Verse 9

Dens Ureenhed var paa dens Sømme, den kom ikke sit Yderste ihu, og den er nedfaren i underlige (Maader, der er) Ingen, som trøster den; Herre! see min Elendighed, thi Fjenden gjorde sig stor.

Referenced Verses

  • 5 Mos 32:29 : 29 Gid de vare vise, saa skulde de faae Forstand paa dette; de skulde betragte deres Ende.
  • Jes 47:7 : 7 Og du sagde: Jeg skal være en Dronning evindeligen; indtil (nu) haver du ikke lagt det paa dit Hjerte, du haver ei kommet Enden derpaa ihu.
  • Klag 1:17 : 17 Zion udbreder sine Hænder, der er Ingen, som trøster den; Herren bød om Jakob, at de, (som vare) omkring ham, (skulde vorde) hans Modstandere; Jerusalem var som en ureen Qvinde imellem dem.
  • Sal 25:18 : 18 See min Elendighed og min Møie, og forlad (mig) alle mine Synder.
  • Fork 4:1 : 1 Derefter vendte jeg mig om og saae alle de Undertrykte, som ilde medhandles under Solen, og see, (der var) deres Graad, som vare undertrykte, og (der var) Ingen, som trøstede dem, og (der gik) Kraft af deres Haand, som undertrykte dem; derimod havde de Ingen, som trøstede dem.
  • Jes 3:8 : 8 Thi Jerusalem støder sig, og Juda falder, efterdi deres Tunge og deres Idræt er imod Herren, at forbittre hans Herligheds Øine.
  • Sal 119:153 : 153 See min Elendighed og udfri mig, thi jeg haver ikke glemt din Lov.
  • Sef 2:10 : 10 Dette skal skee dem for deres Hovmodigheds Skyld, fordi de forhaanede og ophøiede sig storligen over den Herre Zebaoths Folk.
  • 2 Tess 2:4-8 : 4 han, som modsætter og ophøier sig over Alt, hvad der kaldes Gud eller Gudsdyrkelse, saa at han sætter sig i Guds Tempel som en Gud og udgiver sig for at være Gud. 5 Komme I ikke ihu, at jeg sagde eder dette, der jeg endnu var hos eder? 6 Og I vide, hvad der nu holder ham tilbage, indtil han aabenbares i sin Tid. 7 Thi Uretfærdighedens Hemmelighed, yttrer sig allerede kraftigen; kun at den, som nu holder ham tilbage, ryddes af Veien; 8 og da skal den Uretfærdige aabenbares, hvilken Herren skal fortære med sin Munds Aande og tilintetgjøre ved sin Tilkommelses herlige Aabenbarelse.
  • Jer 2:34 : 34 Tilmed findes paa dine Flige de fattige uskyldige Sjæles Blod; jeg fandt det ikke, der de brøde ind, men paa alle disse (dine Flige sees det).
  • Jer 13:17-18 : 17 Men dersom I ikke ville høre dette, skal min Sjæl græde i Skjul for (eders) Hovmodigheds Skyld og hyle saare, og mit Øie skal rinde med Graad, thi Herrens Hjord er fangen bortført. 18 Siig til Kongen og til Dronningen: Fornedrer eder, sidder (ned); thi eders Hovedsmykker ere nedfaldne, (ja) eders deilige Krone.
  • Jer 48:26 : 26 Gjører ham drukken, fordi han ophøiede sig storligen imod Herren; saa skal Moab slaae med Hænderne (og velte sig) i sit Spy, og skal ogsaa være til Latter.
  • Jer 50:29 : 29 Kalder sammen imod Babel, I Mægtige! alle dem, som spænde Bue, slaaer Leir om den trindt omkring, lader Ingen undkomme (af den), betaler den efter dens Gjerning, gjører imod den efter alt det, som den gjorde; thi den haver handlet hovmodeligen imod Herren, imod Israels Hellige.
