| Bibelvers

Verse 2

Og Mose talede til Høvedsmændene for Israels Børns Stammer, og sagde: Dette er det Ord, som Herren haver befalet.

Referenced Verses

Sal 22:25 : 25 Thi han haver ikke foragtet og ei havt en Vederstyggelighed til den Elendiges Elendighed, og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det.
Sal 50:14 : 14 Offre Gud Taksigelse, og betal den Høieste dine Løfter.
Job 22:27 : 27 (Saa) skal du bede til ham, og han skal høre dig, og du skal betale dine Løfter.
Apg 23:12 : 12 Men der det var blevet Dag, sloge nogle af Jøderne sig sammen, og forpligtede sig under Forbandelse og sagde, at de vilde hverken æde, ei heller drikke, inden de havde slaget Paulus ihjel.
Sal 116:14 : 14 Jeg vil betale Herren mine Løfter, ja for alt hans Folks Aasyn.
Sal 116:18 : 18 Jeg vil betale Herren mine Løfter, ja for alt hans Folks Aasyn,
Ordsp 20:25 : 25 Det er Mennesket en Snare, (om) han vil opsluge det Hellige, og efter (han har gjort) Løfter, (da først) at undersøge (dem).
Fork 5:4-5 : 4 Det er bedre, at du Intet lover, end at du lover og betaler det ikke. 5 Tilsted ikke din Mund at komme dit Kjød til at synde, og siig ikke for Engelens Ansigt, at det er en Forseelse; hvi skulde Gud fortørnes for din Røst og fordærve dine Hænders Gjerning?
Sal 66:13-14 : 13 Jeg vil gaae ind i dit Huus med Brændoffere, jeg vil betale dig mine Løfter, 14 dem, som mine Læber oplode (sig med), og min Mund talede, da jeg var i Angest.
3 Mos 5:4 : 4 Eller naar en Person sværger og taler ubetænksomt med (sine) Læber om at gjøre ilde eller at gjøre vel, efter alt det, som et Menneske kan tale ubetænksomt med Ed, og det er skjult for ham, og han faaer det (siden) at vide, da er han bleven skyldig imod eet af disse.
4 Mos 30:3-4 : 3 Naar en Mand lover Herren et Løfte eller sværger en Ed, saa han med en Forpligtelse forpligter sin Sjæl, han skal ikke vanhellige sit Ord; han skal gjøre efter alt det, som er udgaaet af hans Mund. 4 Og naar en Qvinde lover Herren et Løfte og forpligter sig med en Forpligtelse i sin Faders Huus, i sin Ungdom,
4 Mos 30:10 : 10 Men (anlangende) en Enkes eller en uddreven (Qvindes) Løfte, alt det, som hun forpligter sig med paa sin Sjæl, skal staae (ved Magt) for hende.
5 Mos 23:21-23 : 21 Naar du lover Herren din Gud et Løfte, da skal du ikke tøve at betale det; thi Herren din Gud vil visseligen udkræve det af dig, og det skal være dig til Synd. 22 Men naar du efterlader at love, skal det ikke være dig til Synd. 23 Det, som er udgaaet af dine Læber, skal du holde og gjøre, saasom du haver lovet Herren din Gud frivilligen, som du haver talet med din Mund.
Dom 11:11 : 11 Saa gik Jephthah med de Ældste af Gilead, og Folket satte ham over sig til et Hoved og til en Øverste; og Jephthah talede alle sine Ord for Herrens Ansigt i Mizpa.
Dom 11:30-31 : 30 Og Jephthah lovede Herren et Løfte og sagde: Dersom du giver Ammons Børn visseligen i min Haand, 31 da skal det skee, at det Udgaaende, som udgaaer af mit Huses Døre mod mig, naar jeg kommer tilbage med Fred fra Ammons Børn, det skal høre Herren til, og jeg skal offre det til et Brændoffer.
Dom 11:35-36 : 35 Og det skede, der han saae hende, da sønderrev han sine Klæder og sagde: Ak, min Datter! du har aldeles nedbøiet mig, og du er af dem, som forstyrre mig; thi jeg, jeg oplod min Mund til Herren, og jeg kan ikke kalde det tilbage. 36 Og hun sagde til ham: Min Fader! har du opladt din Mund til Herren, da gjør med mig, saasom det er udgaaet af din Mund, efterat Herren har skaffet dig fuldkommen Hevn over dine Fjender, over Ammons Børn.
