommer hid til mig, hører, saa skal eders Sjæl leve; thi jeg vil gjøre en evig Pagt med eder, (som er) Davids trofaste Miskundheder.
• Jer 31:31-34 : 31 See, de Dage komme, siger Herren, at jeg vil gjøre med Israels Huus og med Judæ Huus en ny Pagt; 32 ikke efter den Pagt, som jeg gjorde med deres Fædre, der jeg tog dem ved Haanden for at udføre dem af Ægypti Land, thi de ryggede min Pagt, endskjøndt jeg, jeg var deres Ægtemand, siger Herren; 33 men denne skal være Pagten, som jeg vil gjøre med Israels Huus efter de samme Dage, siger Herren: Jeg giver min Lov inden i dem, og skriver den i deres Hjerte, og jeg vil være deres Gud, og de, de skulle være mit Folk. 34 Og de skulle ikke lære ydermere, Nogen sin Næste, eller Nogen sin Broder, sigende: Kjender Herren; thi de skulle alle kjende mig, baade deres Smaae og deres Store, siger Herren; thi jeg vil forlade deres Ondskab, og ikke ydermere komme deres Synd ihu.
• Jer 32:40 : 40 Og jeg vil gjøre en evig Pagt med dem, at jeg ikke vil vende tilbage fra dem, at gjøre dem Godt, og jeg vil give min Frygt i deres Hjerte, at de ikke skulle vige fra mig.
• Jer 33:20-26 : 20 Saa sagde Herren: Dersom I kunne rygge min Pagt med Dagen og min Pagt med Natten, og at der ikke bliver Dag og Nat i deres Tid, 21 da skal ogsaa min Pagt rygges med David, min Tjener, at han ikke skal have en Søn, som skal være Konge paa hans Throne, og med Leviterne, Præsterne, mine Tjenere. 22 Thi (som) Himmelens Hær ikke kan tælles, og Havets Sand ikke maales, saa vil jeg formere Davids, min Tjeners, Sæd og Leviterne, som tjene mig. 23 Og Herrens Ord skede til Jeremias, sigende: 24 Haver du ikke seet, hvad dette Folk talede og sagde: (Der vare) to Slægter, som Herren havde udvalgt, og han haver forkastet dem; og de foragte mit Folk, som om det skulde ikke ydermere være et Folk for deres Ansigt. 25 Saa sagde Herren: Dersom min Pagt med Dag og Nat ikke bliver ved, og (om) jeg ikke haver sat Himmelens og Jordens Skikke, 26 da vil jeg ogsaa forkaste Jakobs og Davids, min Tjeners, Sæd, saa jeg ikke tager af hans Sæd dem, som skulle herske over Abrahams, Isaks og Jakobs Sæd; thi jeg vil omvende deres Fængsel og forbarme mig over dem.
• Gal 3:15-17 : 15 Brødre! jeg vil tale efter menneskelig Viis: Ingen gjør dog et Menneskes Testament, som er stadfæstet, til Intet, eller sætter Noget dertil. 16 Men Forjættelserne ere tilsagte Abraham og hans Afkom; der siges ikke: og Afkommene, som om Mange, men som om Een: og din Afkom, hvilken er Christus. 17 Men dette siger jeg: Den Pagt, som forud er stadfæstet af Gud om Christo, kan Loven, som blev given fire hundrede og tredive Aar derefter, ikke rygge, saa at den skulde gjøre Forjættelsen til Intet.
• Hebr 13:20 : 20 Men Fredens Gud, som ved en evig Pagts Blod førte op fra de Døde den store Faarenes Hyrde, vor Herre Jesum,