  • Klag 1:1-2 : 1 Hvorledes sidder Staden (saa) eenlig, som havde meget Folk? den er som en Enke; (den, som var saa) stor iblandt Hedningerne, en Fyrstinde iblandt Landskaberne, er skatskyldig. 2 Den græder om Natten, og dens Taarer (løbe) over dens Kinder; der er Ingen, som trøster den, af alle dem, som elskede den; alle dens Venner ere troløse imod den, de ere dens Fjender.
  • Jer 13:27 : 27 Dine Horerier og din Vrinsken, dit Horeries Skjændsel vare paa Høiene paa Marken, jeg haver seet dine Vederstyggeligheder; vee dig, Jerusalem! vil du ikke rense dig? hvorlænge (skal det) endnu herefter (vare)?
  • Jer 16:7 : 7 Og man skal ikke dele (Brød) iblandt dem over Sorrig, til at trøste Nogen over en Død, og ikke give dem at drikke af Trøstens Bæger, (hver) over sin Fader og over sin Moder.
  • Jer 5:31 : 31 Propheterne spaae Løgn, og Præsterne herske formedelst dem, og mit Folk elsker Saadant; men hvad ville I gjøre paa det Sidste deraf?
  • Jes 54:11 : 11 Du Elendige, som er bortdreven (som ved en Storm), som ikke er trøstet! see, jeg vil lægge dine Stene med Karbunkel, og lægge din Grundvold med Saphirer.
  • 1 Pet 4:17 : 17 Thi det er Tiden, at Dommen skal begynde fra Guds Huus; men (begynder den) først fra os, hvad Ende vil det faae med dem, som ikke troe Guds Evangelium?
  • Joh 11:19 : 19 Og mange af Jøderne vare komne til Martha og Maria, for at trøste dem over deres Broder.
  • Klag 1:21 : 21 De hørte, at jeg sukkede, jeg havde (dog) ingen Trøster; alle mine Fjender hørte min Ulykke, de glædede sig, fordi du, du gjorde det; men naar du lader det komme, du kalder ad en Dag, da skulle de være ligesom jeg.
  • Klag 2:13 : 13 Hvad skal jeg vidne for dig, hvormed skal jeg ligne dig, Jerusalems Datter? hvad skal jeg agte dig lig, at jeg kan trøste dig, du Jomfru, Zions Datter? thi din Forstyrrelse er stor som Havet, hvo kan læge dig?
  • Klag 4:1 : 1 Hvorledes er Guldet blevet (saa) fordunklet, det gode (kostelige) Guld (saa) forandret? Helligdommens Stene ere kastede foran paa alle Gader.
  • Esek 24:12-13 : 12 Den gjorde (mig) Møie med (idel) Uret, og dens meget Skum udkom ikke af den, dens Skum (skal fortæres) i Ilden. 13 I din Ureenhed er Skjændsel; fordi jeg haver renset dig, og du blev (dog) ikke reen, saa skal du ikke renses ydermere af din Ureenhed, indtil jeg haver ladet min Grumhed hvile paa dig.
  • Dan 9:17-19 : 17 Og nu, vor Gud! hør paa din Tjeners Bøn og hans (ydmyge) Begjæringer, og lad dit Ansigt lyse over din ødelagte Helligdom for Herrens Skyld! 18 Bøi dit Øre, min Gud! og hør, oplad dine Øine og see vore Ødelæggelser og Staden, som er kaldet efter dit Navn; thi vi lade vore (ydmyge) Begjæringer falde for dit Ansigt ikke for vore Retfærdigheders Skyld, men for dine store Barmhjertigheders Skyld. 19 Herre, hør! Herre, forlad! Herre, giv Agt paa og gjør det, tøv ikke, for din (egen) Skyld, min Gud! fordi din Stad og dit Folk ere kaldte efter dit Navn.
  • Hos 2:14 : 14 Derfor, see, jeg vil lokke hende og føre hende i Ørken, og jeg vil tale kjærligen med hende.
  • Sal 140:8 : 8 Herre, Herre! min Saligheds Styrke! du skjulte mit Hoved paa Rustningens Dag.