Dom 11:39 : 39 Og det skede, der to Maaneder vare tilende, da kom hun tilbage til sin Fader, og han gjorde med hende efter sit Løfte, som han havde lovet; og hun kjendte ikke Mand, og det blev en Skik i Israel:
3 Mos 27:2-9 : 2 Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar Nogen gjør et synderligt Løfte, skal det høre Herren til, efter din Vurdering paa Personer. 3 Og din Vurdering skal være for en Mandsperson, fra den, som er tyve Aar gammel, og indtil den, som er tredsindstyve Aar gammel, (for ham) skal din Vurdering være halvtredsindstyve Sekel Sølv, efter Helligdommens Sekel. 4 Og dersom det er en Qvindesperson, da skal din Vurdering være tredive Sekel. 5 Og om Nogen er fra fem Aar gammel og indtil tyve Aar gammel, da skal din Vurdering være for en Mandsperson tyve Sekel, men for en Qvindesperson ti Sekel. 6 Og dersom Nogen er fra en Maaned gammel og indtil fem Aar gammel, da skal din Vurdering være for et Drengebarn fem Sekel Sølv, og for et Pigebarn skal din Vurdering være tre Sekel Sølv. 7 Men dersom Nogen er fra tredsindstyve Aar gammel og derover, dersom det er en Mandsperson, da skal din Vurdering være femten Sekel, og for en Qvindesperson ti Sekel. 8 Men dersom han er for arm til saadan din Vurdering, da skal man stille ham for Præstens Ansigt, og Præsten skal vurdere ham; efter det, som dens Haand formaaer, der gjorde Løftet, skal Præsten vurdere ham. 9 Og dersom det er et Dyr, af hvilket de kunne offre Offer for Herren, da skal alt det være helligt, som man giver Herren deraf. 10 Man skal ikke bytte det og ei vexle det, et godt for et ondt, eller et ondt for et godt; men dersom Nogen vexler et Dyr for et andet Dyr, da skal det skee, at baade det, og det, som det vexles med, skal være helligt. 11 Men dersom det er noget ureent Dyr, af hvilket de ikke skulle offre Offer for Herren, da skal man stille samme Dyr for Præstens Ansigt. 12 Og Præsten skal vurdere det, om det er godt eller ondt; efter din Vurdering, (du, som er) Præst, saa skal det være. 13 Men vil Nogen løse det, da skal han give Femtedelen til over din Vurdering. 14 Og naar Nogen helliger sit Huus, (at det skal være) helligt for Herren, da skal Præsten vurdere det, om det er godt eller ondt; ligesom Præsten vurderer det, saa skal det staae (fast). 15 Men dersom han, som haver helliget det, vil løse sit Huus, da skal han lægge den femte Deel af din Vurderings Penge til, saa maa det høre ham til. 16 Og dersom Nogen helliger Herren Noget af sin Eiendoms Ager, da skal din Vurdering være efter dens Sæds Leilighed; en Homer Bygsæd for halvtredsindstyve Sekel Sølv. 17 Dersom han helliger sin Ager fra Jubelaaret, da skal den staae (i Værd) efter din Vurdering. 18 Men dersom han haver helliget sin Ager efter Jubelaaret, da skal Præsten regne Værdien med ham efter de Aars Leilighed, som ere tilovers indtil Jubelaaret, og din Vurdering skal være saa meget mindre. 19 Men dersom han, som helligede Ageren, vil endel genløse den, da skal han lægge den femte Part af din Vurderings Penge dertil, saa skal den stadfæstes ham. 20 Men dersom han ikke vil løse Ageren, og dersom han sælger Ageren til en anden Mand, da skal den ikke løses ydermere. 21 Og den Ager skal være Herren en Helligdom, naar den udgaaer fri i Jubelaaret, som en Bandsager; dens Eiendom skal høre Præsten til. 22 Men dersom Nogen helliger Herren en Ager, som han haver kjøbt, som ikke er af hans Eiendoms Agre, 23 da skal Præsten regne for ham, efter din Vurderings Sum, indtil Jubelaaret, saa skal han paa den samme Dag give din Vurdering, (og den skal være) Herren en Helligdom. 24 Udi Jubelaaret skal Ageren komme igjen til ham, som han kjøbte den af, til ham, som eiede samme Land. 25 Og al din Vurdering skal skee efter Helligdommens Sekel; en Sekel skal være tyve Gera. 26 Dog det Førstefødte, hvilket formedelst Førstefødselen hører Herren til, iblandt Dyr, det skal Ingen hellige ham; være sig Oxe eller Faar, saa hører det Herren til. 27 Men dersom det er et ureent Dyr, da skal man løse det efter din Vurdering, og lægge den femte Part deraf dertil; og dersom det ikke løses, da skal det sælges efter din Vurdering. 28 Dog skal intet Bandsgods, som Nogen under Band haver helliget Herren, af alt det, hans er, enten af Mennesker eller Dyr eller af hans Eiendoms Mark, sælges eller løses; thi alt saadant Bandsgods er særdeles helligt for Herren. 29 Intet Forbandet, som vorder forbandet af Mennesker, skal løses, det skal visseligen dødes. 30 Og al Tienden af Landet, af Jordens Sæd og af Træers Frugt, hører Herren til; den er en Helligdom for Herren. 31 Men vil Nogen løse Noget af sin Tiende, da skal han lægge den femte Part deraf dertil. 32 Og al Tiende af stort Qvæg og smaat Qvæg, af alt det, som gaaer igjennem under Kjæp, den Tiende skal være Herren en Helligdom. 33 Man skal ikke undersøge, om det er godt eller ondt, og ikke vexle det; men dersom man vexler det, da skal det skee, at baade det, og det, som vexles derfor, skal være en Helligdom, det skal ikke løses. 34 Disse ere Budene, hvilke Herren befoel Mose til Israels Børn, paa Sinai Bjerg.
1 Mos 28:20-22 : 20 Og Jakob gjorde et Løfte og sagde: Dersom Gud vil være med mig og beskjærme mig paa denne Vei, som jeg reiser, og give mig Brød at æde og Klæder at iføre mig, 21 og jeg kommer igjen til min Faders Huus med Fred, og Herren vil være mig en Gud: 22 da skal denne Steen, som jeg haver opreist til et Kjendemærke, være et Guds Huus; og jeg vil visseligen give dig Tiende af alt det, du giver mig.
2 Mos 20:7 : 7 (II.) Du skal ikke tage Herrens din Guds Navn forfængeligen; thi Herren skal ikke lade den være uskyldig, som tager hans Navn forfængeligen.
Sal 76:11 : 11 Thi et Menneskes Vrede skal gjøre, at man takker dig; det Overblevne fra (deres) store Vrede skal du ombinde (som med et Bælte).
Sal 15:3 : 3 som ikke bagtaler med sin Tunge, som ikke gjør sin Næste Ondt og ikke lægger Spot paa (den, som er) ham nær;
Sal 55:20 : 20 Gud skal høre og ydmyge dem, han, der bliver evindelig, Sela— fordi aldeles ingen Forandring er hos dem, og de frygte ikke Gud.
Sal 56:12 : 12 Jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad skulde et Menneske gjøre mig?
Matt 5:33-34 : 33 I have fremdeles hørt, at der er sagt de Gamle: Du skal ikke gjøre nogen falsk Ed, men du skal holde Herren dine Eder. 34 Men jeg siger eder, at I skulle aldeles intet sværge, hverken ved Himmelen, thi den er Guds Throne,
Matt 14:7-9 : 7 Derfor lovede han med en Ed at give hende, hvad hun begjærede. 8 Men da hun var tilforn underviist af sin Moder, sagde hun: Giv mig hid Johannes den Døbers Hoved paa et Fad. 9 Og Kongen blev bedrøvet; men formedelst Ederne og for deres Skyld, som sadde med ham tilbords, befoel han, at det skulde gives (hende).
Matt 23:16 : 16 Vee eder, I blinde Veiledere! I, som sige: Hvo, som sværger ved Templet, det er Intet, men hvo, som sværger ved Guldet i Templet, er skyldig.
Matt 23:18 : 18 Fremdeles: Hvo, som sværger ved Alteret, det er Intet, men hvo, som sværger ved den Gave, som er derpaa, er skyldig.
Apg 23:14 : 14 Disse gik til de Ypperstepræster og de Ældste og sagde: Vi have under Forbandelse forpligtet os til, ikke at smage Noget, førend vi have slaget Paulus ihjel.
Apg 23:21 : 21 Lad du dig derfor ikke overtale af dem; thi flere end fyrretyve Mænd af dem lure paa ham, hvilke have under Forbandelse forpligtet sig til, hverken at æde, ei heller at drikke, inden de have slaget ham ihjel; og de ere nu rede og forvente Besked fra dig.
2 Kor 1:23 : 23 Men jeg kalder Gud til Vidne over min Sjæl, at jeg, for at skaane eder, ikke endnu er kommen til Corinth.
2 Kor 9:9-9 : 9 ligesom skrevet er: Han udspredte, han gav de Fattige, hans Godgjørenhed bliver til evig Tid. 10 Men den, som giver Sædemanden Sæd og Brød til at æde, skal og skjenke eder Sæd og formere (den), og forøge eders Godgjørenheds Frugter, 11 at I kunne være rige i Alt til oprigtig Gavmildhed, hvilken ved os bevirker Taksigelse til Gud;
Sal 119:106 : 106 Jeg haver svoret og vil holde det, at jeg vil bevare din Retfærdigheds Domme.
4 Mos 21:2 : 2 Da lovede Israel Herren et Løfte og sagde: Dersom du aldeles giver dette Folk i min Haand, da vil jeg ødelægge deres Stæder.