  • Sal 74:8-9 : 8 De sagde i deres Hjerte: Lader os berøve dem tilhobe; de opbrændte alle Guds Forsamlingshuse i Landet. 9 Vi see ikke vore Tegn; der er ingen Prophet ydermere, og Ingen hos os, som veed, hvorlænge (det skal vare).
  • Sal 74:22-23 : 22 Gud! gjør dig rede, udfør din Sag, kom din Forhaanelse ihu, (som dig skeer) den ganske Dag af en Daare. 23 Glem ikke dine Modstanderes Røst, deres Bulder, som staae op imod dig, som stiger altid (høiere).
  • Jes 37:4 : 4 Maaskee Herren din Gud vil høre Rabsakes Ord, hvilken hans Herre, Kongen af Assyrien, sendte at forhaane den levende Gud, og han skal straffe de Ord, som Herren din Gud haver hørt; saa opløft en Bøn for det Overblevne, som findes.
  • Jes 37:17 : 17 Herre! bøi dit Øre og hør, Herre! oplad dine Øine og see, og hør alle Senacheribs Ord, som sendte (hid) til at forhaane den levende Gud.
  • Jes 37:23 : 23 Hvem haver du bespottet og forhaanet? og imod hvem opløftede du Røsten? og du opløftede dine Øine høit imod Israels Hellige.
  • Jes 37:29 : 29 Efterdi at du raser imod mig, og dit Bulder er kommet op for mine Øren, saa vil jeg lægge min Krog i din Næse og mit Bidsel i dine Læber, og føre dig tilbage ad den Vei, som du kom paa.
  • Jes 40:2 : 2 Taler kjærligen til Jerusalem og raaber til den, at dens Strid er fuldendt, thi dens Misgjerning er forligt; thi den haver faaet dobbelt af Herrens Haand for alle dens Synder.
  • 1 Sam 1:11 : 11 Og hun lovede et Løfte og sagde: Herre Zebaoth, dersom du seer til din Tjenesteqvindes Elendighed, og kommer mig ihu og ikke glemmer din Tjenesteqvinde, og giver din Tjenesteqvinde mandlig Sæd, da vil jeg give Herren ham alle hans Livs Dage, og der skal ingen Ragekniv komme paa hans Hoved.
  • 2 Sam 16:12 : 12 Maaskee Herren skal see til min Elendighed, og Herren skal betale mig Godt istedetfor hans Forbandelse paa denne Dag.
  • 2 Kong 14:26 : 26 Thi Herren saae Israels Elendighed, som var saare bitter, ja (at baade) den Beholdne var Intet, og den Efterladte var Intet, og (at der var) ingen Hjælper for Israel.
  • Neh 9:32 : 32 Og nu, vor Gud! du store, mægtige og forfærdelige Gud, som holder Pagten og Miskundheden, lad ikke al den Møie være ringe agtet for dit Ansigt, som haver rammet os, vore Konger, vore Fyrster og vore Præster og vore Propheter og vore Fædre og dit ganske Folk, fra Kongerne af Assyriens Dage af indtil denne Dag.
  • 2 Mos 3:7 : 7 Og Herren sagde: Jeg haver grandt seet mit Folks Elendighed, som er i Ægypten, og hørt deres Skrig over dem, som trænge dem; thi jeg veed deres Smerter.
  • 2 Mos 3:17 : 17 Og jeg haver sagt: Jeg vil opføre eder af Ægyptens Elendighed til Cananitens og Hethitens og Amoritens og Pheresitens og Hevitens og Jebusitens Land, til et Land, som flyder med Melk og Honning.
  • 2 Mos 4:31 : 31 Og Folket troede; og der de hørte, at Herren besøgte Israels Børn, og at han havde seet deres Elendighed, da bøiede de sig og tilbade.
  • 5 Mos 26:7 : 7 Da skrege vi til Herren, vore Fædres Gud, og Herren hørte vor Røst, og saae vor Trængsel og vor Møie og vor Nød.
  • 5 Mos 32:27 : 27 dersom jeg ikke befrygtede Fjendens Fortørnelse; at deres Fjender ikke skulde holde sig fremmede (derover), at de ikke skulde sige: Vor Magt er høi, og Herren haver ikke gjort alt dette.